(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1901/2006 af 12. december 2006 om lægemidler til pædiatrisk brug og om ændring af forordning (EØF) nr. 1768/92, direktiv 2001/20/EF, direktiv 2001/83/EF og forordning (EF) nr. 726/2004 (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1902/2006 af 20. december 2006 om ændring af forordning (EF) nr. 1901/2006 om lægemidler til pædiatrisk brug (2) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(3)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 469/2009 af 6. maj 2009 om det supplerende beskyttelsescertifikat for lægemidler (kodificeret udgave) (3) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(4)

Kommissionens forordning (EU) nr. 488/2012 af 8. juni 2012 om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 658/2007 om økonomiske sanktioner for tilsidesættelse af visse forpligtelser i forbindelse med markedsføringstilladelser udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (4), som berigtiget i EUT L 338 af 12.12.2012, s. 44, skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(5)

Forordning (EF) nr. 469/2009 ophæver Rådets forordning (EØF) nr. 1768/92 (5), som er indarbejdet i EØS-aftalen, og som derfor skal udgå af EØS-aftalen.

(6)

I Kommissionens forordning (EF) nr. 658/2007 er der fastsat bestemmelser om anvendelsen af økonomiske sanktioner over for indehavere af markedsføringstilladelser, som er udstedt i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004. Når Kommissionen har givet en markedsføringstilladelse, bør EFTA-staterne samtidig træffe tilsvarende afgørelser inden for 30 dage efter tilladelsen. På grund af de særlige omstændigheder, navnlig det forhold, at det er Kommissionen, der udsteder markedsføringstilladelser, at overtrædelserne berører Unionen og dens interesser og som følge af den komplekse og tekniske karakter af overtrædelsesprocedurerne, bør EFTA-Tilsynsmyndigheden arbejde tæt sammen med Kommissionen og afvente Kommissionens vurdering og forslag til handling, inden den tager stilling til, om indehaverne af markedsføringstilladelser, der er etableret i en EFTA-stat, skal pålægges økonomiske sanktioner.

(7)

Bilag II og XVII til EØS-aftalen bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

1.

Følgende tekst indsættes efter »Udvalget for Lægemidler til Sjældne Sygdomme« i afsnit 13 i den indledende tekst:

»Det Pædiatriske Udvalg«

2.

Følgende led indsættes i punkt 15q (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF) og 15zb (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004):

3.

Tilpasningen af punkt 15zb (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004) affattes således:

»De beføjelser, der er tillagt Kommissionen i forbindelse med den overtrædelsesprocedure, der er fastsat i artikel 84, stk. 3, herunder beføjelse til at pålægge indehavere af markedsføringstilladelser økonomiske sanktioner, skal, når indehaveren af markedsføringstilladelsen er etableret i en EFTA-stat, udøves af EFTA-Tilsynsmyndigheden i tæt samarbejde med Kommissionen. Inden EFTA-Tilsynsmyndigheden træffer en afgørelse om at pålægge økonomiske sanktioner, fremsender Kommissionen sin vurdering og sit forslag om, hvordan der bør handles.«

4.

Teksten i punkt 15zj (Kommissionens forordning (EF) nr. 658/2007) erstattes af følgende:

»32007 R 0658: Kommissionens forordning (EF) nr. 658/2007 af 14. juni 2007 om økonomiske sanktioner for tilsidesættelse af visse forpligtelser i forbindelse med markedsføringstilladelser udstedt i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 726/2004 (EUT L 155 af 15.6.2007, s. 10), som ændret ved

Bestemmelserne i forordningen læses i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasning:

»De beføjelser, der er tillagt Kommissionen i forbindelse med overtrædelsesproceduren, herunder beføjelse til at pålægge indehavere af markedsføringstilladelser økonomiske sanktioner, udøves, når indehaveren af markedsføringstilladelsen er etableret i en EFTA-stat, af EFTA-Tilsynsmyndigheden i tæt samarbejde med Kommissionen. Inden EFTA-Tilsynsmyndigheden træffer en afgørelse om at pålægge økonomiske sanktioner, fremsender Kommissionen sin vurdering og sit forslag om, hvordan der bør handles.«

5.

Følgende punkt indsættes efter punkt 15zo (Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 198/2013):

Bestemmelserne i forordningen læses i forbindelse med denne aftale med følgende tilpasninger:

a)

I artikel 7 tilføjes følgende stykker:

»6.   Artikel 5 gælder ikke for EFTA-staterne.

7.   I fem år efter ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1901/2006 indgives uanset stk. 4 ansøgninger om forlængelse af gyldighedsperioden for et allerede udstedt certifikat, senest seks måneder inden certifikatet udløber.«

b)

I artikel 21 tilføjes følgende stykker:

»3.   En ansøgning om forlængelse af gyldighedsperioden for et certifikat kan kun imødekommes i en EFTA-stat, hvis certifikatet udløber mindre end 6 måneder før ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1901/2006 i den pågældende EFTA-stat. I tilfælde, hvor certifikatet udløber før ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 1901/2006 i den pågældende EFTA-stat, får forlængelsen kun virkning for tidsrummet efter ikrafttrædelsen i den pågældende EFTA-stat og efter datoen for offentliggørelsen af ansøgningen om forlængelse. Dog gælder artikel 13, stk. 3, for beregningen af varigheden af forlængelsen.

4.   Uanset artikel 7, stk. 7, skal ansøgningen om forlængelse af et certifikats gyldighedsperiode i de tilfælde, hvor et certifikat udløber tidligere end syv måneder efter, at forordning (EF) nr. 1901/2006 er trådt i kraft i den pågældende EFTA-stat, indgives senest en måned efter ikrafttrædelsen i den pågældende EFTA-stat. I disse tilfælde får forlængelsen kun virkning for tidsrummet efter datoen for offentliggørelsen af ansøgningen om forlængelse. Dog gælder artikel 13, stk. 3, for beregningen af varigheden af forlængelsen.

5.   En ansøgning om forlængelse af gyldighedsperioden for et certifikat, der er indgivet i overensstemmelse med stk. 3 og 4, forhindrer ikke tredjemand, som i perioden mellem certifikatets udløb og offentliggørelsen af ansøgningen om forlængelse af certifikatets gyldighedsperiode i god tro har udnyttet opfindelsen handelsmæssigt eller indledt seriøse forberedelser til en sådan udnyttelse, i at fortsætte denne udnyttelse.«

c)

Som følge af patentunionen mellem Liechtenstein og Schweiz udsteder Liechtenstein ingen supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler som fastsat i denne forordning.«