(1)

Rådet indførte ved Rådets forordning (EF) nr. 2022/95 (2) en endelig antidumpingtold på importen af ammoniumnitrat henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 og med oprindelse i Rusland. Efter en yderligere undersøgelse, som viste, at tolden var blevet overvæltet, blev foranstaltningerne ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 663/98 (3). Efter en første udløbsundersøgelse og en første interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, og artikel 11, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 384/96 (4) indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 658/2002 (5) en endelig landsdækkende antidumpingtold på 47,07 EUR pr. ton på importen af ammoniumnitrat henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90 og med oprindelse i Rusland. Følgelig blev der i henhold til artikel 11, stk. 3, i forordning (EF) nr. 384/96 gennemført en interimsundersøgelse af varedækningen, og ved Rådets forordning (EF) nr. 945/2005 (6) blev der indført en endelig antidumpingtold på mellem 41,42 EUR pr. ton og 47,07 EUR pr. ton på importen af gødning i fast form med indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90, 3102 40 90, ex 3102 29 00, ex 3102 60 00, ex 3102 90 00, ex 3105 10 00, ex 3105 20 10, ex 3105 51 00, ex 3105 59 00 og ex 3105 90 20 og med oprindelse i Rusland.

(2)

Efter en anden udløbsundersøgelse og en anden delvis interimsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2 og artikel 11, stk. 3 i forordning (EF) nr. 384/96, opretholdt Rådet ved forordning (EF) nr. 661/2008 (7) de gældende foranstaltninger. Tolden forblev uændret, undtagen for EuroChem-gruppen, for hvilken det faste toldbeløb varierede mellem 28,88 EUR og 32,82 EUR pr. ton.

(3)

Europa-Kommissionen (Kommissionen) godtog ved afgørelse 2008/577/EF (8) de tilsagn, som de russiske producenter JSC Acron og JSC Dorogobuzh, medlemmer af Acron Holding Company, og EuroChem-gruppen havde afgivet med et kvantitativt loft. Ved afgørelse 2012/629/EU (9) trak Kommissionen sin godtagelse af tilsagnet fra EuroChem-gruppen tilbage, fordi tilsagnet ville være umuligt at gennemføre i praksis.

(4)

Ved dom af 10. september 2008 (10), som fortolket ved dom af 9. juli 2009 (11), annullerede Retten forordning (EF) nr. 945/2005 for så vidt angår JSC Kirovo-Chepetsky Khimichesky Kombinat (Kirovo), som er en del af OJSC UCC UralChem. I overensstemmelse hermed ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 989/2009 (12) forordning (EF) nr. 661/2008. Derfor gælder antidumpingtolden på 47,07 EUR pr. ton, for så vidt angår virksomheden Kirovo, kun for import af ammoniumnitrat, i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90 og 3102 40 90.

(5)

Efter en tredje udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 (13) opretholdt Kommissionen ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 999/2014 (14) de gældende foranstaltninger.

(6)

Ved gennemførelsesforordning (EU) 2016/415 (15) trak Kommissionen sin godtagelse af tilsagnet for Acron Holding Company tilbage, da det var umuligt at gennemføre tilsagnet i praksis.

(7)

For Acron Holding Company gælder i øjeblikket en landsdækkende antidumpingtold på mellem 41,42 EUR pr. ton og 47,07 EUR pr. ton alt efter varetype.

(8)

I april 2016 modtog Kommissionen en anmodning om en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, indgivet af de to russiske eksporterende producenter PJSC Acron og PJSC Dorogobuzh og deres tilknyttede handelsvirksomhed Agronova Europe AG i Schweiz (under ét benævnt »Acron-gruppen« eller »ansøgeren« eller »den eksporterende producent«). Anmodningen var begrænset i omfang til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angik Acron-gruppen. Acron-gruppen fremlagde tilstrækkelige beviser for, at det ikke længere er nødvendigt at fastholde foranstaltningen på sit nuværende niveau for at modvirke skadevoldende dumping.

(9)

Kommissionen fastslog, efter at have underrettet medlemsstaterne, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en interimsundersøgelse, begrænset til en undersøgelse af dumpingaspektet for så vidt angik ansøgeren, og offentliggjorde den 17. august 2017 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende (16) (indledningsmeddelelsen) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3.

