16.7.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 192/23

(1)

Efter en antidumpingundersøgelse i henhold til artikel 5 i grundforordningen indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 435/2004 (2) en endelig antidumpingtold på importen af natriumcyclamat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«) og Indonesien.

(2)

Siden er disse foranstaltninger først blev forlænget i en yderligere periode på fem år i juni 2010 (3), og i maj 2012 er toldsatsen for en kinesisk eksporterende producent efter en delvis interimsundersøgelse blevet ændret (4). Som følge heraf lå tolden for Indonesien på mellem 0,24 EUR/kg og 0,27 EUR/kg og for Kina på mellem 0,23 EUR/kg og 0,26 EUR/kg (»de gældende foranstaltninger«).

(3)

De gældende foranstaltninger fandt anvendelse på al import af natriumcyclamat med oprindelse i Kina og Indonesien, eksklusive import af natriumcyclamat, der fremstilles af de kinesiske eksporterende producenter Fang Da Food Additive (Shen Zhen) Limited og Fang Da Food Additive (Yang Quan) Limited. Disse virksomheder blev oprindelig pålagt en nultold, da der ikke blev konstateret dumping (forordning (EF) nr. 435/2004).

(4)

I overensstemmelse med rapporten fra WTO's appelorgan i sagen om endelige antidumpingforanstaltninger vedrørende oksekød og ris fra Mexico (Mexico — Definitive Anti-dumping Measures on Beef and Rice) (»WTO-appelorganets rapport«) (5) blev de kinesiske eksporterende producenter Fang Da Food Additive (Shen Zhen) Limited og Fang Da Food Additive (Yang Quan) Limited ikke undersøgt i forbindelse med de efterfølgende undersøgelser af de foranstaltninger, som blev indført ved forordning (EF) nr. 435/2004 og er ikke omfattet af de gældende foranstaltninger.

(5)

En tidligere undersøgelse begrænset til Fang Da Food Additive (Shen Zhen) Limited og Fang Da Food Additive (Yang Quan) Limited blev indledt den 17. februar 2011 (6). Da klagen blev trukket tilbage, blev proceduren afsluttet ved Kommissionens afgørelse af 5. april 2012 (7) uden indførelse af foranstaltninger.

(6)

Udløbsundersøgelse nummer to af de gældende foranstaltninger blev indledt i juni 2015 (8) i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(7)

Den 12. august 2015 indledte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) en antidumpingundersøgelse vedrørende importen til Unionen af natriumcyclamat med oprindelse i Folkerepublikken Kina (»Kina«), som var begrænset til Fang Da Food Additive (Shen Zhen) Limited og Fang Da Food Additive (Yang Quan) Limited, to virksomheder, der tilhører samme gruppe (begge virksomheder benævnes under ét »de berørte eksporterende producenter« eller »Fang Da«), på grundlag af grundforordningens artikel 5. Den offentliggjorde en indledningsmeddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (9) (»indledningsmeddelelsen«).

(8)

Kommissionen indledte undersøgelsen som følge af en klage, der blev indgivet den 30. juni 2015 af Productos Aditivos S.A. (»klageren« eller »EU-producenten«), den eneste producent af natriumcyclamat i Unionen, der således tegner sig for 100 % af den samlede EU-produktion. Klagen indeholdt beviser for dumping og deraf følgende væsentlig skade, som var tilstrækkelige til at berettige indledningen af undersøgelsen.

(9)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Fang Da, at beviserne i klagen for skade var mangelfulde, og at indledningen af den ene undersøgelse efter den anden mod Fang Da var urimelig. Virksomheden anførte også, at dette illustrerer, at det ikke er hensigtsmæssigt at indlede den nuværende sag i henhold til grundforordningens artikel 5. Den ønskede ligeledes afklaring af tendenserne, for så vidt angår visse indikatorer i det åbne dossier.

(10)

Som allerede forklaret i betragtning 8 er Kommissionen af den opfattelse, at klagen indeholdt tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en undersøgelse, hvilket er det eneste kriterium, der lægges til grund for afgørelsen om at indlede en undersøgelse, og ikke, om der har været tidligere undersøgelser, eller hvad resultatet af dem var. Den specifikke skadesanalyse i forbindelse med klagen har faktisk vist, at der er tilstrækkelige beviser, der peger i retning af en betydelig indtrængning på EU-markedet af import fra Fang Datil priser, som væsentligt underbyder EU-erhvervsgrenens egne priser. Desuden er det ikke alle faktorer, som skal udvise en forværring, for at der kan konstateres væsentlig skade. Endvidere indebærer eksistensen af andre faktorer, der kan have indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation, ikke nødvendigvis, at virkningen af dumpingimporten på denne erhvervsgren ikke er væsentlig. Derfor er indledningen af undersøgelsen retsgyldig. For så vidt angår bemærkningerne om den mulige inkonsekvens i forbindelse med tre indikatorer i det åbne dossier, skyldes dette den betydelige mængdeforskel, der ligger til grund for disse beregninger, og afrundingen af de fortrolige tal (i opadgående eller nedadgående retning, alt afhængigt af året).

(11)

Det blev også retligt muligt at indlede undersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 5, selv om den vedrørte én virksomhed, som bekræftet i retspraksis (10).

(12)

Kommissionen indførte ikke midlertidige antidumpingforanstaltninger i forbindelse med denne undersøgelse for at afpasse tidsplanen for de endelige resultater af denne procedure med den udløbsundersøgelse, der er omhandlet i betragtning 6.

(13)

I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte Kommissionen med henblik på at deltage i undersøgelsen. Desuden underrettede Kommissionen specifikt klageren, de to berørte eksporterende producenter og de kinesiske myndigheder samt kendte importører, leverandører, brugere og forhandlere, som den vidste var berørt af indledningen af undersøgelsen, og opfordrede dem til at deltage.

(14)

De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(15)

Kommissionen underrettede også producenter i Indonesien om indledningen og opfordrede dem til at deltage. I indledningsmeddelelsen meddelte Kommissionen de interesserede parter, at den påtænkte at anvende Indonesien som tredjeland med markedsøkonomi (»referenceland«), jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Der er intet i dossieret, der tyder på mulig produktion af natriumcyclamat i andre tredjelande.

(16)

I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den måske ville udtage en stikprøve af berørte importører i henhold til grundforordningens artikel 17.

(17)

For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, bad Kommissionen en række ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at indsende de oplysninger, der var angivet i indledningsmeddelelsen.

(18)

Tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører indsendte de ønskede oplysninger og indvilligede i at indgå i stikprøven. I betragtning af det beskedne antal importører besluttede Kommissionen, at stikprøveudtagning ikke var nødvendig.

(19)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), sendte Kommissionen ansøgningsskemaer vedrørende markedsøkonomisk behandling til de to berørte eksporterende producenter i Kina.

(20)

Kommissionen sendte spørgeskemaer til den eneste EU-producent, de to berørte kinesiske eksporterende producenter og de tre ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(21)

Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra den eneste EU-producent, fra en af de to berørte kinesiske eksporterende producenter (herunder to af dennes forretningsmæssigt forbundne eksportsalgskontorer i Hongkong) og fra to ikke forretningsmæssigt forbundne importører. Den anden berørte kinesiske eksporterende producent havde indstillet produktionen og salget af den pågældende vare forud for undersøgelsesperioden og havde derfor ikke besvaret spørgeskemaet for undersøgelsesperioden.

(22)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at kunne træffe afgørelse om dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser. Der blev gennemført kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:

(23)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra den 1. april 2014 til den 31. marts 2015 (»undersøgelsesperioden«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra den 1. januar 2011 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(24)

Den pågældende vare er natriumcyclamat med oprindelse i Folkerepublikken Kina, produceret af de to pågældende eksporterende producenter, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 2929 90 00 (Taric-kode 2929900010) (»den pågældende vare«).

(25)

Natriumcyclamat er en råvare, der anvendes som et tilsætningsstof til levnedsmidler, og det anvendes bredt som et tilsætningsstof af levnedsmiddelindustrien samt blandt producenter af kaloriefattige og diætetiske sødestoffer til bordbrug. Små mængder anvendes også af lægemiddelindustrien.

