(1)

Unionens geopolitiske kontekst har ændret sig dramatisk i det seneste årti. Situationen i Europas naboregioner er ustabil, og Unionen står over for et komplekst og udfordrende miljø, hvor nye trusler såsom hybride angreb og cyberangreb er opstået, og mere traditionelle udfordringer er vendt tilbage. I lyset af denne situation deler såvel de europæiske borgere som deres politiske ledere det synspunkt, at der kollektivt må gøres mere på forsvarsområdet.

(2)

Forsvarssektoren er kendetegnet ved stigende udgifter til forsvarsmateriel og høje omkostninger på området forskning og udvikling (FoU), hvilket begrænser lanceringen af nye forsvarsprogrammer og har en direkte indvirkning på den europæiske forsvarsteknologiske og -industrielle bases (EDTIB's) konkurrenceevne og innovationskapacitet. I lyset af denne omkostningsoptrapning bør udviklingen af en ny generation af større forsvarssystemer og nye forsvarsteknologier støttes på EU-plan for at øge samarbejdet mellem medlemsstaterne med hensyn til investeringer i forsvarsmateriel.

(3)

I sin meddelelse af 30. november 2016 med titlen »En europæisk forsvarshandlingsplan« påtog Kommissionen sig at supplere, udnytte og konsolidere medlemsstaternes fælles bestræbelser på at udvikle teknologiske og industrielle forsvarskapaciteter, der kan imødegå sikkerhedsmæssige udfordringer, og at fremme en konkurrencedygtig, innovativ og effektiv europæisk forsvarsindustri i hele Unionen og uden for den. Endvidere forpligtede Kommissionen sig til at støtte oprettelsen af et mere integreret forsvarsmarked i Unionen og fremme anvendelsen af europæiske forsvarsprodukter og -teknologier på det indre marked og dermed øge uafhængigheden af ikke-EU-kilder. Kommissionen foreslog navnlig at oprette en europæisk forsvarsfond for at støtte investeringer i fælles forskning og i den fælles udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier og dermed skabe synergier og omkostningseffektivitet og for at fremme medlemsstaternes fælles indkøb og vedligeholdelse af forsvarsmateriel. Den Europæiske Forsvarsfond bør supplere den nationale finansiering, der allerede anvendes til dette formål, anspore medlemsstaterne til at samarbejde og investere mere i forsvaret og støtte samarbejde gennem hele livscyklussen for forsvarsprodukter og -teknologier.

(4)

Den Europæiske Forsvarsfond bør bidrage til et stærkt, konkurrencedygtigt og innovativt EDTIB og supplere Unionens initiativer i retning af et mere integreret europæisk marked for forsvarsmateriel, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/43/EF (3) og 2009/81/EF (4) om overførsel og offentlige udbud inden for Unionen i forsvarssektoren, der blev vedtaget i 2009.

(5)

For at bidrage til forbedring af konkurrenceevnen og innovationskapaciteten i Unionens forsvarsindustri bør der på grundlag af en integreret tilgang etableres en europæisk forsvarsfond (»fonden«) for en periode på syv år, så dens varighed tilpasses varigheden af den flerårige finansielle ramme 2021-2027 (FFR 2021-2027), som er fastsat i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 (5). Fondens formål er at fremme Unionens forsvarsindustris konkurrenceevne, innovation, effektivitet og teknologiske autonomi og derved bidrage til Unionens strategiske autonomi ved at støtte det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstater samt samarbejdet mellem virksomheder, forskningscentre, nationale myndigheder, internationale organisationer og universiteter i hele Unionen både i forsknings- og i udviklingsfasen af forsvarsprodukter og -teknologier. For at opnå mere innovative løsninger og fremme et åbent indre marked bør fonden støtte og fremme udvidelsen af grænseoverskridende samarbejde for så vidt angår små og mellemstore virksomheder (»SMV'er«) og selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber) i forsvarssektoren. I Unionen konstateres mangler i den fælles forsvarskapacitet inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, navnlig gennem kapacitetsudviklingsplanen (CDP), mens den overordnede strategiske forskningsdagsorden (OSRA) også fastsætter fælles mål for forsvarsforskning.

Andre EU-procedurer, såsom den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD) og det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) har til formål at støtte gennemførelsen af relevante prioriteter ved at identificere og udnytte mulighederne for forbedret samarbejde med henblik på at opfylde Unionens ambitionsniveau på sikkerheds- og forsvarsområdet. Hvor det er relevant, kan regionale og internationale prioriteter, herunder inden for rammerne af Den Nordatlantiske Traktats Organisation, også tages i betragtning, hvis de er i overensstemmelse med Unionens prioriteter og ikke hindrer nogen medlemsstat eller noget associeret land i at deltage, samtidig med at det søges at undgå unødvendig overlapning.

