27.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 260/104

(1)

Ved dom af 27. oktober 2011 (2) stadfæstede Den Europæiske Unions Domstol (i det følgende benævnt »Domstolen«) dom afsagt af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (3) (nu »Retten«), hvorved Kommissionens beslutning K(2004) 2037 af 30. juni 2004 om statsstøtte NN 34A/2000 om kvalitetsprogrammerne og mærkerne AMA Biosiegel (i det følgende benævnt »økomærket«) og AMA Gütesiegel (i det følgende benævnt »kvalitetsmærket«) var blevet annulleret.

(2)

Efter Domstolens dom er Kommissionen forpligtet til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme dommen. Den skal derfor vedtage en ny afgørelse.

(3)

Ovennævnte domme er afslutningen på en procedure, hvis hovedfaser er beskrevet nedenfor.

(4)

På baggrund af to indgåede klager dateret den 21. september 1999 og den 5. november 1999 og registreret henholdsvis den 23. september 1999 og den 20. januar 2000, anmodede Kommissionen ved brev af 15. februar 2000 de østrigske myndigheder om at forelægge relevante oplysninger om støtteforanstaltninger vedrørende Agrarmarkt Austria Marketing GesmbH's (AMA Marketing), et datterselskab af Agrarmarkt Austria (AMA), markedsføringsaktiviteter.

(5)

De østrigske myndigheder fremsendte de oplysninger, der var anmodet om, ved brev af 20. marts 2000, registreret den 21. marts 2000.

(6)

Ved brev af 4. april 2000, registreret den 7. april 2000, indgav den anden klager yderligere oplysninger.

(7)

Yderligere oplysninger blev også modtaget fra den anden klager den 18. maj 2000 og den 30. maj 2001, registreret henholdsvis den 26. maj 2000 og den 6. juni 2001. En tredje klage vedrørende det samme emne blev modtaget af Kommissionen den 22. januar 2003.

(8)

På grundlag af de forelagte oplysninger underrettede Kommissionen ved brev af 19. juni 2000 de østrigske myndigheder om, at de pågældende foranstaltninger var blevet registreret som ikke-anmeldt statsstøtte (NN 34/2000), og anmodede de østrigske myndigheder om at indgive yderligere oplysninger. De østrigske myndigheder svarede ved brev af 29. september 2000, registreret samme dag, og ved brev af 16. oktober 2000, registreret den 17. oktober 2000. Kommissionen anmodede om yderligere oplysninger ved brev af 15. oktober 2001, som de østrigske myndigheder besvarede ved brev af 7. november 2001. Ved brev af 19. december 2002 indgav de østrigske myndigheder yderligere oplysninger og underrettede Kommissionen om de ændrede (interne) AMA-retningslinjer (AMA Richtlinien) for reklamefremstød for produkter, der er forsynet med AMA-kvalitetsmærket og AMA-økomærket, som trådte i kraft den 26. september 2002.

(9)

I dette brev, som indeholdt en udfyldt anmeldelsesformular, hævdede de østrigske myndigheder, at de anmeldte de foranstaltninger for AMA-økomærket og AMA-kvalitetsmærket, som blev gennemført i henhold til de nye interne regler (4). Kommissionen fastholdt imidlertid, at dette brev ikke kunne anses for en anmeldelse af ny støtte, eftersom de ændrede AMA-retningslinjer allerede var trådt i kraft den 26. september 2002 og derfor havde virkning inden en eventuel godkendelse af de støtteforanstaltninger, der var baseret på dem (5).

(10)

Efter en anmodning fra de østrigske myndigheder dateret og modtaget den 8. marts 2004 besluttede Kommissionen at opdele sag NN 34/2000. Den undersøgelsesprocedure, som vedrørte reglerne for AMA-økomærket og AMA-kvalitetsmærket efter den 26. september 2002, fik tildelt sagsnummer NN 34A/2000, mens foranstaltningerne for AMA-økomærket og AMA-kvalitetsmærket før denne dato samt AMA's øvrige markedsføringsforanstaltninger fik tildelt sagsnummer NN 34/2000.

(11)

Af hensyn til den interne forvaltning blev en ny sagsmappe, NN 34B/2000, vedrørende de foranstaltninger, der blev gennemført inden den 26. september 2002, åbnet den 16. marts 2004. Kommissionen bemærker, at denne sag ikke har indvirkning på indholdet af det foreliggende sagsforløb.

(12)

Med de nye interne AMA-regler blev der indført et nyt design til mærkerne, og der blev indført nye kvalitetsstandarder for produkter, der forsynes med et af disse mærker. Det fremgik af de østrigske myndigheders forklaringer og den detaljerede undersøgelse af de nye mærker og kvalitetsstandarder, at disse var blevet vedtaget for at overholde de nye fællesskabsretsregler.

(13)

I den nye version af de interne AMA-regler var der ikke anført betingelser med hensyn til produkternes oprindelse, men i grundretsakten vedrørende AMA, AMA-loven, henvistes der stadig kun til nationale produkter. I brev af 19. december 2002, registreret den 23. december 2002, bekræftede de østrigske myndigheder, at AMA-mærkerne i henhold til de nye regler er tilgængelige for alle produkter uanset oprindelse, og gav tilsagn om efterfølgende at ville ændre AMA-loven. På grundlag af ovennævnte fandt Kommissionens tjenestegrene, at den ikke-anmeldte støtteordning, der var registreret som NN 34/2000, var blevet væsentligt ændret med virkning fra den 26. september 2002 med henblik på at overholde statsstøttereglerne, og at en særskilt vurdering af ordningen efter denne dato var begrundet.

(14)

Med hensyn til sag NN 34A/2000 fremlagde de østrigske myndigheder yderligere oplysninger ved brev af 2. april 2004 (registreret den 5. april 2004), 19. april 2004, 29. april 2004, 4. maj 2004, 7. maj 2004, 13. maj 2004, 9. juni 2004, 16. juni 2004 og 24. juni 2004, som alle blev registreret på modtagelsesdatoen.

(15)

Ved beslutning K(2004) 2037 af 30. juni 2004 om statsstøtte NN 34A/2000 besluttede Kommissionen ikke at gøre indsigelse mod denne foranstaltning og fastslog, at foranstaltningen var forenelig med det indre marked som omhandlet i artikel 87, stk. 3, litra c), i EF-traktaten (nu artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF), eftersom den var i overensstemmelse med betingelserne i punkt 13 og 14 i EF-rammebestemmelserne for statsstøtte i landbrugssektoren (6) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne 2000-2006«) og EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til reklame for produkter opført i EF-traktatens bilag I og visse produkter uden for bilag I (7) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne for reklame«). Den støtteordning, der undersøges i sag NN 34A/2000, var begrænset til perioden indtil den 31. december 2008 for alle foranstaltninger vedrørende kvalitetsmærket (AMA Gütesiegel) og kvalitetsstøtteforanstaltninger vedrørende økomærket (Biozeichen), mens reklameforanstaltningerne vedrørende økomærket (Biozeichen) var begrænset til perioden indtil den 31. marts 2006.

(16)

I henhold til beslutningen var alle foranstaltninger, som var blevet gennemført af AMA og AMA Marketing inden den 26. september 2002, som stadig var omfattet af sag NN 34/2000, udtrykkeligt udelukket fra undersøgelsen i sag NN 34A/2000. Det er i denne henseende imidlertid ikke klart, hvornår de nye interne AMA-regler trådte i kraft, dvs. om støtteforanstaltningerne blev ydet på grundlag af de nye regler allerede med virkning fra den 26. september 2002, ikrafttrædelsesdatoen for de nye regler, eller om der var en overgangsperiode efter den 26. september 2002, hvor støtte stadig blev ydet efter de gamle regler.

(17)

I sit svar af 14. september 2012 fastholdt de østrigske myndigheder, at en overgangsperiode ikke fandt anvendelse, og at de nye regler var blevet gennemført fra den 26. september 2002.

(18)

Den 28. maj 2004 anmeldte de østrigske myndigheder AMA-markedsføringsforanstaltningerne, som består i generelle markedsføringsforanstaltninger, markedsføringsforanstaltninger uden for Østrig og markedsanalyse. Støtteordningen registreret under statsstøttesag nr. N 239/2004 blev godkendt ved Kommissionens beslutning K(2004) 3945 af 20. oktober 2004. Ved afgørelse K(2010) 377 af 21. januar 2010 godkendte Kommissionen under statsstøttesag nr. N 496/2009 en fortsættelse af ovennævnte støtteordning indtil den 31. december 2013. Disse afgørelser berøres ikke af Domstolens afgørelser nævnt ovenfor, og de godkendte foranstaltninger er ikke genstand for denne afgørelse.

(19)

Ved brev af 15. marts 2006, registreret samme dag, anmeldte de østrigske myndigheder en forlængelse indtil den 31. december 2010 af foranstaltningerne vedrørende økomærket (8) (statsstøtteforanstaltning N 175/2006 godkendt ved Kommissionens beslutning K(2006) 2281 af 2. juni 2006). Ved brev af 19. november 2008 anmeldte Østrig en forlængelse indtil den 31. december 2013 af støtteforanstaltningen NN 34A/2000 vedrørende både kvalitets- og økomærket, som udløb den 31. december 2010. Den anmeldte støtte, som blev registreret som sag N 589/2008 og godkendt ved Kommissionens beslutning K(2009) 1092 af 25. februar 2009, erstattede samtidig støtteforanstaltning N 175/2006.

(20)

Denne afgørelse berører ikke de ovenfor beskrevne godkendte støtteordninger N 175/2006, N 589/2008, N 239/2004 og N 496/2009.

(21)

Genstand for denne afgørelse er de ikke-anmeldte AMA-foranstaltninger under støtteordning NN 34/2000 (vedrørende perioden inden den 26. september 2002) og de AMA-foranstaltninger, der var omhandlet i Kommissionens ophævede beslutning NN 34A/2000 (vedrørende perioden efter den 26. september 2002).