(26)

Natriumcyclamat er et kemisk rent stof. Ligesom alle andre rene kemiske stoffer kan det imidlertid indeholde en mindre andel af urenheder i størrelsesordenen mg/kg af varen. Dette indhold, der er begrænset ved EU-lovgivning, er afgørende for natriumcyclamatets kvalitet. Natriumcyclamat foreligger i to forskellige former: i hydratform med et fugtindhold på 15 % og i vandfri form med et fugtindhold på højst 1 %. Disse to former for natriumcyclamat har samme grundlæggende kendetegn og anvendelser, men medfører blot forskellige grader af sødeevne. Hydratformen er således mindre sød på grund af vandindholdet. Af samme årsag varierer priserne. Den vandfri form er dyrere end hydratformen. Begge former bør derfor betragtes som én og samme vare i forbindelse med denne procedure.

(27)

Undersøgelsen viste, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske og kemiske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:

(28)

Kommissionen konkluderede derfor, at disse varer er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(29)

En af de berørte eksporterende producenter, Fang Da Food Additive (Shen Zhen) Limited, indstillede produktionen af den pågældende vare i 2012. Derfor var det kun Fang Da Food Additive (Yang Quan) Limited, der indsendte en anmodning om markedsøkonomisk behandling og en spørgeskemabesvarelse.

(30)

Kommissionens tjenestemænd besøgte Fang Da Food Additive (Shen Zhen) Limited for at verificere, at virksomheden havde indstillet produktion og salg af den pågældende vare, og det konstateredes at være tilfældet. Derfor blev dumpinganalysen baseret på data fra Fang Da Food Additive (Yang Quan).

(31)

I betragtning af den forretningsmæssige forbindelse mellem de to virksomheder, der tilhører Fang Da-gruppen og ejes af det samme moderselskab, finder resultaterne imidlertid anvendelse på begge de virksomheder, der udgør Fang Da-gruppen.

(32)

Kommissionen har gennemgået ansøgningen vedrørende markedsøkonomisk behandling fra den eksporterende producent og gennemført et kontrolbesøg på stedet.

(33)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for de eksporterende producenter, som opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(34)

I undersøgelsen blev det fastslået, at den eksporterende producent, som anmodede om markedsøkonomisk behandling, ikke kunne påvise, at denne opfyldte alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(35)

Mere specifikt blev det fastslået, at det andet kriterium i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), ikke var opfyldt, da de regnskabsmæssige transaktioner ikke blev registreret efter periodiseringsprincippet. Desuden var der ikke et retvisende billede af virksomhedens finansielle situation. Kommissionen påpegede også et problem med den regnskabsmæssige behandling af materielle anlægsaktiver. Endvidere blev det konstateret, at visse udgifter ikke kunne henføres til nogen bestemmelse. Endelig fandtes det, at der ikke var foretaget konsolidering af regnskaber på det rette niveau (moderselskabsniveau).

(36)

Kommissionen fremlagde resultaterne af undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling for den eksporterende producent, myndighederne i det pågældende land og EU-erhvervsgrenen. De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til undersøgelsens resultater og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer.

(37)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremsatte den eksporterende producent bemærkninger og anfægtede alle ovennævnte undersøgelsesresultater. De modtagne bemærkninger blev behørigt analyseret, men de var ikke af en sådan beskaffenhed, at de ændrede ved Kommissionens foreløbige konklusioner, og den eksporterende producent blev informeret herom den 11. april 2016. Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger fastholdt den eksporterende producent sine indvendinger uden at fremlægge yderligere dokumentation eller fremføre argumenter.

(38)

Konklusionen er, at den berørte eksporterende producent ikke kunne påvise, at denne opfyldte alle kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og producentens anmodning om markedsøkonomisk behandling blev derfor afvist.

(39)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), skal den normale værdi fastsættes på grundlag af prisen i et egnet tredjeland med markedsøkonomi eller på grundlag af prisen ved eksport fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder Unionen, eller, hvor dette ikke er muligt, på ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Unionen for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen.

(40)

Der er blevet udvist den fornødne omhu med at udpege et tredjeland med markedsøkonomi for at bestemme priser eller en beregnet værdi med henblik på at fastsætte den normale værdi.

(41)

Som nævnt i betragtning 15 meddelte Kommissionen i indledningsmeddelelsen de interesserede parter, at den påtænkte at anvende Indonesien som et egnet referenceland, og opfordrede de interesserede parter til at fremsætte bemærkninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. Kommissionen søgte at samarbejde med producenter i Indonesien. Der blev fremsendt breve og relevante spørgeskemaer til tre kendte indonesiske eksporterende producenter.

(42)

Der var i første omgang en enkelt indonesisk eksporterende producent, som gav sig til kende og tilbød at samarbejde. Kommissionen anmodede denne virksomhed om at udfylde spørgeskemaet for producenter af natriumcyclamat i referencelandet. Der blev ikke modtaget noget svar.

(43)

Ifølge de oplysninger, Kommissionen har til sin rådighed, produceres den undersøgte vare kun i Unionen, Kina og Indonesien. Der er intet i dossieret, der tyder på mulig produktion af natriumcyclamat i andre tredjelande.

(44)

Som forklaret i betragtning 40-43 ovenfor var det ikke muligt at opnå samarbejde fra en producent i et referenceland.

(45)

Derfor måtte den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes på ethvert andet rimeligt grundlag. I den forbindelse anså Kommissionen det for rimeligt at basere den normale værdi på efterprøvede data om pris og omkostninger fra EU-producenten.

(46)

Samme vare blev solgt af EU-erhvervsgrenen i repræsentative mængder. EU-erhvervsgrenens hjemmemarkedssalg var imidlertid tabsgivende. Derfor blev den normale værdi fastsat med udgangspunkt i EU-erhvervsgrenens fremstillingsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G-omkostninger) samt fortjeneste. SA&G-omkostningerne fastsattes på grundlag af de efterprøvede data fra EU-producenten. Den fortjenstmargen, der blev lagt til, var identisk med den målfortjeneste, som blev anvendt til at beregne EU-erhvervsgrenens ikke skadevoldende pris (se betragtning 174-177 nedenfor).

(47)

Al den pågældende eksporterende producents eksport til Unionen skete gennem dennes eksporthandelsvirksomheder i Hongkong, og alt Unionens salg fandt sted til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen. Eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af den importerede vares priser ved første videresalg til uafhængige kunder af den berørte eksporterende producent i Unionen, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 9. Der blev foretaget passende justeringer af prisen for alle omkostninger, der var påløbet mellem import og videresalg, herunder SA&G-omkostninger, samt for fortjeneste, som blev fastlagt ud fra efterprøvede data fra to ikke forretningsmæssigt forbundne importører.

(48)

Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen hos den samarbejdsvillige eksporterende producent på grundlag af priserne ab fabrik.

(49)

I tilfælde, hvor det var begrundet i ønsket om at sikre en rimelig sammenligning, justerede Kommissionen den normale værdi og/eller eksportprisen for forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

(50)

Der blev foretaget passende justeringer for forskelle i omkostninger til transport, forsikring, håndtering, lastning samt dermed forbundne omkostninger og bankgebyrer, hvor dette var berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(51)

Kommissionen oplyste alle parter om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, på grundlag af hvilke den påtænkte at indføre en endelig antidumpingtold på importen af natriumcyclamat med oprindelse i Folkerepublikken Kina, produceret af Fang Da Food Additive (Shen Zhen) Limited og Fang Da Food Additive (Yang Quan) Limited. Alle parter fik en frist til at fremsætte bemærkninger til den endelige fremlæggelse af oplysninger. De indkomne bemærkninger fra de interesserede parter blev gennemgået og taget i betragtning, hvor det var relevant.

(52)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte Fang Da, at det var udtryk for forskelsbehandling, at dens normale værdi blev fastsat ud fra data fra EU-producenten, når den normale værdi i en af de tidligere undersøgelser vedrørende importen af natriumcyclamat med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina blev fastsat ud fra data fra Indonesien som referenceland (11). Begge metoder kan anvendes i hierarkisk rækkefølge afhængigt af de faktiske omstændigheder i hver undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Metoden med et referenceland er den første, der anvendes. Som forklaret i betragtning 40-43 var der trods Kommissionens omfattende bestræbelser ingen samarbejdsvilje fra producenter i et referenceland i forbindelse med denne undersøgelse, mens Indonesien i den tidligere undersøgelse havde udvist samarbejdsvilje. Derfor måtte den normale værdi som anført i betragtning 45 fastsættes ud fra Unionens data som et rimeligt grundlag i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Derfor afvises argumentet på grundlag af de faktiske omstændigheder i den nuværende undersøgelse.

(53)

Desuden gjorde Fang Da også gældende, at en normal værdi baseret på EU-producentens data førte til en højere dumpingmargen (88,7 %), mens en normal værdi baseret på Indonesien som referenceland i en af de foregående undersøgelser (12) førte til en lavere dumpingmargen (dvs. 14,2 % i forhold til 88,7 % for Fang Da). Fastsættelsen af den normale værdi var angiveligt urimelig i det foreliggende tilfælde, fordi eksportpriserne i begge tilfælde ikke var væsentligt forskellige.

