18.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 299/57

(1)

Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen den årlige vækstundersøgelse, som markerede starten på det europæiske semester 2016 om samordning af de økonomiske politikker. Den 17. og 18. marts 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse. Den 26. november 2015 vedtog Kommissionen på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 (2) rapporten om varslingsmekanismen, hvori Østrig blev udpeget som en af de medlemsstater, for hvilke der skulle gennemføres en dybdegående undersøgelse. Samme dag vedtog Kommissionen en henstilling med henblik på Rådets henstilling om den økonomiske politik i euroområdet. Den 18. og 19. februar 2016 tilsluttede Det Europæiske Råd sig denne henstilling, og den 8. marts 2016 blev den vedtaget af Rådet (3). Da Østrig har euroen som valuta, og i betragtning af de nære indbyrdes forbindelser mellem økonomierne i Den Økonomiske og Monetære Union, bør Østrig sikre en fuldstændig og rettidig implementering af denne henstilling.

(2)

Den 26. februar 2016 blev landerapporten for Østrig 2016 offentliggjort. Den indeholdt en analyse af Østrigs fremskridt med hensyn til gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, som blev vedtaget af Rådet den 14. juli 2015, og opfyldelsen af Østrigs nationale Europa 2020-mål. Rapporten indeholdt desuden en dybdegående undersøgelse efter artikel 5 i forordning (EU) nr. 1176/2011. Den 8. marts 2016 fremlagde Kommissionen resultaterne af den dybdegående undersøgelse. Kommissionen konkluderer af sin analyse, at Østrig ikke er berørt af makroøkonomiske ubalancer.

(3)

Den 26. april 2016 fremlagde Østrig sit nationale reformprogram for 2016, og den 27. april 2016 fremlagde landet sit stabilitetsprogram for 2016. For at tage hensyn til de indbyrdes sammenhænge mellem de to programmer er de blevet vurderet sammen.

(4)

Der er taget hensyn til de relevante landespecifikke henstillinger i forbindelse med programmeringen af de europæiske struktur- og investeringsfonde for 2014-2020. I henhold til artikel 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 (4) kan Kommissionen, hvis det er nødvendigt for at støtte gennemførelsen af relevante henstillinger fra Rådet, anmode en medlemsstat om at evaluere og foreslå ændringer i sin partnerskabsaftale og sine relevante programmer. Kommissionen har redegjort nærmere for, hvordan den agter at anvende denne bestemmelse, i retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring.

(5)

Af stabilitetsprogrammet fremgår det, at de budgetmæssige konsekvenser af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge er betydelige, og programmet giver tilstrækkelige oplysninger om omfanget og arten af de yderligere budgetomkostninger. Ifølge Kommissionen udgjorde de støtteberettigede ekstraudgifter 0,09 % af BNP i 2015 og anslås i øjeblikket at udgøre 0,26 % af BNP i 2016. Disse beløb repræsenterer en opjustering med hensyn til overslagene i udkastet til budgetplan for 2016, hvori de forventede ekstraudgifter var på ca. 0,08 % af BNP og 0,16 % af BNP i henholdsvis 2015 og 2016. Disse ekstraudgifter hører ind under bestemmelserne i artikel 5, stk. 1, og artikel 6, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1466/97, idet tilstrømningen af flygtninge er en ekstraordinær begivenhed, hvis virkning for Østrigs offentlige finanser er betydelig, og idet holdbarheden ikke bringes i fare ved en sådan afvigelse fra tilpasningsstien i retning af den mellemfristede budgetmålsætning. I 2015 gjorde Østrig ikke brug af muligheden for en midlertidig afvigelse, idet landet opfyldte sin mellemfristede budgetmålsætning. For at sikre, at Østrig har ret til samme midlertidige afvigelse som lande, der endnu ikke har opfyldt deres mellemfristede budgetmålsætning, vil Østrig dog have ret til at afvige fra sin mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 2017 med det beløb, der blev anset for støtteberettiget for 2015. For så vidt angår en eventuel yderligere afvigelse i 2016, vil der i foråret 2017 blive foretaget en endelig vurdering, herunder af de støtteberettigede beløb, på grundlag af de observerede data, som de østrigske myndigheder har forelagt.