(22)

Kommissionens beslutning i sag NN 34A/2000 blev indbragt for Retten i Første Instans (nu »Retten«) af klagerne nævnt i betragtning 4 den 17. september 2004. Sagen blev registreret som sag T-375/04.

(23)

I sin dom af 18. november 2009 konkluderede Retten, at Kommissionen burde have indledt den formelle undersøgelsesprocedure, eftersom der var en modsætning mellem i) ordlyden i AMA-loven fra 1992, som ifølge Retten begrænser ordningen til nationale produkter, og ii) AMA's interne retningslinjer og de østrigske myndigheders forsikringer, hvad angår mærkernes tilgængelighed for produkter fra andre medlemsstater. Retten fastslog, at denne modsætning var tilstrækkelig til at skabe alvorlig tvivl med hensyn til ordningens forenelighed med det indre marked.

(24)

Retten konkluderede følgelig (dommens præmis 86), at Kommissionen burde have indledt proceduren efter daværende artikel 88, stk. 2, i EF-traktaten (nu artikel 108, stk. 2, i TEUF). Retten annullerede på denne baggrund Kommissionens beslutning i sag NN 34A/2000.

(25)

Republikken Østrig appellerede Rettens ovennævnte dom den 27. januar 2010. Appellen blev registreret som sag C-47/10.

(26)

Domstolen afviste Republikken Østrigs appel og stadfæstede i sin dom af 27. oktober 2011 Rettens afgørelse.

(27)

På baggrund af Domstolens dom indledte Kommissionen den formelle undersøgelsesprocedure efter artikel 108, stk. 2, i TEUF i sag NN 34A/2000. Henset til dommens præmisser opfordrede Kommissionen i åbningsafgørelsen af 12. juni 2012 (9) de østrigske myndigheder og de berørte parter til at fremsætte deres bemærkninger inden for en måned med henblik på at skabe klarhed om den modsætning, der er beskrevet i betragtning 23.

(28)

Kommissionen har ikke modtaget bemærkninger fra tredjemand.

(29)

Østrig anmodede om en forlængelse af svarfristen ved brev af 29. juni 2012. Kommissionen indrømmede en forlængelse af fristen ved brev af 13. juli 2012.

(30)

De østrigske myndigheder indgav deres bemærkninger den 14. september 2012.

(31)

Kommissionen udbad sig yderligere oplysninger ved brev af 19. februar 2014. De østrigske myndigheder anmodede om en forlængelse af svarfristen ved brev af 14. marts 2014. Østrig fremsendte yderligere oplysninger den 7. maj 2014.

(32)

Kommissionen fremsendte en ny anmodning om oplysninger 17. december 2014. Den 23. december 2014 anmodede de østrigske myndigheder om en forlængelse af svarfristen. Kommissionen indrømmede denne forlængelse ved brev af 8. januar 2015. De østrigske myndigheders svar blev indgivet den 26. februar 2015 og den 3. marts 2015.

(33)

AMA-markedsføringsforanstaltninger

(34)

AMA-loven om etablering af AMA trådte i kraft i 1992. I henhold til oplysninger fremlagt af de østrigske myndigheder i brev af 4. juli 1997, registreret den 7. juli 1997, blev markedsføringsforanstaltningerne indført i 1994, dvs. inden den 1. januar 1995, hvor Østrig tiltrådte Den Europæiske Union. De østrigske myndigheder havde imidlertid ikke anmeldt AMA-foranstaltningerne til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 143 eller 144 i akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs tiltrædelse (10).

(35)

I sin skrivelse af 14. september 2012 anførte Østrig, at Kommissionen var blevet »informeret« om markedsføringsforanstaltningerne af Österreichische Weinmarketing. De oplysninger, der er anført i denne skrivelse (11), vedrører imidlertid alene til hensigtsmæssige foranstaltninger, som Kommissionen har pålagt i henhold til artikel 93, stk. 1, i EF-traktaten (nu artikel 108, stk. 1, i TEUF) for vinsektoren. Disse foranstaltninger er ikke omfattet af anvendelsesområdet for denne afgørelse.

(36)

Ved brev af 7. februar 1997 oplyste Kommissionen i forbindelse med OECD-overvågningsrapporten Østrig, at de salgsfremmende AMA-foranstaltninger kunne udgøre statsstøtte, og anmodede derfor de østrigske myndigheder om at fremlægge alle de oplysninger, der var nødvendige for at vurdere disse foranstaltninger i henhold til de gældende statsstøtteregler, og at udfylde de relevante anmeldelsesformularer. Ved brev af 23. juni 1997 indgav de østrigske myndigheder de ønskede oplysninger og en udfyldt anmeldelsesformular (12).

(37)

I deres skrivelse af 14. september 2012 fastholdt de østrigske myndigheder, at brevet af 23. juni 1997 udgjorde en gyldig anmeldelse, og at medlemsstaten ved udløbet af perioden på to måneder havde berettiget grund til at antage, at der forelå en gyldig statsstøttegodkendelse for disse foranstaltninger.

(38)

Med hensyn til slutdatoen for gennemførelse skal der skelnes mellem de forskellige AMA-markedsføringsaktiviteter.

(39)

Kommissionen bemærker i denne henseende, at Kommissionen ved beslutning af 20. oktober 2004 under statsstøttenummer N 239/2004 havde godkendt følgende AMA-markedsføringsforanstaltninger: generelle markedsføringsforanstaltninger (reklame og PR-aktiviteter), markedsføringsforanstaltninger uden for Østrig og markedsanalyse.

(40)

For AMA's økomærke og kvalitetsmærke var slutdatoen for foranstaltningen kort sagt den 31. december 2008, dog ikke for reklameforanstaltninger vedrørende økomærket, som udløb den 31. december 2006 (se betragtning 15 og 19). Med hensyn til de øvrige AMA-markedsføringsforanstaltninger var de gældende indtil den 20. oktober 2004, den dato, hvor den anmeldte foranstaltning N 239/2004 blev godkendt (se kapitel 1.4 og betragtning 39).

(41)

Kommissionen bemærker videre, at en AMA-foranstaltning vedrørende et salgsfremstød for oksekød var blevet anmeldt og godkendt under statsstøttenummer N 570/1998 ved brev af 15. december 1998. Varigheden af støtten var begrænset til to år.

(42)

Med undtagelse af de foranstaltninger, der er omfattet af Kommissionens beslutning i sag N 570/1998, NN 34A/2000 og N 239/2004, er Kommissionen ikke bekendt med andre godkendte støtteforanstaltninger vedrørende AMA-markedsføringsaktiviteterne i den omhandlede periode.

(43)

I henhold til oplysninger i de detaljerede budgetrapporter for årene 1995-1999 (13) og 2000-2008 (14) blev følgende beløb anvendt til AMA-markedsføringsaktiviteter:

(44)

Ved brev af 12. juni 2012 blev de østrigske myndigheder anmodet om at bekræfte ovennævnte tal og fremlægge en fordeling af budgettet pr. år for hver støttekategori (reklame for kvalitetsmærker, reklame for økomærker, generiske reklamekampagner, reklame uden for Østrig, kvalitetsforanstaltninger samt teknisk bistand vedrørende både mærker og generiske produkter). Følgende tal blev fremlagt i skrivelsen af 14. september 2012:

(45)

De østrigske myndigheder fremlagde følgende tal for foranstaltninger vedrørende økomærket og kvalitetsmærket i perioden 2002-2008.

(46)

Ifølge de foreliggende oplysninger er støttemodtagerne for markedsføringsforanstaltningerne landbrugsproducenter og virksomheder, der er aktive inden for forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter, herunder fødevareindustrien.

(47)

Grundretsakten for alle AMA-markedsføringsforanstaltninger er AMA-loven — Bundesgesetz über die Errichtung der Marktordnungsstelle »Agrarmarkt Austria« (lov om etablering af det markedsregulerende organ »Agrarmarkt Austria«) (15).

(48)

Efter en anmodning om oplysninger af 30. april 2014 indgav de østrigske myndigheder alle gennemførelsesretsakter (Richtlinien, Verordnungen osv., herunder interne AMA-retningslinjer og andre interne regler), som regulerer kvalitetsmærket og økomærket samt de forskellige markedsføringsforanstaltninger.

(49)

AMA er et offentligretligt organ, som blev etableret i 1992 ved AMA-loven, og som kontrolleres af staten. Ordningen administreres af AMA Marketing, et datterselskab ejet 100 % af AMA.

(50)

I sag NN 34A/2000 har de østrigske myndigheder fremlagt følgende oplysninger om AMA's status og aktiviteter:

(51)

Ifølge de østrigske myndigheder markedsfører AMA og AMA Marketing ikke varer og tjenesteydelser. AMA Marketing fører tilsyn med anvendelsen af kvalitetsmærket og økomærket, planlægger og koordinerer salgsfremmende foranstaltninger (reklame, messer, udstillinger, PR-arrangementer og lignende), producerer informationsmaterialer om kvalitetsprogrammer og -mærker og iværksætter undersøgelser af forskellige emner vedrørende kvalitet inden for landbrugsproduktion.

(52)

AMA Marketing gennemfører ikke reklamekampagner eller produktkontroller. AMA Marketing udvælger i stedet private virksomheder i overensstemmelse med den nationale lovgivning om gennemførelse af Rådets direktiv 92/50/EØF (16) og efterfølgende Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (17) til at gennemføre sådanne kampagner eller kontroller.

(53)

De østrigske landbrugs- og fødevareindustrivirksomheder indbetaler tvungne afgifter, som er fastsat ved AMA-loven og som finansierer 100 % af disse foranstaltninger. AMA og AMA Marketing finansieres også via disse afgifter.

(54)

I henhold til AMA-loven (§ 21c, stk. 1) skal der betales afgift for følgende operationer eller produkter:

(55)

Det maksimale beløb for bidragene er også fastsat i AMA-loven (§ 21d). Det specifikke bidragsniveau er fastsat i forskrift udstedt af AMA's bestyrelse (Verordnung des Verwaltungsrates).