(54)

For det første fremlagde Fang Da ikke en eksportprissammenligning for at underbygge sin påstand. Under alle omstændigheder vedrørte de to tilfælde forskellige undersøgelsesperioder, hvilket gør sammenligningen af eksportpriserne vildledende. For det andet blev den normale værdi som forklaret i betragtning 52 ovenfor i mangel af samarbejdsvilje fra referencelande fastsat på ethvert andet rimeligt grundlag og navnlig ud fra data fra EU-producenten i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a). Argumentet afvises på grundlag af de faktiske omstændigheder i den nuværende undersøgelse.

(55)

Desuden hævdede den berørte eksporterende producent, at det var diskriminerende, at dennes told (1,17 EUR/kg) baseres på skadesmargenen, når tolden (0,23-0,26 EUR pr. kg) på resten af den kinesiske import (13) baseres på en dumpingmargen. Denne gjorde igen gældende, at en sådan forskel i toldsatser ikke kan underbygges af nogen væsentlig forskel i de gennemsnitlige importpriser, og at den belønnede manglende samarbejdsvilje fra andre kinesiske eksporterende producenter, som var omfattet af en anden procedure vedrørende samme vare.

(56)

For det første mindes der om, at om tolden baseres på dumpingmargenen eller skadesmargenen fastsættes i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 4 (se betragtning 182 nedenfor). Dette afhænger derfor ikke af metoden til fastsættelse af den normale værdi. For det andet er det allerede blevet forklaret i betragtning 52 og 54, at anvendelsen af et referenceland i en undersøgelse og anvendelsen af Unionens data i en anden ikke er udtryk for forskelsbehandling. For det tredje er forskellen i toldsatser for den pågældende eksporterende producent og andre ikke-samarbejdsvillige kinesiske eksporterende producenter et resultat af særskilte procedurer vedrørende forskellige perioder i overensstemmelse med betingelserne i grundforordningen. Påstanden blev derfor afvist.

(57)

På grundlag af ovenstående var der ingen af bemærkningerne efter den endelige fremlæggelse af oplysninger, der ændrede ved undersøgelsesresultaterne vedrørende dumping.

(58)

Kommissionen sammenlignede den vejede gennemsnitlige eksportpris pr. varetype med den vejede gennemsnitlige normale værdi pr. varetype i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11 og 12.

(59)

På dette grundlag udgør de vejede gennemsnitlige dumpingmargener, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, følgende:

(60)

Da EU-erhvervsgrenen kun består af en producent, og da denne procedure kun vedrører en gruppe af kinesiske eksporterende producenter, måtte skadesindikatorer og importdata indekseres for at sikre fortroligheden af følsomme forretningsoplysninger.

(61)

Samme vare blev i undersøgelsesperioden kun fremstillet af én EU-producent, som udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(62)

Natriumcyclamat fremstilles kun i Unionen, Kina og Indonesien. Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængde på EU-markedet plus importmængden af natriumcyclamat fra Kina og Indonesien. Eftersom importen af natriumcyclamat fra disse to lande var omfattet af foranstaltninger i den betragtede periode, anvendte Kommissionen de statistikker, der var indsamlet i henhold til grundforordningens artikel 14, stk. 6 (»databasen i henhold til artikel 14, stk. 6«) (14), til fastsættelse af importmængder og gennemsnitspriser på importen fra disse to lande i den betragtede periode, da de indeholdt tilstrækkeligt detaljerede oplysninger på 10-cifret Taric-kode- og Taric-tillægskodeniveau.

(63)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremlagde den berørte eksporterende producent nye kinesiske eksportdata, der viste importmængder i den betragtede periode fra de kinesiske eksporterende producenter eksklusive Fang Da, der var højere end dataene i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Den eksporterende producent afslørede imidlertid ikke den nøjagtige kilde til disse nye data, men forelagde en række tal uden at give en begrundelse for at forkaste de data, der blev anvendt i forbindelse med den nuværende undersøgelse af den faktiske import, og som findes i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Derfor ændrede Kommissionen ikke ved kilden til de data, der er anvendt i denne undersøgelse.

(64)

EU-forbruget udviklede sig som følger:

Tabel 1

EU-forbrug

(65)

Forbruget af natriumcyclamat i Unionen faldt først med 7 % mellem 2011 og 2013 og voksede i den efterfølgende periode. Forbruget i undersøgelsesperioden nåede mere eller mindre op på samme niveau som i 2011.

(66)

For at sikre overensstemmelse i anvendelsen af data i hele den betragtede periode anvendte Kommissionen den samme kilde til informationer som ovenfor — databasen i henhold til artikel 14, stk. 6 — til at fastslå importmængden og pristendensen på importen fra Fang Da. Disse data blev krydstjekket med tal fra Fang Da i spørgeskemabesvarelsen, og det blev konstateret, at de stemte overens.

(67)

Fang Das import til Unionen udviklede sig som følger:

Tabel 2

Importmængde og markedsandel

(68)

Dumpingimporten fra Fang Da voksede med 61 % i den betragtede periode. Først faldt den med 16 % fra 2011 til 2012, men derefter blev den næsten fordoblet fra 2012 til undersøgelsesperioden. Markedsandelene fulgte samme tendens med en samlet betydelig vækst på 60 %.

(69)

I 2014 og undersøgelsesperioden blev Fang Da den største leverandør på EU-markedet med en markedsandel, der var en smule større end øvrig import tilsammen og meget større end EU-erhvervsgrenens markedsandel.

(70)

Efter den endelige fremlæggelse af oplysninger gjorde den berørte eksporterende producent gældende, at væksten i dennes eksport til Unionen på grundlag af nye kinesiske eksportdata blev mere end opvejet af nedgangen i salget hos andre kinesiske eksportører, hvilket var i strid med resultaterne af undersøgelsen på grundlag af oplysningerne i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6. Som anført i betragtning 63 ovenfor dokumenterede den berørte eksporterende producent ikke, at de nye data, som denne havde forelagt om de kinesiske eksporterende producenter eksklusive Fang Da, var mere pålidelige end de data, der blev anvendt i den nuværende undersøgelse, så påstandene blev afvist.

(71)

Den gennemsnitlige pris på importen fra Fang Da til Unionen udviklede sig som følger:

Tabel 3

Importpriser (EUR/kg)

(72)

Den gennemsnitlige pris på importen fra Fang Da af den pågældende vare faldt med 1 % i den betragtede periode. Imidlertid steg den først med 10 % fra 2011 til 2012, hvorefter den faldt med 14 indekspoint fra 2012 til 2014 og endelig steg med 3 indekspoint mellem 2014 og undersøgelsesperioden.

(73)

I 2011 og 2012 var Fang Das importpriser i gennemsnit højere end de øvrige importpriser (på grundlag af de samme informationskilder og inklusive antidumpingtold), men lå på linje med sidstnævnte i 2013 og lavere end dem i 2014 og i undersøgelsesperioden.

(74)

Kommissionen fastsatte prisunderbuddet i undersøgelsesperioden på grundlag af dataene fra FDYQ og dataene fra EU-producenten ved at sammenligne:

(75)

Prissammenligningen blev foretaget pr. varetype, behørigt justeret, hvor det var nødvendigt. Resultatet af sammenligningen blev udtrykt i procent af EU-producentens omsætning i undersøgelsesperioden. Det viste en vejet gennemsnitlig underbudsmargen på 19,1 %.

(76)

Produktionen af natriumcyclamat indebærer to produktionstrin. I første trin, som kræver brug af reaktorer, omdannes råmaterialerne til råt (urent) natriumcyclamat. I andet produktionstrin skal det rå natriumcyclamat renses, før det kan anvendes, i henhold til relevante lovbestemmelser, i efterfølgende led af føde- og drikkevareindustrien og lægemiddelindustrien.

(77)

På grund af en teknisk hændelse, som fandt sted i juli 2011 (eksplosion på fabrikken), kunne EU-erhvervsgrenen ikke gennemføre det første produktionstrin — reaktionsprocessen — mellem august 2011 og maj 2012 og var midlertidigt afhængig af importeret natriumcyclamat, som den rensede, for at kunne opretholde sine kommercielle aktiviteter.

