25.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 49/36

(1)

I juli 2014 blev Kommissionen bekendt med, at Ungarn havde vedtaget en lov, der giver hjemmel til opkrævning af afgifter af reklameaktiviteter (»reklameafgiften«). I et brev af 13. august 2014 sendte Kommissionen en anmodning om oplysninger til de ungarske myndigheder, som de besvarede ved brev af 2. oktober 2014. I et brev af 1. december 2014 blev de ungarske myndigheder stillet endnu en række spørgsmål, som de besvarede ved at fremsende yderligere oplysninger i et brev af 16. december 2014.

(2)

I et brev af 2. februar 2015 blev de ungarske myndigheder underrettet om, at Kommissionen overvejede at udstede et påbud om at indstille foranstaltningen efter artikel 11, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (2). I et brev af 17. februar 2015 sendte de ungarske myndigheder deres bemærkninger til det brev.

(3)

Ved afgørelse af 12. marts 2015 informerede Kommissionen Ungarn om, at den havde besluttet at indlede proceduren i traktatens artikel 108, stk. 2, TEUF (»åbningsafgørelsen«) og udstede et påbud om indstilling af foranstaltningen i henhold til artikel 11, stk. 1, i forordning (EF) nr. 659/1999.

(4)

Åbningsafgørelsen blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (3). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte deres bemærkninger til foranstaltningen.

(5)

Kommissionen modtog bemærkninger fra tre interesserede parter. Kommissionen videresendte disse til de ungarske myndigheder og gav dem lejlighed til at reagere.

(6)

Den 21. april 2015 sendte de ungarske myndigheder et udkast til forslag til Kommissionen om en ændring af reklameafgiften. Den 8. maj 2015 anmodede Kommissionen Ungarn om oplysninger om den planlagte ændring.

(7)

Den 4. juni 2015 ændrede Ungarn reklameafgiften uden forudgående underretning af — eller godkendelse fra — Kommissionen. Den 5. juli 2015 trådte ændringerne i kraft.

(8)

I et brev af 6. juli 2015 fremsatte Ungarn bemærkninger til åbningsafgørelsen og de interesserede parters bemærkninger samt præciseringer om ændringen af reklameafgiften.

(9)

Den 11. juni 2014 vedtog Ungarn lov XXII af 2014 om reklameafgift (»loven«) med senere ændringer af 4. juli og 18. november 2014. Ved denne lov blev der indført en ny særlig afgift på omsætning fra publicering af reklamer i ungarske medier, som opkræves ud over de eksisterende erhvervsskatter og -afgifter, navnlig indkomstskat. Ifølge Ungarn er formålet med loven at fremme princippet om offentlig byrdefordeling.

(10)

Reklameafgiften opkræves på omsætning fra reklamer publiceret i medierne som angivet i loven (f.eks. i medietjenester, i pressemateriale, i udendørs reklamer, på køretøjer eller ejendomme, i trykt materiale og på internettet). Afgiften opkræves af alle medievirksomheder, og den afgiftspligtige er i princippet den, der publicerer reklamen. Afgiften er gældende i Ungarn.

(11)

Afgiftsgrundlaget er virksomhedens reklameomsætning uden fradrag af eventuelle omkostninger. For indbyrdes forbundne virksomheders vedkommende lægges deres afgiftsgrundlag sammen. Afgiften bestemmes således af reklameomsætningen for hele koncernen i Ungarn.

(12)

Der er et særligt afgiftsgrundlag for egne reklamer, dvs. reklamer vedrørende virksomhedens egne produkter, varer, tjenester, aktiviteter, navn og udseende. I dette tilfælde udgøres afgiftsgrundlaget af virksomhedens direkte omkostninger til publiceringen af reklamen.

(13)

I loven blev der fastlagt en progressiv afgiftsstruktur med afgiftssatser på 0 % og 1 % for virksomheder med en lav eller mellemhøj reklameomsætning og op til 50 % for virksomheder med en høj reklameomsætning:

(14)

Den øverste sats blev forhøjet fra 40 % til 50 % fra den 1. januar 2015 ved lov LXXIV af 2014 om ændring af visse afgifts- og dertil knyttede love og lov CXXII af 2010 om den nationale told- og skatteadministration, som ændrede loven.

(15)

I henhold til loven kunne virksomhederne i deres afgiftsgrundlag for 2014 fratrække 50 % af underskud fremført fra tidligere år i henhold til selskabs- og udbytteskatteloven eller indkomstskatteloven.

(16)

I henhold til en ændring af 4. juli 2014 til denne lov er det kun virksomheder, der ikke havde overskud i 2013 (dvs. hvis overskuddet før skat i regnskabsåret 2013 var nul eller negativt), der er berettiget til dette fradrag. De virksomheder, der fremførte underskud fra tidligere år, men som havde overskud i 2013, er således ikke berettiget til fradraget. Ifølge Ungarn er målet med ændringen at forhindre skatteunddragelse og omgåelse af afgiftstilsvaret.

(17)

Muligheden for at fradrage fremførte underskud gælder kun afgiften for 2014. Den gælder ikke afgiften for 2015 eller de følgende år.

(18)

Ifølge loven fastlægger skatteyderen selv sit afgiftstilsvar og sender en selvangivelse til skattemyndighederne senest den sidste dag i den femte måned efter udløbet af skatteåret.

(19)

I henhold til loven skal skatteyderen fastlægge og angive sit afgiftstilsvar og betale afgiften senest den sidste dag i den femte måned efter udløbet af skatteåret.

