(1)

Grækenland har siden 2010 modtaget finansiel bistand fra medlemsstaterne i euroområdet. Nærmere bestemt modtog Grækenland til støtte for sit første makroøkonomiske tilpasningsprogram i perioden maj 2010 til december 2011 52 900 mio. EUR fra medlemsstaterne i euroområdet i form af bilaterale lån, som er blevet samlet af Kommissionen i den græske lånefacilitet; i perioden marts 2012 til februar 2015 modtog Grækenland til støtte for sit andet makroøkonomiske tilpasningsprogram yderligere lån via den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet på 130 900 mio. EUR (2), og i perioden august 2015 til juni 2018 modtog Grækenland et yderligere beløb på 59 900 mio. EUR (3) i form af lån via den europæiske stabilitetsmekanisme. Alt i alt beløber Grækenlands udestående gæld til medlemsstaterne i euroområdet, den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet og den europæiske stabilitetsmekanisme sig til 243 700 mio. EUR. Derudover modtog Grækenland også støtte fra Den Internationale Valutafond til det første og andet makroøkonomiske tilpasningsprogram for et beløb på 32 100 mio. EUR.

(2)

Den finansielle bistand fra den europæiske stabilitetsmekanisme udløber den 20. august 2018.

(3)

De politiske betingelser for den finansielle bistand fra den europæiske stabilitetsmekanisme blev fastlagt i Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/544 (4), som efterfølgende blev ændret ved Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1226 (5). De politiske betingelser blev præciseret nærmere i et aftalememorandum om særlige økonomiske og politiske konditionaliteter under den europæiske stabilitetsmekanisme (»aftalememorandummet«), som blev undertegnet af Kommissionen på vegne af den europæiske stabilitetsmekanisme og af Grækenland den 19. august 2015, samt i de efterfølgende fire ændringer heraf.

(4)

Grækenland har inden for rammerne af den finansielle bistand fra den europæiske stabilitetsmekanisme gennemført adskillige reformer inden for en bred vifte af områder, bl.a. i) finanspolitisk bæredygtighed, ii) finansiel stabilitet, iii) strukturreformer til styrkelse af vækst og konkurrenceevne og iv) den offentlige forvaltning. Med udgangspunkt i de mange foranstaltninger, der allerede er truffet inden for rammerne af programmet, bør der på mellemlang sigt arbejdes videre med centrale institutionelle og strukturelle reformer for at sikre deres fulde gennemførelse og effektivitet.

(5)

Takket være de foranstaltninger, den græske regering har truffet, er de finanspolitiske ubalancer og ubalancerne over for udlandet i vid udstrækning blevet korrigeret. Den offentlige saldo var positiv i 2016 og 2017, og Grækenland er godt på vej til at opfylde målet for den primære saldo på 3,5 % af bruttonationalproduktet i 2018 og på mellemlang sigt. Nettofinansieringen over for udlandet blev positiv i 2015 og har siden kun udvist mindre underskud. Økonomien er i bedring med en vækst på 1,4 % i 2017, mens arbejdsløsheden er på en nedadgående kurs. Grækenland har forbedret sine resultater inden for de strukturelle elementer af de vigtigste komparative indikatorer for medlemsstaternes performance.

(6)

Til trods for reformerne kan der i Grækenland stadig konstateres store ubalancer i beholdningerne og betydelige sårbarheder som følge af krisen. Som det også blev bemærket i Kommissionens rapport om varslingsmekanismen 2018 (udarbejdet i henhold til artikel 3 og 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (6)), står Grækenland særligt over for følgende udfordringer. Efter at have toppet på 180,8 % af bruttonationalproduktet ved udgangen af 2016 udgjorde den offentlige gæld fortsat 178,6 % af bruttonationalproduktet ved udgangen af 2017, hvilket er det højeste i Unionen. Nettostillingen over for udlandet, som var tæt på – 140 % af bruttonationalproduktet i 2016, er fortsat meget negativ; derudover er stillingen på de løbende poster, om end den er tæt på balance, stadig ikke tilstrækkelig til at understøtte en nedbringelse af de meget store nettopassiver over for udlandet til et forsvarligt niveau i et passende tempo. Ledigheden er faldet fra sit højeste niveau i 2013 på 27,9 %, men lå imidlertid fortsat på 20,1 % i marts 2018. Langtidsledigheden (15,3 % ved udgangen af 2017) og ungdomsarbejdsløsheden (43,8 % i marts 2018) er også fortsat meget høje. Der skal stadig gøres meget for at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet, idet Grækenland stadig halter langt bagefter de bedst rangerende på adskillige områder, der er omfattet af de strukturelle elementer af de vigtigste komparative indikatorer for medlemsstaternes performance (f.eks. håndhævelse af kontrakter, registrering af ejendom, insolvensbehandling m.m.).