(78)

Da EU-producenten ikke havde andet valg end midlertidigt at være afhængig af import og i betragtning af den begrænsede varighed og importmængden i den betragtede periode, ændrer denne hændelse og følgerne heraf ikke ved ovenstående konklusioner vedrørende definitionen af EU-erhvervsgrenen. Den havde imidlertid en betydelig indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation i årene 2011-2012, dvs. i begyndelsen af den betragtede periode, navnlig for så vidt angår kapacitet, produktion og salgsmængde og rentabilitetsindikatorer. Den havde også en vis, omend mindre indvirkning på udviklingen i importen. Disse elementer tages i betragtning ved analysen af udviklingen i skadesindikatorerne.

(79)

I den sammenhæng og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af indvirkningen af dumpingimporten på EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. I forbindelse med konstateringen af skade evaluerede Kommissionen de økonomiske indikatorer ud fra data vedrørende den eneste EU-producent, som udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1.

(80)

De økonomiske indikatorer for den eneste EU-producent, som blev evalueret af Kommissionen, er følgende: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, arbejdskraftomkostninger, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping, gennemsnitlige enhedspriser, enhedsomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital.

(81)

Den samlede EU-produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(82)

Den samlede produktion voksede med 57 % i den betragtede periode. Som forklaret i betragtning 77 ovenfor og 83 nedenfor var EU-erhvervsgrenens produktion imidlertid usædvanligt lav i 2011-2012. Mellem 2013 og undersøgelsesperioden faldt produktionsniveauet markant med 32 indekspoint.

(83)

Produktionskapaciteten blev også betydeligt forøget i den betragtede periode (med 71 %), men denne tendens kan ligeledes forklares ved et usædvanligt lavt niveau i 2011 og 2012 som følge af den tekniske hændelse i produktionsanlægget. Kapaciteten blev beregnet på grundlag af måneder, hvor EU-erhvervsgrenen kunne producere sit eget natriumcyclamat, nemlig kun 7 måneder i 2011, 8 måneder i 2012 og 12 måneder i de øvrige perioder. Fra 2013 frem til undersøgelsesperioden har produktionskapaciteten været stabil.

(84)

Kapacitetsudnyttelsesgraden faldt med 8 % mellem 2011 og undersøgelsesperioden, men fulgte fra 2013 en markant nedadgående tendens i takt med faldet i produktionsmængden.

(85)

EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 5

Salgsmængde og markedsandel

(86)

Salgsmængden på EU-markedet og den tilsvarende markedsandel fulgte samme tendens i den betragtede periode. De voksede samlet set med 4 %.

(87)

Da begge tal kun afspejler salget af EU-erhvervsgrenens egen produktion af natriumcyclamat, var niveauerne for 2011 og 2012 usædvanligt lave af de grunde, der er anført i betragtning 77 og 83 ovenfor. Siden 2013, hvor produktionen af EU-erhvervsgrenens eget natriumcyclamat allerede var permanent genetableret, er dens salg faldet med 42 indekspoint som følge af tab af ordrer.

(88)

Markedsandelen faldt også betydeligt mellem 2013 og undersøgelsesperioden. Dette står i kontrast til udviklingen både i EU-forbruget, som voksede med 8 indekspoint, og i importen fra Fang Da, som også fortsatte med at øge sin markedsandel i disse tre år.

(89)

EU-erhvervsgrenens situation forbedredes mellem 2011 og 2013, hvor den var i stand til at øge sin produktion, sin produktionskapacitet, sit salg og sin markedsandel. Dette skyldtes to faktorer: i) den øgede antidumpingtold for visse eksporterende producenter i Kina, som fordobledes i maj 2012, og ii) at EU-erhvervsgrenen igen var i stand til at producere sit eget natriumcyclamat i 12 måneder i 2013 i forhold til kun i 7 måneder i 2011 og i 8 måneder i 2012.

(90)

Hvis eksplosionen ikke var indtruffet i juli 2011, ville tallene for produktion, kapacitetsudnyttelse, salg og markedsandele have været langt højere i 2011 og 2012, fordi EU-erhvervsgrenen kunne have leveret sit eget natriumcyclamat til kunderne i stedet for at importere og videreforarbejde (rense), som den gjorde mellem august 2011 og maj 2012. Som følge heraf ville stigningen i produktion, salg og markedsandele mellem 2011 og 2013 have været langt mindre, mens produktionskapaciteten ville være forblevet på 2013-niveau i hele den betragtede periode. Fra 2013 til undersøgelsesperioden blev der vendt fuldstændig op og ned på alle ovennævnte mængdemæssige tendenser, med undtagelse af produktionskapaciteten. Selv om EU-forbruget har fulgt en stigende tendens siden 2013, kom EU-erhvervsgrenen faktisk ind i en fase med økonomisk tilbagegang. Samtidig forblev EU-erhvervsgrenens rentabilitet meget negativ i hele den betragtede periode, hvilket hindrede dens udsigter til vækst.

(91)

Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 6

Beskæftigelse og produktivitet

(92)

Trods EU-erhvervsgrenens manglende evne til at producere sit eget natriumcyclamat mellem august 2011 og maj 2012 besluttede EU-erhvervsgrenen at bibeholde beskæftigelsen konstant i denne periode, da eventuelle nedskæringer blev anset for at være for dyre og unødvendige. Selv om der blev afskediget en arbejdstager i 2012, ændrede beskæftigelsesniveauet sig ikke mellem 2011 og 2012, da EU-erhvervsgrenen, ansatte en ny arbejdstager samme år. Antallet af arbejdstagere voksede en smule i 2013, hvorefter det forblev stabilt indtil undersøgelsesperioden.

(93)

Som følge af eksplosionen på fabrikken blev EU-erhvervsgrenens produktivitet påvirket på samme måde som de øvrige økonomiske indikatorer, der er beskrevet ovenfor. I lighed med produktionen var produktiviteten usædvanligt lav i 2011 og 2012, hvorefter den voksede markant med næsten 80 indekspoint i 2013. Siden er den på grund af tab af ordrer faldet med 30 indekspoint i 2014 og forblevet på dette niveau indtil undersøgelsesperioden.

(94)

Dumpingmargenen lå betydeligt over bagatelgrænsen. Virkningen af den faktiske dumpingmargens størrelse på EU-erhvervsgrenen var væsentlig i betragtning af mængden af og priserne på importen fra Fang Da.

(95)

Der har været indført antidumpingforanstaltninger over for importen fra andre kinesiske og indonesiske eksporterende producenter siden 2004. I den forbindelse skal det nævnes, at det antidumpingtoldniveau, der blev indført i forbindelse med den oprindelige undersøgelse af to andre kinesiske eksporterende producenter end Fang Da, blev anset for at være utilstrækkeligt til at modvirke den dumping, der forvoldte EU-erhvervsgrenen skade. Som følge heraf blev antidumpingtolden for de pågældende kinesiske eksporterende producenter mere end fordoblet i maj 2012, som forklaret i betragtning 2 ovenfor. Ud fra den aktuelle analyse er det klart, at der stadig foregår dumping.

(96)

De gennemsnitlige enhedssalgspriser hos den eneste EU-producent ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 7

Salgspriser i Unionen

(97)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedssalgspris steg med 6 % i den betragtede periode. Den steg først med 5 indekspoint mellem 2011 og 2012, hvorefter den har været stabil frem til undersøgelsesperioden.

(98)

EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostning steg med 7 indekspoint mellem 2011 og 2012, hvorefter den faldt med 10 indekspoint i 2013 i forhold til 2012. Fra 2013 frem til undersøgelsesperioden har den været stabil. Disse ændringer skyldtes hovedsagelig udsving i råvarepriserne.

(99)

I forbindelse med ovenstående skal det bemærkes, at EU-erhvervsgrenen ikke præcist kunne afgrænse omkostningerne til rensning fra de samlede produktionsomkostninger. Som følge heraf afspejler indekset for 2011 og 2012 til forskel fra indekset for 2013, 2014 og undersøgelsesperioden også omkostningerne til rensning af det natriumcyclamat, der blev importeret af EU-erhvervsgrenen.

(100)

I betragtning af ovenstående bør fortolkningen af tendenser i perioden 2011-2012 og efterfølgende perioder foretages med forsigtighed, da udviklingen — omend i begrænset omfang — er blevet påvirket af, at indekset for 2011-2012 blev baseret på andre datasæt.

(101)

Under alle omstændigheder har den gennemsnitlige enhedssalgspris i hele den betragtede periode ligget under EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger som anført i ovenstående tabel.