(6)

Forskningsfasen i forbindelse med udviklingen af forsvarskapaciteter er afgørende, da den ligger til grund for den europæiske industris kapacitet og autonomi til at udvikle forsvarsprodukter og for medlemsstaternes uafhængighed som slutbrugere af sådanne produkter. Forskningsfasen kan indebære betydelige risici, navnlig med hensyn til den lave grad af modenhed og den disruptive karakter af teknologier. Udviklingsfasen, som sædvanligvis følger efter forskningsfasen, er også forbundet med betydelige risici og omkostninger, som hindrer den videre udnyttelse af forskningsresultaterne og har en negativ indvirkning på konkurrence- og innovationsevnen i Unionens forsvarsindustri. Fonden bør således fremme forbindelsen mellem forsknings- og udviklingsfaserne.

(7)

Fonden støtter ikke grundforskning, som i stedet bør støttes gennem andre finansieringsprogrammer, men dens støtte kan omfatte forsvarsorienteret grundforskning, der sandsynligvis vil danne grundlag for løsninger på kendte eller forventede problemer eller skabe nye muligheder.

(8)

Fonden kan støtte tiltag i relation til både nye forsvarsprodukter og -teknologier og opgradering af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologier, herunder interoperabiliteten heraf. Tiltag til opgradering af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologier bør kun være støtteberettigede, hvor allerede eksisterende oplysninger, der er nødvendige for at udføre tiltaget, ikke begrænses af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland på en måde, der indskrænker evnen til at udføre tiltaget. Ved ansøgning om EU-finansiering bør retlige enheder være forpligtet til at give de relevante oplysninger med henblik på at fastslå fraværet af restriktioner. I mangel af sådanne oplysninger bør der ikke ydes EU-finansiering.

(9)

Fonden bør yde støtte til tiltag, der kan føre til udvikling af disruptive forsvarsteknologier. Da disruptive teknologier kan være baseret på begreber eller idéer, der hidrører fra ikketraditionelle forsvarsaktører, bør fonden give mulighed for tilstrækkelig fleksibilitet for så vidt angår høring af interesserede parter og udførelsen af sådanne tiltag.

(10)

For at sikre at Unionens og dens medlemsstaters internationale forpligtelser respekteres i forbindelse med gennemførelsen af denne forordning, bør tiltag vedrørende produkter eller teknologier, hvis anvendelse, udvikling eller produktion er forbudt i henhold til folkeretten, ikke støttes af fonden. I denne forbindelse bør støtteberettigelsen for tiltag i forbindelse med nye forsvarsprodukter eller -teknologier også være underlagt udviklingen i folkeretten. Endvidere bør tiltag til udvikling af dødbringende autonome våben, der ikke giver mulighed for en meningsfuld menneskelig kontrol over beslutningerne angående udvælgelse og angreb, når der foretages angreb på mennesker, ikke være berettiget til støtte fra fonden, uden at dette berører muligheden for at finansiere tiltag til udvikling af systemer for tidlig varsling og modforanstaltninger til defensive formål.

(11)

Det forhold, at det er vanskeligt at nå til enighed om harmoniserede forsvarskapacitetskrav og fælles tekniske specifikationer eller standarder, hæmmer det grænseoverskridende samarbejde mellem medlemsstaterne og mellem retlige enheder hjemmehørende i forskellige medlemsstater. Fraværet af sådanne krav, specifikationer og standarder har medført øget opsplitning af forsvarssektoren, teknisk kompleksitet, forsinkelser, høje omkostninger, unødvendig overlapning og reduceret interoperabilitet. Aftalen om fælles tekniske specifikationer bør være en forudsætning for tiltag, der indebærer en højere grad af teknologisk beredskab. Aktiviteter, der fører til harmoniserede forsvarskapacitetskrav, såvel som aktiviteter, der sigter mod at støtte oprettelsen af en fælles definition af tekniske specifikationer eller standarder, bør også være berettiget til støtte fra fonden, navnlig hvis de fremmer interoperabilitet.

(12)

Eftersom målet med fonden er at støtte Unionens forsvarsindustris konkurrenceevne, effektivitet og innovation ved at udnytte og supplere samarbejdsbaserede teknologi- og forskningsaktiviteter på forsvarsområdet og fjerne den risiko, der er forbundet med samarbejdsprojekters udviklingsfase, bør tiltagene vedrørende forsknings- og udviklingsfaserne af et forsvarsprodukt eller en forsvarsteknologi være berettiget til støtte fra fonden.

(13)

Da fondens formål navnlig er at styrke samarbejdet mellem retlige enheder og medlemsstater på tværs af Unionen, bør et tiltag kun være berettiget til finansiering, hvis det skal udføres af retlige enheder, der samarbejder i et konsortium mellem mindst tre støtteberettigede retlige enheder, der er hjemmehørende i mindst tre forskellige medlemsstater eller associerede lande. Mindst tre af disse støtteberettigede retlige enheder, som er hjemmehørende i mindst to forskellige medlemsstater eller associerede lande, bør under hele perioden, hvor tiltaget udføres, ikke direkte eller indirekte kontrolleres af den samme retlige enhed, og de bør ikke kontrollere hinanden. I denne sammenhæng bør kontrol forstås som værende muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder. Under hensyntagen til de særlige forhold ved disruptive forsvarsteknologier såvel som ved undersøgelser kunne tiltagene udføres af en enkelt retlig enhed. Med henblik på at sætte skub i samarbejdet mellem medlemsstaterne bør det også være muligt for fonden at støtte fælles prækommercielle udbud.

