(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 (4) fastsætter sammen med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (5) den reguleringsmæssige ramme for tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (»institutter«), der driver virksomhed i Unionen. Denne reguleringsmæssige tilsynsramme, som blev vedtaget i kølvandet på den finanskrise, der udspillede sig i 2007-2008, og som hovedsagelig er baseret på internationale standarder, der blev vedtaget i 2010 af Baselkomitéen for Banktilsyn (BCBS), kendt som Basel III-rammen, har bidraget til at styrke modstandsdygtigheden hos de institutter, der udøver virksomhed i Unionen, og til at gøre dem bedre rustet til at imødegå potentielle vanskeligheder, herunder vanskeligheder som følge af eventuelle fremtidige kriser.

(2)

Siden forordning (EU) nr. 575/2013 trådte i kraft, er den blevet ændret flere gange for at afhjælpe de resterende svagheder i den reguleringsmæssige ramme for tilsyn og for at gennemføre nogle udestående elementer af den globale reform af finansielle tjenesteydelser, som er afgørende for at sikre institutternes modstandsdygtighed. Blandt disse ændringer er der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2395 (6) indført overgangsordninger i forordning (EU) nr. 575/2013 for afbødning af virkningen på kapitalgrundlaget af indførelsen af den internationale regnskabsstandard for finansielle instrumenter (IFRS 9). Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/630 (7) er der indført et krav i forordning (EU) nr. 575/2013 til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer, den såkaldte tilsynsmæssige bagstopperordning.

(3)

Desuden er der ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/876 (8) indført nogle af Basel III-rammens sidste elementer i forordning (EU) nr. 575/2013. Disse elementer omfatter bl.a. en ny definition af gearingsgraden og en gearingsgradbuffer, der begge forhindrer institutter i at øge gearingen i overdrevent omfang, samt bestemmelser om en gunstigere tilsynsmæssig behandling af visse softwareaktiver og om en gunstigere behandling af visse lån med sikkerhed i pensioner eller løn, en revideret støttefaktor for lån til små og mellemstore virksomheder (SMV'er) (»SMV-støttefaktoren«) og en støttefaktor for infrastrukturprojekter og en ny justering af kapitalgrundlagskrav for kreditrisiko for eksponeringer mod enheder, der driver eller finansierer fysiske strukturer eller faciliteter, systemer og net, der leverer eller støtter grundlæggende offentlige tjenester (»infrastrukturstøttefaktorerne«).

(4)

Det alvorlige økonomiske chok forårsaget af covid-19-pandemien og de ekstraordinære inddæmningsforanstaltninger har haft vidtrækkende konsekvenser for økonomien. Virksomheder står over for forstyrrelser i forsyningskæderne, midlertidige lukninger og mindre efterspørgsel, mens husholdningerne er konfronteret med arbejdsløshed og et fald i indtægterne. Offentlige myndigheder på EU-niveau og medlemsstatsniveau har truffet afgørende tiltag for at støtte husholdninger og solvente virksomheder, således at de kan modstå denne alvorlige, men midlertidige afmatning i den økonomiske aktivitet og den deraf følgende mangel på likviditet.

(5)

Institutterne spiller en central rolle med hensyn til at bidrage til genopretningen. Samtidig vil de sandsynligvis blive påvirket af forværringen af den økonomiske situation. Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (9), Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (10) og de kompetente myndigheder har stillet midlertidig kapital, likviditet og driftsmæssig lempelse til rådighed for institutterne for at sikre, at institutterne fortsat kan opfylde deres rolle med hensyn til at finansiere realøkonomien trods det mere udfordrende miljø. Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og EBA har navnlig skabt klarhed om anvendelsen af den fleksibilitet, der allerede er indbygget i forordning (EU) nr. 575/2013, ved at udstede fortolkninger og retningslinjer for anvendelsen af tilsynsrammen i forbindelse med covid-19 Sådanne retningslinjer omfatter Kommissionens fortolkende meddelelse af 28. april 2020»om anvendelse af de regnskabs- og tilsynsmæssige rammer til at fremme banklångivningen i EU — Støtte til virksomheder og husholdninger under covid-19«. Som reaktion på covid-19-pandemien har BCBS også udvist en vis fleksibilitet med hensyn til anvendelsen af internationale standarder.