(56)

Ved brev af 14. september 2012 meddelte de østrigske myndigheder følgende afgiftsbeløb, som var inddrevet i perioden 1995-2008 (18):

(57)

Således blev følgende afgifter i 2003 på et samlet beløb af 13 529 199,62 EUR inddrevet:

(58)

I henhold til AMA-lovens § 21c, stk. 2, er varer med oprindelse uden for Østrig fritaget for disse afgifter.

(59)

Ved brev af 16. oktober 2000 indgav de østrigske myndigheder i forbindelse med sag NN 34/2000 årsberetninger for årene 1995, 1996, 1997, 1998 og 1999, hvor alle AMA-markedsføringsforanstaltninger er anført.

(60)

Med hensyn til kvalitets- og økomærkerne gav de østrigske myndigheder en detaljeret beskrivelse i forbindelse med vurderingen af støtteordning NN 34A/2000.

(61)

Det fremgår af disse oplysninger, at markedsføringsaktiviteterne kan inddeles i følgende støttekategorier:

(62)

En detaljeret beskrivelse af foranstaltningerne opdelt efter støttekategori gives i kapitel 4.1-4.3.

(63)

Ifølge de oplysninger, som de østrigske myndigheder har fremlagt vedrørende støtteordning NN 34A/2000, kan økomærket have omfattet en oprindelsesangivelse. Kvalitetsmærket omfattede altid en specifik oprindelsesangivelse og et andet felt med farver og/eller symboler, som (grafisk) angiver oprindelsen, afhængigt af medlemsstaten eller produktionsregionen.

(64)

Ifølge de oplysninger, som de østrigske myndigheder har fremlagt vedrørende støtteordning NN 34A/2000, havde mærkerne følgende udseende efter 2002:

Mærkernes udseende 2002  (19)

(65)

Af de eksempler, der er forelagt Kommissionen for perioden 1995-2002, fremgår det, at økomærket havde samme udseende som i perioden efter 2002, mens kvalitetsmærket indtil den 31. december 1999 havde et andet design (vist nedenfor): I stedet for referencen »AMA Gütesiegel« vistes ordet »Austria« (i samme størrelse) i midten, dvs. den visuelt dominerende del af mærket.

Kvalitetsmærkets udseende i perioden 1. januar 1995 til 31. december 1999

(66)

Fra januar 2000 blev det oprindelige kvalitetsmærke erstattet med det mærke, der vises ovenfor i betragtning 65 (21). Dette afspejles i årsberetningerne fra denne periode og fremefter.

(67)

Ifølge de oplysninger, der er fremlagt vedrørende støtteordning NN 34A/2000, blev økomærket og kvalitetsmærket kun tildelt produkter, som opfyldte visse kvalitetskriterier med hensyn til produktionsmetode, produktegenskaber og i visse tilfælde krav vedrørende et produkts geografiske oprindelse.

(68)

De østrigske myndigheder har afgivet forsikring om, at bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF (22) overholdes i de støttede reklamefremstød.

(69)

Økomærket blev kun tildelt økologiske produkter, der opfyldte kriterierne i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 (23).

(70)

Kvalitetsmærket blev kun tildelt produkter, der opfyldte kvalitetskravene i artikel 24a, litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 (24). Produkter, der opfyldte kvalitetskriterierne for anvendelse af kvalitetsmærket, overholdt følgende højere standarder som omhandlet i punkt 47 i rammebestemmelserne 2000-2006 (25).

(71)

Den oprindelsesregion, der var angivet på mærkerne, blev anset for at være den region, hvor forarbejdningen af produktet fandt sted, og hvorfra de primære råvarer (wertbestimmende Rohstoffe) kom. En tredjedel af sådanne råvarer kunne komme fra andre regioner, hvis de ikke kunne dyrkes eller fremskaffes i oprindelsesregionen.

(72)

Ved produktionen af friske æg skulle de æglæggende høns være født og opdrættet i den pågældende region. Ved produktionen okse-, kalve-, svine-, kalkun- og lammekød skulle dyrene være født i den pågældende region.

(73)

Med hensyn til kvalitetsmærkets logo fremsendte de østrigske myndigheder de regler, der var gældende indtil 1999, sammen med indgivelsen af oplysninger af 14. september 2012. Ifølge disse oplysninger blev det logo, der er vist i betragtning 65, anvendt i både lovgivningsbestemmelserne (AMA-Gütesiegel Richtlinien (26), Regulativ für die Verleihung des Rechts zur Führung der Urspungs- und Gütezeichen für Lebensmittel (27)) og ansøgningsformularen (Antrag auf Verleihung des Herkunfts- und Gütezeichens für Lebensmittel (28)).

(74)

Efter 1999 var logoet for kvalitetsmærket identisk med logoet i betragtning 64.

(75)

Med hensyn til kvalitetsmærket kan det på grundlag af oplysningerne i årsberetningerne for 1995-1999 og oplysningerne vedrørende støtteordning NN 34A/2000 konkluderes, at støtten blev ydet til omkostninger til reklamekampagner, der havde til formål at forbedre forbrugernes kvalitetsbevidsthed og fremme kvalitetsmærket. Målet var at positionere kvalitetsmærket som en vejledning til indkøbsbeslutninger (Orientierungshilfe beim Einkauf).

(76)

Med hensyn til økomærket blev der ydet støtte til omkostningerne til reklamekampagner, som havde til formål at informere forbrugerne om de produkter, der var forsynet med økomærket, om kravene til anvendelsen af mærket og om økologisk landbrug generelt.

(77)

Kampagnerne omfattede reklamer i den trykte presse og de elektroniske medier og salgsfremmende foranstaltninger på salgssteder og ved offentlige arrangementer, på informationsstande med brochurer om produkter forsynet med kvalitetsmærket eller økomærket, i informationsbrochurer, som en del af smagsprøver på messer og ved andre offentlige lejligheder samt andre metoder til at opnå forbrugernes opmærksomhed, f.eks. gulvmærkater (i supermarkeder) med symboler og information vedrørende kvalitetsmærket og økomærket. Ved hver kampagne var der fokus på en særlig produktgruppe, afhængigt af den lokale og markedsmæssige situation.

(78)

Ifølge de oplysninger, som de østrigske myndigheder fremlagde vedrørende foranstaltning NN 34A/2000, blev der i reklamer eller aktiviteter på salgssteder og ved offentlige arrangementer i perioden 2002-2008 ikke henvist til navngivne producenter eller varemærker. De indeholdt i stedet kun oplysninger om kravene til produktkvalitet og kvalitetskontrol i forbindelse med kvalitetsmærket, således at forbrugerne kunne genkende den særlige kvalitet ved produkter forsynet med mærket. Støtte til aktiviteter på salgsstedet var tilgængelig for alle interesserede virksomheder, der ønskede at tilrettelægge sådanne kampagner i deres forretninger. Disse virksomheder modtog ikke selv direkte støtte under den anmeldte støtteordning.

(79)

Ifølge de østrigske myndigheder skulle produktets oprindelse, såfremt den blev nævnt, være det sekundære budskab i støttede reklamer. De østrigske myndigheder har indgivet repræsentative eksempler på trykte og audiovisuelle reklamer med henblik på at vise, hvordan reklamerne var udformet for at sikre, at budskabet vedrørende oprindelse altid var sekundært.

(80)

Af oplysningerne vedrørende foranstaltning NN 34A/2000 fremgår det, at en del af foranstaltningerne for økomærket vedrører salgsfremmende aktiviteter, der er medfinansieret af EU.

(81)

Ifølge oplysningerne i årsberetningerne for 1995-1999 vedrørte reklamekampagnerne mælk og mejeriprodukter, kød og kødprodukter, æg, frugt, grøntsager og kartofler samt produkter forarbejdet af disse råvarer og blomster.

(82)

Reklamekampagnerne omfattede reklamer i den trykte presse og de elektroniske medier og salgsfremmende foranstaltninger på salgssteder og ved offentlige arrangementer. De salgsfremmende aktiviteter omfattede uddeling af produktprøver og brochurer om de pågældende produkter og andre metoder til at opnå forbrugernes opmærksomhed, som f.eks. produkttest, konkurrencer (Gewinnspiele) samt plakater, flag og gulvmærkater med oplysninger om de pågældende produkter. Der blev desuden produceret forskellige trykte og andre materialer med henblik på at fremme forskellige produkter eller grupper af produkter. Sådanne materialer omfatter informationsbrochurer, magasiner, kogebøger, tøj med påtryk og reklamegaver.

(83)

I de eksempler på reklamer fra denne periode, som er forelagt Kommissionen, forekommer produktets oprindelse som ord og symbol ikke kun i kvalitetsmærket, men også andre steder i reklamematerialet.

(84)

Eksempler fra årsberetningen for 1995 og de prøver, som Østrig har forelagt Kommissionen:

(85)

I årsberetningen for 1996 opsummeres AMA's mission på følgende måde: »at overbevise de indenlandske forbrugere, på trods af den voksende mangfoldighed af de europæiske fødevarer, om fordelene ved østrigske produkter« (»die einheimischen Konsumenten, trotz der zunehmenden Vielfalt des europäisch werdender Lebensmittelangebotes, von den Vorzügen österreichischer Produkte zu überzeugen«) (29). Det hedder videre: »Denne opbygning af en« forkærlighed for Østrig »er et vigtigt bidrag til at fastholde markedsandelen for vores landbrugsprodukter«. (»Diese Kultivierung der« Präferenz für Osterreich »ist ein wesentlicher Beitrag zur Marktanteilsicherung für unsere Agrarprodukte«). I den samme rapport anføres det, at samarbejdet mellem AMA Marketing og de nationale producenter var så vellykket, at næsten ingen udenlandske mælke- og smørproducenter kom ind på det østrigske marked (30).

