(1)

Artikel 4, stk. 2, litra b), i afgørelse (FUSP) 2017/2315 fastsætter, at Rådet skal vedtage afgørelser og henstillinger, der opstiller rækkefølgen for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser i bilaget til nævnte afgørelse i løbet af to på hinanden følgende indledende faser (årene 2018-2020 og 2021-2025) og i begyndelsen af hver fase specificerer mere præcise mål for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser.

(2)

Den 15. oktober 2018 vedtog Rådet en henstilling (»henstillingen af 15. oktober 2018«) om opstilling af rækkefølgen for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser inden for rammerne af PESCO og specificering af mere præcise mål (2) for faserne 2018-2020 og 2021-2025.

I overensstemmelse med punkt 4 og 27 i henstillingen af 15. oktober 2018 bør Rådet vedtage endnu en række mere præcise mål for fasen 2021-2025. Som anført i Rådets konklusioner af 20. november 2020 om den strategiske gennemgang af PESCO 2020 bør Rådet revidere nævnte henstilling i begyndelsen af næste fase i 2021 med henblik på at fastsætte mål og konkrete resultater for næste PESCO-fase 2021-2025 i overensstemmelse med den strategiske gennemgang af PESCO.

(3)

I lyset af konklusionerne af 20. november 2020 bør resultaterne og anbefalingerne fra den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD) danne grundlag for målene og de konkrete resultater for næste PESCO-fase (2021-2025).

(4)

I overensstemmelse med Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1639 (3) kan et tredjeland undtagelsesvis indbydes til at deltage i et PESCO-projekt og levere en væsentlig merværdi til projektet og bidrage til styrkelsen af PESCO og den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) og opfylde mere bindende forpligtelser.

(5)

Rådet bør derfor vedtage endnu en henstilling og ophæve henstillingen af 15. oktober 2018,

1.

I lyset af Rådets konklusioner af 20. november 2020 om den strategiske gennemgang af PESCO vil det overordnede mål for anden indledende fase frem til 2025 være at opfylde de mere bindende forpligtelser, som de deltagende medlemsstater har indgået med hinanden, herunder ved at arbejde hen imod en sammenhængende fuldspektret styrkepakke i overensstemmelse med PESCO-underretningen (4), som bidrager til opfyldelsen af EU’s ambitionsniveau. En sådan sammenhængende fuldspektret styrkepakke bør videreudvikles af medlemsstaterne i forbindelse med det strategiske kompas (5).

2.

Formålet med denne henstilling er at sikre en fælles tilgang og gøre det muligt for de deltagende medlemsstater at opfylde de mere bindende forpligtelser i bilaget til afgørelse (FUSP) 2017/2315. Det er at lette den årlige evalueringsproces, der er omhandlet i nævnte afgørelses artikel 6, på grundlag af et komplet sæt relevante data, herunder køreplaner. Med henblik på at bistå de deltagende medlemsstater med at planlægge opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser og lette evalueringen af fremskridt med PESCO i rapporten fra Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) indeholder denne henstilling mellemmål, milepæle med tilhørende fremskridtsindikatorer, herunder for operationelle forpligtelser med henblik på at yde et rimeligt bidrag til den respektive styrkeopbygning for FSFP-missioner og -operationer inden for rammerne af medlemsstaternes midler og kapaciteter. Disse data bør årligt stilles til rådighed af de deltagende medlemsstater i deres nationale gennemførelsesplaner, revideret og ajourført, hvis det er relevant, i overensstemmelse med nævnte afgørelses artikel 3, stk. 2. Sikkerhedsreglerne i Rådets afgørelse 2013/488/EU (6) bør også gælde for de nationale gennemførelsesplaner og andre relevante dokumenter på grundlag af oplysningerne deri. De deltagende medlemsstater bør med støtte fra PESCO-sekretariatet sikre gennemsigtighed blandt alle deltagende medlemsstater og videreudvikle sammenhæng og konsekvens i forbindelse med de oplysninger, der kræves og fremlægges inden for rammerne af PESCO og andre forsvarsrelaterede initiativer, herunder CARD. Sammenhængen mellem forskellige forsvarsrelaterede initiativer bør udvikles og styrkes yderligere, herunder hvad angår medlemsstaternes rapportering, for at lette den administrative byrde og forbedre kvaliteten af de nationale gennemførelsesplaner. Dette arbejde bør tage hensyn til de konstaterede erfaringer ved slutningen af første indledende PESCO-fase (2018-2020), navnlig gennem den tilhørende strategiske gennemgang.