(10)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, myndighederne i eksportlandet og EU-erhvervsgrenen om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. Interesserede parter fik lejlighed til at fremsætte deres synspunkter skriftligt og til at blive hørt.

(11)

Samme dag offentliggjorde Kommissionen ved en indledningsmeddelelse (17) indledningen af en anden delvis undersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af ammoniumnitrat med oprindelse i Rusland, begrænset til undersøgelse af skadesniveauet i henhold til grundforordningens artikel 11, henholdsvis stk. 3.

(12)

Kommissionen fremsendte spørgeskemaer til Acron-gruppen for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse. Den modtog besvarelserne inden for den fastsatte frist.

(13)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, den fandt nødvendige med henblik på at fastslå, om der havde fundet dumping sted. Der blev foretaget kontrolbesøg hos Acron-gruppen, nemlig PJSC Acron og PJSC Dorogobuzh og deres forretningsmæssigt forbundne forhandler Agronova Europe AG i Schweiz. Pr. 5. januar 2018 ændrede Agronova Europe AG navn til Acron Switzerland AG.

(14)

Undersøgelsen af dumpingens omfang omfattede perioden fra den 1. juli 2016 til den 30. juni 2017 (»den nuværende undersøgelsesperiode«).

(15)

Den undersøgte vare er gødning i fast form med et indhold af ammoniumnitrat på over 80 vægtprocent med oprindelse i Rusland (»den pågældende vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode 3102 30 90, 3102 40 90, ex 3102 29 00, ex 3102 60 00, ex 3102 90 00, ex 3105 10 00, ex 3105 20 10, ex 3105 51 00, ex 3105 59 00 og ex 3105 90 20.

(16)

Den pågældende vare og den vare, som fremstilles og sælges af Acron-gruppen på hjemmemarkedet, på EU-markedet og på andre eksportmarkeder, har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber.

(17)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(18)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 3, undersøgte Kommissionen, om omstændighederne, på baggrund af hvilke den gældende dumpingmargen blev fastsat, havde ændret sig, og om denne ændring var af varig karakter.

(19)

Gas er det vigtigste råstof til ammoniumnitrat og udgør mere end 60 % af de samlede produktionsomkostninger. Som i forbindelse med tidligere undersøgelser bemærkede Kommissionen, at gaspriserne på det russiske hjemmemarked er reguleret af staten via føderale love og ikke afspejler de normale markedsvilkår, hvor priserne i princippet fastsættes efter produktionsomkostninger og forventet fortjeneste.

(20)

Kommissionen kan ikke betegne ændringer i råstofpriserne på hjemmemarkedet som værende af varig karakter, da sådanne ændringer normalt er resultatet af svingende markedskræfter. Kommissionen har under alle omstændigheder fastslået, at gaspriserne i Rusland er reguleret af staten via føderale love og ikke afspejler de normale markedsvilkår, hvor priserne først og fremmest fastsættes efter produktionsomkostninger og forventet fortjeneste. Gaspriser, der fastsættes af staten, gælder umiddelbart for statsejede virksomheder som Gazprom. Gazprom er den største gasleverandør i landet med en markedsandel på over 50 % og er derfor prisførende. På denne baggrund ligner situationen den situation, som herskede i tidligere undersøgelser. Kommissionen mener, at omstændighederne vedrørende gasmarkedet i Rusland ikke er ændret, og mener derfor, at ændringer af foranstaltningerne i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, på denne baggrund ikke er berettiget.

(21)

Ansøgeren fremsatte i anmodningen om en fornyet undersøgelse yderligere påstande, bl.a. om tilbagetrækning af dens tilsagn, intern omstrukturering i Acron-gruppen, Ruslands tiltrædelse af WTO-aftalen og valutakursudsving. Det var dog ikke muligt at opnå fuld klarhed over relevansen af disse påstande i forhold til dumpingmargenen eller omstændighedernes påståede varige karakter. Navnlig fremlagde ansøgeren ikke tilstrækkelige beviser for, at dens eksportpriser til Unionen har ændret sig på grund af tilbagetrækningen af tilsagnet. Ansøgeren fremlagde heller ikke tilstrækkelige beviser for, at den interne omstrukturering i Acron-gruppen har resulteret i en ændring i den normale værdi/salgspriserne på hjemmemarkedet. Ansøgeren fremlagde heller ikke beviser for, hvordan Ruslands tiltrædelse af WTO-aftalen har haft indflydelse på dumpingmargenen. Endelig mener Kommissionen, at valutakursudsving ikke udgør en ændring af varig karakter, da de er afhængige af en række markedskræfter og svinger over tid.