(86)

I rapportens sidste kapitel anføres det under overskriften »Patriotisme efterspørges af de handlende og forbrugerne« (»Patriotismus bei Handel und Konsument gefragt«), at den høje andel for de nationale produkter sammenlignet med konkurrencen fra andre EU-produkter var blevet sikret (31). I rapporten udpeges de virksomheder (detailhandlende), der har deltaget (32) i kampagnen, og det understreges, at det røde og hvide logo var blevet anvendt i kombination med en fremhævelse af fordelene ved østrigske fødevarer for forbrugerne.

(87)

Med hensyn til kampagner og fremstød i 1996 gives følgende eksempler:

(88)

I rapporten nævnes også kampagner uden henvisning til produkternes oprindelse, f.eks. »Milch — White Energy« (36) eller skolekampagnen under sloganet »Det uovervindelige æble« (»Der unbesiegbare Apfel«) (37). I sidstnævnte henvises der ikke til varemærker eller produktets oprindelse, men kun til frugtens generelle egenskaber (næringsstoffer, energi, vitaminer og mineraler osv.).

(89)

I årsberetningen for 1997 nævnes det, at det gennem AMA-foranstaltningerne lykkedes at »skabe hindringer for andre EU-produkters indtræden på markedet«, og yoghurt nævnes som et tilfælde, hvor de nationale producenter generobrede en markedsandel på 15 % fra udenlandske producenter (38).

(90)

For 1999 vedrører nogle af eksemplerne på reklamer bestemte virksomheder (i en trykt annonce for østrigsk ost henvises der f.eks. til osteproducenten […….] (39), og i en annonce for østrigske æg henvises der til detailhandelsvirksomheden […….] (40)).

(91)

I annoncen for yoghurt med AMA-kvalitetsmærket vistes teksten »Yoghurt fra Østrig« (41).

(92)

Årsberetningerne for 1997, 1998 og 1999 indeholder lignende kampagner og sloganer som de ovenfor beskrevne.

(93)

I årsberetningerne for 2000 og 2001 nævnes kampagner såsom:

(94)

Formålet med reklameforanstaltningerne var at informere forbrugere og virksomheder om de produkter, som Østrig kunne tilbyde — deres smag og kulinariske anvendelse — og at tilskynde dem til (for første gang) at prøve sådanne produkter.

(95)

Reklamekampagnerne bestod af annoncer i medierne, brochurer og foldere, reklamegaver, produkttest og fremsendelse af e-mail direkte til forbrugere.

(96)

Kampagner for østrigske produkter blev også gennemført i forbindelse med østrigske fødevareuger og internationale messer i andre EU-medlemsstater end Østrig.

(97)

Ifølge de østrigske myndigheder havde ovennævnte afgifter for perioden 2002-2008 ingen diskriminerende virkning som omhandlet i artikel 90 i EF-traktaten (nu artikel 110 i TEUF). De har navnlig oplyst, at der ikke er tegn på, at produkter af østrigsk oprindelse, som blev markedsført uden for Østrig, ikke opnåede samme gevinst af foranstaltningen som produkter, der blev markedsført i Østrig.

(98)

Med hensyn til AMA-kvalitetsmærket og -økomærket blev der ydet støtte til udviklingen af kvalitetssikringssystemer (undersøgelser vedrørende forbedring af produktionskvaliteten generelt, udarbejdelse og distribution af kvalitetssikringsdokumenter og udvikling af tilknyttede IT-systemer inden for AMA Marketing), kvalitetskontroller og kontroller vedrørende økologiske produkter (kontrol på stedet udført af eksterne organer og laboratorieanalyser). Alle rutinemæssige kvalitetskontroller blev betalt af de afgiftspligtige selv.

(99)

En foranstaltning bestående i indførelsen er en kvalitetssikringsordning i henhold til ISO 9002 er desuden nævnt i årsberetningerne 1995-1999.

(100)

Støtte blev ydet til generelle oplysningsprojekter, PR-aktiviteter for er udbrede kendskabet til mærkerne og konkurrencer, der blev afholdt for at fremme kvalitetsmærket (Gewinnspiele).

(101)

Omkostninger til afholdelse af informationsmøder og udarbejdelse af foldere, kataloger, nyhedsbreve og internetopslag var støtteberettigede.

(102)

Formålet var at give forbrugerne faktuelle oplysninger om AMA's program for kvalitetsmærket og økomærket generelt, f.eks. kvalitetsmærkets fokus på kvalitet, mærkernes indhold og kontrolsystemerne.

(103)

Ifølge oplysningerne fra de østrigske myndigheder omhandlede ovennævnte foranstaltninger ikke bestemte produktgrupper eller tilskyndede kunderne til at købe et bestemt produkt.

(104)

Ifølge årsberetningerne blev der i perioden 1995-1999 ydet støtte til generelle oplysnings- og PR-aktiviteter, tilrettelæggelse af og deltagelse i messer og markedsanalyse.

(105)

De generelle oplysnings- og PR-aktiviteter, som modtog støtte, havde til formål at præsentere fødevarernes generelle egenskaber og omhandlede spørgsmål af almen interesse, f.eks. rådgivning og information i tilfælde af en fødevareskandale. PR-aktiviteterne omfattede også forbedring af kommunikationsgrundlaget i medierne og blev gennemført via kanaler såsom pressemeddelelser, pressekonferencer, medietjenester, nyhedsbreve, åbne arrangementer og lobbyvirksomhed.

(106)

Støtte blev også ydet til tilrettelæggelse af og deltagelse i begivenheder såsom konkurrencer, konferencer, seminarer og workshops i Østrig samt »østrigske uger« og messer i andre EU-medlemsstater.

(107)

Støtte til markedsanalyse blev ydet med henblik på at udarbejde undersøgelser vedrørende generelle data for fødevaremarkedet, markedsudviklingen, forbrugeradfærd, tendenser og analyser af salget af relevante landbrugsprodukter.

(108)

Støtten dækkede 100 % af de støtteberettigede omkostninger til AMA-markedsføringsforanstaltninger.

(109)

Ifølge de østrigske myndigheder oversteg støtten til kvalitetsprodukter og til teknisk bistand vedrørende kvalitets- og økomærket aldrig 100 000 EUR pr. støttemodtager i løbet af en treårig periode.

(110)

Med hensyn til kontrolforanstaltninger vedrørende brugen af kvalitetsmærket bekræftede de østrigske myndigheder, at støtten blev fjernet fra 2009.

(111)

Artikel 107, stk. 1, i TEUF om forbud mod statsstøtte finder anvendelse, hvis støtte ydes af en medlemsstat eller ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.

(112)

Med hensyn til klassificeringen af midler som statsmidler skal der ikke sondres mellem tilfælde, hvor støtten ydes direkte af staten, og tilfælde, hvor den ydes af offentlige eller private organer, der er udpeget eller oprettet af staten (46).

(113)

Kommissionen bemærker, at støtten i det foreliggende tilfælde ikke er ydet direkte af staten, men af AMA, et formidlende organ, som er etableret ved lov, og som kontrolleres af staten (se betragtning 49). AMA administrerer og ejer 100 % AMA Marketing, og det kan på dette grundlag antages, at denne udøver afgørende indflydelse på sidstnævnte. I dette afsnit vurderes AMA og AMA Marketing derfor under ét. Det skal derfor undersøges, om de afgifter, som AMA har inddrevet, kan anses for statslige ressourcer, der skal tilregnes staten.

(114)

AMA og AMA Marketing er etableret ved lov. Staten fastsætter disse organers mål (AMA-lovens § 2), deres ledelsesstruktur (AMA-lovens §§ 4-17) og ledelsens sammensætning (se også betragtning 118). Disse organer kontrolleres derfor af staten. Deres markedsføringsaktiviteter finansieres af skattelignende afgifter (se betragtning 49 og 53) (47). AMA-loven (§ 21a, stk. 1) omfatter bestemmelser om anvendelsen af de opkrævede afgifter. AMA er underlagt kontrol af statslige institutioner, som f.eks. den østrigske revisionsret (48). I AMA-lovens § 29 bestemmes det endvidere, at AMA i sine administrative procedurer skal anvende den almene lov om forvaltningsprocedure (allgemeines Verwaltungsverfahrensgesetz).

(115)

AMA's afgørelser kan indbringes for Bundesverwaltungsgericht (den føderale forvaltningsdomstol) (49). I henhold til AMA-loven fra 2004 kan AMA's afgørelser påklages til land- og skovbrugsministeriet.

(116)

Opkrævningen af bidraget i henhold til AMA-loven henhører under AMA. AMA har kompetence til at inspicere virksomheder og landbrugsområder og kræve rapporter eller dokumentation fra afgiftspligtige virksomheder (50). Den administrative distriktsmyndighed (Bezirksverwaltungsbehörde) kan pålægge en bøde på op til 3 630 EUR (51) ved overtrædelse af AMA-loven. Det er også strafbart at forsøge at omgå AMA-reglerne. Hvis bøden ikke kan inddrives, kan der pålægges op til seks ugers hæfte (52).

(117)

De østrigske myndigheder har oplyst, at afgiftens formål, anvendelsesområde og maksimale størrelser er fastsat i AMA-loven (53). Det specifikke afgiftsniveau fastsættes af AMA's bestyrelse (Verwaltungsrat der Agrarmarkt Austria). Bestyrelsen fastlægger det specifikke afgiftsniveau på grundlag af markedssituationen for hvert berørt produkt, udviklingen i salget, indtjeningssituationen for de indenlandske produkter i Østrig og udlandet samt behovet for og relevansen af gennemførelsen af markedsføringsforanstaltninger (54).

(118)

AMA's bestyrelse består af fire medlemmer, som repræsenterer landbrugskammeret (Landwirtschaftskammer Österreich), det føderale arbejdskammer (Bundesarbeitskammer), erhvervskammeret (Wirtschaftskammer Österreich) og den østrigske sammenslutning af fagforeninger (Österreichischer Gewerkschaftsbund) (55).