(6)

Det er vigtigt, at institutterne anvender deres kapital der, hvor det er mest nødvendigt, og at Unionens reguleringsmæssige ramme gør dette lettere, samtidig med at det sikres, at institutterne udviser forsigtighed. I tillæg til den fleksibilitet, som allerede er indbygget i de eksisterende regler, vil målrettede ændringer af forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876 sikre, at denne tilsynsmæssige ramme fungerer problemfrit sammen med de forskellige foranstaltninger, der tager sigte på at afhjælpe covid-19-pandemien.

(7)

De særlige omstændigheder i forbindelse med covid-19-pandemien og udfordringernes hidtil usete omfang har udløst krav om omgående handling for at sikre, at institutterne er i stand til effektivt at kanalisere midler videre til virksomheder og husholdninger og afbøde det økonomiske chok, der er forårsaget af covid-19-pandemien.

(8)

De garantier, som ydes i forbindelse med covid-19-pandemien af nationale regeringer eller andre offentlige enheder, der anses som lige så kreditværdige i henhold til standardmetoden til kreditrisikoreduktion i tredje del, kapitel 4, i forordning (EU) nr. 575/2013, kan for så vidt angår deres risikobegrænsende virkninger sammenlignes med garantier fra officielle eksportkreditagenturer, jf. artikel 47c i forordning (EU) nr. 575/2013. Det er derfor berettiget at bringe kravene til minimumsdækning for misligholdte eksponeringer, der drager fordel af garantier fra nationale regeringer eller andre offentlige enheder, på linje med kravene til misligholdte eksponeringer, der drager fordel af garantier fra officielle eksportkreditagenturer.

(9)

Det er i forbindelse med covid-19-pandemien blevet klart, at muligheden for midlertidigt at udelukke visse eksponeringer mod centralbanker fra beregningen af et instituts samlede eksponeringsmål, jf. artikel 429a i forordning (EU) nr. 575/2013, som ændret ved forordning (EU) 2019/876, kunne vise sig at være af afgørende betydning i en krisesituation. Muligheden for at udelukke sådanne eksponeringer finder dog først anvendelse fra den 28. juni 2021. De kompetente myndigheder vil derfor inden nævnte dato ikke kunne gøre brug af nævnte instrument til at imødegå den stigning i eksponeringer mod centralbanker, som forventes at indtræffe som følge af de pengepolitiske foranstaltninger, der træffes for at afbøde de økonomiske konsekvenser af covid-19-pandemien. Desuden synes nævnte instruments effektivitet hæmmet af den mindskede fleksibilitet, der følger af den afbødningsmekanisme, der er knyttet til sådanne midlertidige udelukkelser, og som ville begrænse institutternes mulighed for at øge eksponeringer mod centralbanker i en krisesituation. Dette kunne i sidste ende føre til, at et institut tvinges til at reducere sit omfang af långivning til husholdninger og virksomheder. For at undgå uønskede konsekvenser i forbindelse med afbødningsmekanismen og sikre denne udelukkelses effektivitet i forhold til eventuelle fremtidige chok og kriser bør afbødningsmekanismen derfor ændres. Med henblik på at sikre, at denne valgmulighed er til rådighed under covid-19-pandemien, bør muligheden for midlertidigt at udelukke visse eksponeringer mod centralbanker allerede være til rådighed, inden gearingsgradkravet i artikel 92, stk. 1, litra d), i forordning (EU) nr. 575/2013 finder anvendelse den 28. juni 2021. Indtil de ændrede bestemmelser om beregningen af gearingsgraden, jf. forordning (EU) 2019/876, finder anvendelse, bør artikel 429a fortsat finde anvendelse med den ordlyd, som blev indført ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/62 (11).