(7)

Skønt banksektoren fortsat råder over tilstrækkelig kapital, er den stadig udfordret med hensyn til lav rentabilitet og store beholdninger af misligholdte eksponeringer; den har stadig stærke forbindelser til staten. Ultimo marts 2018 var beholdningen af misligholdte eksponeringer fortsat meget stor, idet de udgjorde 92,4 mia. EUR eller 48,5 % af de samlede balanceførte eksponeringer. Grækenland har inden for rammerne af den finansielle bistand fra den europæiske stabilitetsmekanisme vedtaget nogle helt centrale regler for at lette saneringen af bankernes balancer, men det vil kræve en fortsat indsats at bringe andelen af misligholdte eksponeringer ned på et holdbart niveau og at sætte finansinstitutterne i stand til på ethvert tidspunkt at opfylde deres rolle som formidlere og risikoforvaltere. Der findes nu en køreplan for lempelse af kontrollen med kapitalbevægelser, som skal hjælpe med at genoprette indskydernes tillid. Skønt kontrollen med kapitalbevægelser er blevet lempet til en vis grad, bør der stadig arbejdes på at opfylde de aftalte benchmarks.

(8)

Efter at have været afskåret fra at optage lån på de finansielle markeder siden 2010 er Grækenland atter begyndt at få adgang til markedet gennem udstedelsen af statsobligationer siden juli 2017. På grund af perioder med store udsving på finansmarkederne er de græske obligationsrenter stadig meget høje sammenlignet med andre medlemsstater i euroområdet, og Grækenlands lånevilkår er fortsat usikre som følge af eksterne økonomiske risici. Der skal derfor ydes en større indsats for at sikre staten varig og stabil markedsadgang.

(9)

I lyset af ovenstående finder Kommissionen, at Grækenlands finansielle stabilitet fortsat er udsat for risici, som, hvis de skulle materialisere sig, kan få yderst negative afsmittende virkninger på andre medlemsstater i euroområdet. Skulle der opstå sådanne afsmittende virkninger, kunne dette ske indirekte ved at påvirke investortilliden og dermed omkostningerne ved refinansiering for banker og stater i andre medlemsstater i euroområdet.

(10)