(6)

Østrig er i øjeblikket underlagt den forebyggende del af stabilitets- og vækstpagten og omfattet af overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet. I stabilitetsprogrammet for 2016 forventer regeringen, at det samlede underskud vil falde til 1,6 % af BNP i 2016 og derefter gradvis stige til 0,4 % af BNP i 2020. Den mellemfristede budgetmålsætning — et strukturelt underskud på 0,45 % af BNP indtil 2016, der er blevet revideret til et strukturelt underskud på 0,5 % af BNP fra 2017 — forventes at blive opfyldt fra og med 2018. På grundlag af den genberegnede strukturelle saldo vil den mellemfristede budgetmålsætning dog først blive opfyldt fra 2019. Ifølge stabilitetsprogrammet forventes den offentlige gældskvote at have toppet ved 86,2 % i 2015 og derefter gradvis at falde til 76,6 % i 2020. Det makroøkonomiske scenarie, der ligger til grund for budgetfremskrivningerne, er realistisk. De foranstaltninger, der er nødvendige for at understøtte de planlagte underskudsmål fra og med 2017, er imidlertid ikke tilstrækkeligt præciseret. På basis af Kommissionens forårsprognose 2016 er der risiko for en vis afvigelse i 2016. Hvis man imidlertid ser bort fra de yderligere konsekvenser af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge, der i øjeblikket forventes for 2016, ville Østrig forventes at være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten i 2016. Under antagelse af uændret politik er der risiko for en væsentlig afvigelse fra den anbefalede tilpasning i 2017. Den forventede afvigelse i 2017 vil dog ikke længere være væsentlig, hvis der tages hensyn til den yderligere godtgørelse, der eventuelt ydes for 2016 i forbindelse med de budgetmæssige konsekvenser af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge. Østrig forventes at overholde overgangsbestemmelsen vedrørende gældskriteriet i 2016 og — efter udløbet af overgangsperioden — gældsreduktionsmålet i 2017. På grundlag af sin vurdering af stabilitetsprogrammet og under hensyntagen til Kommissionens forårsprognose 2016 er Rådet af den opfattelse, at der er risiko for, at Østrig ikke vil være i overensstemmelse med bestemmelserne i stabilitets- og vækstpagten. Der vil derfor være behov for yderligere foranstaltninger for at sikre overensstemmelse i 2016 og 2017.

(7)

De budgetmæssige følger af den nylige skattereform udgør stadig et usikkerhedsmoment. Når der træffes foranstaltninger for at sikre den finanspolitiske holdbarhed, bør der tages hensyn til, at skattebyrden på arbejde trods nylige reformer fortsat er høj, og at Østrig har en høj skattekile sammenlignet med andre europæiske lande. Imens bliver mere vækstfremmende beskatningskilder, der gør det muligt at reducere skattebyrden på arbejde, ikke tilstrækkeligt udnyttet. At træffe foranstaltninger til at reducere skattebyrden på arbejde ved at flytte skattebyrden til andre kilder, der er mindre skadelige for væksten, kan bidrage til at løse problemet.