(10)

I 2017 reviderede BCBS beregningen af eksponeringsværdien bag gearingsgraden af almindelige køb og salg, der endnu ikke er afregnet, for at sikre, at behandlingen korrekt afspejler den indbyggede gearing i forbindelse med disse handler, og at eventuelle regnskabsmæssige forskelle ikke påvirker beregningen mellem institutter med sammenlignelige positioner. I Unionen blev revisionen indført ved forordning (EU) 2019/876. Denne gunstigere behandling finder dog først anvendelse fra den 28. juni 2021. Eftersom den reviderede beregning vil afspejle en transaktions faktiske gearing mere hensigtsmæssigt og samtidig øge et instituts evne til at yde lån og absorbere tab under covid-19-pandemien, bør institutterne derfor allerede have mulighed for midlertidigt at anvende den reviderede beregning, inden den bestemmelse, der blev indført ved forordning (EU) 2019/876, finder anvendelse på alle institutter i Unionen.

(11)

Mange af de institutter, der udøver virksomhed i Unionen, har været omfattet af IFRS 9 siden den 1. januar 2018. I overensstemmelse med internationale standarder vedtaget af BCBS blev der ved forordning (EU) 2017/2395 indført overgangsordninger i forordning (EU) nr. 575/2013 for at afbøde den potentielt betydelige negative indvirkning på institutters egentlige kernekapital som følge af indregningen af forventede kredittab i henhold til IFRS 9.

(12)

Hvis IFRS 9 anvendes under den økonomiske nedgang forårsaget af covid-19-pandemien, kan det føre til en pludselig markant stigning i nedskrivninger til forventede kredittab, da det for mange eksponeringers vedkommende kan blive nødvendigt at beregne de forventede tab i deres løbetid. BCBS, EBA og ESMA har præciseret, at institutter forventes ikke at anvende deres eksisterende tilgange til forventede kredittab automatisk i ekstraordinære situationer som covid-19-pandemien, men i stedet gøre brug af den fleksibilitet, der er indbygget i IFR 9, f.eks. til at tillægge langsigtede økonomiske tendenser behørig vægt. BCBS indvilligede den 3. april 2020 i at tillade større fleksibilitet i forbindelse med gennemførelsen af de overgangsordninger, som indfaser virkningen af IFRS 9. For at begrænse den eventuelle volatilitet i den lovpligtige kapital, der kan opstå, hvis covid-19-pandemien medfører en markant stigning i nedskrivninger til forventede kredittab, er det nødvendigt at forlænge overgangsordningerne også i EU-retten.

(13)

For at afbøde den potentielle indvirkning, som en pludselig stigning i nedskrivninger til forventede kredittab kan få på institutternes evne til at yde lån til kunder på tidspunkter, hvor det er mest nødvendigt, bør overgangsordningerne forlænges med to år, og institutterne bør kunne medregne enhver stigning i nye nedskrivninger til forventede kredittab, som de indregner i 2020 og 2021 for finansielle aktiver, der ikke er værdiforringede, fuldt ud i deres egentlige kernekapital. Disse ændringer vil yderligere afbøde covid-19-pandemiens indvirkning på den mulige stigning i institutternes behov for nedskrivninger i henhold til IFRS 9, samtidig med at overgangsordningerne for de beløb, der blev fastsat for de forventede kredittab før covid-19-pandemien, opretholdes.

(14)

De institutter, der tidligere har besluttet at anvende eller ikke at anvende overgangsordningerne, bør kunne omgøre denne beslutning når som helst i den nye overgangsperiode på betingelse af, at de har fået forudgående tilladelse fra deres kompetente myndighed. Den kompetente myndighed bør sikre, at sådanne omgørelser ikke er motiveret af overvejelser om regelarbitrage. Institutterne bør efterfølgende og betinget af den kompetente myndigheds forudgående tilladelse have mulighed for at beslutte at ophøre med at anvende overgangsordningerne.