(119)

I åbningsafgørelsen har Kommissionen undersøgt, om Pearle-dommen finder anvendelse i den foreliggende sag. Den 15. juli 2004 bemærkede Domstolen i sin dom i Pearle-sagen (56), at obligatoriske bidrag, der opkræves af et mellemliggende organ hos alle virksomheder i en erhvervssektor, kan anses for ikke at udgøre statsmidler, når følgende fire kumulative betingelser er opfyldt:

(120)

På grundlag af de foreliggende oplysninger finder Kommissionen, at ordningen ikke opfylder alle disse betingelser.

(121)

Med hensyn til den første betingelse skal det bemærkes, at finansieringen af markedsføringsforanstaltningerne ikke forvaltes af en brancheorganisation, som repræsenterer sektoren, men af AMA Marketing, et offentligretligt organ etableret og kontrolleret af staten (se betragtning 49 og AMA-lovens § 3).

(122)

Med hensyn til den tredje betingelse er afgiften og bidragenes maksimale størrelse indført ved lov (dvs. ved AMA-loven) og opkræves af et organ, der kontrolleres af staten og ikke af en erhvervssektors brancheorganisation. I henhold til AMA-loven er afgiften desuden obligatorisk (se betragtning 53). Disse elementer viser, at der er tale om statslig indgriben, for så vidt angår støttens finansieringsmetode.

(123)

Kommissionen er følgelig af den opfattelse, at denne sag adskiller sig fra de betingelser, hvorefter de bidrag, der analyseres i Domstolens dom i Pearle-sagen, blev anset for ikke at udgøre statsmidler.

(124)

Den 30. maj 2013 besvarede Domstolen i Doux Élevage-sagen et præjudicielt spørgsmål vedrørende fortolkningen af begrebet statsmidler (57).

(125)

I sin dom konkluderede Domstolen, at en afgørelse fra en national myndighed, som udvider en aftale — der indfører et bidrag inden for rammerne af en brancheorganisation anerkendt af en national myndighed og gør dette obligatorisk med henblik på at gøre det muligt for denne at foranstalte kommunikation, tilbud, eksterne forbindelser, kvalitetssikring, forskning og varetagelse af branchens interesser og at rekvirere forbrugerundersøgelser — til samtlige erhvervsdrivende i en branche, ikke udgør statsstøtte.

(126)

I sin dom erklærede Domstolen, at de pågældende bidrag hidrører fra økonomiske aktører i den private sektor, som driver virksomhed på de pågældende markeder, hvilket betyder, at denne mekanisme ikke indebærer nogen direkte eller indirekte overførsel af statsmidler. Midlerne fra indbetalingerne kørte ikke over statsbudgettet eller nogen anden offentlig myndigheds budget, og staten gav ikke afkald på nogen form for midler (skatter, afgifter, bidrag eller lignende), der, i henhold til den nationale lovgivning, burde have været overført til statsbudgettet.

(127)

I modsætning til denne sag omfatter den foreliggende sag ikke (frivillige) bidrag, der kollektivt er indført af en brancheorganisation. Som det fremgår af betragtning 53 ovenfor, betaler virksomheder i den østrigske landbrugs- og fødevareindustri obligatoriske afgifter indført ved AMA-loven. Afgifterne er derfor ikke af privat karakter, men er indført af staten gennem en retsakt.

(128)

I modsætning til Doux Élevage-sagen vedrører den foreliggende sag ikke bidrag, der er indført af en privat organisation. Som det fremgår af betragtning 49-54, er bidragene indført af staten og administreres af AMA, et offentligretligt organ, som er etableret ved AMA-loven, og som kontrolleres af staten. Ordningen administreres af AMA Marketing, et datterselskab ejet 100 % af AMA.

(129)

I Doux Élevage-sagen fastslog Domstolen, at de omhandlede bidrag bevarede deres privatretlige karakter under hele forløbet, og at de nationale myndigheder ikke kunne anvende disse midler til især at støtte visse virksomheder. Det var i stedet de berørte brancheorganisationer, der traf afgørelse om anvendelsen af disse midler, og disse midler blev efterfølgende alene anvendt til at opfylde de mål, som disse organisationer fastsatte. Midlerne var desuden ikke under konstant offentlig kontrol, og de var ikke tilgængelige for de offentlige myndigheder.

(130)

I modsætning til Doux Élevage-sagen er de mål, der i denne sag forfølges af AMA, ikke fastsat af en privat organisation, der træffer afgørelse om anvendelsen af disse midler, men i den retsakt, der regulerer det offentlige organ (dvs. AMA-loven, se betragtning 54).

(131)

Betingelserne i Doux Élevage-sagen for at antage, at der er tale om private midler, er derfor ikke opfyldt.

(132)

Af ovennævnte grunde finder Kommissionen, at finansieringen af de foranstaltninger, som AMA har gennemført, kan tilskrives staten, og at midlerne derfor udgør statsmidler.

(133)

I henhold til Domstolens retspraksis anses foranstaltninger, som — uanset hvilken form de end måtte have — direkte eller indirekte begunstiger visse virksomheder, eller som må anses for en økonomisk fordel, som den begunstigede virksomhed ikke ville have opnået under sædvanlige markedsvilkår, for at være støtte (58). Som støtte betragtes endvidere indgreb, der under forskellige former letter de byrder, som normalt tynger en virksomheds budget, og derved, uden at være tilskud i ordets egentlige forstand, er af samme art og har tilsvarende virkninger (59). Domstolen har også påpeget, at en foranstaltning, som træffes af en offentlig myndighed, og som begunstiger visse virksomheder eller visse produkter, ikke mister ikke sin karakter af vederlagsfri fordel, fordi den helt eller delvist finansieres gennem bidrag, som det offentlige opkræver hos de pågældende virksomheder (60).

(134)

Foranstaltningen begunstiger virksomheder med aktiviteter inden for produktion, forarbejdning og markedsføring af landbrugsprodukter, herunder fødevareindustrien (se betragtning 46), ved hjælp af reklame, støtte til kvalitetsprodukter og teknisk bistand.

(135)

De østrigske myndigheder blev i denne henseende opfordret til at fremlægge flere oplysninger om gruppen af støttemodtagere samt antallet af støttemodtagere for hver markedsføringsforanstaltning. I deres skrivelse af 14. september 2012 svarede de østrigske myndigheder, at det ikke er muligt at identificere støttemodtagerne for hver enkelt foranstaltning, da ordningen ikke kun begunstigede de producenter og detailhandlede, der anvendte logoerne, men også producenter, der ikke deltog direkte i ordningen, og sektoren som sådan. Østrig hævdede, at foranstaltningerne styrkede forbrugernes bevidsthed generelt, således at producenter, der ikke deltog i ordningen, var nødt til at forbedre kvaliteten af deres produkter.

(136)

I åbningsafgørelsen anmodede Kommissionen desuden Østrig om at præcisere, i hvilket omfang fødevareindustrien blev begunstiget af markedsføringsforanstaltningerne. De østrigske myndigheder anvendte det samme argument som ovenfor (betragtning 135).

(137)

Ifølge retspraksis (61) forbliver en foranstaltning selektiv, selv om den gælder for en hel sektor (men ikke for andre sektorer). De østrigske myndigheders argumenter om, at foranstaltningen er af generel karakter, må derfor afvises.

(138)

I henhold til Domstolens retspraksis medfører styrkelsen af en virksomheds konkurrencestilling som følge af tildeling af statsstøtte normalt en konkurrencefordrejning i forhold til konkurrerende virksomheder, som ikke modtager denne støtte (62). Støtte til en virksomhed, der opererer på et marked, som er åbent for samhandel inden for EU, kan påvirke handlen mellem medlemsstaterne (63).

(139)

I perioden 1995-2008 havde handelen med landbrugsprodukter i EU et betydeligt omfang. I 2004 blev landbrugsprodukter i EU til værdi af mellem 183 mia. EUR (import) og 187 mia. EUR (eksport) handlet mellem medlemsstaterne. Dette svarede til omkring 57 % af den samlede landbrugsproduktion på 324 mia. EUR (64).

(140)

I lyset af den betydelige handel med landbrugsprodukter mellem EU-landene i den omhandlede periode kan det derfor antages, at de foranstaltninger, der er genstand for denne afgørelse, fordrejer eller truer konkurrencen og påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Dette bekræftes endvidere af AMA's egne udsagn i dets årsberetninger for den omhandlede periode (se betragtning 84-90), som viser AMA's forståelse af, at markedsføringsaktiviteterne kunne bidrage til at fremme den indenlandske produktion over for konkurrerende producenter fra andre medlemsstater.

(141)

I lyset af ovenstående er betingelserne i artikel 107, stk. 1, i TEUF opfyldt. Det kan derfor konkluderes, at de foranstaltninger, der er genstand for denne afgørelse, udgør statsstøtte som omhandlet i nævnte artikel.

(142)

De ikke-anmeldte AMA-markedsføringsforanstaltninger under støtteordning NN 34/2000 og AMA-foranstaltningerne i Kommissionens annullerede beslutning NN 34A/2000 var genstand for åbningsafgørelsen fra 2012.

(143)

Eftersom AMA-loven og dens gennemførelsesbestemmelser er blevet ændret flere gange, der er taget mange processuelle skridt, og støtten består af adskillige foranstaltninger med forskellig varighed, skal den præcise start- og slutdato for gennemførelsen af foranstaltningerne og dermed den tidsmæssige virkning af afgørelsen fastslås.

(144)

I henhold til oplysninger fremlagt af de østrigske myndigheder blev markedsføringsforanstaltningerne indført i 1994, dvs. inden den 1. januar 1995, hvor Østrig tiltrådte Den Europæiske Union. De østrigske myndigheder havde imidlertid ikke anmeldt AMA-foranstaltningerne til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 143 eller 144 i akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs tiltrædelse (se betragtning 34), og de kan derfor ikke anses for eksisterende støtte. Disse foranstaltninger bør derfor anses for ny støtte, der ikke blev anmeldt fra og med tiltrædelsesdatoen 1. januar 1995, som derfor bør anses for startdato for ydelsen af støtte.