3.

I overensstemmelse med forpligtelserne i bilaget til afgørelse (FUSP) 2017/2315 og uden at ændre dem eller indføre nye forpligtelser indeholder denne henstilling vejledning om rækkefølgen for opfyldelsen af disse forpligtelser for fasen 2021-2025 og specificerer mere præcise mål for hver forpligtelse, idet den fremhæver, at de deltagende medlemsstater bør gennemføre disse forpligtelser hurtigst muligt, navnlig de forpligtelser, der skulle opfyldes senest i 2020.

4.

De mere præcise mål, der er omhandlet i afdeling II, og som også omfatter indikatorer for fremskridt, når det er relevant, for specifikke forpligtelser, vil gøre det muligt for de deltagende medlemsstater at planlægge opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser på en struktureret og gennemsigtig måde og give detaljerede oplysninger, som kan evalueres, om de fremskridt, der er sket med opfyldelsen af de enkelte forpligtelser i deres nationale gennemførelsesplaner. Der bør sikres regelmæssig udveksling mellem medlemsstaterne i Rådets relevante forberedende organer som omhandlet i den strategiske gennemgang af PESCO, navnlig på de områder, hvor indsatsen skal opretholdes eller styrkes.

5.

Målet er at tilpasse de eksisterende mere præcise mål på grundlag af erfaringerne fra første indledende fase for at hjælpe de deltagende medlemsstater med bedre at opnå konkrete resultater og lette gennemførelsen med hensyn til opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser så hurtigt som muligt og inden udgangen af 2025. Der bør lægges særlig vægt på de områder, hvor der er behov for forbedringer, herunder på projektniveau i overensstemmelse med konklusionerne om den strategiske gennemgang af PESCO, og på at sikre vedvarende fremskridt efter de to på hinanden følgende indledende faser (årene 2018-2020 og 2021-2025). Ved slutningen af de to på hinanden følgende indledende faser i 2025 vil Rådet foretage en strategisk gennemgang, som evaluerer den enkelte deltagende medlemsstats opfyldelse af de mere bindende PESCO-forpligtelser, der er fastsat i afgørelse (FUSP) 2017/2315, og vil ajourføre og om nødvendigt udvide disse forpligtelser på baggrund af de resultater, der er opnået via PESCO, for at afspejle Unionens sikkerhedsmiljø under forandring og dens operationelle behov samt medlemsstaternes og Unionens kapacitetsudviklingsprioriteter. I denne forbindelse bør Rådet i begyndelsen af 2026 efter ovennævnte strategiske gennemgang vedtage en tredje række mere præcise mål, ajourført og om nødvendigt udvidet, under hensyntagen til artikel 4, stk. 2, litra c), i afgørelse (FUSP) 2017/2315.

6.

Forpligtelse 1: De deltagende medlemsstater bør i deres nationale gennemførelsesplaner fremlægge præcise finansielle data om udviklingen af de samlede forsvarsudgifter i forhold til det foregående år i faste priser (7), herunder i absolutte tal, og fremvise en plan for en regelmæssig stigning i udgifterne. I den forbindelse bør de deltagende medlemsstater i deres nationale gennemførelsesplaner også fremlægge deres nationalt aftalte udgiftsprognoser for de kommende år. Disse deltagende medlemsstater, som også er medlemmer af NATO og har udgifter på eller over NATO’s relevante retningslinjer for forsvarsudgifter, bør oplyse om deres planer om at fastholde eller ændre dette niveau for forsvarsudgifter. Inden for rammerne af deres nationale gennemførelsesplaner vil arbejde hen imod fastholdelse eller overskridelse af NATO’s nuværende relevante retningslinjer for forsvarsudgifter (8) blive anset for at vise en positiv tendens med hensyn til at opfylde denne mere bindende forpligtelse. På grundlag af oplysningerne i de nationale gennemførelsesplaner vil den årlige rapport fra den højtstående repræsentant også give en detaljeret oversigt over udviklingen i de deltagende medlemsstaters forsvarsudgifter i overensstemmelse med artikel 6, stk. 3, i afgørelse (FUSP) 2017/2315.