(102)

Den eneste EU-producents gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 8

Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat

(103)

De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger faldt med 5 % i den samlede betragtede periode. Omkostningerne steg dog først med 27 % i 2012, hvilket især skyldtes godtgørelse til en afskediget arbejdstager, men faldt derefter støt frem til undersøgelsesperioden, hvor de faldt til 5 % under deres 2011-niveau.

(104)

Den eneste EU-producents lagerbeholdninger udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 9

Lagerbeholdninger

(105)

I den betragtede periode svingede slutlagrene udtrykt i procent af produktionen betydeligt. Først voksede de mellem 2011 og 2012, så faldt de året efter for endelig at vokse betydeligt frem til undersøgelsesperioden. De voksede samlet set i den betragtede periode med 351 indekspoint. Denne vækst skyldes delvis EU-producentens manglende evne til at sælge sine varer på grund af konkurrencen fra lavprisimport, men er også et resultat af usædvanligt lave lagerbeholdninger i 2011 som følge af den tekniske hændelse, der er forklaret i betragtning 77 ovenfor.

(106)

Den eneste EU-producents rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 10

Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast

(107)

Kommissionen beregnede EU-erhvervsgrenens rentabilitet som nettooverskuddet før skat af dens salg af natriumcyclamat til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. Som nævnt i betragtning 99 ovenfor kunne de produktionsomkostninger, der blev benyttet til at fastlægge niveauet for fortjeneste/tab for 2011-2012, kun fastlægges samlet, dvs. også inklusive omkostninger vedrørende importeret natriumcyclamat. På dette grundlag viste analysen af rentabilitetstal, at EU-erhvervsgrenen genererede betydelige tab i hele den betragtede periode. De var særligt høje i 2011-2012, men situationen er forbedret siden 2013.

(108)

Nettolikviditeten er udtryk for EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. Tendensen i nettolikviditeten, der blev fastsat i forhold til det samlede salg (15) af natriumcyclamat, gik fra at være positiv i 2011 til at være stærkt negativ mellem 2012 og undersøgelsesperioden.

(109)

De eneste væsentlige investeringer blev foretaget i 2011-2013, og de vedrører udelukkende udskiftning af produktionsudstyr, der var berørt af eksplosionen i 2011. Disse investeringer blev fuldt ud dækket af forsikringen.

(110)

Investeringsafkastet udgøres af fortjenesten udtrykt i procent af anlægsaktivernes bogførte saldoværdi. Det var særdeles negativt i hele den betragtede periode.

(111)

I betragtning af EU-erhvervsgrenens tab var dens evne til at rejse kapital alvorligt påvirket.

(112)

Selv om en række økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation som f.eks. produktion, produktionskapacitet, salg, markedsandel og produktivitet forbedredes mellem 2011-2012 og 2013, blev disse tendenser kun delvis påvirket af den reelle markedsudvikling, som fulgte af indførelsen af den højere antidumpingtold over for visse kinesiske eksporterende producenter i maj 2012.

(113)

Som nævnt i betragtning 89 ovenfor kan disse forbedringer nemlig også i vidt omfang forklares ved: i) eksplosionen på fabrikken i juli 2011, ii) den omstændighed, at EU-erhvervsgrenen ikke som følge af denne eksplosion kunne producere sit eget natriumcyclamat mellem august 2011 og maj 2012, og iii) dens tilbagevenden til en produktionsproces på 12 måneder i 2013, efter at de ødelagte produktionslinjer var blevet udbedret. Væksten i disse indikatorer i 2013 ville helt klart have været betydelig mindre, hvis eksplosionen ikke havde fundet sted.

(114)

Den positive udvikling i ovennævnte tendenser ændrede sig klart fra 2013, hvor EU-erhvervsgrenens produktion, salg, produktivitet og markedsandel forværredes betydeligt.

(115)

Desuden forblev EU-erhvervsgrenen i hele den pågældende periode i en vanskelig økonomisk situation. Navnlig EU-erhvervsgrenens indikatorer som f.eks. rentabilitet, likviditet og afkast af investeringer udviste meget negative resultater generelt.

(116)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at EU-erhvervsgrenen blev påført væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(117)

I sine bemærkninger efter den endelige fremlæggelse af oplysninger anfægtede den berørte eksporterende producent konklusionen i betragtning 115 om, at rentabilitet, likviditet og afkast af investeringer udviste skadestendenser, eftersom disse indikatorer udviklede sig positivt mellem 2013 og undersøgelsesperioden.

(118)

Kommissionen påpeger, at skønt niveauet for tab, negativ likviditet og negativt investeringsafkast faktisk forbedredes en smule i den betragtede periode, var disse indikatorers niveau dog stadig meget negativt i 2013, 2014 og i undersøgelsesperioden. Desuden er der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, ingen af skadesindikatorerne, der er udslagsgivende i sig selv, men de analyseres samlet. Påstanden afvises derfor.

(119)

Desuden fremførte Fang Da, at den betragtede periode ikke var repræsentativ, fordi den blev påvirket af to hovedfaktorer, nemlig at alle data for 2011 og 2012 var fordrejet, og at den resterende periode fra 2013 til undersøgelsesperioden var for kort.

(120)

Vedrørende den første faktor fremførte Fang Da, at alle data for 2011 og 2012 var statistisk ubrugelige og burde udelades fra enhver skadesanalyse af følgende årsager:

(121)

For så vidt angår nr. i) ovenfor, påviste Fang Da ikke, hvorfor eller hvordan den tidligere undersøgelse havde fordrejet EU-erhvervsgrenens data for denne periode. Derfor måtte dette argument afvises af Kommissionen i dens vurdering af ovennævnte påstande.

(122)

For så vidt angår nr. ii) ovenfor, erkender Kommissionen klart, at eksplosionen havde en indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske indikatorer i 2011-2012, og som nævnt i betragtning 78 ovenfor blev disse elementer behørigt inddraget i analysen af udviklingen i skadesindikatorerne. Der mindes også om, at Kommissionen konkluderede i betragtning 114 ovenfor, at EU-erhvervsgrenens situation klart blev yderligere forværret fra 2013, dvs. efter perioden 2011-2012. Derfor måtte påstanden afvises.

(123)

For så vidt angår den anden faktor, hævdede Fang Da, at den resterende del af den betragtede periode, 2013-2014 og undersøgelsesperioden, ikke var tilstrækkelig til at drage meningsfyldte konklusioner om skade. Den berørte eksporterende producent underbyggede ikke sin påstand. Der foretages en konstatering af skade for undersøgelsesperioden på grundlag af en analyse af udviklingen i skadesindikatorerne i den betragtede periode. Derfor måtte denne påstand også afvises.

(124)

Ud over ovenstående hævdede Fang Da også, at 2013 ikke kunne anvendes som benchmarkår for skadesanalysen, fordi tallene for 2013 var usædvanligt høje. Dette skyldtes angiveligt EU-erhvervsgrenens kunder, som ikke var i stand til at købe natriumcyclamat efter eksplosionen, og som, da produktionen var genoptaget fuldt ud, vendte talstærkt tilbage til EU-erhvervsgrenen for at fylde deres lagre op.

(125)

For det første er denne påstand baseret på en enkel ubegrundet antagelse, eftersom Fang Da ikke fremlagde nogen dokumentation for, at EU-erhvervsgrenen som følge af eksplosionen mistede et betydeligt antal kunder, der besluttede at vende tilbage og afgive flere ordrer i 2013. For det andet er der ikke nogen dokumentation til støtte for denne påstand. Tværtimod viser den, at EU-erhvervsgrenen i perioden 2011-2012, hvor den ikke kunne producere sit eget natriumcyclamat, bevarede sine kunder og fortsatte med at forsyne dem med importeret natriumcyclamat, der blev videreforarbejdet, jf. betragtning 77. Derfor måtte denne påstand også afvises.

(126)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6, undersøgte Kommissionen, om dumpingimporten fra Fang Da har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade. I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 7, undersøgte Kommissionen tillige, om andre kendte faktorer samtidig kunne have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade. Kommissionen sikrede, at eventuel skade forvoldt af andre faktorer end dumpingimporten fra Fang Da ikke blev tilskrevet dumpingimporten fra Fang Da.

(127)

Undersøgelsen har vist, at der er en stærk sammenhæng mellem Fang Das importpriser, dens markedsandel og EU-erhvervsgrenens situation. Dette fremgår af nedenstående tabel:

Tabel 11

Importpriser og markedsandel

(128)

I perioden 2011-2012 steg Fang Das priser ved import til Unionen med 10 %, og dens markedsandel faldt med 18 %. I den efterfølgende periode fra 2013 til undersøgelsesperioden formåede Fang Da imidlertid at fordoble sin markedsandel ved at sænke sine priser betydeligt.