(14)

I henhold til Rådets afgørelse 2013/755/EU (6) er enheder, som er hjemmehørende i oversøiske lande eller territorier, berettigede til finansiering under overholdelse af fondens regler og mål og af eventuelle ordninger, som finder anvendelse på den medlemsstat, med hvilken det pågældende oversøiske land eller territorium er forbundet.

(15)

Da fonden har til formål at øge Unionens forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet, bør kun de retlige enheder, der er hjemmehørende i Unionen eller i associerede lande, og som ikke kontrolleres af ikkeassocierede tredjelande eller af enheder i ikkeassocierede tredjelande, i princippet være berettiget til støtte. I denne sammenhæng bør kontrol forstås som værende muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en retlig enhed direkte eller indirekte gennem en eller flere mellemliggende retlige enheder. For at sikre beskyttelsen af Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- og forsvarsinteresser bør den infrastruktur, de faciliteter, de aktiver og de ressourcer, der tilhører modtagere og underleverandører, der er involveret i et tiltag, der støttes af fonden, endvidere befinde sig på en medlemsstats eller et associeret lands område under hele et tiltags varighed, og de modtagere og underleverandører, der er involveret i et tiltag, bør have deres ledelsesstrukturer i Unionen eller i et associeret land. En retlig enhed, der er hjemmehørende i et ikkeassocieret tredjeland, eller en retlig enhed, der er hjemmehørende i Unionen eller i et associeret land, men som har sine ledelsesstrukturer i et ikkeassocieret tredjeland, bør derfor ikke være berettiget til at være modtager eller være involveret i et tiltag som underleverandør. For at beskytte Unionens og medlemsstaternes væsentlige sikkerheds- og forsvarsinteresser bør disse kriterier for støtteberettigelse også gælde for finansiering, der ydes gennem udbud, uanset artikel 176 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (7) (»finansforordningen«).

(16)

Under visse omstændigheder bør det være muligt at fravige princippet om, at modtagere og underleverandører, der er involveret i et tiltag, der støttes af fonden, ikke kontrolleres af ikkeassocierede tredjelande eller enheder fra ikkeassocierede tredjelande. I den forbindelse bør retlige enheder, der er hjemmehørende i Unionen eller i et associeret land, og som er kontrolleret af et ikkeassocieret tredjeland eller en enhed i et ikkeassocieret tredjeland, være berettigede til at være modtagere eller underleverandører, der er involveret i et tiltag, forudsat at der er opfyldt strenge betingelser vedrørende Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser. Sådanne retlige enheders deltagelse bør ikke stride mod fondens mål. Ansøgere bør fremlægge alle relevante oplysninger om den infrastruktur og de faciliteter, aktiver og ressourcer, der skal anvendes i tiltaget. Medlemsstaternes bekymringer med hensyn til forsyningssikkerhed bør også tages i betragtning i denne forbindelse.

(17)

Inden for rammerne af Unionens restriktive foranstaltninger, der vedtages på grundlag af artikel 29 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 215, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), må ingen pengemidler eller økonomiske ressourcer direkte eller indirekte stilles til rådighed for eller til fordel for de udpegede juridiske personer, enheder eller organer. Sådanne udpegede enheder og enheder, der ejes eller kontrolleres af dem, kan derfor ikke modtage støtte fra fonden.

(18)

EU-finansiering bør tildeles efter konkurrenceprægede indkaldelser af forslag, der udarbejdes og offentliggøres i overensstemmelse med finansforordningen. I visse behørigt begrundede og ekstraordinære tilfælde bør det også være muligt at tildele EU-finansiering uden en indkaldelse af forslag i overensstemmelse med finansforordningens artikel 195, stk. 1, litra e). Da tildelingen af finansiering i overensstemmelse med finansforordningens artikel 195, stk. 1, litra e), udgør en fravigelse fra den generelle regel om, at finansiering skal tildeles efter konkurrenceprægede indkaldelser af forslag, bør sådanne særlige tilfælde fortolkes strengt. Hvis et tilskud skal kunne tildeles uden en indkaldelse af forslag, bør graden, hvormed det foreslåede tiltag svarer til fondens mål for så vidt angår grænseoverskridende industrielt samarbejde og konkurrence i hele forsyningskæden, i den forbindelse vurderes af Kommissionen med bistand fra et udvalg af medlemsstater (»udvalget«).

(19)

Hvis et konsortium ønsker at deltage i et støtteberettiget tiltag, og Unionens støtte ydes som et tilskud, bør konsortiet udpege et af sine medlemmer som koordinator. Koordinatoren bør være hovedkontaktpunktet med henblik på konsortiets forbindelser med Kommissionen.

