This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32017D0224(03)
Commission Decision of 23 February 2017 as regards the granting of individual licences to all Coordinators of the European Reference Networks to use the European Reference Network trademark
Kommissionens afgørelse af 23. februar 2017 for så vidt angår udstedelse af individuelle tilladelser til alle koordinatorer for de europæiske netværk af referencecentre til at anvende varemærket »europæisk netværk af referencecentre«
Kommissionens afgørelse af 23. februar 2017 for så vidt angår udstedelse af individuelle tilladelser til alle koordinatorer for de europæiske netværk af referencecentre til at anvende varemærket »europæisk netværk af referencecentre«
C/2017/1123
EUT C 60 af 24.2.2017, p. 7–7
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
In force
|
24.2.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 60/7 |
KOMMISSIONENS AFGØRELSE
af 23. februar 2017
for så vidt angår udstedelse af individuelle tilladelser til alle koordinatorer for de europæiske netværk af referencecentre til at anvende varemærket »europæisk netværk af referencecentre«
(2017/C 60/06)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Kommissionens beslutning af 19. september 2001 (PV1536) om, at generaldirektørerne og cheferne for tjenestegrenene tildeles beføjelse til at træffe afgørelse om, hvorvidt der er behov for at indgive en ansøgning om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder opstået ved aktiviteter eller programmer, for hvilke de er ansvarlige, udstedelse af licenser i tilknytning hertil samt erhvervelse, overdragelse, afståelse eller opgivelse af rettigheder, og om, at generaldirektørerne tildeles beføjelse til at foretage administrativ gennemførelse i tilknytning hertil, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU (1) skal Kommissionen støtte udviklingen af europæiske netværk af referencecentre mellem højt specialiserede udbydere af sundhedsydelser i medlemsstaterne. |
|
(2) |
I henhold til artikel 7 i Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU (2) giver Kommissionen netværket og dets medlemmer tilladelse til at anvende en unik grafisk identifikator (»logo«). |
|
(3) |
Kommissionen har registreret logoet »europæisk netværk af referencecentre« som et figurvaremærke (reg.nr. 012252128) inden for Den Europæiske Unions territorium. |
|
(4) |
Den Europæiske Union, som er den retmæssige varemærkeindehaver, indvilliger i at give alle koordinatorer for de europæiske netværk af referencecentre tilladelse til at anvende varemærket — |
BESTEMT FØLGENDE:
Artikel 1
Alle de koordinatorer for de europæiske netværk af referencecentre, som er godkendt af medlemslandenes råd for de europæiske netværk af referencecentre, har en ikkeeksklusiv, royaltyfri, betinget ret til at anvende varemærket »europæisk netværk af referencecentre« (reg.nr. 012252128) til initiativer i forbindelse med aktiviteterne i de europæiske netværk af referencecentre i overensstemmelse med de mål, der er fastsat i artikel 12 i direktiv 2011/24/EU.
Artikel 2
Alle de koordinatorer for de europæiske netværk af referencecentre, som er godkendt af medlemslandenes råd for de europæiske netværk af referencecentre, tildeles beføjelse til at meddele underlicenser til medlemmer af deres respektive netværk til retten til at anvende varemærket til initiativer i forbindelse med aktiviteterne inden for deres netværk.
Udfærdiget i Bruxelles, den 23. februar 2017.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser (EUT L 88 af 4.4.2011, s. 45).
(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/287/EU af 10. marts 2014 om fastsættelse af kriterier for etablering og evaluering af europæiske netværk af referencecentre og deres medlemmer og for lettelse af udvekslingen af oplysninger og ekspertise om etablering og evaluering af sådanne netværk (EUT L 147 af 17.5.2014, s. 79).