(22)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede ansøgeren først, at Kommissionen havde undladt at fremlægge alle elementer vedrørende ansøgerens beregning af dumpingmargenen, og at det udgør en tilsidesættelse af ansøgerens ret til forsvar.

(23)

Kommissionen bemærker i denne forbindelse, at ansøgeren har modtaget dokumentet til fremlæggelsen af oplysninger med alle overvejelser, på baggrund af hvilke Kommissionen har besluttet at afslutte denne undersøgelse. Dette gav ansøgeren mulighed for fuldt ud at udøve sin ret til at forsvare sig. Da Kommissionen har konkluderet, at der ikke var ændringer i omstændighederne af varig karakter, som kunne berettige en ny beregning af ansøgerens dumpingmargen, blev argumentet om enhver forkert beregning af dumpingmargenen irrelevant. Derfor blev påstanden afvist.

(24)

Dernæst anfægtede ansøgeren Kommissionens konklusion om, at der ikke har været ændringer af varig karakter, som kan have indflydelse på dumpingmargenen.

(25)

Ansøgeren hævdede, at den individuelle dumpingmargen sidst blev fastsat i 2008, da Rusland endnu ikke var medlem af WTO. På det tidspunkt blev dumpingmargenen beregnet ved hjælp af en metode til justering af gasomkostningerne, som var begrundet i konklusionen om, at priserne på naturgas på hjemmemarkedet i Rusland var reguleret og ikke med rimelighed kunne anses for at afspejle en pris, der normalt skulle betales på markeder uden konkurrenceforvridning. I 2012 tiltrådte Rusland dog WTO og forpligtede sig til at sikre, at producenter/distributører af naturgas i Den Russiske Føderation, inden for de relevante lovrammer, opererer ud fra normale kommercielle hensyn og på baggrund af dækning af omkostninger og fortjeneste. Disse forpligtelser blev indarbejdet i Den Russiske Føderations tiltrædelsesprotokol til WTO af 17. december 2011.

(26)

I denne forbindelse påpeger Kommissionen, at formålet med den igangværende undersøgelse ikke er at fastslå, om Ruslands reguleringssystem for naturgas er i overensstemmelse med landets WTO-forpligtelser. Kommissionen tager ikke stilling i denne forbindelse. Derimod er formålet med en undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, at afgøre, om der er sket en vedvarende ændring af omstændighederne, der berettiger en ny beregning af antidumpingtolden for ansøgeren. Efter en vurdering af forholdene på naturgasmarkedet i Rusland i løbet af den seneste undersøgelsesperiode konkluderede Kommissionen på baggrund af resultaterne, der er beskrevet i betragtning 20, at naturgasmarkedet i Rusland stadig er forvredet.

(27)

Det faktum, at Rusland indgik forskellige forpligtelser, da landet tiltrådte WTO, og at der ikke er indledt nogen tvistbilæggelsesprocedure for manglende opfyldelse af forpligtelser, ændrer ikke på denne vurdering. Kommissionens konklusion var baseret på dens undersøgelse og foreliggende beviser. WTO-medlemmer har politisk beføjelse til at indbringe eller afstå fra at indbringe spørgsmål for WTO. Manglen på sager vedrørende Ruslands tilsidesættelse af forpligtelser kan derfor ikke automatisk føre til den konklusion, at sådanne forvridninger ikke eksisterer.

(28)

For det tredje hævdede ansøgeren også, at Kommissionen undlod at tage hensyn til, at gaspriserne i Rusland er steget betydeligt og stadigt i de sidste 14 år og er mere end fordoblet siden interimsundersøgelsen, da Acron-gruppens dumpingmargen sidst blev beregnet. Ansøgeren hævdede, at Kommissionen aldrig har taget højde for stigningen i gaspriserne på hjemmemarkedet. Derudover anfægtede ansøgeren, at Gazprom fungerer som »prisførende« på hjemmemarkedet i Rusland.