(20)

For 2014 skulle afgiften betales pro rata fra lovens ikrafttrædelse den 18. juli 2014 på grundlag af reklameomsætningen i 2014. Skatteyderen skulle fastlægge og angive en forskudsafgift for 2014 (baseret på reklameomsætningen i 2013) inden den 20. august 2014 og betale den i to lige store rater inden den 20. august 2014 og den 20. november 2014.

(21)

Ifølge de foreløbige oplysninger fra de ungarske myndigheder pr. 28. november 2014 blev der opkrævet i alt 2 640 100 000 HUF (~ 8 500 000 EUR) i forskud for 2014. Ca. 80 % af de samlede indtægter fra de opkrævede forskudsafgifter, blev betalt af en enkelt koncern.

(22)

Ved lov LXII af 2015 af 4. juni 2015, efter at åbningsafgørelsen var blevet vedtaget, ændrede Ungarn reklameafgiftsloven ved at erstatte den progressive afgift med seks satser fra 0 % til 50 % med et system med to satser som følger:

(23)

Med ændringen indføres en valgfri ordning med tilbagevirkende kraft til lovens ikrafttrædelse i 2014. Skatteyderne kan med andre ord vælge, om de med hensyn til tidligere vil underkastes enten det nye system med to afgiftssatser eller fortsat være underkastet det gamle, progressive system med seks afgiftssatser.

(24)

Bestemmelserne om fradrag i afgiftsgrundlaget for 2014 for fremførte underskud, som er begrænset til virksomheder, der ikke havde overskud i 2013, er fortsat uændrede.

(25)

Kommissionen indledte den formelle undersøgelsesprocedure, fordi den nåede den foreløbige konklusion, at progressiviteten i afgiftssatserne og bestemmelserne om fradrag for fremførte underskud i afgiftsgrundlaget som fastlagt i loven udgjorde statsstøtte.

(26)

Kommissionen var af den opfattelse, at når de progressive afgiftssatser skelner mellem virksomheder med en høj omsætning fra reklamer (dvs. større virksomheder) og virksomheder med en lav omsætning fra reklamer (dvs. mindre virksomheder), får sidstnævnte en selektiv fordel baseret på deres størrelse. Kommissionen var ikke overbevist om, at betalingsevnen som fremført af Ungarn kunne fungere som vejledende princip for omsætningsafgifter. Kommissionen fandt derfor på et foreløbigt grundlag, at afgiftssatsens progressive karakter i henhold til loven udgjorde statsstøtte, da alle andre kriterier for kvalificering som statsstøtte forekom at være opfyldt.

(27)

Kommissionen fandt desuden, at reglerne i loven om fradrag for fremførte tidligere underskud i afgiftsgrundlaget i henhold til selskabs- eller udbytteskatteloven eller indkomstskatteloven, og især det forhold, at det kun er virksomheder, der ikke havde overskud i 2013, der har denne mulighed, fører til forskelsbehandling af virksomheder, der i relation til den omsætningsbaserede afgift befinder sig i en sammenlignelig situation. Kommissionen fandt, at bestemmelserne forekommer at give en selektiv fordel for virksomheder, der ikke havde overskud i 2013, i forhold til virksomheder, der ikke havde overskud i årene forinden eller slet ikke havde underskud. Kommissionen kunne ikke se nogen berettigelse af denne forskelsbehandling i afgiftssystemet, især ikke i betragtning af at Ungarn har gjort gældende, at reklameafgiften er baseret på princippet om, at selve det, at en virksomhed har en reklameomsætning, bør beskattes. Det var derfor Kommissionens opfattelse, at disse bestemmelser udgør statsstøtte, da alle andre kriterier for kvalificering som statsstøtte forekommer at være opfyldt.

(28)

Foranstaltningerne forekom ikke at være forenelige med det indre marked.

(29)

Kommissionen modtog bemærkninger fra tre interesserede parter.

(30)

Den ungarske reklameforening beskrev reklamebranchen i Ungarn og udtrykte bekymring over reklameafgiften som sådan. Den mente, at afgiften pålægger branchen, som allerede er ramt af faldende indtægter, endnu en byrde. Den påpeger, at alle reklameafgifter for små medievirksomheder kan drive disse virksomheder ud af markedet på grund af deres lave fortjenstmargener.

(31)

TV2, et privat ungarsk tv-selskab, fremsatte kun bemærkninger om at fradrage fremførte tidligere underskud i henhold til selskabs- eller indkomstskatteloven. TV2 mener, at bestemmelsen om modregning af tidligere underskud er ikke-selektiv, da det hører ind under en medlemsstats skønsmargen at udforme en omsætningsbaseret afgift, samtidig med at der tages højde for elementer af en afgift baseret på betalingsevnen. Hvis Kommissionen skulle finde et element af selektivitet i reglerne om fradrag af tidligere underskud, kan dette element kun være den yderligere begrænsning til virksomheder, som ikke havde overskud i 2013, men ikke den generelle regel, der tillader fradrag af tidligere underskud.

(32)

RTL er enig i Kommissionens vurdering i åbningsafgørelsen. Den fremførte, at reklameafgiften har skabt to yderligere elementer af selektivitet: i) afgiften begunstiger offentlige tv-stationer frem for kommercielle tv-stationer, da førstnævnte angiveligt primært er finansieret af statsmidler og derfor mindre berørt af afgiften, ii) afgiften begunstiger ungarsk ejede tv-stationer frem for internationale aktører, fordi de ungarsk ejede tv-stationer angiveligt typisk har lavere reklameindtægter end større internationale aktører.