(8)

I 2015 var beskæftigelsen for personer mellem 55 og 64 på 46,3 % (EU-gennemsnit: 53,3 %), hvilket placerede Østrig som nr. 19 sammenlignet med de andre medlemsstater. Yderligere foranstaltninger, der har til formål at hæve den faktiske pensionsalder, har været i kraft siden 2014 og har haft en vis effekt. Det vides endnu ikke, om disse foranstaltninger på mellemlang sigt vil vende tendensen med, at den faktiske pensionsalder i Østrig halter efter EU-gennemsnittet. Endvidere bliver pensionsperioden længere som følge af en højere forventet levetid. Den lovbestemte pensionsalder for kvinder vil kun gradvis blive hævet og rettet ind efter den for mænd, hvilket vil finde sted fra 2024 til 2033. I Østrig er den lovbestemte pensionsalder ikke knyttet til den forventede levetid. Kommissionen anslår, at pensionsudgifterne vil stige med 0,8 % af BNP i 2040 sammenlignet med 2013. På lang sigt (2060) forventes pensionsudgifterne at stige med 0,5 % af BNP. Sundhedsudgifterne forventes ligeledes at stige med 1 % af BNP mellem 2013 og 2040 samt med 1,3 % af BNP i 2060. Sammen med den forventede stigning i udgifterne til langtidspleje udgør dette en moderat risiko for Østrigs finanspolitiske holdbarhed.

(9)

De finanspolitiske ordninger på tværs af de forskellige forvaltningsniveauer (forbundsstatsligt, delstatsligt og lokalt) er komplekse, og på mange politikområder, som f.eks. sundhedspleje, er ansvaret for indtægter og udgifter ikke tilpasset. Selv om de subnationale myndigheder ifølge OECD's oplysninger fra 2014 har politisk ansvar, der svarer til offentlige udgifter på 16 % af BNP, er andelen af subnationale skatter kun på ca. 2 % af BNP. Disse kompleksiteter er omkostningstunge og kan reducere budgetdisciplinen. Der forhandles i øjeblikket om, hvordan indtægterne skal fordeles mellem de tre forvaltningsniveauer for den periode, der begynder i 2017, hvilket giver mulighed for at løse dette problem.

(10)

Arbejdsløsheden i Østrig er traditionelt en af de laveste i EU. Den er dog steget siden 2011 og nåede op på 5,7 % i 2015. Ungdomsarbejdsløsheden er også lav: 10,6 % af alle aktive 15-24-årige i 2015. Østrig har også en høj beskæftigelse. Selv om beskæftigelsen for kvinder med 70,2 % ligger over EU-gennemsnittet, har en forholdsvis stor del af kvinderne dog deltidsarbejde på grund af børnepasningsbehov eller ældrepleje. Det bidrager til en af de højeste kønsbestemte lønforskelle i Unionen og en høj kønsbestemt pensionsforskel. For ældre arbejdstagere (mellem 55 og 64) ligger beskæftigelsen under EU-gennemsnittet.

(11)

Østrig har allerede mere end nået sine nationale Europa 2020-mål for uddannelse. I 2015 var skolefrafaldet på 7,3 % og gennemførelsesprocenten for de videregående uddannelser på 38,7 %. Uddannelsesresultaterne er dog meget afhængige af socioøkonomisk baggrund. Uddannelsesmobiliteten mellem generationerne er en af de laveste blandt alle de OECD-lande, for hvilke der foreligger oplysninger. Frafaldet for elever med migrantbaggrund er mere end tre gange større end for dem uden migrantbaggrund, og det er mere udfordrende at integrere unge flygtninge og migranter i den skolepligtige alder og derover i uddannelsessystemet.

(12)

Selv om de østrigske banker er udfordret på både indenlandske og udenlandske markeder, har tilsynsforanstaltninger på nationalt plan og EU-plan medvirket til at imødegå risici fra dårligere aktivkvalitet i Central-, Øst- og Sydøsteuropa. Hvad angår omstruktureringen og afviklingen af nødlidende finansielle institutioner, er de finanspolitiske risici allerede indregnet i de offentlige regnskaber. Selv om yderligere risici ikke kan udelukkes, lader de til at være begrænset til eftervirkninger for enkelte specifikke institutioner.

