9.7.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 173/1

(1)

Et bindende mål for hele Unionens økonomi om at reducere egne drivhusgasemissioner med mindst 40 % senest i 2030 i forhold til 1990 blev godkendt i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 23.-24. oktober 2014 om den energi- og klimapolitiske ramme for 2030, og målet blev bekræftet på Det Europæiske Råds møde den 17.-18. marts 2016.

(2)

Det fremgår af Det Europæiske Råds konklusioner fra den 23.-24. oktober 2014, at målet skal nås kollektivt af Unionen på en så omkostningseffektiv måde som muligt med reduktioner for sektorer inden for systemet for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Unionen (»EU ETS«) og sektorer uden for ETS på henholdsvis 43 % og 30 % senest i 2030 i forhold til 2005-niveauet. Parisaftalen (3) fastsætter bl.a. et langsigtet mål i overensstemmelse med målsætningen om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og fortsætte bestræbelserne på at holde temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau. Det er nødvendigt, at alle medlemsstater bidrager i disse bestræbelser, og at alle økonomiske sektorer, herunder transportsektoren, bidrager til at nå de reduktioner af emissionerne, som er vedtaget af Det Europæiske Råd, og til at opfylde Parisaftalens langsigtede målsætninger.

(3)

Kommissionens europæiske strategi for lavemissionsmobilitet fra 2016 har som ambition, at drivhusgasemissionerne fra transport senest i midten af dette århundrede skal være mindst 60 % lavere end i 1990 og godt på vej mod nul.

(4)

For at nå denne målsætning er det hensigtsmæssigt at overveje en bred vifte af forskellige foranstaltninger. I tillæg til fastsættelse af CO2-emissionsstandarder for tunge køretøjer, nemlig lastbiler og busser, kan disse foranstaltninger omfatte andre tiltag, der bidrager til at forbedre energieffektiviteten og nedbringe tunge køretøjers CO2-emissioner såsom optimering af lastningen, bundtvis trafikafvikling, uddannelse af chauffører, anvendelse af alternative brændstoffer, ordninger til fornyelse af vognparken, dæk med lav rullemodstand, mindskelse af trafiktætheden og investeringer i vedligeholdelse af infrastrukturen.

(5)

Drivhusgasemissioner fra tunge køretøjer tegner sig på nuværende tidspunkt for omkring en fjerdedel af vejtransportemissionerne i Unionen og forventes, hvis der ikke træffes yderligere foranstaltninger, at stige med 10 % mellem 2010 og 2030 og med 17 % mellem 2010 og 2050. Det er nødvendigt at træffe effektive foranstaltninger til at begrænse emissionerne fra tunge køretøjer med henblik på at bidrage til de nødvendige reduktioner af emissionerne i transportsektoren.

(6)

I sin meddelelse fra 2014 om en strategi for reduktion af tunge køretøjers brændstofforbrug og CO2-emissioner anerkendte Kommissionen, at en forudsætning for at træffe sådanne foranstaltninger er en reguleret procedure for beregning af CO2-emissioner og brændstofforbrug.

(7)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 595/2009 (4) udgør rammen for indførelse af en sådan reguleret procedure. Målingerne foretaget i overensstemmelse med denne procedure vil sikre solide og sammenlignelige data om CO2-emissioner og brændstofforbrug for de enkelte tunge køretøjer i forhold til en betydelig del af Unionens vognpark af tunge køretøjer. Køberen af et specifikt tungt køretøj og den medlemsstat, hvori køretøjet er indregistreret, vil have adgang til oplysningerne, hvilket delvist vil dække behovet for viden.

(8)

Transportvirksomheder er for en stor dels vedkommende små og mellemstore virksomheder. Desuden har de endnu ikke adgang til standardiserede oplysninger, som gør det muligt at vurdere brændstofbesparende teknologier eller sammenligne tunge køretøjer med henblik på at træffe købsbeslutninger på et informeret grundlag og derved nedbringe deres brændstofomkostninger, som udgør over en fjerdedel af deres driftsomkostninger.

(9)

Oplysninger om et tungt køretøjs præstationer med hensyn til CO2-emissioner og brændstofforbrug bør gøres offentligt tilgængelige, så alle transportvirksomheder kan træffe købsbeslutninger på et informeret grundlag, og for at sikre en høj grad af gennemsigtighed. Alle fabrikanter af tunge køretøjer vil kunne sammenligne deres køretøjers præstationer med andre mærker. Det vil give øget incitament til innovation og tilskynde til udvikling af mere energieffektive tunge køretøjer og dermed øge konkurrenceevnen. Oplysningerne vil også give de politiske beslutningstagere på EU- og medlemsstatsniveau et fornuftigt grundlag for at udvikle politikker til fremme af anvendelsen af mere energieffektive tunge køretøjer.