(33)

De ungarske myndigheder bestrider, at foranstaltningerne udgør statsstøtte. De hævder i det væsentlige, at betalingsevnen ikke kun afhænger af en virksomheds rentabilitet, men også af dens markedsandel og derfor dens omsætning. Ungarn hævder, at progressive afgiftssatser for en omsætningsbaseret afgift begrundes i betalingsevnen, og at det er op til medlemsstaterne at definere de præcise satser. Ungarn mener, at overgangsforanstaltningen for virksomheder, der ikke havde overskud i 2013, er berettiget, fordi afgiftsbyrden for nogle virksomheder ville være for høj uden denne foranstaltning.

(34)

Ungarn bestrider, at afgiften er selektiv og hævder navnlig, at den ikke afviger fra referencesystemet, eftersom referencesystemet i tilfælde af progressive afgifter er en kombination af afgiftsgrundlaget og de tilsvarende afgiftssatser. Virksomheder, der befinder sig i en sammenlignelig retlig og faktisk situation (som har samme afgiftsgrundlag), skal derfor betale det samme afgiftsbeløb.

(35)

Ungarn anførte, at den ungarske reklameforening i sine bemærkninger giver en korrekt beskrivelse af, hvordan det ungarske reklamemarked fungerer, og konkluderer navnlig, at mindre virksomheder og nytilkomne befinder sig i en vanskeligere situation end større virksomheder med højere omsætning. Mindre aktørers position på reklamemarkedet kan derfor ikke sammenlignes med større virksomheder, som har mulighed for at betale mere og bør bære en progressivt højere afgiftsbyrde.

(36)

Ungarn er enig i TV2's bemærkninger og påpeger, at det af Domstolens afgørelse i sagen om Gibraltar fremgår, at rentabilitet som et afgiftskriterium er en generel afgiftsforanstaltning, fordi det skyldes en tilfældig omstændighed.

(37)

Ungarn er uenig i RTL's argumenter med samme begrundelse, som allerede er givet i de tidligere bemærkninger. Ungarn forklarer endvidere, at loven behandler offentlige og kommercielle tv-stationer ens, og at publicering af reklamer mod vederlag er underlagt samme afgiftstilsvar.

(38)

I artikel 107, stk. 1, i TEUF, hedder det, at »bortset fra de i traktaterne hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne«.

(39)

En foranstaltning udgør således støtte efter denne bestemmelse, hvis følgende betingelser alle er opfyldt: i) Foranstaltningen skal kunne tilregnes staten og være finansieret med statsmidler. ii) Den giver modtageren en fordel. iii) Den pågældende fordel skal være selektiv. iv) Foranstaltningen skal fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og potentielt påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne.

(40)

For at udgøre statsstøtte skal en foranstaltning kunne tilregnes staten og være finansieret med statsmidler.

(41)

Eftersom den anfægtede foranstaltning stammer fra en lov vedtaget af det ungarske parlament, kan den tydeligvis tilregnes den ungarske stat.

(42)

Med hensyn til foranstaltningens finansiering gennem statsmidler er denne betingelse også opfyldt, når resultatet af en foranstaltning er, at staten giver afkald på indtægter, som den ellers under normale omstændigheder ville skulle opkræve fra en virksomhed (4). I den foreliggende sag giver Ungarn afkald på afgifter, som landet ellers skulle opkræve fra virksomheder med en lavere omsætning (dvs. mindre virksomheder), hvis de havde været underlagt det samme afgiftsniveau som virksomheder med en højere omsætning (dvs. større virksomheder).

(43)

Ifølge EU-domstolenes retspraksis omfatter støttebegrebet ikke blot positive ydelser, men også foranstaltninger, der under forskellige former letter de byrder, som normalt belaster en virksomheds budget (5). Der kan ydes en fordel ved på forskellige måder at reducere en virksomheds afgiftsbyrde og navnlig ved at reducere den gældende afgiftssats, afgiftsgrundlaget eller selve det skyldige afgiftsbeløb (6). Selv om en afgiftsnedsættelse ikke indebærer en positiv overførsel af statslige midler, giver den de fritagne virksomheder en fordel i form af en gunstigere økonomisk stilling og medfører et indtægtstab for staten (7).

(44)

I loven fastlægges progressive afgiftssatser, der gælder den årlige omsætning fra publicering af reklamer i Ungarn, afhængigt af de kategorier, som virksomhedens omsætning falder ind under. Den progressive karakter af disse satser betyder, at den procentvise andel af afgiften, som opkræves af en virksomheds omsætning, stiger progressivt, afhængigt af antallet af kategorier, som omsætningen falder ind under. Det betyder, at virksomheder med en lav omsætning (mindre virksomheder) betaler en væsentligt lavere afgift end virksomheder med en høj omsætning (større virksomheder). Ved at betale en sådan væsentligt lavere afgiftssats, mindskes den afgift, som virksomheder med lav omsætning skal betale sammenlignet med virksomheder med en høj omsætning, og det udgør derfor en fordel for mindre virksomheder frem for større virksomheder, jf. artikel 107, stk. 1, i traktaten.

(45)

Ligeledes er muligheden efter loven for at fradrage fremførte underskud i henhold til selskabs- eller indkomstskatteloven en fordel for de virksomheder, der ikke havde overskud i 2013, da det reducerer deres afgiftsgrundlag og dermed deres afgiftsbyrde sammenlignet med virksomheder, som ikke kan ikke drage fordel af dette fradrag.