(20)

Såfremt et tiltag, som støttes af fonden, forvaltes af en projektleder, der udnævnes af medlemsstater eller associerede lande, bør Kommissionen rådføre sig med projektlederen om fremskridt, der er gjort med tiltaget, før der foretages udbetaling til modtagerne, så projektlederen kan sikre, at tidsfristerne overholdes af modtagerne. Projektlederen bør forelægge Kommissionen bemærkninger om fremskridt, der er gjort med tiltaget, således at Kommissionen kan fastslå, hvorvidt betingelserne for at foretage udbetaling er blevet opfyldt.

(21)

Fonden bør gennemføres under direkte forvaltning for at gøre gennemførelsen så virkningsfuld og effektiv som muligt og sikre fuld overensstemmelse med andre EU-initiativer. Kommissionen bør derfor vedblive med at være ansvarlig for udvælgelses- og tildelingsprocedurerne, herunder med hensyn til etisk gennemgang og vurdering. I begrundede tilfælde bør Kommissionen dog kunne overdrage budgetgennemførelsesopgaver i forbindelse med særlige tiltag, som støttes af fonden, til organer som omhandlet i finansforordningens artikel 62, stk. 1, første afsnit, litra c), f.eks. når en projektleder er blevet udpeget af medlemsstater, der samfinansierer et tiltag, forudsat at finansforordningens krav er opfyldt. En sådan overdragelse af budgetgennemførelsesopgaver vil kunne bidrage til at strømline forvaltningen af samfinansierede tiltag og sikre gnidningsløs samordning mellem finansieringsaftalen og den kontrakt, der er undertegnet af konsortiet og projektlederen, der er udpeget af de medlemsstater, der samfinansierer tiltaget.

(22)

For at sikre, at de finansierede udviklingstiltag er finansielt levedygtige, er det nødvendigt, at ansøgerne dokumenterer, at omkostninger ved tiltaget, der ikke dækkes af EU-finansiering, er omfattet af andre former for finansiering.

(23)

Forskellige typer finansielle ordninger bør være til rådighed for medlemsstaternes fælles udvikling og erhvervelse af forsvarskapacitet. Kommissionen kunne sørge for forskellige ordninger, som medlemsstater frivilligt kunne anvende til at tackle udfordringerne i forbindelse med samarbejdsbaseret udvikling og udbud ud fra et finansieringsperspektiv. Anvendelsen af sådanne finansielle ordninger vil yderligere kunne fremme iværksættelsen af samarbejdsbaserede og grænseoverskridende forsvarsprojekter og give en mere effektiv anvendelse af forsvarets midler, herunder projekter, der støttes af fonden.

(24)

De helt særlige forhold, der gør sig gældende inden for forsvarsindustrien, hvor efterspørgslen næsten udelukkende kommer fra medlemsstaterne og associerede lande, der også kontrollerer alle erhvervelser af forsvarsrelaterede produkter og teknologier, herunder eksport, gør, at forsvarssektoren ikke følger de sædvanlige regler og forretningsmodeller, som gælder for mere traditionelle markeder. Industrien kan derfor ikke foretage væsentlige selvfinansierede forsvarsrelaterede FoU-projekter, og medlemsstaterne og de associerede lande finansierer ofte fuldt ud alle FoU-omkostninger. For at nå fondens mål, navnlig at tilskynde til samarbejde mellem retlige enheder fra forskellige medlemsstater og associerede lande, og under hensyntagen til de særlige forhold i forsvarssektoren, bør et beløb op til de samlede støtteberettigede omkostninger være dækket for tiltag, der finder sted forud for prototypefasen.

(25)

Prototypefasen er en afgørende fase, hvor medlemsstater eller associerede lande normalt beslutter sig for deres konsoliderede investering og indleder processen for erhvervelse af deres fremtidige forsvarsprodukter eller -teknologier. Dette er grunden til, at medlemsstater og associerede lande på dette bestemte tidspunkt indgår aftale om de nødvendige forpligtelser, herunder omkostningsdeling og ejendomsret til projektet. For at give deres forpligtelse troværdighed bør støtte fra fonden i normale tilfælde ikke overstige 20 % af de støtteberettigede omkostninger.

(26)

For tiltag, der rækker ud over prototypefasen, bør der kunne gives finansiering på op til 80 %. Sådanne tiltag, som er tættere på den endelige produkt- og teknologiudformning, kan stadig indebære betydelige omkostninger.

(27)

De interesserede parter i forsvarssektoren står over for særlige indirekte omkostninger, såsom omkostninger i forbindelse med sikkerhed. Desuden arbejder de interesserede parter på et specifikt marked, hvor de — i mangel af efterspørgsel på aftagersiden — ikke kan få dækket deres omkostninger til FoU på samme måde som i den civile sektor. Det er derfor hensigtsmæssigt at tillade en fast takst på 25 % af tiltagets samlede direkte støtteberettigede omkostninger samt muligheden for at opkræve indirekte støtteberettigede omkostninger bestemt i overensstemmelse med modtagernes sædvanlige praksis for omkostningsberegning, hvis denne praksis accepteres af deres nationale myndigheder for sammenlignelige aktiviteter på forsvarsområdet, og hvis de er blevet meddelt Kommissionen af modtageren.

