EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32020D1630

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/1630 af 3. november 2020 om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 for så vidt angår elektromagnetisk kompatibilitet for industrielt, videnskabeligt og medicinsk udstyr, husholdningsapparater, elektrisk værktøj og lignende apparater, elektrisk belysningsudstyr og lignende materiel, multimedieudstyr og koblings- og kontroludstyr

C/2020/7574

EUT L 366 af 4.11.2020, p. 17–20 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2020/1630/oj

4.11.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 366/17


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2020/1630

af 3. november 2020

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 for så vidt angår elektromagnetisk kompatibilitet for industrielt, videnskabeligt og medicinsk udstyr, husholdningsapparater, elektrisk værktøj og lignende apparater, elektrisk belysningsudstyr og lignende materiel, multimedieudstyr og koblings- og kontroludstyr

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering, om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF (1), særlig artikel 10, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU (2), formodes elektrisk udstyr, der er i overensstemmelse med harmoniserede standarder eller dele deraf, hvis referencer er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende, at være i overensstemmelse med de væsentlige krav, der er omfattet af disse standarder eller dele deraf, jf. bilag I til nævnte direktiv.

(2)

Ved gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641 (3) anmodede Kommissionen Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (Cenelec) og Det Europæiske Institut for Telestandardisering (ETSI) om at udarbejde og revidere harmoniserede standarder for elektromagnetisk kompatibilitet til støtte for direktiv 2014/30/EU.

(3)

På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641 har CEN og Cenelec revideret følgende harmoniserede standarder, hvis references er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende (4): EN 55011:2009, EN 55014-1:2006, EN 55015:2013 og EN 55032:2012. Dette førte til vedtagelse af følgende harmoniserede standarder og ændringer hertil: EN 55011:2016, EN 55011:2016/A1:2017 og EN 55011:2016/A11:2020 vedrørende industrielt, videnskabeligt og medicinsk udstyr, EN 55014-1:2017 og EN 55014-1:2017/A11:2020 vedrørende husholdningsapparater, elektriske værktøjer og lignende apparater, EN IEC 55015:2019 og EN IEC 55015:2019/A11:2020 vedrørende elektrisk belysningsudstyr og lignende materiel samt EN 55032:2015 og EN 55032:2015/A11:20 vedrørende multimedieudstyr.

(4)

På grundlag af anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641 har CEN og Cenelec ændret den harmoniserede standard EN 62026-2:2013, hvis reference er offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende (5). Dette førte til vedtagelse af den harmoniserede standard EN62026-2:2013/A1:2019.

(5)

Kommissionen har sammen med CEN og Cenelec vurderet, hvorvidt disse harmoniserede standarder er i overensstemmelse med anmodningen i gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641.

(6)

De harmoniserede standarder EN 55011:2016 (som ændret ved EN 55011:2016/A1:2017 og EN 55011:2016/A11:2020), EN 55014-1:2017 (som ændret ved EN 55014-1:2017/A11:2020), EN IEC 55015:2019 (som ændret ved EN IEC 55015:2019/A11:2020), EN 55032:2015 (som ændret ved EN 55032:2015/A11:2020) og EN 62026-2:2013 (som ændret ved EN 62026-2:2013/A1:2019) opfylder de væsentligste krav, som de har til formål at dække, og som er fastsat i direktiv 2014/30/EU. Referencerne for disse harmoniserede standarder bør derfor offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende sammen med de relevante ændringsstandarder hertil.

(7)

I bilag I til Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 (6) er der opført referencer for harmoniserede standarder, der medfører en formodning om overensstemmelse med direktiv 2014/30/EU. For at sikre, at referencerne for de harmoniserede standarder, der er udarbejdet til støtte for direktiv 2014/30/EU, er angivet i én retsakt, bør referencerne for disse standarder opføres i det pågældende bilag sammen med referencerne for de relevante ændringsstandarder hertil.

(8)

Referencerne for følgende harmoniserede standarder bør derfor tilbagetrækkes fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller korrigerer disse: EN 55011:2009 (som ændret ved EN 55011:2009/A1:2010), EN 55014-1:2006 (som ændret ved EN 55014-1:2006/A1:2009 og EN 55014-1:2006/A2:2011), EN 55015:2013, EN 55032:2012 (som korrigeret ved EN 55032:2012/AC:2013) samt EN 62026-2:2013.

(9)

I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 er der opført referencer for de harmoniserede standarder til støtte for direktiv 2014/30/EU, der tilbagetrækkes fra C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende. Disse referencer bør derfor medtages i nævnte bilag sammen med referencerne for eventuelle standarder, der ændrer eller korrigerer disse.