(129)

Fra 2012 til 2013 sænkede Fang Da først sine priser med 5 % og lå på linje med de øvrige kinesiske importpriser. Sidstnævnte blev også påvirket fra maj 2012 af en betydelig forhøjelse af den antidumpingtold, der gjaldt for en stor kinesisk eksporterende producent, en udvikling, som er vist i ovenstående tabel i form af kinesiske importpriser inklusive antidumpingtold. Fra 2012 til 2013 førte denne pristilpasning til en betydelig forøgelse af Fang Das markedsandel med 37 indekspoint, hovedsagelig på bekostning af den øvrige kinesiske import, hvis markedsandel faldt med 31 indekspoint.

(130)

Fra 2013 til 2014 fortsatte Fang Da med at sænke sine priser med yderligere 9 indekspoint, så denne nåede et lavere prisniveau end den øvrige kinesiske import, hvilket førte til endnu en betydelig forøgelse af dens markedsandel med 42 indekspoint. Denne gang var det direkte på bekostning af EU-erhvervsgrenen, hvis markedsandel faldt med 53 indekspoint i samme periode.

(131)

Som anført i betragtning 75 ovenfor var Fang Das underbudsmargen betydelig. I betragtning af den stadigt stigende mængde dumpingimport fra Fang Da til priser, som væsentligt underbød EU-erhvervsgrenens priser, var EU-erhvervsgrenen ikke i stand til at udnytte stigningen i antidumpingtold for en anden kinesisk eksporterende producent i 2012 og var ude af stand til at genvinde sin markedsandel.

(132)

På grundlag af ovenstående er Kommissionen af den opfattelse, at dumpingimporten fra Fang Da har bidraget betydeligt til den væsentlige skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

(133)

Importmængden fra andre eksporterende producenter end Fang Da udviklede sig som følger:

Tabel 12

Importmængde — Indeks

(134)

Importmængden fra Indonesien var lav i 2011 og 2012, meget lav i 2013 og ubetydelig i 2014 og i undersøgelsesperioden. Så selv om den varierede meget i den betragtede periode, kan dens indvirkning på EU-erhvervsgrenen betragtes som meget begrænset fra 2011 til 2012 og som ubetydelig fra 2013 til undersøgelsesperioden.

(135)

Importmængden fra andre kinesiske producenter end Fang Da faldt med 23 % i den betragtede periode. Den steg først med 14 % mellem 2011 og 2012 og faldt meget betydeligt siden, bl.a. med et meget markant fald på 41 indekspoint fra 2012 til 2013.

(136)

Trods dette samlede fald forblev den øvrige import fra Kina på et betydeligt niveau, som lå meget tæt på Fang Das niveau. Selv om gennemsnitspriserne på importen, inklusive den antidumpingtold, som den blev pålagt, i gennemsnit var en smule højere end Fang Das, lå de stadig på et lavt niveau og meget lavere end EU-erhvervsgrenens priser. Det kan derfor konkluderes, at lavprisimport fra andre kinesiske producenter end Fang Da i den betragtede periode bidrog til EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation.

(137)

Som forklaret i punkt 5.1 ovenfor skyldtes den yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens situation fra 2013 hovedsagelig den øgede mængde dumping- og lavprisimport fra Fang Da. Virkningerne af importen fra andre producenter end Fang Da kan, selv om de bidrog til skaden, derfor ikke bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Fang Da og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(138)

Som allerede forklaret i betragtning 77 og 83 ovenfor skete der en eksplosion på EU-erhvervsgrenens fabrik i juli 2011, som betød, at EU-erhvervsgrenen ikke kunne gennemføre reaktionsprocessen og producere og sælge sit eget natriumcyclamat mellem august 2011 og maj 2012.

(139)

EU-erhvervsgrenens manglende evne til at producere sit eget natriumcyclamat havde en negativ indvirkning på dens økonomiske indikatorer mellem august 2011 og maj 2012. Eksempelvis ville tallene for produktion, kapacitetsudnyttelse, salg, markedsandel og produktivitet ganske rigtigt have været højere i den pågældende periode, hvis ulykken ikke var sket, da EU-erhvervsgrenen kunne have leveret sit eget natriumcyclamat til sine kunder i stedet for at rense og videresælge importeret natriumcyclamat mellem august 2011 og maj 2012.

(140)

Selv om EU-erhvervsgrenens ovennævnte økonomiske indikatorer blev påvirket som følge af dens manglende evne til at producere sit eget natriumcyclamat mellem august 2011 og maj 2012, konkluderede Kommissionen, at eksplosionen på fabrikken ikke bidrog væsentligt til den skade, der blev forvoldt EU-erhvervsgrenen mellem 2013 og undersøgelsesperioden.

(141)

EU-erhvervsgrenen havde faktisk fuldt ud genvundet evnen til at producere sit eget natriumcyclamat allerede i maj 2012, og siden da påvirkede eksplosionen ikke længere EU-erhvervsgrenens økonomiske aktiviteter. Mellem 2013 og undersøgelsesperioden var det faktisk dumpingimporten fra Fang Da, der begyndte at have en skadevoldende indvirkning på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Det er vigtigt at bemærke, at denne negative indvirkning begyndte flere måneder efter EU-erhvervsgrenens udskiftning af de ødelagte produktionslinjer, da EU-erhvervsgrenens evne til at producere sit eget natriumcyclamat var fuldt ud genvundet, og produktionen blev beregnet ud fra 12-månederscyklusser i 2013, 2014 og i undersøgelsesperioden.

(142)

I betragtning af ovenstående er Kommissionen af den opfattelse, at den tekniske hændelse, der ramte EU-erhvervsgrenens forretningsaktiviteter mellem august 2011 og maj 2012, ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Fang Da og den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen, der opstod som følge af denne import mellem 2013 og undersøgelsesperioden.

(143)

EU-producentens eksportmængde udviklede sig i den betragtede periode som følger:

Tabel 13

EU-erhvervsgrenens eksportresultater

(144)

Eksportsalget udgjorde en betydelig del af EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde i den betragtede periode og lå på mellem omkring 30 % og omkring 50 %. De lave salgsmængder i 2011-2012 skal fortolkes på baggrund af EU-erhvervsgrenens manglende evne til at producere og sælge sit eget natriumcyclamat mellem august 2011 og maj 2012. I perioden, efter at egenproduktionen af natriumcyclamat var genetableret, steg eksportsalget først med 14 indekspoint mellem 2013 og 2014 og faldt derefter med 32 indekspoint i undersøgelsesperioden.

(145)

De gennemsnitlige eksportsalgspriser steg i den betragtede periode, og de var 8 % højere i undersøgelsesperioden end i 2011. Selv om de var systematisk lavere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedsproduktionsomkostninger, var eksportpriserne højere end EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser på EU-markedet og genererede derfor langt mindre tab end salget på EU-markedet.

(146)

På trods af at eksportsalget genererede tab, konkluderede Kommissionen imidlertid, at eksportaktiviteten ikke bidrog væsentligt til den skade, der blev forvoldt EU-erhvervsgrenen. Det er der følgende årsager til. For det første faldt eksportsalgsmængderne meget mindre både i absolutte og i relative tal end salget på EU-markedet mellem 2013 og undersøgelsesperioden. Sidstnævnte salg var særlig stærkt påvirket i den periode af store mængder lavpris- og dumpingimport fra Fang Da. For det andet tillod eksportsalget med sine højere priser og dermed lavere tabsmargener EU-erhvervsgrenen at nedbringe sit samlede tab fra salget af samme vare.

(147)

Derfor er Kommissionen af den opfattelse, at EU-erhvervsgrenens eksportsalg ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Fang Da og den skadevoldende situation for EU-erhvervsgrenen, som denne import forårsagede.

(148)

Skaden kan ikke være et resultat af en ændring i forbrugsmønstret, idet efterspørgslen steg en smule mellem 2011 og undersøgelsesperioden. I perioden mellem 2013 og undersøgelsesperioden, hvor den skadevoldende virkning af dumpingimporten fra Fang Da var særlig udtalt, steg forbruget med hele 8 %, en udvikling, der styrker ovennævnte konklusion.

(149)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen klart led væsentlig skade i undersøgelsesperioden. EU-erhvervsgrenen har været tabsgivende i hele den pågældende periode. Fra 2013, hvor EU-erhvervsgrenen kunne producere normalt efter den hændelse, der påvirkede dens produktionslinjer, udviste mængdesskadesindikatorerne såsom produktion, salg og markedsandel endvidere klare tegn på forringelse.