7.

Forpligtelse 2: De deltagende medlemsstater bør hver især fremlægge præcise finansielle data i deres nationale gennemførelsesplaner om, hvordan de agter at bidrage til det kollektive benchmark på 20 % (9) for forsvarsinvesteringer. Disse oplysninger bør omfatte en prognose i faste priser som en procentdel af det samlede forsvarsbudget med hensyn til stigningen i forhold til det foregående år. Tallene bør omfatte investeringer i indkøb af forsvarsmateriel og forskning og udvikling (FoU). De deltagende medlemsstater, der allerede har udgifter på eller over det (kollektive) benchmarks niveau, bør oplyse, om de planlægger at fastholde eller ændre dette udgiftsniveau.

8.

Forpligtelse 3: De deltagende medlemsstater bør fremlægge detaljerede oplysninger i deres nationale gennemførelsesplaner om, hvordan og med hvilke midler de søger at øge antallet, omfanget og virkningen af fælles, samarbejdsbaserede projekter omhandlende strategiske forsvarskapaciteter, og også nævne budgettal samt de specifikke projekter, som modtager eller har modtaget finansiel bistand fra Unionen. I den forbindelse bør de deltagende medlemsstater hver især fremlægge præcise finansielle data om, hvordan de planlægger at bidrage i faste priser til at nå det europæiske samarbejdsbaserede kollektive benchmark for indkøb af forsvarsmateriel – 35 % af de samlede udgifter til materiel – og det kollektive benchmark for europæisk samarbejdsbaseret forsvarsrelateret forskning og teknologi (F&T) – 20 % af de samlede udgifter til forsvarsrelateret F&T. De deltagende medlemsstater, der allerede har nået disse udgiftsniveauer, bør oplyse, om de planlægger at fastholde eller ændre disse udgiftsniveauer.

9.

Forpligtelse 4: Med henblik på at bistå med overvågningen af de reelle fremskridt fra år til år bør de deltagende medlemsstater hver især i deres nationale gennemførelsesplaner tydeligt fremlægge præcise finansielle data om, hvordan de vil bidrage med henblik på at nå tættere på de 2 % af de samlede forsvarsudgifter (kollektivt benchmark) som en andel af de samlede forsvarsudgifter til forsvarsrelateret F&T, herunder udgiftsprognoser.

10.

Forpligtelse 5: De deltagende medlemsstater opfordres til hvert år at bruge deres nationale gennemførelsesplaner til at dele deres erfaringer med hensyn til planlægning af og bidrag til opfyldelsen af forpligtelse 1-4 i lyset af ovennævnte mere præcise mål. Ved udgangen af 2025 vil der blive foretaget en gennemgang af disse forpligtelser på grundlag af udgiftsdataene i de nationale gennemførelsesplaner med det sigte om nødvendigt at tilpasse indikatorerne og målene for disse forpligtelser, med henblik på godkendelse i Rådet.

11.

Forpligtelse 6: Senest i 2025 vil de deltagende medlemsstater have gjort fremskridt med systematisk at tage hensyn til og bedst muligt udnytte Unionens kapacitetsudviklingsværktøjer og -initiativer, f.eks. kapacitetsudviklingsplanen (CDP) og CARD, for at give input til deres nationale beslutningstagning, prioritering og forsvarsplanlægning og gøre den mere sammenhængende, hvilket sikrer sammenhæng mellem output og de respektive NATO-processer, hvor kravene overlapper hinanden, idet de to organisationers forskellige karakter og deres respektive ansvarsområder og medlemsskaber anerkendes. Dette vil indebære, at medlemsstaterne fremhæver deres væsentlige rolle i forbindelse med kapacitetsudvikling i Unionen, herunder ved at angive de foretrukne områder for udvikling af samarbejdsbaserede aktiviteter vedrørende forsvarskapacitet inden for Unionen med henvisning til CARD-resultaterne og -anbefalingerne. Med henblik herpå bør de deltagende medlemsstater i deres nationale gennemførelsesplaner angive, hvordan de gennemfører Unionens kapacitetsudviklingsprioriteter, der hidrører fra CDP, herunder gennem national prioritering, og skitsere deres planer og mål for de respektive prioriteter, der skal nås i de kommende år.