(46)

En foranstaltning er selektiv, hvis den begunstiger visse virksomheder og visse produktioner efter traktatens artikel 107, stk. 1. Med hensyn til beskatningsordninger har Domstolen fastslået, at foranstaltningens selektivitet i princippet bør vurderes ved hjælp af en analyse i tre etaper (8). Først identificeres det almindelige eller normale skattesystem, der er gældende i den pågældende medlemsstat, som »referencesystemet«. Dernæst bør det fastlægges, om en bestemt foranstaltning afviger fra systemet, i det omfang den skelner mellem økonomiske aktører, som i lyset af systemets iboende formål er i en sammenlignelig faktisk og retlig situation. Udgør den pågældende foranstaltning ikke en afvigelse fra referencesystemet, er den ikke selektiv. Hvis den gør (og derfor umiddelbart er selektiv), er der i analysens tredje etape behov for at fastslå, om den afvigende foranstaltning er begrundet i systemets karakter eller forvaltning (9). Hvis en foranstaltning, der umiddelbart er selektiv, er begrundet i systemets karakter eller opbygning, vil den ikke blive anset for selektiv og dermed ikke være omfattet af traktatens artikel 107, stk. 1.

(47)

Referencesystemet udgør den ramme, i forhold til hvilken en foranstaltnings selektivitet måles.

(48)

I den foreliggende sag gælder det, at referencesystemet er anvendelsen af en særlig reklameafgift på omsætningen fra reklamevirksomhed, dvs. det fulde vederlag, som udgiverne af reklamerne modtager uden fradrag af eventuelle omkostninger. Kommissionen finder ikke, at reklameafgiftens progressive struktur kan udgøre en del af dette referencesystem.

(49)

Som Domstolen har præciseret (10), er det ikke altid tilstrækkeligt at begrænse selektivitetsanalysen til, om en foranstaltning afviger fra referencesystemet som defineret af medlemsstaten. Det er også nødvendigt at vurdere, om medlemsstaten har været konsekvent i sin fastsættelse af grænserne i dette system, eller om den har været helt vilkårlig eller forudindtaget og således har begunstiget visse virksomheder frem for andre. Ellers kan medlemsstaten i stedet for at fastlægge generelle regler, der gælder for alle virksomheder, og en afvigelse, der gælder for visse virksomheder, opnå samme resultat og undslippe statsstøttereglerne ved at tilpasse og kombinere sine regler således, at de resulterer i forskellige byrder for forskellige virksomheder (11). I denne henseende er det navnlig vigtigt at minde om, at Domstolen konsekvent har fastholdt, at der i traktatens artikel 107, stk. 1, ikke skelnes mellem statslige interventioner med hensyn til deres årsager eller mål, men at de defineres i forhold til deres virkninger og dermed uafhængigt af de anvendte teknikker (12).

(50)

Den progressive afgiftsstruktur indført ved loven synes at være bevidst udformet af Ungarn, så den begunstiger visse virksomheder frem for andre. Efter den progressive afgiftsstruktur indført efter loven er virksomheder, der publicerer reklamer, underlagt forskellige afgiftssatser, der stiger progressivt fra 0 % til 50 %, afhængigt af hvilken kategori deres omsætning hører ind under. Der gælder således forskellige afgiftssatser for virksomheder, der er omfattet af reklameafgiften, afhængigt af størrelsen af deres omsætning.

(51)

Virkningen af den progressive satsstruktur, som blev indført med loven, er derfor, at forskellige virksomheder er underlagt forskellige afgiftssatser (udtrykt som en andel af deres samlede årlige omsætning fra reklamer) afhængigt af deres størrelse, eftersom omfanget af reklameomsætningen opnået af en virksomhed til en vis grad hænger sammen med den pågældende virksomheds størrelse.

(52)

Da hver enkelt virksomhed er underlagt forskellige afgiftssatser, er det ikke muligt for Kommissionen at identificere en enkelt referencesats i reklameafgiften. Ungarn fremlagde ikke en bestemt sats som referencesats eller den »normale« sats og forklarede heller ikke, hvorfor en højere sats ville være berettiget for virksomheder med en høj omsætning, eller hvorfor der skulle gælde lavere satser for virksomheder med lavere reklameomsætning.

(53)

Målet med reklameafgiften er angiveligt at fremme princippet om offentlig byrdefordeling. I lyset af dette mål er det Kommissionens opfattelse, at alle virksomheder, som er underlagt reklameafgiften, befinder sig i en sammenlignelig retlig og faktisk situation. Som følge deraf bør alle virksomheder, medmindre det er behørigt begrundet, behandles lige og betale samme andel af deres omsætning, uanset størrelsen af denne omsætning. Kommissionen bemærker, at konsekvensen af at anvende den samme afgiftssats for alle virksomheder er, at virksomheder med en høj omsætning bidrager mere til statsbudgettet end dem med en lav omsætning. Ungarn har ikke frembudt nogen overbevisende argumenter, der berettiger til forskelsbehandling af disse typer af virksomheder ved at indføre en progressivt større afgiftsbyrde på de virksomheder, som har en højere reklameomsætning. Ungarn har derfor bevidst udformet reklameafgiften således, at den vilkårligt begunstiger visse virksomheder, nemlig de virksomheder, som har en lav omsætning (dvs. mindre virksomheder) frem for andre, nemlig større virksomheder (13).