(28)

Tiltag omfattende deltagelse af grænseoverskridende SMV'er og midcapselskaber støtter åbning af forsyningskæder og bidrager til at nå fondens mål. Sådanne tiltag bør derfor være berettiget til en forhøjet finansieringssats, som gavner alle deltagende retlige enheder.

(29)

For at sikre at de finansierede tiltag bidrager til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet, er det vigtigt, at medlemsstaterne har til hensigt i fællesskab at indkøbe det endelige produkt eller at anvende teknologien, navnlig gennem fælles grænseoverskridende udbud, hvor medlemsstaterne i fællesskab tilrettelægger deres udbudsprocedurer, især gennem en indkøbscentral.

(30)

For at sikre at de tiltag, der støttes af fonden, bidrager til den europæiske forsvarsindustris konkurrenceevne og effektivitet, bør de være markedsorienterede, efterspørgselsstyrede og kommercielt levedygtige på mellemlang til lang sigt. Kriterierne for udviklingstiltags støtteberettigelse bør derfor tage den omstændighed i betragtning, at medlemsstaterne har til hensigt, herunder gennem et aftalememorandum eller en hensigtserklæring, at indkøbe det endelige produkt eller at anvende teknologien på en koordineret måde. Tildelingskriterierne for udviklingstiltag bør derudover tage i betragtning, at medlemsstaterne har påtaget sig politisk eller retligt i fællesskab at anvende, eje eller vedligeholde det endelige produkt eller den endelige forsvarsteknologi på en koordineret måde.

(31)

Fremme af innovation og teknologisk udvikling i Unionens forsvarsindustri bør foregå på en måde, der er i overensstemmelse med Unionens sikkerheds- og forsvarsinteresser. Således bør bidrag fra tiltag til sådanne interesser og til forsvarsmæssige forsknings- og kapacitetsprioriteter, som medlemsstaterne i fællesskab har aftalt, tjene som tildelingskriterium.

(32)

Støtteberettigede tiltag, der er udviklet i forbindelse med PESCO-projekter inden for Unionens institutionelle rammer, bør sikre et styrket samarbejde mellem retlige enheder i de forskellige medlemsstater og bør dermed bidrage direkte til fondens mål. Hvis de udvælges, bør sådanne tiltag derfor være berettigede til en forhøjet finansieringssats.

(33)

Kommissionen vil tage hensyn til andre aktiviteter finansieret under Horisont Europa — rammeprogrammet for forskning og innovation, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/695 (8) — med henblik på at undgå unødvendig overlapning og sikre gensidig inspiration og synergier mellem forskning på civil- og forsvarsområdet.

(34)

Cybersikkerhed og cyberforsvar bliver stadigt mere vigtige udfordringer, og Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik anerkendte behovet for at skabe synergier mellem cyberforsvarstiltag inden for denne forordnings anvendelsesområde og EU-initiativer inden for cybersikkerhed, såsom dem, der er omhandlet i Kommissionens fælles meddelelse af 13. september 2017 med titlen »Modstandsdygtighed, afskrækkelse og forsvar: opbygning af en stærk cybersikkerhed for EU«. Navnlig bør de interesserede parter søge at opnå synergier mellem cybersikkerhedens civile og forsvarsrelaterede dimensioner med henblik på at øge cyberrobustheden.

(35)

Der bør sikres en integreret tilgang ved at samle de foranstaltninger, der er omfattet af den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (PADR), som Kommissionen har iværksat i overensstemmelse med finansforordningens artikel 58, stk. 2, litra b), og programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (EDIDP), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1092 (9), samt ved at harmonisere betingelserne for deltagelse. En sådan integreret tilgang bør skabe mere sammenhængende instrumenter og øge fondens innovative, samarbejdsorienterede og økonomiske virkning og samtidig undgå unødvendig overlapning og fragmentering. Den ville også sikre, at fonden bidrager til en bedre udnyttelse af forsvarsforskningsresultaterne og dermed dækker hullet mellem forsknings- og udviklingsfaserne under hensyntagen til de særlige forhold inden for forsvarssektoren og fremmer alle former for innovation, herunder disruptive forsvarsteknologier. Desuden kan der i relevante tilfælde forventes positive afsmittende virkninger på det civile område.

(36)

Hvor det er relevant på baggrund af de særlige forhold ved tiltaget, bør fondens mål også søges gennemført ved brug af finansieringsinstrumenter og budgetgarantier under InvestEU-fonden, som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/523 (10).

(37)

Støtte fra fonden bør anvendes til at rette op på markedssvigt eller suboptimale investeringsforhold på en proportional måde, og tiltag bør hverken overlappe eller fortrænge privat finansiering eller fordreje konkurrencen på det indre marked. Tiltag bør have en tydelig merværdi for Unionen.

(38)

Formerne for EU-finansiering og gennemførelsesmetoderne for fonden vælges ud fra deres evne til nå de specifikke mål med tiltagene og levere resultater, idet der tages hensyn til navnlig kontrolomkostningerne, den administrative byrde og den forventede risiko for manglende overholdelse. Ved dette valg bør anvendelsen af faste beløb, finansiering efter fast takst og enhedsomkostninger samt ikkeomkostningsbetinget finansiering som omhandlet i finansforordningens artikel 125, stk. 1, overvejes.