(145)

Som beskrevet i betragtning 36 hævder de østrigske myndigheder, at de ved brev af 23. juni 1997 indgav en udfyldt anmeldelsesformular vedrørende AMA-markedsføringsforanstaltningerne, som Kommissionen ikke reagerede på inden for den fastsatte frist på to måneder (65). Dette var efter deres opfattelse en gyldig anmeldelse. De mener, at støtten bør anses for godkendt efter udløbet af fristen på to måneder og følgelig bør betragtes som eksisterende støtte. Den samme argumentation anvendes i en juridisk udtalelse, som var vedlagt indgivelsen af oplysninger af 25. februar 2015.

(146)

Kommissionen er ikke enig i dette argument. Eftersom foranstaltningerne blev gennemført allerede inden 1997, kan ovennævnte brev ikke anses for en gyldig anmeldelse af foranstaltningerne i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, i TEUF, og støtten kan derfor ikke betragtes som eksisterende støtte. I henhold til Lorenz-dommen betragtes støtte kun som eksisterende støtte, hvis den endnu ikke var blevet gennemført, da foranstaltningen blev anmeldt til Kommissionen. Hvis støtten ikke allerede var blevet gennemført, kunne den kun betragtes som eksisterende støtte, hvis medlemsstaten efter en frist på to måneder havde givet Kommissionen forudgående meddelelse. De østrigske myndigheder har imidlertid gennemført foranstaltningen inden formel anmeldelse og har ikke givet Kommissionen en forudgående meddelelse. Ovennævnte brev af 23. juni 1997 omdanner derfor ikke den omhandlede foranstaltning til eksisterende støtte som omhandlet i artikel 108, stk. 1, i TEUF.

(147)

I lyset af ovennævnte oplysninger og betragtninger konkluderer Kommissionen med hensyn til afgørelsens tidsmæssige virkning, at startdatoen for alle AMA-markedsføringsforanstaltninger er den 1. januar 1995 (se betragtning 34 og 144).

(148)

Med hensyn til slutdatoen for gennemførelse bekræftede de østrigske myndigheder ved brev af 14. september 2012, at de foranstaltninger, der er anmeldt som støtteordning N 239/2004 vedrører en del af de AMA-foranstaltninger, der er undersøgt i sag NN 34/2000 (efter en betydelig ændring af foranstaltningerne for at overholde de gældende regler (se betragtning 39)).

(149)

I samme brev bekræftede de østrigske myndigheder, at AMA Marketing i perioden efter 2002 ikke gennemførte andre støtteforanstaltninger end de foranstaltninger, der er omfattet af NN 34A/2000 og N 239/2004 (og deres efterfølgende forlængelser (66)).

(150)

Af de oplysninger, der er fremlagt af de østrigske myndigheder, fremgår det, at den godkendte støtteordning N 570/1998 ikke vedrører de AMA-markedsføringsforanstaltninger, der er genstand for denne afgørelse.

(151)

For AMA's økomærke og kvalitetsmærke var slutdatoen for ydelse af støtte den 31. december 2008, dog ikke for reklameforanstaltninger vedrørende økomærket, som sluttede den 31. december 2006 (se betragtning 15 og 19).

(152)

De øvrige AMA-markedsføringsforanstaltninger var gældende indtil den 20. oktober 2004, den dato, hvor den anmeldte foranstaltning N 239/2004 blev godkendt (se kapitel 1.4 og betragtning 39). Denne afgørelse vedrører følgelig perioden 1. januar 1995 til 31. december 2008 for alle foranstaltninger med undtagelse af reklameforanstaltningerne vedrørende økomærket, hvor den relevante periode er 1. januar 1995 til 31. december 2006, og de øvrige markedsføringsforanstaltninger, hvor den relevante periode er 1. januar 1995 til 20. oktober 2004.

(153)

I henhold til artikel 108, stk. 3, i TEUF skal Kommissionen underrettes om enhver påtænkt indførelse eller ændring af støtteforanstaltninger. I henhold til artikel 1, litra f), i forordning (EF) nr. 659/1999 er ny støtte, der er gennemført i strid med artikel 108, stk. 3, i TEUF, ulovlig. Forpligtelsen til at anmelde statsstøtte fremgår af denne forordnings artikel 2.

(154)

Østrig underrettede ikke Kommissionen i overensstemmelse med artikel 108, stk. 3, i TEUF om bestemmelserne vedrørende indførelse af foranstaltningerne og afgiften til finansiering heraf, inden de blev gennemført.

(155)

Som det fremgår af kapitel 6 ovenfor, udgør de foranstaltninger, som Østrig har gennemført, statsstøtte. Som anført i betragtning 34 blev markedsføringsforanstaltningerne indført i 1994, dvs. inden den 1. januar 1995, hvor Østrig tiltrådte Den Europæiske Union. De østrigske myndigheder har imidlertid aldrig anmeldt AMA-foranstaltningerne til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 143 eller 144 i akten vedrørende vilkårene for Republikken Østrigs tiltrædelse. Støtten udgjorde derfor ny støtte på tiltrædelsestidspunktet, og de østrigske myndigheder burde have anmeldt den. Eftersom der ikke er sket korrekt anmeldelse, er støtten ulovlig i henhold til de relevante bestemmelser i TEUF (se i denne forbindelse også betragtning 144).

(156)

Som beskrevet i betragtning 9, 36 og 148 kan hverken brev af 23. juni 1997 eller brev af 19. december 2002 anses for en gyldig anmeldelse af denne nye støtte.

(157)

Retten annullerede Kommissionens beslutning NN 34A/2000 med den begrundelse, at der forelå en modsætning i AMA-loven fra 1992. I lovens § 21a vedrørende formålet med bidraget henvistes der til nationale produkter. Der henvistes mere præcist i stk. 1 til målet om at »fremme og garantere salget af nationale landbrugs- og skovbrugsprodukter samt deres afledte produkter« (67). I stk. 2 henvistes der til »fremme af andre markedsføringsforanstaltninger (navnlig dækning af omkostninger til tjenesteydelser og personale i forbindelse dermed)«.

(158)

Retten fastslog, at begrænsningen til nationale produkter i § 21a, stk. 1, i AMA-loven fra 1992 rejste tvivl om foreneligheden af den pågældende støtte og burde have fået Kommissionen til at indlede en formel undersøgelsesprocedure (68).

(159)

Spørgsmålet om produktets nationale oprindelse er derfor et element, der kræver en detaljeret analyse.

(160)

Klagerne gjorde gældende, at mærkerne og de støttede foranstaltninger kun var tilgængelige for østrigske producenter. De hævdede i denne henseende, at kun østrigske produkter i henhold til § 21a, stk. 1, i AMA-loven fra 1992 begunstiges af de støttede reklameforanstaltninger.

(161)

De østrigske myndigheder har i denne forbindelse ved brev af 19. december 2002 præciseret, at AMA-kvalitetsmærket og AMA-økomærket kunne anvendes på alle produkter uanset deres oprindelse. Ved brev af 5. marts 2004 fremsendte de østrigske myndigheder de nye interne regler, der var udstedt af AMA Marketing og godkendt af det østrigske ministerium for landbrug, skovbrug, miljøbeskyttelse og hydrologiske ressourcer (BMLFUW), der regulerer tildelingen af disse mærker. I henhold til disse regler kunne mærkerne tildeles alle produkter, både østrigske og fra andre medlemsstater, der opfylder kvalitetskravene. De østrigske myndigheder bekræftede videre, at de ville tilpasse AMA-loven fra 1992, som blev ændret med virkning fra juli 2007. Siden denne dato indeholdt AMA-lovens § 21a, stk. 1, ikke længere en henvisning »nationale« produkter (69).

(162)

Mens perioden efter den 30. juni 2007 ikke giver anledning til særlige problemer med hensyn til produkternes oprindelse og de parter, der begunstiges af disse mærker eller foranstaltninger, er der behov for en mere detaljeret analyse for perioden inden denne dato. Som følge af de særlige forhold, der gør sig gældende for de forskellige foranstaltninger under denne ordning, og den varierende betydning af henvisningen til national oprindelse, skal der foretages en særskilt analyse for hver foranstaltning.

(163)

Med hensyn til kvalitetsmærket indeholdt reglerne for gennemførelsen af AMA-loven (Regulativ zur Verwendung des AMA-Gütesiegels für Lebensmittel) pr. januar 2000 ingen henvisning til nationale produkter, men omfattede alle produkter, uanset oprindelse. I § 2.3 om oprindelsesangivelse henvises der udtrykkeligt til en region (f.eks. Tyrol eller Bayern) eller et land (f.eks. Østrig eller Frankrig) som oprindelsen for produktet, hvilket viser, at enhver region eller ethvert land kunne angives som produktets oprindelse. Påstanden om, at kvalitetsmærket kun var tilgængeligt for nationale (dvs. østrigske) produkter, må derfor afvises for perioden efter denne dato.

(164)

Alle bestemmelser vedrørende produktets oprindelse indeholder desuden følgende definition of »indenlandsk/national« (heimisch): »I disse retningslinjer henviser udtrykket »indenlandsk/national« til den region, der er anført som produktets oprindelse« (»Wird in diesen Richtlinien der Begriff »heimisch« verwendet, ist darunter die im Herkunftsanteil des Zeichens angeführte Region zu verstehen«) (70). Dette viser igen, at henvisningen til »nationale produkter« i gennemførelsesretsakterne ikke kun henviser til østrigske produkter, men at enhver region kunne angives som oprindelse.