(54)

Referencesystemet er derfor udformet selektivt således, at det ikke er berettiget i lyset af målet med reklameafgiften, nemlig at fremme princippet om offentlig byrdefordeling og opkræve midler til statsbudgettet.

(55)

På samme måde kan muligheden for at fradrage fremførte underskud i afgiftsgrundlaget for 2014 i henhold til selskabs- eller indkomstskatteloven ikke anses for at være en del af referencesystemet af mindst to årsager. På den ene side er afgiften baseret på omsætningen i modsætning til overskudsbaserede skatter og afgifter, hvilket betyder, at omkostningerne normalt ikke kan fradrages i afgiftsgrundlaget for en omsætningsafgift. De ungarske myndigheder har ikke i dette tilfælde kunnet forklare, hvordan denne mulighed for at fradrage omkostninger kunne være knyttet til målet med eller arten af omsætningsafgiften. På den anden side tilbydes muligheden for fradrag kun til virksomheder, der ikke havde overskud i 2013. Det er ikke en generel fradragsregel, og denne mulighed for at foretage fradrag synes at være vilkårlig eller i det mindste ikke tilstrækkelig konsekvent til at være en del af et referencesystem.

(56)

Efter Kommissionens opfattelse bør referencesystemet for afgiften på reklameomsætningen være en afgift på reklameomsætning, som stemmer overens med statsstøttereglerne, dvs. hvor:

(57)

Dernæst skal det fastslås, om foranstaltningen afviger fra referencesystemet til fordel for visse virksomheder i en tilsvarende faktisk og retlig situation i lyset af referencesystemets formål.

(58)

Den progressive afgiftsstruktur skaber en differentiering blandt de virksomheder, der publicerer reklamer i Ungarn, baseret på omfanget af deres reklameaktiviteter, hvilket afspejles i deres reklameomsætning.

(59)

Som følge af de progressive satser fastlagt i loven er virksomheder med en omsætning i de lavere kategorier underlagt en væsentlig lavere afgift end virksomheder med en omsætning i de højere kategorier. Derfor er virksomheder med en lav omsætning underlagt både en væsentligt lavere marginal afgiftssats og en væsentligt lavere gennemsnitlig afgiftssats sammenlignet med virksomheder med en høj omsætning og skal derfor betale en væsentlig lavere afgift for de samme aktiviteter. Kommissionen bemærker navnlig, at for virksomheder med en højere reklameomsætning er afgiften på omsætningen i de øverste kategorier (30 %/40 %/50 %) usædvanlig høj og medfører derfor en meget betydelig forskelsbehandling.

(60)

Endvidere viser de oplysninger om forskudsafgifter, som de ungarske myndigheder fremsendte den 17. februar 2015, at afgiftssatserne på 30 % og 40 %/50 %, som gælder for reklameomsætning i de to øverste kategorier, reelt set kun har fundet anvendelse på én virksomhed i 2014, og at denne virksomhed har betalt ca. 80 % af de samlede indtægter fra de forskudsafgifter, som den ungarske stat modtog. Disse tal viser de konkrete virkninger af forskelsbehandlingen af virksomhederne i henhold til loven og den selektive karakter af de progressive satser, som fastlægges deri.

(61)

Kommissionen er derfor af den opfattelse, at den progressive satsstruktur, som blev indført med loven, afviger fra referencesystemet, som består af indførelsen af en reklameafgift for alle virksomheder, som publicerer reklamer i Ungarn, til fordel for virksomheder med en lav omsætning.

(62)

Kommissionen mener endvidere, at muligheden for, at virksomheder, der ikke havde overskud i 2013, kunne fradrage fremførte underskud i afgiftsgrundlaget for 2014 i henhold til selskabs- eller indkomstskatteloven, afviger fra referencesystemet, dvs. fra den generelle regel om at virksomheder skal betale afgift på grundlag af deres reklameomsætning. Afgiften er baseret på omsætningen i modsætning til overskudsbaserede skatter og afgifter, hvilket betyder, at omkostningerne normalt ikke kan fradrages i afgiftsgrundlaget for en omsætningsafgift.

(63)

Navnlig er begrænsningen med hensyn til kun at lade virksomheder, der ikke havde overskud i 2013, fradrage underskud forskelsbehandling mellem på den ene side virksomheder, der fremførte underskud og ikke havde overskud i 2013, og virksomheder, der havde overskud i 2013, men kunne have fremført underskud fra tidligere skatteår. Endvidere begrænser bestemmelsen ikke de underskud, der kan modregnes i afgiftstilsvaret for reklamer, til underskud for 2013, men tillader, at en virksomhed, der ikke havde overskud i 2013, også kan anvende fremførte underskud fra tidligere år. Kommissionen er desuden af den opfattelse, at fradrag for underskud, der allerede eksisterede, da reklameafgiftsloven blev vedtaget, udgør selektivitet, da muligheden for dette fradrag kan begunstige visse virksomheder med betydelige fremførte underskud.

(64)

Kommissionen mener, at de bestemmelser i loven, der — på de i loven fastlagte betingelser — gør det muligt at fradrage fremførte underskud, skelner mellem virksomheder, der befinder sig i en sammenlignelig retlig og faktisk situation i lyset af formålet med den ungarske reklameafgift.

(65)

Kommissionen mener derfor, at foranstaltningerne umiddelbart er selektive.

(66)

En foranstaltning, som afviger fra referencesystemet, er ikke selektiv, hvis den er begrundet i dette systems karakter eller forvaltning. Dette er tilfældet, hvor det er et resultat af iboende mekanismer, som er nødvendige for driften og effektiviteten af systemet (14). Medlemsstaten skal imidlertid kunne give en begrundelse herfor.