(39)

Kommissionen bør ved hjælp af gennemførelsesretsakter vedtage årlige arbejdsprogrammer i overensstemmelse med fondens mål og under hensyntagen til de første erfaringer med EDIDP og PADR. Kommissionen bør ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne bistås af udvalget. Kommissionen bør bestræbe sig på at finde de løsninger, der er bredest mulig tilslutning til i udvalget. I den forbindelse bør udvalget kunne mødes i en sammensætning af nationale eksperter på forsvars- og sikkerhedsområdet for at yde specifik bistand til Kommissionen, herunder rådgivning med hensyn til beskyttelsen af klassificerede informationer inden for rammerne af tiltagene. Det er op til medlemsstaterne at udpege deres respektive repræsentanter i nævnte udvalg. Udvalgets medlemmer bør gives tidlig og reel mulighed for at gennemgå udkast til gennemførelsesretsakter og give udtryk for deres synspunkter.

(40)

Kategorierne fastsat i arbejdsprogrammerne bør, hvor det er relevant, indeholde funktionelle krav med henblik på at præcisere over for industrien, hvilke funktioner og opgaver der skal udføres af de kapaciteter, der skal udvikles. Sådanne krav bør klart angive de forventede resultater, men bør ikke være rettet mod specifikke løsninger eller specifikke retlige enheder og bør ikke forhindre konkurrence med hensyn til indkaldelser af forslag.

(41)

Ved udarbejdelsen af arbejdsprogrammerne bør Kommissionen også gennem passende høringer af udvalget sikre, at de foreslåede forskningstiltag eller udviklingstiltag ikke medfører unødvendig overlapning. I denne forbindelse kan Kommissionen foretage en forudgående vurdering af eventuelle tilfælde af overlappende eksisterende kapaciteter eller allerede finansierede forsknings- eller udviklingsprojekter i Unionen.

(42)

Kommissionen bør sikre sammenhængen i arbejdsprogrammerne igennem hele forsvarsprodukternes og -teknologiernes industrielle livscyklus.

(43)

Arbejdsprogrammerne bør også sikre, at en troværdig del af det samlede budget tilgodeser tiltag, der gør det muligt for SMV'er at deltage på tværs af grænserne.

(44)

For at drage fordel af Det Europæiske Forsvarsagenturs ekspertise i forsvarssektoren bør det have observatørstatus i udvalget. I betragtning af de særlige forhold, der gør sig gældende på forsvarsområdet, bør Tjenesten for EU's Optræden Udadtil også bistå udvalget.

(45)

Med henblik på at sikre denne forordnings effektivitet bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at ændre bilaget til denne forordning for så vidt angår indikatorerne, hvor dette anses for nødvendigt, samt at supplere denne forordning med bestemmelser om oprettelse af en overvågnings- og evalueringsmekanisme. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (11). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(46)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår vedtagelsen af arbejdsprogrammer samt tildelingen af finansiering til udvalgte forsknings- og udviklingstiltag. Navnlig i forbindelse med udførelsen af forsknings- og udviklingstiltag bør de særlige forhold i forsvarssektoren, navnlig medlemsstaternes ansvar, associerede landes ansvar, eller begge dele, for planlægnings- og salgsprocessen, tages i betragtning. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (12).

(47)

Kommissionen bør oprette en liste over uafhængige eksperter. Disse uafhængige eksperters sikkerhedsoplysninger bør godkendes af de relevante medlemsstater. Denne liste bør ikke offentliggøres. De uafhængige eksperter bør udvælges på grundlag af deres færdigheder, erfaring og viden under hensyntagen til de opgaver, som de skal tildeles. Kommissionen bør, når den udpeger uafhængige eksperter, så vidt muligt træffe passende foranstaltninger for at forsøge at opnå en afbalanceret sammensætning af de uafhængige ekspertgrupper og evalueringspaneler for så vidt angår forskellige færdigheder, forskellig erfaring og viden, geografisk spredning og kønsdiversitet, idet den tager hensyn til situationen på det pågældende tiltags område. En passende rotation af de uafhængige eksperter og en passende balance mellem den private og den offentlige sektor bør også tilstræbes.

(48)

Uafhængige eksperter bør ikke vurdere, rådgive om eller bistå vedrørende anliggender, i forhold til hvilke de har en interessekonflikt, navnlig hvad angår deres stilling på evalueringstidspunktet. De bør navnlig ikke have en stilling, hvor de kan bruge de modtagne oplysninger til skade for det konsortium, som de evaluerer.

(49)

Efter at have evalueret de modtagne forslag med hjælp fra uafhængige eksperter, bør Kommissionen udvælge de tiltag, der skal modtage finansiel støtte fra fonden. Medlemsstaterne bør underrettes om resultaterne af evalueringen med den prioriterede liste over udvalgte tiltag og om fremskridt med de finansierede tiltag.