(29)

Som Kommissionen bemærkede i betragtning 20, er hjemmemarkedsprisen på naturgas stadig forvredet, og det faktum, at priserne er steget i de sidste 14 år, ændrer ikke på den vurdering. Med hensyn til Gazproms markedsposition fandt Kommissionen, at Gazprom på baggrund af sin markedsandel og fremtrædende position fungerer som prisførende på det russiske gasmarked. Kommissionen anerkendte også en af de uafhængige gasleverandører (18) i Novateks årsrapport.

(30)

For det fjerde hævdede ansøgeren, at Kommissionen ikke tog hensyn til de beviser, man havde fremlagt vedrørende påståede ændringer i EU-erhvervsgrenens omkostningsstruktur. Navnlig har Kommissionen set bort fra virkninger af udligningstendensen i gaspriserne, i henhold til hvilke priserne på naturgas leveret af Gazprom til Unionen faldt til fordel for medlemmerne af EU-erhvervsgrenen.

(31)

Som fastsat i indledningsmeddelelsens punkt 1 var denne delvise interimsundersøgelse begrænset til vurderingen af dumping for så vidt angår ansøgeren. Derfor falder ændringer i EU-erhvervsgrenens omkostningsstruktur uden for denne undersøgelses område og blev derfor ikke vurderet i forbindelse med denne undersøgelse. Kravet blev derfor afvist.

(32)

For det femte anfægtede ansøgeren konklusionen om, at tilbagetrækningen af dens tilsagn ikke i sig selv udgjorde en ændring af varig karakter. Til at understøtte denne begrundelse henviste ansøgeren til en sag, hvor Kommissionen skulle have konkluderet, at tilbagetrækningen af et tilsagn udgjorde en væsentlig ændring i forholdene af varig karakter i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3 (19). Ansøgeren hævdede yderligere, at tilbagetrækningen af tilsagnet også omfattede ændringer i Acron-gruppens struktur i salget til Unionen, og at Kommissionen havde misforstået, at tilbagetrækningen af tilsagnet ikke havde nogen indflydelse på ansøgerens eksportpris.

(33)

Disse påstande kan ikke accepteres. For det første kan alene den kendsgerning, at en eksporterende producents tilsagn frivilligt eller på anden vis trækkes tilbage, ikke betragtes som en ændring af varig karakter, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3. Grundforordningens artikel 8, stk. 9, bestemmer, at told, som er indført af Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 9, stk. 4, automatisk finder anvendelse, når et tilsagn tilbagetrækkes. Sagen, som ansøgeren henviser til, vedrører en undersøgelse, hvor Kommissionen betragtede virkningerne af en antiovervæltningsundersøgelse som en ændring af omstændighederne af varig karakter med henblik på genindførelse af et tilsagn. For det andet er de faktuelle omstændigheder i den sag forskellige fra den nuværende sag, og derudover indeholder den nævnte afgørelse ikke nogen begrundelse til støtte for ansøgerens påstand.

(34)

Kommissionen vurderede heller ikke, at de ændringer, som ansøgeren har fremført, kan betragtes som ændringer af varig karakter, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 3. For eksempel kan kanaliseringen af alle EU-salg gennem en forretningsmæssigt forbunden forhandler let ændres igen. Tilsvarende er en virksomheds prispolitik en afgørelse, der kan træffes når som helst på baggrund af mange forskellige overvejelser. Kommissionen konkluderede derfor, at der ikke var tilstrækkelige beviser for, at eksportprisen (og dermed dumpingmargenen) ville være ændret, og at sådan en påstået ændring ville være af varig karakter. Derfor blev påstanden afvist.

(35)

For det sjette er ansøgeren ikke enig i, at udsving i valutakurserne ikke udgør en ændring af varig karakter. Ifølge ansøgeren styrtdykkede rublen midt i 2014, efter en periode med relativ stabilitet fra 2009, på grund af virkningerne af EU's økonomiske sanktioner og er ikke siden vendt tilbage til det tidligere niveau. Denne ændring i valutakursen har angiveligt haft en indvirkning på dumpingberegningerne.