(67)

De ungarske myndigheder har fremført, at en virksomheds omsætning og størrelse afspejler den pågældende virksomheds betalingsevne, og at en virksomhed med en høj reklameomsætning derfor har en større betalingsevne end en virksomhed med en lav reklameomsætning. Kommissionen er af den opfattelse, at oplysningerne fra Ungarn ikke viste, at en koncerns omsætning er en god indikation af dens betalingsevne, ej heller at progressiviteten i afgiften er berettiget af afgiftssystemets karakter eller forvaltning.

(68)

Det er en naturlig konsekvens af omsætningsafgifter (med en enkelt sats), at jo større en virksomheds omsætning er, jo højere afgifter skal den betale. I modsætning til afgifter baseret på overskud (15) skal en omsætningsbaseret afgift ikke tage højde for — og tager ikke højde for — nogen af de omkostninger, som er påløbet i forbindelse med genereringen af den pågældende omsætning. I mangel af konkrete beviser på det modsatte kan omsætningen derfor ikke automatisk anses for at vise virksomhedens betalingsevne. Ungarn har ikke påvist eksistensen af det påståede forhold mellem omsætning og betalingsevne, eller at et sådan forhold ville blive korrekt afspejlet i progressivitetsmønsteret (fra 0 % til 50 % af omsætningen) for reklameafgiften.

(69)

Kommissionen mener, at progressive afgiftssatser for omsætningen kun undtagelsesvist kan være berettigede, dvs. hvis de konkrete mål med afgiften faktisk kræver progressive afgiftssatser. Progressive afgiftssatser for omsætningen kan f.eks. være berettigede, hvis det godtgøres, at de forhold, der er et resultat af en aktivitet, som afgiften skal afhjælpe, også stiger progressivt — dvs. mere end proportionalt — i forhold til omsætningen. Ungarn har imidlertid ikke givet nogen begrundelse for afgiftssatsens progressivitet som følge af de forhold, der skabes af reklamerne.

(70)

Hvad angår fradraget for fremførte underskud for virksomheder, der ikke havde overskud i 2013, kan et sådant fradrag ikke begrundes i, at foranstaltningen skal forhindre skatteunddragelse og omgåelse af afgiftstilsvaret. Med foranstaltningen indføres en vilkårlig sondring mellem to grupper af virksomheder, som befinder sig i en sammenlignelig retlig og faktisk situation. Eftersom sondringen er vilkårlig og ikke stemmer overens med karakteren af en omsætningsbaseret afgift, jf. betragtning 62 og 63, kan det ikke anses for at være en konsekvent regel til bekæmpelse af misbrug, der berettiger til forskelsbehandling.

(71)

Som følge deraf mener Kommissionen, at betalingsevnen ikke kan tjene som vejledende princip for den ungarske omsætningsafgift på reklamer. Kommissionen mener således, at foranstaltningerne ikke synes berettiget som følge af hverken skattesystemets karakter eller forvaltning. Foranstaltningerne giver derfor en selektiv fordel til reklamevirksomheder med en lav omsætning (dvs. mindre virksomheder) og virksomheder, der ikke havde overskud i 2013, og som kunne fradrage fremførte underskud i afgiftsgrundlaget for 2014.

(72)

I henhold til traktatens artikel 107, stk. 1, skal en foranstaltning fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke EU-samhandelen, før den kan siges at udgøre statsstøtte.

(73)

Foranstaltningerne gælder for alle virksomheder med en omsætning fra publicering af reklamer i Ungarn. Den ungarske reklameindustri er åben for konkurrence, og den er kendetegnet ved tilstedeværelse af aktører fra andre medlemsstater, således at enhver støtte til fordel for bestemte reklameaktører sandsynligvis påvirker samhandelen i EU. Foranstaltningerne har en indvirkning på de afgiftspligtige virksomheders konkurrencesituation. Foranstaltningerne fritager virksomheder med lavere omsætning og virksomheder, der ikke havde overskud i 2013, for et afgiftstilsvar, de ville have haft, hvis de havde været underlagt den samme reklameafgift som virksomheder med en høj omsætning og/eller virksomheder, der havde et overskud i 2013. Den støtte, der ydes i henhold til disse foranstaltninger, udgør derfor driftsstøtte, fordi den fritager disse virksomheder for en afgift, de normalt ville skulle betale af deres daglige drift eller normale aktiviteter. Ifølge Domstolens faste retspraksis fordrejer driftsstøtte konkurrencen (16), og enhver form for støtte til disse virksomheder skal derfor antages at fordreje eller true med at fordreje konkurrencevilkårene, idet den styrker deres finansielle position på det ungarske reklamemarked. Foranstaltningerne fordrejer derfor eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene og påvirke samhandelen inden for hele EU.

(74)

Da alle betingelserne i traktatens artikel 107, stk. 1, er opfyldt, finder Kommissionen, at reklameafgiften, som indfører en progressiv afgiftsstruktur og fradrag for fremførte underskud i afgiftsgrundlaget for 2014 begrænset til virksomheder, som ikke havde overskud i 2013, udgør statsstøtte i medfør af denne bestemmelse.

(75)

Statsstøtte kan betragtes som forenelig med det indre marked, hvis den falder ind under en af kategorierne i traktatens artikel 107, stk. 2 (17), og den kan betragtes som forenelig med det indre marked, hvis Kommissionen vurderer, at den hører ind under en af kategorierne i traktatens artikel 107, stk. 3 (18). Det er imidlertid den støtteydende medlemsstat, der bærer bevisbyrden for, at statsstøtten er forenelig med det indre marked efter traktatens artikel 107, stk. 2 eller 3 (19).

