(1)

I henhold til artikel 126 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) skal medlemsstaterne undgå uforholdsmæssigt store offentlige underskud.

(2)

Stabilitets- og vækstpagten er baseret på målsætningen om at bruge sunde offentlige finanser som et middel til at styrke forudsætningerne for prisstabilitet og for en bæredygtig og stærk vækst, som fører til øget beskæftigelse.

(3)

I henhold til proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, jf. artikel 126 i TEUF, der er uddybet i Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 (1) (der indgår i stabilitets- og vækstpagten), skal det fastslås, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Protokol nr. 12 om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til TEUF, indeholder yderligere bestemmelser om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud. Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 (2) fastsætter nærmere regler og definitioner med henblik på anvendelsen af nævnte bestemmelser.

(4)

Hvis Kommissionen finder, at der er eller kan opstå et uforholdsmæssigt stort underskud i en medlemsstat, skal den afgive en udtalelse til den pågældende medlemsstat og underrette Rådet herom, jf. artikel 126, stk. 5, i TEUF. Kommissionen konkluderede med henvisning til sin egen rapport, som er udarbejdet i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF, og til Det Økonomiske og Finansielle Udvalgs udtalelse, som er afgivet i henhold til artikel 126, stk. 4, i TEUF, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud i Rumænien. Den 4. marts 2020 afgav Kommissionen derfor en udtalelse til Rumænien herom og underrettede Rådet om udtalelsen (3).

(5)

I artikel 126, stk. 6, i TEUF fastsættes det, at Rådet skal tage hensyn til de bemærkninger, som den pågældende medlemsstat måtte ønske at fremsætte, inden det efter en generel vurdering fastslår, om der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud. Den generelle vurdering fører for Rumæniens vedkommende til følgende konklusioner.

(6)

Ifølge de oplysninger, som de rumænske myndigheder indberettede den 30. september 2019, og som efterfølgende blev godkendt af Eurostat, udgjorde det offentlige underskud i Rumænien 3 % af bruttonationalproduktet (BNP) i 2018, mens den offentlige gæld udgjorde 35,0 % af BNP. Under hensyntagen til de reviderede BNP-tal, som det rumænske nationale statistiske kontor har meddelt efter offentliggørelsen af Eurostats pressemeddelelse, har disse forhold ændret sig en smule, idet underskuddet var på 2,9 % af BNP og gælden 34,7 % af BNP i 2018. For 2019 var der ifølge oplysningerne et forventet offentligt underskud på 2,8 % af BNP.

(7)

Den 10. december 2019 vedtog regeringen budgetstrategien for 2020-2022 (»den finanspolitiske strategi«) med et mål for det offentlige underskud på 3,8 % af BNP i 2019. Dette er over og ikke tæt på TEUF's referenceværdi på 3 % af BNP. Overskridelsen af TEUF's referenceværdi i 2019 er heller ikke exceptionel, da den hverken følger af en usædvanlig begivenhed eller et alvorligt økonomisk tilbageslag i TEUF's og stabilitets- og vækstpagtens forstand. Ifølge Kommissionens vinterprognose 2020 forventes der en realvækst i BNP på 3,9 % i 2019 og 3,8 % i 2020, mens outputgabet forventes at ligge på omkring nul. Engangsudgifterne beløb sig til 0,1 % af BNP i 2019 og skyldtes tilbagebetaling af miljømærkeafgiften for biler. Den forventede overskridelse af TEUF's referenceværdi er heller ikke midlertidig i henhold til TEUF eller stabilitets- og vækstpagten. Ifølge Kommissionens vinterprognose 2020 suppleret med finanspolitiske variabler forventes der et offentligt underskud på 4 % af BNP i 2019, 4,9 % i 2020 og 6,9 % i 2021. Den forventede stigning i underskuddet skyldes hovedsagelig betydelige stigninger i pensionerne. I den finanspolitiske strategi forventer regeringen også, at det offentlige underskud vil fortsætte med at ligge over TEUF's referenceværdi i 2020 og 2021 med forventede underskud på henholdsvis 3,6 % og 3,4 % af BNP. Underskudskriteriet i TEUF er derfor ikke umiddelbart opfyldt.

(8)

Rumæniens offentlige gæld udgjorde 34,7 % af BNP i 2018. Såvel i den finanspolitiske strategi som i Kommissionens vinterprognose fra 2020 suppleret med finanspolitiske variabler forventes den offentlige gæld at stige frem til 2021, men at holde sig under TEUF's referenceværdi. Ifølge den finanspolitiske strategi forventes den offentlige gæld at stige til 37,8 % af BNP i 2021. Kommissionen forventer en kraftigere stigning til 41,9 % af BNP i 2021. Gældskriteriet i TEUF er derfor opfyldt.

(9)

I overensstemmelse med kravene i artikel 126, stk. 3, i TEUF har Kommissionen i sin rapport, som er udarbejdet i henhold til artikel 126, stk. 3, i TEUF, også undersøgt alle relevante forhold. I henhold til artikel 2, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1467/97 skal der i faserne forud for, at det fastslås, at der foreligger et uforholdsmæssigt stort underskud, tages hensyn til relevante forhold, når forholdet mellem den offentlige gæld og BNP ikke overstiger referenceværdien. Der er ved vurderingen af, om Rumænien har overholdt underskudskriteriet, taget hensyn til de relevante faktorer, navnlig manglen på effektive foranstaltninger siden 2017 som reaktion på Rådets henstillinger under proceduren i forbindelse med væsentlige afvigelser siden samt Rumæniens begrænsede fremskridt med hensyn til strukturreformer og store risici i forbindelse med den finanspolitiske bæredygtighed på mellemlang og lang sigt. Disse faktorer ændrer ikke på konklusionen om, at underskudskriteriet i TEUF ikke er opfyldt —