(10)

For at opnå fyldestgørende viden om sammensætningen af Unionens vognpark af tunge køretøjer, dens udvikling over tid og dens potentielle indvirkning på CO2-emissionerne bør medlemsstaternes kompetente myndigheder overvåge data om indregistrering af alle nye tunge køretøjer og alle nye påhængskøretøjer, herunder data om fremdriftssystemer og de relevante karrosserier, og indberette dataene til Kommissionen.

(11)

Fabrikanter af tunge køretøjer bør derfor overvåge værdier for CO2-emissioner og brændstofforbrug beregnet for hvert enkelt nyt tungt køretøj i henhold til Kommissionens forordning (EU) 2017/2400 (5) og indberette dataene til Kommissionen.

(12)

Tilgængeligheden af data om CO2-emissioner og brændstofforbrug for de forskellige klasser af tunge køretøjer afhænger af, hvornår klasserne vil være omfattet af forordning (EU) 2017/2400. For at skabe klarhed og retssikkerhed om fabrikanternes overvågnings- og indberetningsforpligtelser bør nærværende forordning fastsætte startårene for overvågning og indberetning for hver klasse af tunge køretøjer, der falder ind under dens anvendelsesområde. I henhold til forordning (EU) 2017/2400 vil data være tilgængelige for visse nye tunge køretøjer, der er indregistreret i 2019. Der bør fra nævnte år stilles krav om, at fabrikanterne overvåger og indberetter tekniske data om de pågældende køretøjer. For andre klasser og grupper af tunge køretøjer vil data først foreligge fra en senere dato. Der bør fastsættes en rimelig frist for at fastlægge startårene for overvågning og indberetning af data for disse klasser og grupper af køretøjer. I betragtning af den tekniske kompleksitet ved at udvikle procedurer til at beregne CO2-emissioner fra og brændstofforbrug for de resterende klasser og grupper af tunge køretøjer bør tidsrammen fastsættes til syv år fra datoen for nærværende forordnings ikrafttræden.

(13)

Det er i offentlighedens interesse, at tekniske data, som er afgørende for at beregne et tungt køretøjs præstationer med hensyn til CO2-emissioner og brændstofforbrug, formidles aktivt til offentligheden med henblik på at øge gennemsigtigheden af tunge køretøjers specifikationer og de relaterede præstationer og fremme konkurrencen mellem fabrikanter. Data, der er følsomme i forhold til beskyttelse af personoplysninger og fair konkurrence, bør ikke offentliggøres. Visse data vedrørende tunge køretøjers aerodynamiske præstationer bør gøres offentligt tilgængelige i et intervalformat for at tage højde for hensyn til fair konkurrence. De indberettede data bør offentliggøres i et lettilgængeligt format, og adgang hertil bør være gratis. Denne forordning berører ikke de yderligere rettigheder til offentlig adgang til miljøoplysninger, bl.a. i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1367/2006 (6).

(14)

Det er vigtigt, at overvågnings- og indberetningssystemet er brugervenligt for alle transportvirksomheder uanset deres størrelse og ressourcer. Det er ligeledes vigtigt, at Kommissionen aktivt fremmer et sådant system for at sikre, at det har en relevant indvirkning på sektoren, og for at øge bevidstheden om tilgængeligheden af de indberettede data.

(15)

Kommissionens analyse af de data, der overføres af medlemsstaterne og fabrikanterne for det foregående kalenderår, bør præsenteres for offentligheden på en måde, der tydeligt viser præstationerne for Unionens samt de enkelte medlemsstaters og fabrikanters vognpark af tunge køretøjer. Det bør muliggøre sammenlignelighed inden for og mellem vognparkerne med hensyn til det gennemsnitlige brændstofforbrug og CO2-emissioner for hver gruppe af tunge køretøjer efter anvendelsesprofil.

(16)

Det er vigtigt, at de værdier for CO2-emissioner og brændstofforbrug, der er fastsat i henhold til forordning (EU) 2017/2400, korrekt afspejler de tunge køretøjers præstationer. Nævnte forordning fastsætter derfor bestemmelser om kontrol og sikring af overensstemmelsen af simuleringsværktøjets anvendelse samt af de relevante komponenters, separate tekniske enheders og systemers CO2-emissions- og brændstofforbrugsrelaterede egenskaber. Kontrolproceduren bør omfatte prøvninger på vej. Den nye ramme for typegodkendelse fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 (7) tilvejebringer midlerne til at sikre, at der i tilfælde af afvigelser træffes korrigerende foranstaltninger fra fabrikantens side, og at Kommissionen i tilfælde af manglende overholdelse har mulighed for at pålægge administrative bøder. Denne nye ramme anerkender også vigtigheden af, at tredjeparter får tilladelse til at udføre uafhængige prøvninger af køretøjer og adgang til de nødvendige data. Kommissionen bør overvåge resultaterne af sådanne kontrolprøvninger og lade en analyse af disse resultater indgå i sin årlige rapport.