(76)

Kommissionen bemærker, at de ungarske myndigheder ikke har argumenter for, hvorfor foranstaltningerne er forenelige med det indre marked, og at Ungarn ikke har kommenteret den tvivl, der blev givet udtryk for i åbningsafgørelsen, hvad angår foranstaltningernes forenelighed. Kommissionen mener ikke, at nogen af undtagelserne i de nævnte traktatbestemmelser kan anvendes, eftersom foranstaltningerne ikke synes at have nogle af de mål, der er nævnt i disse bestemmelser.

(77)

Derfor må foranstaltningerne erklæres uforenelige med det indre marked.

(78)

Reklameafgiften, som blev indført ved lov XXII af 2014 — som beskrevet i åbningsafgørelsen — fandt ikke længere anvendelse fra datoen for Kommissionens afgørelse om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure og udstede et påbud om indstilling. Reklameafgiften fra 2014 blev imidlertid ændret af de ungarske myndigheder i juni 2015 uden forudgående meddelelse til og/eller godkendelse fra Kommissionen, og afgiften fandt derfor fortsat anvendelse i sin ændrede version. Kommissionen mener, at den ændrede version af reklameafgiften er baseret på de samme principper som den oprindelige afgift og — i større eller mindre grad — har samme indhold som beskrevet i åbningsafgørelsen, der medførte, at Kommissionen indledte en formel undersøgelse. Kommissionen mener derfor, at den ændrede version af reklameafgiften falder inden for åbningsafgørelsens anvendelsesområde. I dette afsnit vurderer Kommissionen om — og i hvilket omfang — den ændrede version af afgiften støtter den tvivl, som Kommissionen gav udtryk for i åbningsafgørelsen med hensyn til den indledende reklameafgift.

(79)

Ændringen i 2015 løser nogle af de statsstøtteproblemer, som Kommissionen gav udtryk for i åbningsafgørelsen, men ikke dem alle.

(80)

Først og fremmest giver den nye afgiftsstruktur fortsat virksomheder (koncerner) med en omsætning på under 100 mio. HUF, ca. 325 000 EUR, en undtagelse (0 % afgiftssats), mens de andre skal betale 5,3 % for den del af deres omsætning, der overstiger 100 mio. HUF. I praksis betyder dette, at progressiviteten opretholdes i beskatningen af virksomheder med en reklameomsætning, der overstiger grænsen.

(81)

Den nye grænse, hvorunder satsen på 0 % finder anvendelse (100 mio. HUF), er lavere end den grænse, hvorunder satsen på 0 % finder anvendelse i henhold til den gamle lovgivning (som var 500 mio. HUF). Det medfører imidlertid manglende opkrævning af afgifter på ca. 17 000 EUR om året (5,3 % af 325 000 EUR).

(82)

Kommissionen gav Ungarn mulighed for at begrunde anvendelsen af satsen på 0 % på reklameomsætning under 100 mio. HUF i afgiftssystemets logik (f.eks. den administrative byrde). Men Ungarn fremsatte ingen argumenter for, at omkostningerne til opkrævningen af afgiften (den administrative byrde) ville veje tungere end de opkrævede afgifter (op til ca. EUR 17 000 EUR i afgifter om året).

(83)

Dernæst indføres der med ændringen en valgfri ordning med tilbagevirkende kraft til lovens ikrafttrædelse i 2014: For tidligere år kan skatteyderne vælge at anvende enten den nye ordning eller den gamle.

(84)

Det betyder, at virksomheder, der tidligere har været underlagt en afgiftssats på 0 % og 1 %, ikke vil blive pålagt en afgift på 5,3 % med tilbagevirkende kraft, da det er usandsynligt, at de vil vælge at betale flere afgifter. Den valgfri tilbagevirkende kraft af den ændrede afgift giver således virksomheder mulighed for at slippe for at betale afgiften i det nye system og giver de virksomheder, der vælger satsen på 5,3 %, en økonomisk fordel.

(85)

For det tredje er fradraget for fremførte underskud i afgiftsgrundlaget for 2014 begrænset til virksomheder, der ikke havde overskud i 2013, fortsat uændret. De bekymringer vedrørende statsstøtte, som der blev givet udtryk for i åbningsafgørelsen, imødegås således ikke i den ændrede ordning og er fortsat gældende.

(86)

Som følge deraf mener Kommissionen, at ændringerne i 2015 til reklameafgiftsloven kun delvist tager hånd om de bekymringer, som der blev givet udtryk for i åbningsafgørelsen vedrørende reklameafgiftsloven af 2014. Den ændrede lov indeholder faktisk de samme elementer, som Kommissionen fandt udgjorde statsstøtte under den tidligere ordning. Selv om antallet af afgiftssatser og kategorier er blevet reduceret fra 6 til 2, og den højeste sats er blevet reduceret betydeligt fra 50 % til 5,3 %, er afgiften fortsat progressiv, dens progressivitet er stadig ikke blevet begrundet, og fradraget for fremførte underskud er fortsat gældende. Denne vurdering er gyldig for fremtiden, men også for fortiden, dvs. siden ikrafttrædelsen af den ændrede lov den 5. juli 2015 og eventuelt med tilbagevirkende kraft til ikrafttrædelsen af loven i 2014.