(50)

Når ansøgere foreslår nye forsvarsprodukter eller -teknologier eller opgradering af eksisterende forsvarsprodukter og -teknologier, bør de forpligte sig til at overholde etiske principper, såsom dem, der vedrører velfærd for mennesker og beskyttelse af det menneskelige genom, som er afspejlet også i den relevante EU-ret, nationale ret og folkeret, herunder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og, hvor det er relevant, protokollerne dertil. Kommissionen bør undersøge forslagene systematisk med henblik på at identificere dem, der rejser alvorlige etiske spørgsmål. Hvor det er relevant, bør sådanne forslag gøres til genstand for en etisk vurdering.

(51)

For at støtte et åbent indre marked bør der opfordres til grænseoverskridende deltagelse af SMV'er og midcapselskaber som medlemmer af konsortier, underleverandører eller andre retlige enheder i forsyningskæden.

(52)

Kommissionen bør tilstræbe at opretholde en dialog med medlemsstaterne og industrien for at sikre en vellykket gennemførelse af fonden. Som medlovgiver og en central interesseret part bør Europa-Parlamentet også inddrages i denne henseende.

(53)

Denne forordning fastlægger en finansieringsramme for fonden, som skal udgøre det primære referencebeløb, jf. punkt 18 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan for indførelse af nye egne indtægter (13) (interinstitutionel aftale af 16. december 2020), for Europa-Parlamentet og for Rådet under den årlige budgetprocedure. Kommissionen bør sikre, at administrative procedurer er så enkle som muligt og påfører et minimalt omfang af yderligere udgifter.

(54)

Finansforordningen finder anvendelse på fonden, medmindre andet er angivet. Finansforordningen fastsætter regler for gennemførelsen af EU-budgettet, herunder reglerne for tilskud, priser, udbud, indirekte forvaltning, finansielle instrumenter, budgetgarantier og finansiel bistand.

(55)

Horisontale finansielle regler, der er vedtaget af Europa-Parlamentet og af Rådet på grundlag af artikel 322 i TEUF, finder anvendelse på denne forordning. Disse regler er fastsat i finansforordningen og fastlægger navnlig proceduren for opstilling og gennemførelse af budgettet ved hjælp af tilskud, priser, udbud og indirekte gennemførelse og fastsætter kontrol med finansielle aktørers ansvar. Regler, der er vedtaget på grundlag af artikel 322 i TEUF, omfatter også en generel ordning med konditionalitet til beskyttelse af EU-budgettet.

(56)

I overensstemmelse med finansforordningen, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 883/2013 (14) og Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 (15), (Euratom, EF) nr. 2185/96 (16) og (EU) 2017/1939 (17) skal Unionens finansielle interesser beskyttes ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger, herunder foranstaltninger vedrørende forebyggelse, opdagelse, korrektion og undersøgelse af uregelmæssigheder, herunder svig, vedrørende tilbagesøgning af tabte, uberettiget udbetalte eller ukorrekt anvendte midler og, hvor det er relevant, vedrørende pålæggelse af administrative sanktioner. Navnlig har Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) i overensstemmelse med forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 og (EU, Euratom) nr. 883/2013 beføjelse til at foretage administrative undersøgelser, herunder kontrol og inspektion på stedet, med henblik på at fastslå, om der foreligger svig, korruption eller enhver anden ulovlig aktivitet, der skader Unionens finansielle interesser.

Den Europæiske Anklagemyndighed (»EPPO«) er i overensstemmelse med forordning (EU) 2017/1939 beføjet til at efterforske og retsforfølge strafbare handlinger til skade for Unionens finansielle interesser, som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1371 (18). I overensstemmelse med finansforordningen skal enhver person eller enhed, som modtager EU-midler, samarbejde fuldt ud om beskyttelse af Unionens finansielle interesser, give Kommissionen, OLAF, Revisionsretten og, for så vidt angår de medlemsstater, der deltager i et forstærket samarbejde i henhold til forordning (EU) 2017/1939, EPPO de fornødne rettigheder og den fornødne adgang og sikre, at eventuelle tredjeparter, der er involveret i gennemførelsen af EU-midler, tildeler tilsvarende rettigheder.

(57)

Tredjelande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan deltage i Unionens programmer inden for rammerne af det samarbejde, der er etableret ved aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (19), som fastsætter, at programmerne gennemføres på grundlag af en afgørelse vedtaget i henhold til nævnte aftale. Der bør indsættes en særlig bestemmelse i denne forordning med et krav om, at de pågældende tredjelande skal give den ansvarlige anvisningsberettigede, OLAF og Revisionsretten de fornødne rettigheder og den fornødne adgang, således at de fuldt ud kan udøve deres respektive beføjelser.