(17)

Det er vigtigt at sikre, at de data, der overvåges og indberettes, er solide og pålidelige. Kommissionen bør derfor have midlerne til at kontrollere og om nødvendigt rette de endelige data. Overvågningskravene bør derfor også indeholde parametre, der gør det muligt på passende vis at spore og kontrollere dataene.

(18)

Kommissionen bør have mulighed for at pålægge en administrativ bøde, såfremt den finder, at de af fabrikanten indberettede data afviger fra de data, der er registreret inden for rammerne af forordning (EF) nr. 595/2009 og navnlig i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 582/2011 (8) og forordning (EU) 2017/2400, eller hvis fabrikanten ikke leverer de krævede data inden for den relevante frist. Bøderne bør være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

(19)

Baseret på erfaringerne fra overvågningen og indberetningen af data om CO2-emissioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 443/2009 (9) for nye personbilers vedkommende og i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 510/2011 (10) for nye lette erhvervskøretøjers vedkommende bør Det Europæiske Miljøagentur overdrages ansvaret for udvekslingen af sådanne data med medlemsstaternes kompetente myndigheder og fabrikanter samt for forvaltningen af den endelige database på Kommissionens vegne. Det er også hensigtsmæssigt, at overvågnings- og indberetningsprocedurerne for tunge køretøjer så vidt muligt bringes i overensstemmelse med de procedurer, der allerede gælder for lette erhvervskøretøjer.

(20)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordnings bestemmelser om kontrol og rettelse af de overvågede data bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (11).

(21)

For at sikre, at datakravene og overvågnings- og indberetningsproceduren forbliver relevant over tid i forhold til vurdering af de tunge køretøjers bidrag til CO2-emissioner, for at sikre, at der er adgang til data om nye og avancerede teknologier til nedbringelse af CO2 og om resultaterne af kontrolprøvninger på vej og for at sikre, at værdiintervallerne for luftmodstandsværdier fortsat er relevante i oplysnings- og sammenlignelighedsøjemed, samt for at supplere bestemmelserne om administrative bøder, bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, for så vidt angår komplettering af startårene for overvågning og indberetning af de omfattede klasser af tunge køretøjer, ændring af datakravene og overvågnings- og indberetningsproceduren fastsat i bilagene til denne forordning, angivelse af hvilke data der skal indberettes af medlemsstaterne til overvågning af resultaterne af kontrolprøvninger på vej, ændring af værdiintervallerne for luftmodstandsværdier og fastlæggelse af kriterier, beregning og metode til opkrævning af administrative bøder, der pålægges fabrikanter. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (12). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.

(22)

Målet for denne forordning, nemlig overvågning og indberetning af nye tunge køretøjers CO2-emissioner og brændstofforbrug i Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

a)

køretøjer i klasse M1, M2, N1 og N2 med en referencemasse på over 2 610 kg, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 (13), samt alle køretøjer i klasse M3 og N3

b)

køretøjer i klasse O3 og O4.

a)

når den finder, at de data, der indberettes af fabrikanten i henhold til nærværende forordnings artikel 5, afviger fra de data, der hidrører fra fabrikantens registreringer eller typegodkendelsesattesten for motoren udstedt inden for rammerne af forordning (EF) nr. 595/2009, og at afvigelsen er forsætlig eller skyldes grov uagtsomhed

b)

hvis dataene ikke er indgivet inden for den relevante frist efter artikel 5, stk. 1, og forsinkelsen ikke er behørigt begrundet.

a)

proceduren fastsat af Kommissionen skal respektere retten til god forvaltning og navnlig retten til at blive hørt og retten til aktindsigt under iagttagelse af legitime fortroligheds- og forretningshemmelighedshensyn

b)

ved beregning af passende administrative bøder følger Kommissionen principperne om effektivitet, proportionalitet og afskrækkende virkning, hvor dette er relevant under hensyntagen til afvigelsens eller forsinkelsens grovhed og virkninger, antallet af tunge køretøjer, der er omfattet af de afvigende eller forsinkede data, om fabrikanten har været i god tro, fabrikantens grad af omhu og samarbejdsvilje, gentagelser, hyppigheden eller varigheden af afvigelsen eller forsinkelsen samt tidligere sanktioner pålagt den samme fabrikant

c)

administrative bøder opkræves uden unødig forsinkelse ved at fastsætte betalingsfrister, herunder eventuelt muligheden for at opdele betalingerne i flere afdrag og faser.

a)

opdatere eller tilpasse de i bilag I, del A og B angivne datakrav, når det anses for nødvendigt for at foretage en grundig analyse i overensstemmelse med artikel 10

b)

udfylde startårene i bilag I, del B, punkt 1

c)

opdatere eller tilpasse de intervaller, der er fastsat i bilag I, del C, for at tage højde for ændringer i nye tunge køretøjers konstruktion og sikre, at intervallerne fortsat er relevante med henblik på oplysning og sammenlignelighed

d)

tilpasse overvågnings- og indberetningsproceduren i bilag II for at tage højde for erfaringer med anvendelsen af denne forordning.