(150)

Dette faldt sammen med en betydelig stigning i dumpingimporten fra Fang Da til lave priser, som først var i stand til at fortrænge øvrig kinesisk import og siden overtage EU-erhvervsgrenens markedsandel. Der er derfor en klar årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Fang Da.

(151)

Kommissionen skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. En række andre faktorer som f.eks. EU-erhvervsgrenens eksportresultater og den tekniske hændelse på fabrikken bidrog til denne skade. Disse virkninger blev imidlertid selv i samspil anset for ubetydelige i forhold til virkningen af dumpingimporten. Importen fra andre kinesiske eksporterende producenter blev imidlertid i betragtning af mængde og prisniveau anset for at have bidraget betydeligt til denne skade.

(152)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen alligevel, at den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, skyldtes dumpingimporten fra Fang Da, og at de øvrige faktorer ikke brød årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Fang Da og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Skaden består hovedsageligt i tab i produktion, salgsmængde og markedsandel, især fra 2013, samt økonomiske tab og dårlige resultater i forbindelse med alle de andre finansielle indikatorer som f.eks. likviditet og investeringsafkast.

(153)

Ifølge bemærkningerne fra Fang Da efter fremlæggelsen af oplysninger var Kommissionens analyse om årsagssammenhæng mangelfuld og ufuldstændig og indeholdt rene antagelser, der ikke var baseret på faktiske omstændigheder. I den forbindelse hævdede Fang Da specifikt, at lavprisimporten fra andre kinesiske producenter end Fang Da og den selvforskyldte skade som følge af eksplosionen på fabrikken var mere end nok til at bryde årsagssammenhængen mellem importen fra Fang Da og den skade, som importen havde forvoldt EU-erhvervsgrenen.

(154)

Påstanden blev imidlertid ikke underbygget med konkrete beviser på, at Kommissionen ikke skelnede mellem og adskilte virkningerne af alle kendte faktorer på EU-erhvervsgrenens situation fra den skadevoldende virkning af dumpingimporten. Kommissionen har foretaget en behørig analyse af virkningerne af importen fra andre eksporterende producenter end Fang Da som forklaret i afsnit 5.2.1. Desuden er brugen af data fra databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, i stedet for de nye kinesiske eksportdata indgivet efter fremlæggelsen af oplysninger allerede blevet behandlet i betragtning 63 og 70. Dataene i databasen i henhold til artikel 14, stk. 6, støtter ikke Fang Das erklæring om, at stigningen i Fang Das eksport til Unionen er blevet mere end opvejet af nedgangen i salget fra andre kinesiske eksportører. Derfor må ovennævnte krav vedrørende virkningen af importen fra andre eksporterende producenter end Fang Da afvises.

(155)

Kommissionen analyserede også behørigt virkningerne af eksplosionen i EU-erhvervsgrenens fabrik i afsnit 5.2.2 ovenfor og kom frem til den konklusion, at selv om den påvirkede EU-erhvervsgrenen i 2011 og 2012, brød den ikke årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Fang Da og den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Denne påstand måtte derfor afvises.

(156)

Fang Da hævdede også, at virkningerne af andre intensive sødestoffer som f.eks. acesulfamkalium og aspartam var en faktor, som i sig selv var den egentlige årsag til den negative udvikling på EU-markedet for natriumcyclamat og en meget væsentlig medvirkende årsag til enhver skade, som EU-erhvervsgrenen måtte have lidt, en faktor, som burde være blevet analyseret af Kommissionen. Disse påstande blev ikke underbygget af andre beviser end henvisninger til Kommissionens konklusioner i procedurerne vedrørende importen af acesulfamkalium og aspartam (16).

(157)

Der bør mindes om, at den eneste EU-producent af natriumcyclamat hverken producerer acesulfamkalium eller aspartam, så EU-producenten var ikke en del af EU-erhvervsgrenen som defineret i de to antidumpingprocedurer vedrørende andre sødestoffer. Konklusionerne vedrørende virkningerne af dumpingimporten af acesulfamkalium og aspartam på situationen for EU-producenterne af acesulfamkalium og aspartam har derfor ikke nogen betydning for EU-erhvervsgrenens situation i denne procedure. Under alle omstændigheder burde den udokumenterede påstand om, at acesulfamkalium er at foretrække som konkurrerende vare frem for natriumcyclamat og en meget væsentlig medvirkende årsag til den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, normalt vise sig i et fald i EU-forbruget af natriumcyclamat. Som beskrevet i betragtning 64-65 nåede EU-forbruget af natriumcyclamat i den betragtede periode mere eller mindre op på samme niveau som i 2011, hvilket ikke ville være tilfældet, hvis acesulfamkalium som hævdet havde erstattet natriumcyclamat som en foretrukken konkurrerende vare. I mangel af et veldokumenteret bevis, som modsiger Kommissionens konklusioner i betragtning 148, må Fang Das påstand derfor afvises.

(158)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om den klart kunne konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at vedtage foranstaltninger i dette tilfælde til trods for konstateringen af skadevoldende dumping. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes og brugernes interesser.

(159)

Undersøgelsen fastslog, at EU-erhvervsgrenen led væsentlig skade som følge af dumpingimporten fra Fang Da. EU-erhvervsgrenen var rent faktisk ikke i stand til fuldt ud at drage fordel af indførelsen af antidumpingtold over for Indonesien og de øvrige kinesiske eksportører, ej heller den øgede antidumpingtold i 2012. Fang Das aggressive prisadfærd og dennes deraf følgende øgede markedsandel fra 2013 medførte et betydeligt fald i EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel til trods for antidumpingforanstaltningerne over for importen fra Kina og Indonesien.

(160)

Indførelsen af foranstaltninger over for dumpingimporten fra Fang Da forventes at sætte EU-erhvervsgrenen i stand til at konkurrere med importen på redelige markedsvilkår. Dette vil lette det kraftige pristryk på erhvervsgrenen, som de betydelige importmængder fra Fang Da i øjeblikket udøver på EU-markedet. Kun under disse omstændigheder ville EU-erhvervsgrenen være i stand til at hæve sin pris og forøge sin produktion og salgsmængde.

(161)

I mangel af foranstaltninger forventes pristrykket fra dumpingimporten fra Fang Dai betydelige mængder at føre til en yderligere forværring af EU-erhvervsgrenens i forvejen meget usikre situation. Dette vil i sidste ende tvinge EU-erhvervsgrenen til at indstille produktionen af natriumcyclamat med deraf følgende tab af arbejdspladser og alternative forsyningskilder i Unionen.

(162)

Kommissionen konkluderede derfor, at indførelse af antidumpingtold på importen fra Fang Da ville være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(163)

Kommissionen modtog en spørgeskemabesvarelse fra to ikke forretningsmæssigt forbundne importører, der kun tegnede sig for en lille del af den samlede import fra Fang Da i undersøgelsesperioden. En af disse importører er også en bruger, der anvender en vis mængde importeret natriumcyclamat til at producere sine egne blandinger af sødestoffer, der videresælges til føde- og drikkevarevirksomheder.

(164)

For så vidt angår videresalg af det natriumcyclamat, som importeres af Fang Da, fastslog Kommissionen, at de to ikke forretningsmæssigt forbundne importørers fortjenstmargen er lav. Det forventes derfor, at indførelsen af foranstaltninger ville gøre denne aktivitet urentabel, og importørerne vil sandsynligvis enten skifte leverandør eller sågar indstille deres forretningsmæssigt forbundne aktiviteter. Kommissionen konstaterede imidlertid også, at natriumcyclamat kun udgjorde en meget lille del af begge virksomheders samlede omsætning. Virkningen af en indførelse af foranstaltninger på den samlede aktivitet i disse virksomheder vil således ikke være betydelig. En af de samarbejdsvillige virksomheders blandingsaktivitet viste også solide fortjenstmargener, der kunne afbøde virkningerne af antidumpingtolden.

(165)

Med undtagelse af ovennævnte importør, der også er bruger af natriumcyclamat, har Kommissionen ikke modtaget nogen spørgeskemabesvarelser fra brugere.

(166)

De vigtigste slutbrugere af den pågældende/samme vare i Unionen er føde- og drikkevareindustrien og lægemiddelindustrien. I de tidligere undersøgelser vedrørende importen af natriumcyclamat fra andre producenter end Fang Da blev det konstateret, at natriumcyclamat tegnede sig for en meget beskeden del af deres produktionsomkostninger. Derfor blev virkningen af indførelse af antidumpingtold ikke anset for at være betydelig. Der er intet, der tyder på, at en betydelig del af det natriumcyclamat, der importeres fra Fang Da, har et andet anvendelsesformål end natriumcyclamat, som importeres fra andre eksporterende producenter. I mangel af bemærkninger fra føde- og drikkevareindustrien samt lægemiddelindustrien i forbindelse med denne undersøgelse er det rimeligt at konkludere, at virkningen af foranstaltninger over for importen fra Fang Da på dem ikke ville være stor.