(58)

I henhold til punkt 22 og 23 i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning bør fonden evalueres på grundlag af oplysninger indsamlet i overensstemmelse med specifikke overvågningskrav, samtidig med at en administrativ byrde, navnlig for medlemsstaterne, og overregulering undgås. Disse krav bør, hvor det er relevant, omfatte målbare indikatorer som grundlag for evaluering af fondens virkninger i praksis. Kommissionen bør foretage en foreløbig evaluering senest fire år efter begyndelsen af gennemførelsesperioden for fonden, herunder med henblik på at fremsætte forslag til relevante ændringer af denne forordning. Kommissionen bør også foretage en endelig evaluering ved udgangen af gennemførelsesperioden for fonden med det formål at undersøge de finansielle aktiviteter for så vidt angår resultaterne af deres finansielle gennemførelse og, så vidt som det er muligt på dette tidspunkt, resultaterne af gennemførelsen og virkningerne af fonden. I denne forbindelse bør den endelige evaluering også bidrage til at afdække, på hvilke områder Unionen er afhængig af tredjelande med hensyn til udvikling af forsvarsprodukter og -teknologier. Den endelige rapport bør også indeholde en analyse af SMV'ers og midcapselskabers grænseoverskridende deltagelse i projekter, der støttes af fonden, samt SMV'ers og midcapselskabers deltagelse i den globale værdikæde og bidraget fra fonden til at afhjælpe de mangler, der er konstateret i CDP, og bør indeholde oplysninger om modtagernes oprindelseslande, antallet af medlemsstater og associerede lande, der har deltaget i individuelle tiltag, og fordelingen af de frembragte intellektuelle ejendomsrettigheder. Kommissionen kan også foreslå ændringer til denne forordning for at reagere på en eventuel udvikling i løbet af fondens gennemførelse.

(59)

Kommissionen bør regelmæssigt overvåge gennemførelsen af fonden og bør forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en årlig rapport om de fremskridt, der er gjort, herunder hvordan de identificerede og indhøstede erfaringer fra EDIDP og PADR tages i betragtning i gennemførelsen af fonden. Kommissionen bør til dette formål etablere de nødvendige overvågningsordninger. Rapporten bør ikke indeholde følsomme informationer.

(60)

For at afspejle betydningen af at bekæmpe klimaændringer i overensstemmelse med Unionens forpligtelser til at gennemføre Parisaftalen, som er vedtaget inden for rammerne af De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (20), og nå De Forenede Nationers mål for bæredygtig udvikling bidrager fonden til at integrere klimatiltag i EU-politikker og til at nå et overordnet mål om, at 30 % af udgifterne i EU-budgettet støtter klimamål. Relevante tiltag vil blive fastlagt under forberedelsen og gennemførelsen af fonden og revurderes som led i den foreløbige evaluering heraf.

(61)

For at afspejle betydningen af at håndtere det dramatiske tab af biodiversitet bidrager denne forordning til at integrere biodiversitetstiltag i EU-politikker og til at opfylde den overordnede ambition om at afsætte 7,5 % af de årlige udgifter under FFR 2021-2027 til biodiversitetsmål i 2024 og 10 % deraf i 2026 og 2027, idet der tages hensyn til de eksisterende overlap mellem klima- og biodiversitetsmålene i overensstemmelse med den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020.

(62)

Da fonden kun bør støtte forsknings- og udviklingsfaserne for forsvarsprodukter og -teknologier, bør Unionen i princippet ikke have ejendomsret til eller intellektuelle ejendomsrettigheder over de forsvarsprodukter eller -teknologier, der følger af de støttede tiltag, medmindre EU-støtten ydes gennem offentlige udbud. For forskningstiltag bør interesserede medlemsstater og associerede lande dog kunne anvende resultaterne af de finansierede tiltag med henblik på at kunne deltage i opfølgende udviklingssamarbejde.

(63)

Unionens støtte bør ikke berøre overførslen af forsvarsrelaterede produkter inden for Unionen i overensstemmelse med direktiv 2009/43/EF eller eksporten af produkter, udstyr eller teknologier. Medlemsstaternes eksport af militært udstyr og teknologier reguleres af Rådets fælles holdning 2008/944/FUSP (21).

(64)

Anvendelsen af følsomme baggrundsinformationer, herunder data, knowhow eller oplysninger, der er frembragt før eller uden for fondens drift, eller uautoriserede personers adgang til resultater, der frembringes i forbindelse med tiltag, som støttes af fonden, kunne skade Unionens eller en eller flere af medlemsstaternes interesser. Behandlingen af følsomme informationer bør derfor være omfattet af relevant EU-ret og national ret.

(65)

For at sikre sikkerhed af klassificerede informationer på det krævede niveau bør minimumsstandarderne for industrisikkerhed overholdes ved undertegnelse af klassificerede finansieringsaftaler. Kommissionen skal med henblik herpå og i overensstemmelse med Kommissionens afgørelse (EU, Euratom) 2015/444 (22) formidle programsikkerhedsinstruktionerne, herunder vejledningen om sikkerhedsklassificeringer, til de uafhængige eksperter, der er udpeget af medlemsstaterne.

(66)

Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(67)

Kommissionen bør forvalte fonden under behørig hensyntagen til kravene om fortrolighed og sikkerhed, navnlig kravene i forbindelse med følsomme informationer, herunder klassificerede informationer.

(68)

For at sikre kontinuitet i ydelsen af støtte på det relevante politikområde og muliggøre gennemførelse fra begyndelsen af FFR 2021-2027 bør denne forordning træde i kraft så hurtigt som muligt og finde anvendelse med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2021.

(69)

Forordning (EU) 2018/1092 bør derfor ophæves —