(10)

For at give fabrikanterne tilstrækkelig tid til at forberede sig på anvendelsen af de harmoniserede standarder EN 55011:2016 (som ændret ved EN 55011:2016/A1:2017 og EN 55011:2016/A11:2020), EN 55014-1:2017 (som ændret ved EN 55014-1:2017/A11:2020), EN IEC 55015:2019 (som ændret ved EN IEC 55015:2019/A11:2020), EN 55032:2015 (som ændret ved EN 55032:2015/A11:2020) og EN 62026-2:2013 (som ændret ved EN 62026-2:2013/A1:2019), er det nødvendigt at udskyde tilbagetrækningen af referencerne for følgende harmoniserede standarder sammen med referencerne for standarder, der ændrer eller korrigerer disse: EN 55011:2009 (som ændret ved EN 55011:2009/A1:2010), EN 55014-1:2006 (som ændret ved EN 55014-1:2006/A1:2009 og EN 55014-1:2006/A2:2011), EN 55015:2013, EN 55032:2012 (som korrigeret ved EN 55032:2012/AC:2013) samt EN 62026-2:2013.

(11)

Gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 bør derfor ændres.

(12)

Overholdelsen af en harmoniseret standard medfører en formodning om overensstemmelse med de relevante væsentlige krav i Unionens harmoniseringslovgivning fra datoen for offentliggørelsen af referencen for en sådan standard i Den Europæiske Unions Tidende. Denne afgørelse bør derfor træde i kraft på dagen for offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 ændres som anført i bilag I til nærværende afgørelse.

Artikel 2

Bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 ændres som anført i bilag II til nærværende afgørelse.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 2020.

På Kommissionens vegne

Ursula VON DER LEYEN

Formand


(1)  EUT L 316 af 14.11.2012, s. 12.

(2)  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet. EUT L 96 af 29.3.2014, s. 79.

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2016) 7641 af 30. november 2016 om en standardiseringsanmodning til Den Europæiske Standardiseringsorganisation, Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering og Det Europæiske Institut for Telestandardisering om harmoniserede standarder til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om elektromagnetisk kompatibilitet.

(4)  EUT C 246 af 13.7.2018, s. 1.

(5)  EUT C 246 af 13.7.2018, s. 1.

(6)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 af 5. august 2019 om harmoniserede standarder for elektromagnetisk kompatibilitet, der er udarbejdet til støtte for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU (EUT L 206 af 6.8.2019, s. 27).


BILAG I

I bilag I til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 tilføjes følgende numre:

Nr.

Reference for standarden

»10.

EN 55011:2016

Industrielt, videnskabeligt og medicinsk udstyr — Karakteristikker af radiostøj — Grænseværdier og målemetoder

EN 55011:2016/A1:2017

EN 55011:2016/A11:2020

11.

EN 55014-1:2017

Elektromagnetisk kompatibilitet — Krav til husholdningsapparater, elektriske værktøjer og lignende apparater — Del 1: Emission

EN 55014-1:2017/A11:2020

12.

EN IEC 55015:2019

Grænseværdier for og metoder til måling af karakteristikker for radioforstyrrelser fra elektrisk belysningsudstyr og lignende materiel

EN IEC 55015:2019/A11:2020

13.

EN 55032:2015

Elektromagnetisk kompatibilitet for multimedieudstyr — Krav til emission

EN 55032:2015/A11:2020

14.

EN 62026-2:2013

Koblings- og kontroludstyr til lavspænding — Grænseflader mellem styringer og styreenheder (CDIs) — Del 2: Aktuator-sensor-interface (AS-i)

EN 62026-2:2013/A1:2019«.


BILAG II

I bilag II til gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1326 tilføjes følgende numre:

Nr.

Reference for standarden

Dato for tilbagetrækning

»7.

EN 55011:2009

Industrielt, videnskabeligt og medicinsk udstyr — Karakteristikker af radiostøj — Grænseværdier og målemetoder

EN 55011:2009/A1:2010

4. maj 2022

8.

EN 55014-1:2006

Elektromagnetisk kompatibilitet — Krav til husholdningsapparater, elektriske værktøjer og lignende apparater — Del 1: Emission

EN 55014-1:2006/A1:2009

EN 55014-1:2006/A2:2011

4. maj 2022

9.

EN 55015:2013

Grænseværdier og målemetoder for radiostøjskarakteristikker for elektriske belysningsgenstande og lignende udstyr

4. maj 2022

10.

EN 55032:2012

Elektromagnetisk kompatibilitet for multimedieudstyr — Krav til udstråling

EN 55032:2012/AC:2013

4. maj 2022

11.

EN 62026-2:2013

Koblings- og kontroludstyr til lavspænding — Grænseflader mellem styringer og styreenheder (CDIs) — Del 2: Aktuator-sensor-interface (AS-i)

4. maj 2022«


Top