Den 22. juni 2018 nåede Eurogruppen til politisk enighed om at iværksætte yderligere foranstaltninger for at sikre en holdbar gældsposition. Grækenland døjer med en stor offentlig gæld, som udgjorde 178,6 % af bruttonationalproduktet ved udgangen af 2017. Grækenland har allerede modtaget betydelig finansiel bistand på lempelige vilkår fra sine europæiske partnere, og der blev truffet yderligere foranstaltninger for at gøre gældssituationen mere bæredygtig i 2012, som blev gentaget af den europæiske stabilitetsmekanisme i 2017. Undersøgelsen af gældspositionen fra juni 2018, som blev foretaget af Kommissionen i samarbejde med Den Europæiske Centralbank og den europæiske stabilitetsmekanisme, viste, at gældens bæredygtighed i mangel på yderligere foranstaltninger var udsat for betydelige risici, eftersom Grækenlands bruttofinansieringsbehov ifølge fremskrivningerne ville stige til over 20 % af bruttonationalproduktet på lang sigt, hvilket er den tærskel, som Eurogruppen har fastsat som benchmark for måling af risici for gældens bæredygtighed. De foranstaltninger, som Eurogruppen vedtog den 22. juni 2018 på denne baggrund, omfatter en forlængelse af de vægtede gennemsnitlige løbetider med yderligere 10 år, en udsættelse af rente- og afdragsbetalinger med yderligere 10 år samt iværksættelsen af andre gældsrelaterede foranstaltninger. Kombineret med en udbetaling på 15 000 mio. EUR, hvorved likviditetsbufferen forventes at dække statens finansieringsbehov i ca. 22 måneder efter programmets ophør, forventes disse foranstaltninger ifølge Kommissionens fremskrivninger af basisscenariet at være tilstrækkelige til at garantere bæredygtigheden og sikre, at bruttofinansieringsbehovet forbliver under 20 % af bruttonationalproduktet frem til 2060. I et negativt scenarie vil de mellemfristede foranstaltninger, som Eurogruppen har vedtaget, yde et positivt bidrag til gældens bæredygtighed i en vis tid og sikre, at bruttofinansieringsbehovet forbliver under de vedtagne tærskler frem til 2036. Eurogruppen er blevet enig om ved udløbet af henstandsperioden for den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet i 2032 at undersøge, om der er behov for yderligere gældsrelaterede foranstaltninger for at garantere, at de vedtagne mål for bruttofinansieringsbehovet nås, forudsat at EU's finanspolitiske regler overholdes, og om nødvendigt at træffe de fornødne foranstaltninger.

(11)

Ikke desto mindre er det nødvendigt, at Grækenland på mellemlang sigt fortsat iværksætter foranstaltninger til at håndtere årsagerne eller de potentielle årsager til vanskeligheder og gennemfører strukturreformer til støtte for en robust og holdbar økonomisk genrejsning i lyset af følgevirkningerne af en række forhold. Disse forhold omfatter den alvorlige og langvarige nedtur under krisen, størrelsen af Grækenlands gældsbyrde, sårbarhederne i finanssektoren, de fortsat relativt nære bånd mellem finanssektoren og Grækenlands offentlige finanser (herunder statsejerskab), risikoen for, at alvorlige spændinger i en af disse sektorer spreder sig til andre medlemsstater, samt eurolandenes eksponering for den græske stat.

(12)

Grækenland har i den forbindelse afgivet tilsagn i Eurogruppen om at fortsætte og gennemføre alle de centrale reformer, der er vedtaget som led i den finansielle bistand fra den europæiske stabilitetsmekanisme, og sikre, at målene for de vigtige reformer, der er vedtaget inden for rammerne af programmerne for finansiel bistand, forfølges.

(13)

Grækenland har desuden afgivet tilsagn om at iværksætte særlige foranstaltninger inden for budgetpolitik samt finans-/strukturpolitik, socialforsorg, finansiel stabilitet, arbejds- og produktmarkeder, privatisering og offentlig forvaltning. Disse særlige foranstaltninger, som er anført i et bilag til Eurogruppens erklæring af 22. juni 2018, vil bidrage til at håndtere de potentielle årsager til økonomiske vanskeligheder.

(14)

For at inddæmme de tilbageværende risici og overvåge opfyldelsen af de tilsagn, der er afgivet med henblik herpå, forekommer det nødvendigt og hensigtsmæssigt at underlægge Grækenland skærpet overvågning i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 472/2013.

(15)

Grækenland er officielt blevet hørt, også via et formelt brev sendt den 4. juli 2018, og har haft mulighed for at udtale sig om Kommissionens vurdering. I sin besvarelse af 6. juli 2018 tilsluttede Grækenland sig Kommissionens vurdering af de økonomiske udfordringer, som landet står over for, og som ligger til grund for beslutningen om at iværksætte skærpet overvågning.

(16)

Grækenland vil inden for rammerne af støtteprogrammet for strukturreformer (jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/825 (7)) fortsat modtage teknisk bistand til tilrettelæggelse og gennemførelse af reformer, herunder med det formål at fortsætte og gennemføre centrale reformer i overensstemmelse med de politiske tilsagn, der overvåges som led i den skærpede overvågning.

(17)

Kommissionen vil i forbindelse med den skærpede overvågning samarbejde tæt med den europæiske stabilitetsmekanisme inden for rammerne af det tidlige varslingssystem —