(15)

Covid-19-pandemiens ekstraordinære indvirkning kan også iagttages i forbindelse med den ekstreme grad af volatilitet på de finansielle markeder, som sammen med usikkerheden fører til en højere forrentning af den offentlige gæld, hvilket for sit vedkommende fører til urealiserede tab på institutternes beholdninger af offentlig gæld. For at afbøde den betydelige negative indvirkning af volatiliteten på statsgældsmarkederne under covid-19-pandemien på institutternes lovpligtige kapital og dermed på institutternes evne til at yde lån til kunder bør der genindføres et midlertidigt filter til at afbøde disse virkninger.

(16)

Institutterne skal dagligt backteste deres interne modeller for at vurdere, om disse modeller skaber tilstrækkelige kapitalkrav til at absorbere tab på handelsbeholdningen. Fejl i backtestingkravet, også kendt som overskridelser, vil, hvis de overstiger et vist antal pr. år, medføre, at der anvendes en supplerende kvantitativ multiplikator på kapitalgrundlagskravene vedrørende markedsrisiko beregnet ved hjælp af interne modeller. Backtestingkravet er yderst procyklisk i en periode med ekstrem volatilitet, såsom den der er forårsaget af covid-19-pandemien. Som følge af krisen er den kvantitative markedsrisikomultiplikator, der anvendes på interne modeller, steget betydeligt. Selv om Basel III-rammen vedrørende markedsrisiko giver de kompetente myndigheder mulighed for at udjævne sådanne ekstraordinære hændelser i interne modeller for markedsrisici, er en sådan tilsynsmæssig beslutning ikke fuldt ud til rådighed i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013. Der bør derfor indføres yderligere fleksibilitet for de kompetente myndigheder med henblik på at afbøde de negative virkninger af den ekstreme markedsvolatilitet, der er konstateret under covid-19-pandemien, for at udelukke de overskridelser mellem den 1. januar 2020 og den 31. december 2021, der ikke skyldes mangler i de interne modeller. På grundlag af erfaringerne fra covid-19-pandemien bør Kommissionen vurdere, om der også bør stilles en sådan fleksibilitet til rådighed under fremtidige tilfælde af ekstrem markedsvolatilitet.

(17)

I marts 2020 reviderede Gruppen af Centralbankchefer og Finanstilsynschefer tidsplanen for gennemførelsen af de sidste elementer i Basel III-rammen. Selv om de fleste af de sidste elementer stadig mangler at blive gennemført i EU-retten, er gearingsgradbufferkravet for globale systemisk vigtige institutter allerede blevet gennemført ved de ændringer, der blev indført ved forordning (EU) 2019/876. Derfor og for at sikre lige vilkår på internationalt plan for institutter, der er etableret i Unionen, og som også driver virksomhed uden for Unionen, bør anvendelsesdatoen for gearingsgradbufferkravet i nævnte forordning udskydes et år til den 1. januar 2023. Hvis anvendelsen af gearingsgradbufferkravet udsættes, vil der i udsættelsesperioden ikke være nogen konsekvenser som følge af manglende opfyldelse af dette krav, jf. artikel 141c i direktiv 2013/36/EU, og ingen relateret udlodningsrestriktion, jf. nævnte direktivs artikel 141b.

(18)

Hvad angår lån, der ydes af kreditinstitutter til pensionister eller arbejdstagere med en tidsubegrænset kontrakt mod en ubetinget overførsel af en del af låntagerens pension eller løn til det pågældende kreditinstitut, blev artikel 123 i forordning (EU) nr. 575/2013 ændret ved forordning (EU) 2019/876 for at give mulighed for en gunstigere behandling af sådanne lån. Hvis sådan behandling anvendes i forbindelse med covid-19-pandemien, vil det give institutterne et incitament til at øge långivningen til arbejdstagere og pensionister. Det er derfor nødvendigt at fremrykke nævnte bestemmelses anvendelsesdato, således at institutterne kan anvende bestemmelsen allerede under covid-19-pandemien.