(36)

Som angivet i betragtning 21 er det Kommissionens faste praksis ikke at betragte valutakursudsving som en ændring af varig karakter, da de er afhængige af en række markedskræfter og svinger over tid. Ansøgeren fremlagde ingen beviser, der kunne give anledning til at stille spørgsmålstegn ved denne opfattelse og berettige en ændring af praksis i denne forbindelse. Påstanden blev derfor afvist.

(37)

For det syvende fremførte ansøgeren, at Kommissionen bør tage højde for konklusionerne i den parallelle interimsundersøgelse, begrænset til skadesaspektet vedrørende samme vare. I den undersøgelse konkluderedes det, at det på baggrund af EU-erhvervsgrenens omstrukturering og de globale ændringer, der er sket på ammoniumnitratmarkedet siden 2002, er berettiget at foretage en fornyet undersøgelse af foranstaltningerne.

(38)

Som nævnt i betragtning 31 var denne interimsundersøgelse begrænset til dumpingaspektet. Ansøgeren har ikke godtgjort, hvordan ændringerne på det globale ammoniumnitratmarked og EU-markedet påvirker dumpingmargenen, og hvordan Kommissionens konklusioner i en anden undersøgelse kan være relevante eller i modstrid med Kommissionens konklusioner i denne sag. Denne påstand blev derfor afvist.

(39)

Ansøgeren fremlagde et behørigt underskrevet frivilligt tilbud om tilsagn i henhold til grundforordningens artikel 8. Kommissionen analyserede tilbuddet om tilsagn og fandt, at det ville være umuligt at godtage tilbuddet. Ansøgeren har forbundne virksomheder i to medlemsstater. Ifølge de oplysninger, som Kommissionen råder over, producerer og sælger den ene af disse forbundne virksomheder samme vare og også andre varer (dvs. gødning) på EU-markedet. Ansøgeren sælger også andre varer til kunder i Unionen. Hvis den forbundne part i Unionen og ansøgeren sælger den pågældende vare og andre varer til samme kunder i Unionen, kan priserne for disse transaktioner fastsættes således, at der kompenseres for de minimumsimportpriser, der indgår i tilsagnet. En sådan krydskompensation ville dog ikke kunne identificeres ved overvågning af aktiviteter, idet prisstrukturen for de fleste af de varer, der produceres af den forbundne virksomhed i Unionen, ikke er offentligt tilgængelige. Det kan derfor ikke fastslås, om de priser, kunderne betaler, svarer til værdien af varerne, eller om priserne indeholder en eventuel rabat, der skal kompensere for de transaktioner, der er omfattet af tilsagnet, og som skal overholde en mindsteimportpris. Der er derfor en betydelig risiko for krydskompensation ved salg af ammoniumnitrat og andre varer til de samme kunder.

(40)

Ansøgeren forpligtede sig i sit tilbud om tilsagn til ikke at sælge varer direkte eller indirekte til sin forbundne EU-producent. Ansøgeren forpligtede sig desuden til ikke at sælge varer, der er omfattet af tilsagnet, til samme kunder i Unionen, til hvilke der også sælges andre varer. I denne forbindelse bemærker Kommissionen, at tilsagnet selv under disse forpligtelser ville være umuligt at gennemføre i praksis og svært at overvåge. Den EU-baserede producent kan ikke være underlagt overvågningsaktiviteter, idet den ikke kan være part i tilsagnet, da det ifølge grundforordningens artikel 8 kun er eksporterende producenter, der kan afgive tilsagn. Desuden ville overvågningen af et sådant tilsagn, selv hvis den forbundne EU-producent tilbød tilsvarende forpligtelser, være umulig på grund af ansøgerens komplekse struktur.

(41)

Ansøgeren fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til denne afgørelse.

(42)

Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at afslutte denne undersøgelse, og fik mulighed for at fremsætte bemærkninger. De interesserede parter, som ønskede det, fik mulighed for at blive hørt mundtligt.

(43)

Af ovennævnte grunde konkluderer Kommissionen derfor, at den delvise interimsundersøgelse vedrørende importen af det pågældende produkt med oprindelse i Rusland bør afsluttes.

(44)

Denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat i henhold til grundforordningens artikel 15, stk. 1 —