(13)

Østrigs investeringskvote ligger over EU-gennemsnittet for alle komponenter af BNP, undtagen boliger. På trods af solid selskabslikviditet og favorable finansieringsvilkår har investeringsniveauet i Østrig dog været lavt siden 2012. For at fremme investeringer og vækst bør de administrative kompleksiteter og hindringer fjernes. Lovgivningsmæssige hindringer og administrative byrder inden for tjenesteydelser bidrager for eksempel ikke til åbning af nye virksomheder. Hvad angår hindringer for oprettelse af tværfaglige virksomheder, som omhandlet i de landespecifikke henstillinger for 2015, er Østrig begyndt at overveje forbedringer, men har endnu ikke truffet nogen beslutninger. Inden for erhvervstjenester er der særlige udfordringer forbundet med de restriktive godkendelseskrav og, for så vidt angår bestemte erhverv, begrænsninger med hensyn til retlig form og ejerforhold, hvilket resulterer i lav markedsdynamik og negativ produktivitetsvækst. I den handlingsplan, der er indsendt af Østrig som følge af den gensidige evaluering af adgangen til og udøvelsen af lovregulerede erhverv, foreslås der kun et begrænset antal handlinger, selv om der er en klar mulighed for mere ambitiøse forslag.

(14)

Den store tilstrømning af flygtninge i det forløbne år har en række sociale og økonomiske konsekvenser for Østrig. Selv om tilstrømningen af flygtninge på kort sigt forventes at øge de offentlige udgifter og at skabe yderligere indenlandsk efterspørgsel, således at BNP øges, afhænger virkningen på beskæftigelse og vækst på mellemlang sigt af den succes, hvormed flygtningene integreres på arbejdsmarkedet og socialt, herunder via uddannelsesstøtte. Emnet står højt på den politiske dagsorden på både EU- og medlemsstatsplan og vil blive overvåget og analyseret nøje, herunder i landerapporten for 2017.

(15)

Som led i det europæiske semester har Kommissionen gennemført en omfattende analyse af Østrigs økonomiske politik, som blev offentliggjort i landerapporten for 2016. Den har også vurderet stabilitetsprogrammet og det nationale reformprogram samt opfølgningen på de henstillinger, der er blevet rettet til Østrig i de foregående år. Den har ikke blot taget hensyn til deres relevans for en holdbar finanspolitik og socioøkonomisk politik i Østrig, men også til, i hvor høj grad de er i overensstemmelse med EU's regler og retningslinjer, da der er behov for at styrke EU's samlede økonomiske styring, ved at der på EU-plan ydes bidrag til kommende nationale beslutninger. Henstillingerne som led i det europæiske semester afspejles i henstilling 1-3 nedenfor.

(16)

Rådet har på baggrund af denne vurdering gennemgået stabilitetsprogrammet, og dets holdning (5) afspejles navnlig i henstilling 1 nedenfor,

1.

Sikre, at afvigelsen fra den mellemfristede budgetmålsætning i 2016 og 2017 ikke overstiger den godtgørelse, der er knyttet til de budgetmæssige konsekvenser af den ekstraordinære tilstrømning af flygtninge i 2015, og derved opnå en årlig finanspolitisk tilpasning på 0,3 % af BNP i 2017, medmindre det ikke kræver så meget at overholde den mellemfristede budgetmålsætning. Sikre bæredygtigheden af sundhedssystemet samt sikre bæredygtigheden af pensionssystemet ved at knytte den lovbestemte pensionsalder til den forventede levetid. Forenkle, rationalisere og strømline de finanspolitiske forbindelser og det finanspolitiske ansvar på tværs af de forskellige forvaltningsniveauer.

2.

Forbedre kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Træffe foranstaltninger til at forbedre uddannelsesresultaterne for dårligt stillede unge, navnlig dem med migrantbaggrund.

3.

Reducere de administrative og lovgivningsmæssige hindringer for investeringer i servicesektoren, som f.eks. de restriktive godkendelseskrav og begrænsninger med hensyn til retlig form og ejerforhold, og hindringerne for oprettelse af tværfaglige virksomheder.