(19)

Da SMV-støttefaktoren og infrastrukturstøttefaktoren giver mulighed for en gunstigere behandling af visse eksponeringer mod SMV'er og infrastruktur, vil deres anvendelse i forbindelse med covid-19-pandemien give institutterne et incitament til at øge hårdt tiltrængt långivning. Det er derfor nødvendigt at fremrykke disse to støttefaktorers anvendelsesdato, således at institutterne kan anvende dem allerede under covid-19-pandemien.

(20)

Den tilsynsmæssige behandling af visse softwareaktiver blev ændret ved forordning (EU) 2019/876 for yderligere at støtte overgangen til en mere digitaliseret banksektor. Der bør i forbindelse med den fremskyndede udbredelse af digitale tjenester som følge af offentlige foranstaltninger, der er vedtaget for at afhjælpe covid-19-pandemien, ske fremrykning af datoen for anvendelsen af disse ændringer.

(21)

Offentlig finansiering gennem udstedelse af statsobligationer, der er denomineret i en anden medlemsstats nationale valuta, kan være nødvendig for at støtte foranstaltninger til at bekæmpe konsekvenserne af covid-19-pandemien. For at undgå unødvendige begrænsninger for institutter, der investerer i sådanne obligationer, er det hensigtsmæssigt at genindføre overgangsordningerne for eksponeringer mod centralregeringer og centralbanker, hvor disse eksponeringer er denomineret i en anden medlemsstats nationale valuta, for så vidt angår behandlingen af sådanne eksponeringer i henhold til kreditrisikorammen og at forlænge overgangsordningerne for så vidt angår behandlingen af sådanne eksponeringer i henhold til grænserne for store eksponeringer.

(22)

Under de særlige omstændigheder, som covid-19-pandemien har foranlediget, forventes interessenterne at bidrage til indsatsen hen imod genopretning. EBA, Den Europæiske Centralbank og andre kompetente myndigheder har udstedt henstillinger til institutter om at suspendere udbyttebetalinger og aktietilbagekøb under covid-19-pandemien. For at sikre en konsekvent anvendelse af sådanne henstillinger bør de kompetente myndigheder gøre fuld brug af deres tilsynsbeføjelser, herunder beføjelser til at pålægge bindende restriktioner på udlodninger for institutter eller begrænsninger på variabel løn, hvor det er relevant, i overensstemmelse med direktiv 2013/36/EU. På grundlag af erfaringerne fra covid-19-pandemien bør Kommissionen vurdere, om de kompetente myndigheder bør tillægges yderligere bindende beføjelser til at indføre restriktioner på udlodninger under særlige omstændigheder.

(23)

Målet for denne forordning, nemlig at maksimere institutternes evne til at yde lån og til at absorbere tab i forbindelse med covid-19-pandemien, samtidig med at sådanne institutters modstandsdygtighed fortsat sikres, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(24)

For at de ekstraordinære støtteforanstaltninger, der vedtages med henblik på at afhjælpe virkningen af covid-19-pandemien, skal være fuldt ud effektive med hensyn til fortsat at sikre en mere modstandsdygtig banksektor og tilskynde institutterne til at fortsætte långivningen, er det nødvendigt, at den afhjælpende virkning af disse foranstaltninger omgående afspejles i den måde, som de reguleringsmæssige kapitalkrav fastsættes på. Denne forordning bør under hensyn til disse hastende justeringer af den tilsynsmæssige ramme træde i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

(25)

I betragtning af den hastende karakter som følge af de ekstraordinære omstændigheder, der følger af covid-19-pandemien, bør der ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab.

(26)

Forordning (EU) nr. 575/2013 og (EU) 2019/876 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —