(1)

Central clearing og udveksling af marginer for transaktioner, der ikke cleares centralt, bidrager væsentligt til den finansielle stabilitet, særligt hvad angår risikostyring for centrale modparter. Større central clearing af derivater og sikkerhedsstillelse for ikkecentralt clearede derivatpositioner har i væsentlig grad styrket derivatmarkedernes modstandsdygtighed siden den finansielle krise i 2008. Disse reformer, der blev ledet af Rådet for Finansiel Stabilitet på grundlag af aftaler indgået på G20-niveau, har bidraget til at sikre, at den seneste markedsstress ikke har givet anledning til udbredt bekymring vedrørende modpartsrisikoen. Central clearing maksimerer også mulighederne for netting og dermed likviditetsbesparelser, herunder hvad angår løbende marginindbetalinger, der mekanisk afspejler bevægelser i markedspriserne.

(2)

Markedsstød som f.eks. bratte fald i aktivpriser og store markedsudsving medfører stigninger i variationsmarginer og kan også medføre væsentlige krav om marginindbetalinger vedrørende positioner i kontanter, værdipapirer, råvarer eller derivater. Marginer er afgørende for, hvordan en central modpart (central counterparty, CCP) forvalter modpartsrisici, og er en integreret del af risikostyring og understøtter systemisk modstandsdygtighed.

(3)

Sådanne markedsvilkår kan få store konsekvenser for markedsdeltagernes likviditetsstyring, for deres finansieringsbehov og muligvis også for deres solvens, hvis likviditetsstress fører til systematisk brandudsalg af aktiver.

(4)

I sidste ende kan de eksterne virkninger af betydelige markedsbevægelser og den tilsvarende marginbetalinger true det finansielle systems stabilitet.

(5)

Udbruddet af covid-19 og den seneste kraftige stigning i prisvolatiliteten for olie har bl.a. ført til væsentlige marginbetalinger på tværs af centralt clearede og ikkecentralt clearede markeder. Siden midten af februar 2020 er initialmarginerne steget — mere markant for noterede derivater end for over-the-counter (OTC) derivater — i kølvandet på de større transaktionsmængder og som reaktion på en margenmodels reaktion på potentielt større fremtidige tab som følge af den øgede markedsvolatilitet. CCP'erne har desuden anmodet om og opkrævet store beløb i intradagvariationsmarginer, der omfatter markedsbevægelser, hvor den tilsvarende udbetaling ofte først finder sted den næste morgen, hvilket medfører, at der midlertidigt tilføres likviditet på CCP'ernes konti. Der er efterfølgende registreret en betydelig stigning i betalingen og modtagelsen af den daglige variationsmargin for bilaterale porteføljer i marts måned.

(6)

Mange clearingmedlemmer har oplevet en særlig markant stigning i initialmarginer, og nogle clearingmedlemmer kan have oplevet øgede likviditetsproblemer. Der er imidlertid ikke sket nogen misligholdelse i en CCP, der er etableret i Unionen. Marginbetalinger kan have haft en væsentlig indvirkning på andre enheder end banker, via kundeclearing eller i ikkecentralt clearede transaktioner på grund af likviditetsproblemer. Hvis man ser fremad, vil markedsdeltagernes muligheder for at dække marginbetalinger afhænge af de fremtidige niveauer for volatilitet og deres likviditetsstyrings fortsatte modstandsdygtighed.

(7)

Overordnet set kan koncentration på niveauet for CCP'er og clearingmedlemmer og den indbyrdes forbindelse mellem CCP'er gennem fælles clearingmedlemmer, likviditetsudbydere, depotinstitutioner eller modparter i investeringsselskaber også smitterisikoen for likviditetsrisici.

(8)

De tekniske standarder og retningslinjer vedrørende procyklikalitet (APC marginforanstaltninger), der blev indført i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 (3), har til formål at begrænse risikoen for procyklikalitet af CCP’ens margin. Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 153/2013 (4) indeholder specifikationer for marginernes procyklikalitet og sikkerhedsstillelse, som de kompetente nationale myndigheder skal overholde. Ændringerne af EMIR, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/834 (EMIR Refit) (5), øger gennemsigtigheden af marginfastsættelsen mellem CCP'er og clearingmedlemmer, omend den samme grad af gennemsigtighed ikke udvides til at omfatte forholdet mellem clearingmedlemmer og deres kunder.

(9)

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) har ansvaret for makrotilsynet med det finansielle system i Unionen. ESRB bør ved opfyldelsen af sit mandat bidrage til forebyggelse og reducering af systemiske risici for den finansielle stabilitet, herunder risici i forbindelse med likviditet. I forbindelse med udførelsen af sin opgave evaluerer ESRB risiciene for det finansielle system, der kan opstå som følge af store marginbetalinger fremlægger forslag til, hvordan disse risici kan reduceres.

(10)

ESRB anerkender også den systemiske fordel ved central clearing for hele det finansielle system relateret til den multilaterale nettingfordel, som central clearing giver, som et afgørende middel til at styrke den finansielle stabilitet ved at sikre og udvikle en forsvarlig risikostyringspraksis med hensyn til kredit- og likviditetsrisici.