(87)

Ændringerne i 2015 til reklameafgiften påvirker således ikke Kommissionens konklusion om, at reklameafgiften fortsat udgør ulovlig og uforenelig statsstøtte.

(88)

Som allerede nævnt i betragtning 78 mener Kommissionen, at åbningsafgørelsen også omfatter den ændrede ordning. Denne afgørelse vedrører derfor den reklameafgiftslov, som var i kraft på tidspunktet for åbningsafgørelsen, dvs. den 12. marts 2015, samt ændringerne af 5. juni 2015.

(89)

Foranstaltningerne er ikke blevet anmeldt til — eller erklæret forenelige med det indre marked af — Kommissionen. Disse foranstaltninger udgør statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 107, stk. 1, og ny støtte som omhandlet i artikel 1, litra c), i forordning (EU) 2015/1589. Eftersom foranstaltningerne er sat i kraft i strid med standstill-forpligtelsen i traktatens artikel 108, stk. 3, udgør de også ulovlig statsstøtte som omhandlet i artikel 1, litra f), i forordning (EU) 2015/1589.

(90)

Konsekvensen af konklusionen om, at foranstaltningerne udgør ulovlig og uforenelig statsstøtte, er, at støtten skal tilbagesøges fra modtagerne i henhold til artikel 16 i forordning (EU) 2015/1589.

(91)

Hvad angår afgiftssatsens progressivitet, betyder tilbagesøgning af støtten, at Ungarn skal behandle alle virksomheder, som om de havde været underlagt en enkelt, fast sats. Kommissionen mener som standard, at den enkelte, faste sats skal være 5,3 % som fastlagt af Ungarn i den ændrede version af afgiftsloven, medmindre Ungarn senest to måneder efter vedtagelsen af denne afgørelse beslutter sig for at fastlægge en anden enkelt afgiftssats, der finder anvendelse med tilbagevirkende kraft for alle virksomheder i hele den periode, hvor afgiftssatsen er blevet anvendt (både den oprindelige og den ændrede version), eller for at afskaffe reklameafgiften med tilbagevirkende kraft pr. ikrafttrædelsesdatoen.

(92)

Hvad angår støtte ydet til virksomheder, der ikke havde overskud i 2013, som følge af deres fradrag af fremførte underskud, skal Ungarn tilbagesøge forskellen mellem den skyldige afgift ved at anvende den faste afgiftssats på hele reklameomsætningen i de virksomheder, som er underlagt afgiften, uden fradrag af underskud, og den faktisk betalte afgift. Denne forskel svarer til den afgift, som ikke er blevet betalt som følge af fradraget.

(93)

Som anført i betragtning 56 vil referencesystemet for afgiften på reklameomsætningen være en afgift, hvor:

(94)

Hvad angår tilbagesøgning, betyder det, at i perioden mellem indførelsen af reklameafgiften i 2014 og den dato, hvor den afskaffes eller erstattes af en ordning, som stemmer fuldt ud overens med statsstøttereglerne, bør det støttebeløb, som virksomheder med reklameomsætning modtager, beregnes som forskellen mellem:

(95)

I det omfang forskellen mellem afgiftsbeløb 1) og afgiftsbeløb 2) er positiv, bør støttebeløbet tilbagesøges, inklusive renter pr. den dato, hvor afgiften skulle betales.

(96)

Der er ingen grund til tilbagesøgning, hvis Ungarn afskaffer afgiftssystemet med tilbagevirkende kraft fra datoen for indførelsen af reklameafgiften i 2014. Dette forhindrer ikke Ungarn i at indføre et fremtidigt afgiftssystem, f.eks. fra 2017, som ikke er progressivt, og som ikke skelner mellem de økonomiske aktører, som er underlagt afgiften.

(97)

Kommissionen fastslår, at Ungarn ulovligt har iværksat den omhandlede støtte i strid med traktatens artikel 108, stk. 3.

(98)

Ungarn skal enten afskaffe den ulovlige støtteordning eller erstatte den med en ny ordning, som er i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

(99)

Ungarn skal tilbagesøge støtten.

(100)

Kommissionen bemærker imidlertid, at skattefordelen, dvs. den sparede afgift, som følger af anvendelsen af grænsen på 100 mio. HUF, kan være i overensstemmelse med Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 (20) (»de minimis-forordningen«). Det højeste beløb, som en koncern kan modtage, er 200 000 EUR over en treårsperiode, medregnet al de minimis-støtte. For at opfylde de minimis-reglerne skal alle de andre betingelser i de minimis-forordningen også være opfyldt. Såfremt fordelen som følge af undtagelsen stemmer overens med de minimis-reglerne, betragtes den ikke som ulovlig og uforenelig statsstøtte og skal ikke tilbagesøges.

(101)

Denne afgørelse berører ikke eventuelle undersøgelser af, om foranstaltningen er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i traktaten, først og fremmest den frie etableringsret, som er garanteret i traktatens artikel 49 —

a)

listen over de støttemodtagere, der måtte have modtaget støtte i henhold til den i artikel 1 omhandlede støtteordning, og det samlede støttebeløb, som hver enkelt af dem har modtaget i henhold til ordningen

b)

det samlede beløb (hovedstol og renter), der skal tilbagesøges fra hver enkelt støttemodtager

c)

en detaljeret beskrivelse af allerede trufne og planlagte foranstaltninger med henblik på at efterkomme denne afgørelse

d)

dokumentation for, at støttemodtageren har fået påbud om at tilbagebetale støtten.