(167)

I lyset af ovenstående bemærkning om, at EU-erhvervsgrenen i mangel af foranstaltninger kan blive tvunget til at indstille produktionen af natriumcyclamat, og da der kun findes nogle få producenter af natriumcyclamat på verdensplan, er det ovenikøbet sandsynligt, at foranstaltningerne er til gavn for brugerne, for så vidt som de bevarer produktionen af natriumcyclamat i Unionen og muligheden for at købe natriumcyclamat produceret af forskellige konkurrerende producenter af natriumcyclamat.

(168)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte Fang Da, at indførelsen af de foreslåede endelige antidumpingforanstaltninger ville give den eneste EU-producent en dominerende stilling på markedet, hvilket denne ville være i stand til fuldt ud at drage fordel af.

(169)

I den sammenhæng skal det understreges, at der i forbindelse med analysen af Unionens interesser ikke blev modtaget bemærkninger vedrørende konkurrencespørgsmål fra de relevante interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 21. Der var navnlig ingen EU-brugere, der indgav bemærkninger i så henseende.

(170)

Trods de gældende antidumpingforanstaltninger over for importen fra andre kinesiske eksporterende producenter end Fang Da er denne import desuden fortsat i betydelig mængde, og dens markedsandel er fortsat betydelig højere end EU-erhvervsgrenens markedsandel. Det er derfor ikke sandsynligt, at EU-erhvervsgrenen vil være i stand til at opnå eller udnytte en dominerende stilling på markedet i Unionen. Derfor afvises ovennævnte krav fra Fang Da.

(171)

På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende årsager til, at det ikke var i Unionens interesse at indføre foranstaltninger over for importen af den pågældende vare fra Fang Da.

(172)

På baggrund af Kommissionens konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør der indføres endelige foranstaltninger for at hindre, at EU-erhvervsgrenen påføres yderligere skade som følge af dumpingimport.

(173)

For at fastlægge omfanget af foranstaltningerne fastsatte Kommissionen først det toldbeløb, der er nødvendigt for at afhjælpe den skade, der er påført EU-erhvervsgrenen.

(174)

Skaden ville være afhjulpet, hvis EU-erhvervsgrenen kunne dække sine produktionsomkostninger og opnå en fortjeneste før skat på salget af samme vare på EU-markedet, som med rimelighed kunne forventes af en virksomhed af denne type i sektoren på normale konkurrencevilkår, dvs. uden dumpingimport.

(175)

I hele den betragtede periode var der ikke et eneste år, hvor der herskede sådanne vilkår. Da EU-erhvervsgrenen i næsten et årti har lidt tocifrede tab, gælder det samme for en periode før den betragtede periode.

(176)

EU-producenten havde foreslået 10 % målfortjeneste. Et sådant tal kunne ikke accepteres som målfortjeneste på grund af de resultater, der er omhandlet i betragtning 175 ovenfor, og fordi EU-producenten ikke kunne påvise, at det var muligt at opnå dette tal på normale markedskonkurrencevilkår for natriumcyclamat, der er en råvare, hvis marked er modnet.

(177)

Derfor gik Kommissionen tilbage til de målfortjenester, der blev anvendt i andre undersøgelser vedrørende en erhvervsgren af denne type i sektoren. I en nylig antidumpingundersøgelse vedrørende et andet sødemiddel, aspartam, fastslog Kommissionen i den indledende fase (17), at en målfortjeneste på 5 %-10 % (angivet som et interval af fortrolighedshensyn) svarer til det, der kan opnås på normale markedsvilkår og på effektive konkurrencevilkår af EU-erhvervsgrenen. Derfor finder Kommissionen, at denne målfortjeneste med rimelighed også kan anvendes i forbindelse med den nuværende undersøgelse.

(178)

På dette grundlag beregnede Kommissionen en ikke-skadevoldende pris på samme vare for EU-erhvervsgrenen ved at lægge målfortjenesten til EU-producentens produktionsomkostninger i undersøgelsesperioden.

(179)

Kommissionen fastsatte derefter skadestærsklen på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige importpris hos de berørte eksporterende producenter, behørigt justeret for importomkostninger og told, som fastlagt ved beregningen af prisunderbud, og den vejede gennemsnitlige ikke-skadevoldende pris på samme vare, som EU-producenten solgte på EU-markedet i undersøgelsesperioden. Forskelle som følge af denne sammenligning blev udtrykt som en procentdel af den vejede gennemsnitlige cif-importværdi. Derfor blev skadesmargenen for de eksporterende producenter fastsat til 61,6 %.

(180)

Efter fremlæggelsen af oplysninger gjorde den berørte eksporterende producent gældende, at den målfortjeneste, der blev anvendt til beregning af skadestærsklen, ikke blev oplyst. Kommissionen havde imidlertid i sin fremlæggelse af oplysninger udtrykkeligt forklaret, at målfortjenesten, som beskrevet i betragtning 177, kun kunne angives som et interval af fortrolighedshensyn, og givet en henvisning til den retsakt, hvor dette blev beskrevet mere detaljeret. Målfortjenesten blev fremlagt som et meningsfyldt interval, fordi fremlæggelse af den nøjagtige målfortjeneste ville have afsløret fortrolige oplysninger om den eneste EU-producent af aspartam. Derfor måtte Fang Das påstand afvises.

(181)

Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede Fang Da, at fordi EU-erhvervsgrenen i næsten et årti havde lidt tocifrede tab, var den målfortjeneste eller det maksimale fortjenstniveau, EU-producenten kunne forvente at opnå i fravær af den påståede dumpingimport, — 10 %. Det bør bemærkes, at — 10 % ikke er en fortjeneste, men et tab, så det ville være ulogisk og i strid med enhver økonomisk tankegang at anvende et tab som en målfortjeneste, da den ikke ville eliminere eller afhjælpe skaden. Desuden berettiger det forhold, at EU-erhvervsgrenen havde lidt tab på grund af en længere periode med dumpingimport, også fra andre eksporterende producenter end Fang Da, anvendelsen af en nylig fortjenstmargen i denne sektor, som forklaret i betragtning 177. Kommissionen havde allerede forklaret i betragtning 174-177, hvorfor den i den nuværende undersøgelse anvendte en målfortjeneste, der var lavere end både den målfortjeneste, der blev foreslået af EU-producenten, og den målfortjeneste, der blev anvendt i antidumpingproceduren vedrørende andre eksporterende producenter af natriumcyclamat. På baggrund af ovenstående måtte det konkluderes, at der ikke er nogen dokumentation for, at Kommissionens valg af målfortjeneste var urimeligt, så Fang Das påstand måtte afvises.

(182)

Der bør indføres antidumpingforanstaltninger over for importen af natriumcyclamat, der produceres og eksporteres af Fang Da, i overensstemmelse med reglen om den lavest mulige told i grundforordningens artikel 9, stk. 4. Kommissionen sammenlignede skadesmargenerne og dumpingmargenerne. Tolden bør fastsættes på niveauet for dumping- eller skadesmargenen, afhængigt af hvad der er lavest.

(183)

For så vidt angår foranstaltningernes form, blev det fastslået, at antidumpingtolden burde antage samme form som den told, der indførtes ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1160 (18) vedrørende importen fra andre eksporterende producenter i Kina og Indonesien. For at sikre foranstaltningernes effektivitet og hindre prismanipulation blev det fundet hensigtsmæssigt at indføre tolden i form af et bestemt beløb pr. kilo.

(184)

På grundlag af ovenstående bør antidumpingtoldsatserne, udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, baseres på skadesmargenen og være som følger:

(185)

Den individuelle antidumpingtold, der er fastsat i denne forordning, blev beregnet på grundlag af resultaterne af denne undersøgelse. Den afspejlede derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for den pågældende virksomhed. Denne toldsats finder udelukkende anvendelse på importen af den pågældende vare, som har oprindelse i det pågældende land, og som er fremstillet af den nævnte juridiske enhed. Importen af den pågældende vare, der er fremstillet af enhver anden virksomhed, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med den udtrykkeligt nævnte, er fortsat omfattet af de toldsatser, der er oplistet i artikel 1 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1160.

(186)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009 —