(11)

ESRB anerkender også, at politisk handling vedrørende marginer ikke må bringe beskyttelsen mod modpartsrisiko i fare. Modparter, herunder CCP-clearingmedlemmer og deres kunder, bør sikre, at de har tilstrækkelig likviditet til rådighed til rettidig dækning af marginbetalinger. Det er imidlertid også gavnligt ud fra et perspektiv om finansiel stabilitet at sikre, at CCP'ernes beslutninger med hensyn til risikostyring ikke pålægger clearingmedlemmer, clearingmedlemmers kunder og andre modparter unødvendige byrder på grund af procykliske træk, hvorved der utilsigtet skabes likviditetsstramninger, som kan udvikle sig til solvensproblemer Som svar på disse henstillinger forventer ESRB, at CCP'erne sikrer, at deres risikostyring og modstandsdygtighed forbliver forsvarlig og fortsætter med at beskytte markedsdeltagerne mod tab som følge af misligholdelser.

(12)

Henstilling A og D har til formål at sikre, at pludselige og væsentlige (dermed procykliske) ændringer og »cliff effekter« vedrørende initialmarginer (herunder tillægsmarginer) og sikkerhedsstillelse er begrænsede: i) af CCP’er i forhold til deres clearingmedlemmer, ii) af clearingmedlemmer i forhold til deres kunder, og iii) på det bilaterale område, hvor de er et resultat af den mekaniske afhængighed af kreditvurderinger og eventuelt af procykliske interne kreditvurderingsmetoder. Likviditetsplanlægning bør være forudsigelig og overkommelig i videst muligt omfang ved at begrænse uventede og betydelige marginbetalinger. Rimelige opsigelsesvarsler for eventuelle ændringer i margin- og haircut-protokollerne, der kan håndhæves, kan sikre, at markedsdeltagerne tilpasser sig på en velordnet måde.

(13)

Henstilling B har til formål at sikre, at CCP'erne i deres likviditetsstresstest i vidt omfang tester alle begivenheder, der kan medføre, at de oplever likviditetsmangler, med henblik på at tilskynde dem til at forbedre deres forvaltning af deres afhængighed af likviditetsudbydere. Dette forbedrer den overordnede modstandsdygtighed på markedet, da der er en høj grad af koncentration og sammenhæng mellem CCP'erne og deres likviditetsudbydere, og at den forsigtige likviditetsstyring i den enkelte CCP i denne henseende vil styrke risikostyringen fra et systemisk og makroprudentielt perspektiv.

(14)

Henstilling C har til formål at sikre, at CCP'erne, samtidig med at de bevarer deres finansielle modstandsdygtighed, begrænser asymmetrien i forbindelse med betalingen af variationsmarginer, der er indsamlet intradag, og at de udformer deres marginregler og tidsplaner således, at de er forudsigelige og forhindrer uforholdsmæssigt store likviditetsbegrænsninger for clearingmedlemmer, der kan føre til misligholdelse.

(15)

Denne henstilling berører ikke de pengepolitiske mandater for centralbankerne i EU.

(16)

Henstillinger fra ESRB offentliggøres efter, at adressaterne er blevet underrettet, og efter at Det Almindelige Råd har underrettet Rådet for Den Europæiske Union om sin hensigt herom, og efter at Rådet har haft lejlighed til at svare —

1.

2.

I det omfang, det ikke griber forstyrrende ind i den rettidige gennemførelse af beslutninger om risikostyring, bør disse oplysninger gives i tilstrækkelig god tid inden gennemførelsen.

3.

4.

1.

2.

3.

4.

1.

2.

1.

2.

1.

a)

De kompetente myndigheder anmodes om senest den 30. november 2020 at indsende Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB formularen i bilag I om gennemførelse af henstilling A, stk. 1, og A, stk. 2.

b)

De relevante kompetente myndigheder anmodes om senest den 30. november 2020 at indsende Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB formularen i bilag I om gennemførelse af henstilling A, stk. 3, og A, stk. 4.

a)

ESMA anmodes om senest den 31. december 2021 at indsende Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB formularen i bilag I om gennemførelse af henstilling B, stk. 1.

b)

De kompetente myndigheder anmodes om senest den 30. november 2020 at indsende Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB formularen i bilag I om gennemførelse af henstilling B, stk. 2, B, stk. 3, og B, stk. 4.

a)

De kompetente myndigheder anmodes om senest den 30. november 2020 at indsende Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB formularen i bilag I om gennemførelse af henstilling C, stk. 1.

b)

De relevante kompetente myndigheder for clearingmedlemmerne anmodes om senest den 30. november 2020 at indsende Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB formularen i bilag I om gennemførelse af henstilling C, stk. 2.

a)

De kompetente myndigheder og de relevante kompetente myndigheder anmodes om senest den 31. december 2021 at indsende Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og ESRB formularen i bilag I om gennemførelse af henstilling D, stk. 1.

b)

Kommissionen anmodes om senest den 31. december 2022 at indsende Europa-Parlamentet, Rådet og ESRB formularen i bilag I om gennemførelse af henstilling D, stk. 2.

1.

2.