(1)

Der kan ikke disponeres over midler, der stammer fra tilbageførsler under investeringsfaciliteten for landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) fra transaktioner under 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF) (»midler, der stammer fra tilbageførsler«), efter den 31. december 2020, medmindre Rådet træffer anden afgørelse med enstemmighed på forslag af Kommissionen.

(2)

Selv om AVS-investeringsfaciliteten har bidraget til målene om fattigdomsbekæmpelse, integration i verdensøkonomien og bæredygtig udvikling i AVS-landene som fastsat i partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (2) (»AVS-EU-partnerskabsaftalen«), er der klar dokumentation for, at faciliteten ikke maksimerer sit bidrag i denne henseende. Fortsat anvendelse af tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten på grundlag af en ny ramme og under ny forvaltning kan føre til bedre resultater på udviklingsområdet.

(3)

Den 14. juni 2018 vedtog Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde (»NDICI-forslaget«), som indeholder bestemmelser om oprettelse af Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling Plus (»EFSD+«) og en garanti for foranstaltninger udadtil, hvortil medlemsstaterne kan yde bidrag, som de kan øremærke til iværksættelse af foranstaltninger i specifikke regioner, lande, sektorer eller eksisterende investeringsvinduer.

(4)

Den 4. december 2020 vedtog AVS-EU-Ambassadørudvalget afgørelse nr. 2/2020 (3) om ændring af afgørelse nr. 3/2019 (4) om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen for yderligere at forlænge anvendelsen af bestemmelserne i AVS-EU-partnerskabsaftalen indtil den 30. november 2021 eller indtil en ny AVS-EU-aftales (»den nye aftales«) ikrafttræden eller den midlertidige anvendelse mellem Unionen og AVS-staterne af den nye aftale, afhængigt af hvilket tidspunkt der kommer først. Den periode, der er fastsat i artikel 1, stk. 5, i den interne aftale om 11. EUF, i hvilken der kan indgås forpligtelser for midler, der stammer fra tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten fra transaktioner under 9., 10. og 11. Europæiske Udviklingsfond, bør forlænges indtil den 30. juni 2021 for at give mulighed for nye forpligtelser vedrørende tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten og fortsat støtte til AVS-lande, indtil et instrument til finansiering af naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde, der skal vedtages på grundlag af NDICI-forslaget (»det eksterne finansielle instrument«) bliver fuldt ud operationelt.

(5)

Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1601 (5) (EFSD) vurderes som særdeles relevant for investeringsbehovene i de regioner, der er omfattet (Afrika syd for Sahara og europæiske nabolande), og for EU's prioriteter og forpligtelser.

(6)

I den fælles meddelelse af 9. marts 2020 med titlen »Frem mod en omfattende strategi for samarbejdet med Afrika« (»den fælles meddelelse«) opfordrede Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (»den højtstående repræsentant«) til, at Unionen skal støtte bæredygtig vækst og beskæftigelse på hele det afrikanske kontinent. Unionen ønsker blandt andet at samarbejde med Afrika om at fremme investeringsmulighederne ved at øge anvendelsen af innovative finansieringsmekanismer.

(7)

I den fælles meddelelse understregede Kommissionen og den højtstående repræsentant, at finansielle instrumenter skal fremme investeringer med stor udviklingseffekt, hovedsageligt til støtte for den private sektor, i overensstemmelse med de kriterier, der er fastsat i Kommissionens meddelelse af 13. maj 2014 med titlen »Styrkelse af den private sektors rolle i indsatsen for at opnå inklusiv og bæredygtig vækst i udviklingslandene«, dvs. målbar udviklingseffekt, additionalitet, neutralitet, fælles interesser og samfinansiering, demonstrationseffekt og overholdelse af sociale, miljømæssige og skattemæssige standarder.

(8)

Det er derfor nødvendigt at åbne mulighed for, at de tilbageførsler, der er omhandlet i denne afgørelse, kan udgøre bidrag til det eksterne finansielle instrument (»øremærkede eksterne formålsbestemte indtægter«, jf. artikel 21, stk. 2, litra a), nr. ii), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (6)) til AVS-lande inden for rammerne af en enkelt pakkeløsning, og i overensstemmelse med målene, principperne og forvaltningen af det eksterne finansielle instrument, gennem finansielle instrumenter, blandingsoperationer, budgetgarantier eller enhver anden ikketilbagebetalingspligtig form for støtte, i overensstemmelse med forordning (EU, Euratom) 2018/1046. Dette vil muliggøre en overgang uden afbrydelse fra AVS-investeringsfaciliteten og kontinuitet med hensyn til produktudvalg.

(9)

Midlerne, der stammer fra tilbageførsler, bør ikke blive modtaget af det eksterne finansielle instrument som eksterne formålsbestemte indtægter efter den 31. december 2027. Med forbehold af de afgørelser, der vil blive truffet med hensyn til efterfølgende flerårige finansielle rammer, vil disse midler efter denne dato blive modtaget af efterfølgende finansieringsmekanismer, indtil de er opbrugt.

(10)

Tilbageførsler under AVS-investeringsfaciliteten bør, med henblik på det anslåede samlede beløb, der er forventet for perioden 2121-2027, hvert år overføres som et supplement til de relevante budgetposter for det eksterne finansielle instrument i overensstemmelse med programmeringsdokumenterne.

(11)

Kommissionen bør kanalisere de midler, der stammer fra tilbageførsler, gennem Den Europæiske Investeringsbank (EIB), herunder gennem EFSD+, med henblik på at maksimere deres udviklingseffekt og additionalitet og samtidig tage hensyn til spørgsmål om gældsbæredygtighed. Alle transaktioner bør være underlagt EFSD+-forvaltning og princippet om politik først.

(12)

De midler, der stammer fra tilbageførsler, bør i overensstemmelse med NDICI-forslaget først og fremmest rettes mod udviklingsinstrumenter med store finansielle risici, navnlig indvirkningsfinansiering, equity-fonde og aktiviteter i de mindst udviklede lande (LDC'erne). Transaktionerne bør sigte mod at maksimere udviklingseffekten.

(13)

I henhold til artikel 152, stk. 4, i aftalen om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (7) tilbagebetales Det Forenede Kongeriges andel af AVS-investeringsfaciliteten fra EUF'en, der er akkumuleret gennem flere på hinanden følgende EUF-perioder, til Det Forenede Kongerige, efterhånden som investeringen modnes. Medmindre andet er aftalt, bør der ikke indgås nye forpligtelser vedrørende Det Forenede Kongeriges kapitalandel til efter udløbet af 11. EUF's forpligtelsesperiode, og kapitalandelen bør heller ikke overføres til efterfølgende perioder —