Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32021D1287

    Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1287 af 2. august 2021 om forlængelse af godkendelsen af indoxacarb til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 (EØS-relevant tekst)

    C/2021/5625

    EUT L 279 af 3.8.2021, p. 41–42 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2021/1287/oj

    3.8.2021   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 279/41


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2021/1287

    af 2. august 2021

    om forlængelse af godkendelsen af indoxacarb til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18

    (EØS-relevant tekst)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 14, stk. 5,

    efter høring af Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Aktivstoffet indoxacarb blev optaget i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, og i henhold til artikel 86 i forordning (EU) nr. 528/2012 anses det derfor for at være godkendt i henhold til nævnte forordning, idet godkendelsen er underlagt de specifikationer og betingelser, der er fastsat i bilag I til nævnte direktiv.

    (2)

    Der blev den 26. juni 2018 i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af indoxacarb til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18.

    (3)

    Frankrigs kompetente vurderingsmyndighed meddelte den 12. november 2018 Kommissionen, at den i henhold til artikel 14, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 havde truffet afgørelse om, at det var nødvendigt at foretage en fuldstændig vurdering af ansøgningen. I henhold til artikel 8, stk. 1, i nævnte forordning skal den kompetente vurderingsmyndighed foretage en fuldstændig vurdering af ansøgningen senest 365 dage efter dens validering.

    (4)

    Den kompetente myndighed gennemfører en fuldstændig vurdering af ansøgningen, jf. artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) nr. 528/2012, og Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«) skal udarbejde en udtalelse om fornyet godkendelse af aktivstoffet og fremlægge den for Kommissionen senest 270 dage efter modtagelsen af en anbefaling fra den kompetente vurderingsmyndighed.

    (5)

    I henhold til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1030 (3) er godkendelsen af indoxacarb til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 blevet udsat til den 30. juni 2022 for at give tilstrækkelig tid til at behandle ansøgningen. Den kompetente vurderingsmyndighed har imidlertid endnu ikke afsluttet behandlingen og har endnu ikke forelagt agenturet sin vurderingsrapport og konklusionerne af sin vurdering.

    (6)

    Den 29. oktober 2020 anmodede den kompetente vurderingsmyndighed ansøgeren om at fremlægge yderligere oplysninger med henblik på at foretage vurderingen i overensstemmelse med artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) nr. 528/2012, og den har fastsat fristen til den 30. september 2022 for indgivelse af disse oplysninger.

    (7)

    Det må derfor antages, at godkendelsen af indoxacarb til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 af årsager, der ikke kan tilskrives ansøgeren, vil udløbe, inden der er truffet afgørelse om fornyelse heraf. Derfor bør den gældende godkendelse af indoxacarb til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 forlænges i tilstrækkelig lang tid til, at ansøgningen kan færdigbehandles.

    (8)

    I betragtning af den tid, der er behov for, for at den kompetente vurderingsmyndigheds vurdering kan færdiggøres, og for agenturets udarbejdelse og fremlæggelse af sin udtalelse bør godkendelsen forlænges til den 30. juni 2024.

    (9)

    Uden hensyn til godkendelsens udløbsdato er indoxacarb fortsat godkendt til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18, under forudsætning af at specifikationerne og betingelserne i bilag I til direktiv 98/8/EF overholdes —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    Godkendelsen af indoxacarb til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 forlænges indtil den 30. juni 2024.

    Artikel 2

    Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 2. august 2021.

    På Kommissionens vegne

    Ursula VON DER LEYEN

    Formand


    (1)  EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1.

    (2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1).

    (3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1030 af 21. juni 2019 om forlængelse af godkendelsen af indoxacarb til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 18 (EUT L 167 af 24.6.2019, s. 32).


    Top