12.

Forpligtelse 7: Hvert år bør de enkelte deltagende medlemsstater i deres nationale gennemførelsesplaner angive, hvordan de har gjort bedst mulig brug af Unionens disponible redskaber og processer, og hvordan de planlægger at gå videre med dette arbejde. Dette omfatter støtte til CARD-processen, herunder gennem fremlæggelse af alle påkrævede relevante oplysninger, gennemførelse af bilaterale CARD-dialoger og udveksling af resultaterne af de nationale forsvarsgennemgange, når det er muligt. I deres nationale gennemførelsesplaner bør de deltagende medlemsstater medtage oplysninger om, hvordan de har gennemført og/eller planlægger at bruge de handlingsrettede anbefalinger i de aftalte CARD-rapporter.

13.

Forpligtelse 8: Hvert år vil de deltagende medlemsstater gøre bedst mulig brug af Den Europæiske Forsvarsfond til støtte for deres samarbejdsbaserede projekter vedrørende kapacitetsudvikling. De deltagende medlemsstater bør i deres nationale gennemførelsesplaner angive, til hvilke EU-kapacitetsudviklingsprioriteter, som er aftalt inden for CDP- og CARD-fokusområderne, der er modtaget eller i fremtiden kan søges om finansiel bistand fra EU, og så vidt muligt, hvor stor en andel af de nationale forsvarsinvesteringer de har afsat til eller planlægger at afsætte til disse samarbejdsprojekter. De deltagende medlemsstater bør i deres nationale gennemførelsesplaner angive anvendeligheden og merværdien af EU-finansieringen for den nationale indsats for forsvarskapacitetsudvikling. Senest ved udgangen af 2025 bør de deltagende medlemsstater også angive deres hensigt om at sikre opfølgning af resultaterne af både den forberedende foranstaltning vedrørende forsvarsforskning (2017-2019), programmet for udvikling af den europæiske forsvarsindustri (2019-2020) og Den Europæiske Forsvarsfond for samarbejdsprojekter med en påvist EU-merværdi.

14.

Forpligtelse 9: De deltagende medlemsstater bør udarbejde en liste over de relevante igangværende samarbejdsbaserede projekter vedrørende kapacitetsudvikling i overensstemmelse med CDP i PESCO samt inden for andre rammer med angivelse af den planlagte indledning og afslutning af harmoniseringen af kravene. Den berammede igangsættelse af harmoniseringen af kapacitetskrav bør også angives for de planlagte og påtænkte projekter. Dette bør ske i de kommende år med særligt fokus på at afhjælpe de kapacitetsmangler, der er identificeret i CDP, og under hensyntagen til CARD.

15.

Forpligtelse 10: De deltagende medlemsstater bør i deres nationale gennemførelsesplaner kortlægge de kapaciteter og faciliteter, som de har planlagt at stille til rådighed og levere med henblik på fælles brug for andre deltagende medlemsstater, med konkrete eksempler som f.eks. uddannelse, øvelser, militærbaser og logistisk støtte, og angive, hvilke af dem der også er til rådighed i tilfælde af operationer. De deltagende medlemsstater kunne i deres nationale gennemførelsesplaner også kortlægge, hvilke kapaciteter, herunder infrastruktur, som tilbydes af andre deltagende medlemsstater, der kunne danne grundlag for samarbejde. De nationale gennemførelsesplaner bør angive, hvorledes et sådant samarbejde kunne optimere de tilgængelige ressourcer og forbedre deres samlede effektivitet, herunder ved at fremlægge eventuelle oplysninger om potentielle besparelser. De deltagende medlemsstater bør bruge samarbejdsdatabasen (CODABA), navnlig som støtte til at udveksle oplysninger om deres relevante forsvarsplaner og -interesser i denne henseende. De deltagende medlemsstater bør regelmæssigt komme med input hertil og følgelig rapportere i deres nationale gennemførelsesplaner, at dette er gjort.

16.

Forpligtelse 11: De deltagende medlemsstater bør i deres nationale gennemførelsesplaner angive, hvordan de vil øge samarbejdet om cyberforsvar, herunder gennem eksisterende initiativer eller nye samarbejdsbaserede aktiviteter. I deres nationale gennemførelsesplaner bør de senest i 2025 angive, hvordan de planlægger at opretholde eller yderligere øge graden af deres deltagelse i multinationale cyberøvelser og deres samarbejde, herunder inden for rammerne af EDA og Det Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsakademi (ESDC). De deltagende medlemsstater bør ligeledes senest i 2025 angive, hvordan de agter at etablere et løbende samarbejde med andre deltagende medlemsstater om cyberforsvar og dermed beslægtede aktiviteter såsom udveksling af oplysninger, uddannelse og operationel støtte, men også kapacitetsudvikling. Oplysninger fra de nationale gennemførelsesplaner om de deltagende medlemsstaters samarbejde om cyberforsvar og deres bidrag til cyberforsvar og dermed beslægtede aktiviteter, herunder kapacitetsudvikling, vil indgå i den højtstående repræsentants årlige rapport om status for gennemførelsen af PESCO som et bilag.

17.

Forpligtelse 12: Senest i 2025 bør de deltagende medlemsstater:

18.

Forpligtelse 13: På området styrkers interoperabilitet bør de deltagende medlemsstater:

19.

Forpligtelse 14:

20.

Forpligtelse 15: Senest i 2025 bør de deltagende medlemsstater have øget antallet og omfanget af deres kapacitetsudviklingsprojekter og have gjort fremskridt med gennemførelsen heraf, hvilket bidrager til at afhjælpe de kapacitetsmangler, der er identificeret i CDP (herunder kapacitetsmål med stor virkning) og beskrevet i Unionens kapacitetsudviklingsprioriteter, herunder i de dertil knyttede cases i strategisk kontekst og ved at anvende CARD-resultater og -anbefalinger, herunder de identificerede samarbejdsmuligheder, navnlig fokusområderne. I denne sammenhæng skal de deltagende medlemsstater være mere opmærksomme på samarbejde på følgende områder: imødegåelse af hybride trusler, klimaændringer, energisikkerhed, maritim sikkerhed, rumrelaterede aspekter og nye og disruptive teknologier, herunder kunstig intelligens. De deltagende medlemsstater bør fremlægge deres planer for de kommende år med en beskrivelse af antallet og den anslåede mængde af deres samarbejdsprojekter i finansiel forstand og fremlægge oplysninger om deres nationale projekter, der kan bidrage til at afhjælpe manglende kapacitet, som er identificeret i henhold til CDP. De deltagende medlemsstater bør også dele deres vurdering af disse projekters betydning for en forbedring af Unionens strategiske autonomi og en mere integreret, bæredygtig, innovativ og konkurrencedygtig europæisk forsvarsteknologisk og -industriel base (EDTIB). For de aktiviteter, der har en industriel eller teknologisk dimension, bør de deltagende medlemsstater angive, hvilken type europæisk industrisektor eller teknologi, de planlægger at styrke.

21.

Forpligtelse 16: De deltagende medlemsstater bør i deres nationale gennemførelsesplaner lade afspejle, hvilke passende beslutninger og skridt der er taget på nationalt plan med henblik på i højere grad at prioritere en europæisk samarbejdsbaseret tilgang til fremtidige projekter for at afhjælpe kapacitetsmangler, der er konstateret på nationalt plan. Aktiv brug af CODABA samt samarbejdsmuligheder identificeret i forbindelse med CARD og navnlig fokusområderne kan gøre det lettere at opfylde denne forpligtelse. De deltagende medlemsstater bør i deres nationale gennemførelsesplaner opføre samarbejdsprojekter og multinationale aktiviteter, som de forventer vil afhjælpe konstaterede mangler på nationalt plan, og dele planer om, hvordan de agter at øge brugen af de samarbejdsbaserede tilgange i denne henseende.

22.

Forpligtelse 17: Da alle de deltagende medlemsstater bidrager til et eller flere PESCO-projekter, bør de nationale gennemførelsesplaner give oplysninger om deres samlede bidrag i form af ressourcer og ekspertise over tid til PESCO-projekter og om, hvordan disse projekter indvirker strategisk på Unionens og de deltagende medlemsstaters forsvarskapacitetssituation. Dette kan også afspejle de roller, som de deltagende medlemsstater har til hensigt at påtage sig inden for kapacitetsudvikling i en europæisk sammenhæng.

23.

Forpligtelse 18: I hele PESCO-fasen 2021-2025 bør de deltagende medlemsstater sikre, at de gør bedst mulig brug af EDA som det europæiske forum for fælles kapacitetsudvikling. Med henblik herpå bør de deltagende medlemsstater i deres nationale gennemførelsesplaner angive, hvilke projekter de deltager i, og angive det dermed forbundne finansielle omfang, der kanaliseres gennem EDA, idet de anvender tallene for 2020 som udgangspunkt, fastholder et treårigt perspektiv for hver ajourføring af nationale gennemførelsesplaner som minimumsstandard og opfører de planlagte aktiviteter for de følgende år, herunder de kapacitetsområder og den aktivitetstype, der er planlagt i overensstemmelse med national lovgivning. De deltagende medlemsstater opfordres til i deres nationale gennemførelsesplaner at angive, hvordan og i hvilke situationer de anser Den Fælles Organisation for Forsvarsmaterielsamarbejde (OCCAR) for at være den foretrukne forvaltningsorganisation for samarbejdsprogrammer, og fremlægge oplysninger om trufne beslutninger om udvælgelse af en eventuel anden multinational programforvaltningsorganisation, idet de har overvejet OCCAR som en mulighed. Dette foregriber ikke anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/81/EF (13).

24.

Forpligtelse 19: I hele PESCO-fasen 2021-2025 bør de deltagende medlemsstater påvise, at deres samarbejdsbaserede kapacitetsprojekter, herunder PESCO-projekter, bidrager til at fremme konkurrenceevne, effektivitet og innovation i forsvarsindustrien i hele Unionen ved at støtte og muliggøre grænseoverskridende samarbejde, herunder for SMV’er, samt styrke og forbedre forsyningssikkerheden for forsvarsprodukter og -teknologier. De deltagende medlemsstater vil i overensstemmelse med erklæringen fra medlemmerne af Det Europæiske Råd af 26. februar 2021 også sigte mod at fremme forskning, teknologisk udvikling og innovation og nedbringe den europæiske strategiske afhængighed inden for kritiske teknologier og værdikæder, uden at dette berører nationale beslutningsprocedurer.

25.

Forpligtelse 20:

26.

Efter vedtagelsen af denne henstilling vil de deltagende medlemsstater gennemgå og ajourføre deres nationale gennemførelsesplaner i overensstemmelse hermed og meddele dem til PESCO-sekretariatet senest den 10. marts 2022 og hvert år herefter senest på samme dato, jf. artikel 3, stk. 2, i afgørelse (FUSP) 2017/2315, med henblik på den evalueringsproces, der er fastsat i nævnte afgørelses artikel 6, stk. 3. De nationale gennemførelsesplaner bør hvert andet år ledsages af en politisk erklæring på højt plan, hvori de deltagende medlemsstater kan anføre de vigtigste resultater og angive specifikke nationale prioriteter samt dele deres erfaringer, hvad angår planlægning og bidrag til opfyldelsen af alle mere bindende forpligtelser. Regelmæssige politiske drøftelser på højt plan mellem de deltagende medlemsstater og den højtstående repræsentant bør fortsætte for at sikre politisk momentum.

27.

I lyset af PESCO-underretningen, som også minder om den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik, og under hensyntagen til resultatet af det strategiske kompas vil de deltagende medlemsstater i forbindelse med den strategiske gennemgang, der skal fortages inden udgangen af 2025, vurdere opfyldelsen af alle PESCO-forpligtelser og drøfte og træffe afgørelse om nye forpligtelser med henblik på indledning af en ny fase hen imod europæisk sikkerheds- og forsvarsintegration. I overensstemmelse med resultatet af den strategiske gennemgang bør Rådet i begyndelsen af 2026 vedtage en tredje række mere præcise mål, ajourført og om nødvendigt udvidet, under hensyntagen til artikel 4, stk. 2, litra c), i afgørelse (FUSP) 2017/2315.

28.

Den højtstående repræsentant bør fra og med 2022 tage hensyn til denne henstilling i den årlige rapport om PESCO, som vil underbygge evalueringen af de enkelte deltagende medlemsstaters opfyldelse af de mere bindende forpligtelser.

29.

Henstillingen af 15. oktober 2018 ophæves.