(165)

Et økomærke henviser i sagens natur primært til de særlige kvalitetskrav til et produkt. På de forskellige mærker under denne ordning var henvisningen til »BIO« det primære budskab, og det kunne anvendes af alle produkter, uanset oprindelse. Sidstnævnte kunne kun nævnes som et underordnet budskab.

(166)

Med hensyn til støtten til kvalitetsprodukter blev denne ydet til udvikling af kvalitetssikringssystemer, kvalitetskontroller og kontroller vedrørende økologiske produkter (betragtning 98). Sådanne foranstaltninger er heller ikke begrænset til produkter af en bestemt national oprindelse.

(167)

Støtte til generiske reklamekampagner giver ikke anledning til spørgsmål med hensyn til disse produkters oprindelse, da kampagnerne vedrørte eller henviste til et produkt på en fuldstændig generel måde og ikke på nogen måde henviste til oprindelse.

(168)

Ifølge artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF kan støtte til fremme af udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner betragtes som forenelig med det indre marked, når den ikke ændrer samhandelsvilkårene på en måde, der strider mod den fælles interesse.

(169)

Ifølge Kommissionens meddelelse om fastlæggelse af reglerne for vurdering af ulovlig statsstøtte (71) skal ulovlig støtte som omhandlet i artikel 1, litra f), i forordning (EF) nr. 659/1999 vurderes efter de gældende regler på det tidspunkt, hvor støtten blev ydet.

(170)

Mellem den 1. januar 2000 og den 31. december 2006 var rammebestemmelserne 2000-2006 gældende. Med virkning fra den 1. januar 2007 var EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til landbrug og skovbrug for 2007-2013 (72) (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne 2007-2013«) gældende ifølge deres punkt 194.

(171)

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at medlemsstaterne i henhold til punkt 196 i rammebestemmelserne 2007-2013 havde en overgangsperiode indtil den 31. december 2007 til at bringe eksisterende støtteordninger i overensstemmelse med rammebestemmelserne. Definitionen af eksisterende støtte er gengivet i artikel 1, litra b), i forordning (EF) nr. 659/1999. I henhold til artikel 1, litra b), nr. ii), som gælder i den foreliggende sag, forstås ved »eksisterende støtte« godkendt støtte, dvs. støtteordninger og individuel støtte, som er godkendt af Kommissionen eller Rådet.

(172)

Støtteordning NN 34A/2000 blev godkendt af Kommissionen den 30. juni 2004. I september 2004 indbragte klagerne imidlertid beslutningen for Retten i Første Instans (nu Retten), som annullerede Kommissionens beslutning ved dom af 18. november 2009. Denne dom blev appelleret af Østrig. Domstolen afviste appellen og stadfæstede i sin dom af 27. oktober 2011 Rettens afgørelse.

(173)

De østrigske myndigheder har gjort gældende, at den omhandlede ordning udgjorde eksisterende støtte og først skulle vurderes efter de nye rammebestemmelser 2007-2013 efter den 1. januar 2008. I sin skrivelse af 14. september 2012 påberåber Østrig sig også princippet om berettiget forventning og påpeger, at Kommissionens beslutning først blev annulleret i 2011.

(174)

Vedrørende berettiget forventning følger det af retspraksis (73), »at når der er anlagt et annullationssøgsmål, kan en støttemodtager ikke have en sådan vished, så længe Fællesskabets retsinstanser ikke har truffet endelig afgørelse«. Princippet vedrørende berettiget forventning kan derfor ikke påberåbes i denne sag.

(175)

Støtteordning NN 34A/2000 kunne derfor ikke anses for eksisterende støtte på grundlag af Kommissionens beslutning af 30. juni 2004, og overgangsperioden i punkt 196 i rammebestemmelserne 2007-2013 finder derfor ikke anvendelse. Støtteordningen burde have været bragt i overensstemmelse med rammebestemmelserne 2007-2013 fra den 1. januar 2007.

(176)

Med hensyn til reklameforanstaltninger skal foreneligheden af støtten ydet i perioden 1. januar 1995 til 31. december 2001 vurderes i lyset af Kommissionens meddelelse vedrørende statslig medvirken ved salgsfremmende foranstaltninger for landbrugsprodukter og fiskerivarer (74) (i det følgende benævnt »1986-meddelelsen«) og rammeordningen for statsstøtte til reklame for landbrugsprodukter og visse varer, der ikke henhører under EØF-Traktatens bilag II, men ikke fiskerivarer (75) (i det følgende benævnt »rammeordningen for reklame 1987«).

(177)

Støtte ydet fra den 1. januar 2002 skal vurderes i lyset af EF-rammebestemmelserne for statsstøtte til reklame for produkter opført i EF-traktatens bilag I og visse produkter uden for bilag I (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne for reklame 2001«) (76).

(178)

Ved vurderingen af statsstøtte til reklamer for landbrugsprodukter ydet efter den 1. januar 2007 anvender Kommissionen afsnit VI.D i rammebestemmelserne 2007-2013.

(179)

Rammeordningen for reklame 1987 gælder for reklame defineret som aktiviteter baseret på medierne (f.eks. den skrevne presse, radio, tv og plakater), som har til formål at få forbrugerne til at købe det pågældende produkt. Den omfatter ikke salgsfremme i videre forstand såsom oplysninger om videnskabelig viden, organisering af messer og udstillinger, deltagelse i sådanne og lignede public relations, herunder stikprøver og markedsundersøgelser (77).

(180)

Anvendelsesområdet for rammebestemmelserne for reklame 2001 er i princippet det samme som for rammeordningen for reklame 1987 beskrevet ovenfor, men med enkelte forskelle. Den første væsentlige ændring vedrører det forhold, at økonomiske aktører var tilføjet som potentielle målgrupper for reklame (78). Den anden ændring vedrører det forhold, at definitionen af reklame blev udvidet til at omfatte reklameaktiviteter (herunder uddeling af materialer med samme formål) rettet mod forbrugerne på salgsstedet (79).

(181)

Anvendelsesområdet for afsnit IV.D i rammebestemmelserne 2007-2013 er identisk med anvendelsesområdet for rammebestemmelserne for reklame 2001 (80).

(182)

Både rammeordningen for reklame 1987 og rammebestemmelserne for reklame 2001 gælder for reklameaktiviteter, men ikke for salgsfremmende aktiviteter. Støtte til sidstnævnte kategori klassificeres som teknisk støtte, der er underlagt specifikke regler.

(183)

I den foreliggende sag blev støtte ydet til reklamekampagner, der benyttede forskellige medier og andre metoder til at skabe opmærksomhed. Reklamekampagnerne vedrørte

(184)

På baggrund af oplysningerne fra de østrigske myndigheder kan det konkluderes, at foranstaltningerne havde til formål at få forbrugerne til at købe det pågældende produkt (se betragtning 75 og 94). Ovennævnte foranstaltninger er derfor omfattet af anvendelsesområdet for reklame og skal analyseres i lyset af de gældende regler.

(185)

Foreneligheden af støtten ydet inden den 1. januar 2002 skal vurderes i lyset af 1986-meddelelsen og rammeordningen for reklame 1987 (betragtning 176).

(186)

I henhold til punkt 2.2 i rammeordningen for reklame 1987 er støtte til reklame for bestemte virksomheder ikke tilladt.

(187)

I henhold til punkt 3 skal reklamen vedrøre mindst én af følgende kategorier (positive kriterier):

(188)

Endelig må støtte, der ydes inden for ovennævnte ramme, i henhold til punkt 4 i rammeordningen for reklame 1987 ikke overstige det beløb, som erhvervet selv anvender til en given reklamekampagne. Det betyder, at en maksimal støtteintensitet på 100 % kun tillades, hvis erhvervet afholder mindst 50 % af omkostningerne, hvad enten det er i form af frivillige bidrag eller i form af opkrævning af skattelignende afgifter eller tvungne bidrag. En maksimal støtteintensitet på 100 % er derfor tilladt.

(189)

I både punkt 2 i 1986-meddelelsen og punkt 2.1. i rammeordningen for reklame 1987 (81) understreges det, at støtte til reklame ikke kan anses for forenelig med det indre marked, hvis det salgsfremmende materiale er strid med EØF-Traktatens artikel 30 (nu artikel 34 i TEUF).

(190)

I henhold til punkt 2.1 i 1986-meddelelsen er generelle salgsfremmende kampagner, hvor der ikke er nogen speciel henvisning til produktets nationale oprindelse, eksportfremmende kampagner, som tilrettelægges i andre medlemsstater, og kampagner på hjemmemarkedet, der reklamerer for særlige produktkvaliteter eller sorter, hvor der ikke er nogen speciel henvisning til produktets nationale oprindelse på anden måde, end hvad der fremgår af henvisninger til de pågældende kvaliteter eller sorter eller til den normale beskrivelse af produktet, ikke i strid med artikel 34 i TEUF.

(191)

Derimod er følgende kampagner i henhold til punkt 2.2 i 1986-meddelelsen klart i strid med EØF-Traktatens artikel 30 (nu artikel 34 i TEUF): salgsfremmende kampagner, hvor forbrugerne tilrådes at købe indenlandske produkter, simpelthen fordi de er af national oprindelse, eller salgsfremmende kampagner, der går ud på at få forbrugerne til at lade være med at købe produkter fra andre medlemsstater, eller som forklejner sådanne produkter i forbrugernes øjne (negativ reklame).

(192)

I punkt 2.3 i 1986-meddelelsen anføres det endvidere, at der kan rejses indvendinger mod salgsfremmende kampagner på en medlemsstats hjemmemarked på grund af henvisninger til produkternes nationale oprindelse på grundlag af EØF-Traktatens artikel 30 (nu artikel 34 i TEUF), hvis ikke visse begrænsninger iagttages.

(193)

I henhold til punkt 2.3.1 i 1986-meddelelsen er salgsfremmende kampagner, som fremhæver sort eller kvalitet af produkter produceret i en medlemsstat, i praksis ikke begrænset til nationale eller regionale specialiteter, og i mange tilfælde fremhæves de særlige kvaliteter ved produkter produceret i en medlemsstat og deres nationale oprindelse, skønt de samme produkter og kvaliteter produceres andetsteds. Hvis der lægges urimelig vægt på, at det produkt, kampagnen drejer sig om, er af national oprindelse, kan der være tale om overtrædelse af EØF-Traktatens artikel 30 (nu artikel 34 i TEUF).

(194)

I 1986-meddelelsen opfordrede Kommissionen derfor medlemsstaterne til at sikre, at navnlig følgende retningslinjer blev fulgt omhyggeligt:

(195)

I en juridisk udtalelse, som var vedføjet indgivelsen af oplysninger af 25. februar 2015 hævder de østrigske myndigheder, at overtrædelsen af EØF-Traktatens artikel 30 (nu artikel 34 i TEUF) skal vurderes i et »historisk perspektiv«, og at Domstolen i perioden 1995-2002 ikke traf afgørelser, hvorefter et mærkes tekst og grafiske budskab var i strid med EØF-Traktatens artikel 30. Dette argument er efter Kommissionens opfattelse ikke relevant. Som det påvises ovenfor, indeholdt både 1986-meddelelsen (82) og rammeordningen for reklame 1987 udtrykkelige og detaljerede retningslinjer for medlemsstaterne for den måde, hvorpå de skulle udforme deres foranstaltninger, for at undgå overtrædelse af EØF-Traktatens artikel 30.

(196)

På grundlag af de oplysninger, der er forelagt Kommissionen for perioden inden 2002, var det på tidspunktet for åbningsafgørelsen ikke muligt at vurdere foreneligheden af reklameforanstaltningerne med ovennævnte regler. De østrigske myndigheder blev derfor opfordret til at fremlægge de nødvendige oplysninger vedrørende ovennævnte betingelser.

(197)

De østrigske myndigheders svar af 14. september 2012 indeholdt ikke tilstrækkelige oplysninger, som kunne lægges til grund for en forenelighedsvurdering (de østrigske myndigheder henviste blot til årsberetningerne for 1995-2001). En yderligere anmodning om oplysninger vedrørende disse punkter blev derfor fremsendt den 19. februar 2014, og Østrig svarede den 5. maj 2014.

(198)

I sidstnævnte anførte de østrigske myndigheder, at reklamekampagnerne vedrørte landbrugsprodukter, der er overskud af, og/eller reklame for produkter af høj kvalitet. De positive kriterier fastsat i punkt 3 i rammeordningen for reklame 1987 var derfor opfyldt.

(199)

Ifølge de østrigske myndigheders oplysninger henvistes der i reklamerne ikke til bestemte virksomheder.

(200)

Med hensyn til den maksimale støtteintensitet udgjorde afgifterne fra sektoren mere end 50 % af støtten (se også betragtning 43 og 56). Kriteriet i punkt 4 i rammeordningen for reklame 1987 vedrørende støtteintensitet er derfor opfyldt.

(201)

I åbningsafgørelsen udtrykte Kommissionen tvivl med hensyn til en mulig overtrædelse af EØF-Traktatens artikel 30 (nu artikel 34 i TEUF). Efter Kommissionens foreløbige vurdering syntes henvisningen til national oprindelse i kvalitetsmærket ikke at være underordnet (se betragtning 65). Kommissionen bemærkede endvidere, at henvisningen til produktets oprindelse i mange reklamematerialer ikke var begrænset til kvalitetsmærket, men også forekom andre steder i reklamen (se betragtning 83).

(202)

I åbningsafgørelsen blev de østrigske myndigheder derfor anmodet om at beskrive kvalitetsmærkets og økomærkets udseende i perioden 1995-2001 og at indgive repræsentative eksempler på salgsfremmende materiale, hvori mærkerne var anvendt.

(203)

Den 14. september 2012 svarede de østrigske myndigheder, at årsberetningerne vedrørende statsstøtte ydet i årene 1995-2004 allerede indeholdt disse oplysninger. Ved brev af 19. februar 2014 svarede Kommissionen, at disse oplysninger ikke var tilstrækkelige til en forenelighedsvurdering, og anmodede om en detaljeret redegørelse (dvs. anmeldelsesskemaer) på grundlag af de regler, der var gældende på tidspunktet for foranstaltningen. Denne vurdering blev fremlagt i svar af 5. maj 2014.

(204)

De specifikke forenelighedskriterier for de forskellige typer reklame analyseres i det følgende.

(205)

Med hensyn til henvisningen til bestemte virksomheder i visse reklamekampagner (betragtning 90) bemærker Kommissionen, at støtte til reklamer vedrørende bestemte virksomheder i henhold til punkt 2.2 i rammeordningen for reklame 1987 ikke er tilladt.

(206)

I deres skrivelse af 14. september 2012 anførte de østrigske myndigheder, at de nævnte virksomheder havde bidraget til nogle af kampagnens omkostninger (Druck und Werbeeinschaltung). Kampagner, hvor der henvises til bestemte virksomheder, kan imidlertid ikke godkendes efter statsstøttereglerne (punkt 2.2 i rammeordningen for reklame 1987). Det forhold, at virksomhederne delvist bidrog til kampagnens omkostninger, ændrer ikke denne vurdering.

(207)

Ifølge de foreliggende oplysninger henvistes der i nogle af de generiske reklamekampagner udtrykkeligt til produktets oprindelse (dvs. Østrig) (se eksemplerne i betragtning 84 og 90).

(208)

Foranstaltningerne var derfor ikke i overensstemmelse med punkt 2.1 (83) og 2.2 i rammeordningen for reklame 1987 og var i strid med EØF-Traktatens artikel 30 (nu artikel 34 i TEUF). Det er derfor Kommissionens opfattelse, at støtten til reklameforanstaltninger i perioden 1. januar 1995 til 31. december 1999, hvor der henvises til produkters oprindelse eller til bestemte virksomheder, er uforenelig med det indre marked (84).

(209)

Med hensyn til perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001 henvistes der i reklamekampagnerne kun til de særlige produktkvaliteter eller sorter uden speciel henvisning til produktets nationale oprindelse.

(210)

For denne sidstnævnte periode var kampagnerne ikke i strid med EØF-Traktatens artikel 30 og var således i overensstemmelse med rammeordningen for reklame 1987. Kommissionen anser dem følgelig for at være forenelige med det indre marked.

(211)

I deres svar af 14. september 2012 anførte de østrigske myndigheder, at de samme mærker som de mærker, der var godkendt i Kommissionens beslutning i sag N 589/2008, blev anvendt for kvalitetsmærket. De østrigske myndigheder konkluderede derfor, at henvisningen til den nationale oprindelse var af underordnet betydning.

(212)

Kommissionen er ikke enig i de østrigske myndigheders bemærkninger. Som det fremgår af ovenstående (betragtning 65) blev der anvendt et andet logo for kvalitetsmærket i perioden 1995-1999. I dette logo er henvisningen til oprindelsen ikke underordnet i forhold til logoets kvalitetsbudskab. Både det visuelle budskab (det østrigske flag) og den anvendte tekst angiver Østrig som hovedbudskab.

(213)

Punkt 2.3.1 i 1986-meddelelsen, hvorefter henvisninger til national oprindelse burde komme i anden række i forhold til det budskab, kampagnen giver forbrugerne, og ikke være hovedårsagen til, at man tilråder forbrugerne at købe produktet, var derfor ikke overholdt. Kommissionen anser derfor støtten vedrørende kvalitetsmærket i perioden 1. januar 1995 til 31. december 1999 for uforenelig med det indre marked.

(214)

Med hensyn til perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001 finder Kommissionen, at de nye logoer, som var de samme som de logoer, der blev vurderet i Kommissionens beslutning i sag N 589/2008, er i overensstemmelse med betingelserne i rammeordningen for reklame 1987, og anser derfor den tilknyttede støtte for forenelig med det indre marked.

(215)

I reklameforanstaltningerne vedrørende økomærket, som vises ovenfor i betragtning 65, blev de samme logoer anvendt som i perioden efter 2002.

(216)

Da reklamer af denne type fremhæver sort eller kvalitet af produkter produceret i en medlemsstat, er de omfattet af 2.3.1 i 1986-meddelelsen, ifølge hvilken der ikke må lægges for stor vægt på produktets nationale oprindelse.

(217)

På en af de to udgaver af logoet blev der ikke henvist til produkternes oprindelse. På den anden blev produktets oprindelse angivet som et underordnet budskab. Førstnævnte gav ikke anledning til problemer med hensyn til mulig overtrædelse af EØF-Traktatens artikel 30 (nu artikel 34 i TEUF). Med hensyn til sidstnævnte var betingelser i punkt 2.3.1 i 1986-meddelelsen opfyldt, fordi:

(218)

Støtten til reklame vedrørende økomærket for perioden 1. januar 1995 til 31. december 2001 var derfor i overensstemmelse med betingelserne i 1986-meddelelsen. Kommissionen anser derfor denne støtte for forenelig med det indre marked.

(219)

De reklamekampagner, der blev gennemført uden for Østrig, omfattede ikke nogen speciel henvisning til produktets nationale oprindelse på anden måde, end hvad der fremgår af henvisninger til de pågældende kvaliteter eller sorter eller til den normale beskrivelse af produktet. Disse kampagner var derfor i overensstemmelse med punkt 2.1 i 1986-meddelelsen og overtrådte ikke EØF-Traktatens artikel 30 (nu artikel 34 i TEUF).

(220)

Støtten til reklame uden for Østrig for perioden 1. januar 1995 til 31. december 2001 var derfor i overensstemmelse med betingelserne i 1986-meddelelsen. Kommissionen anser derfor denne støtte for forenelig med det indre marked.

(221)

For perioden 1. januar 2002 til 31. december 2006 skulle støtte til reklameaktiviteter overholde betingelserne i rammebestemmelserne 2000-2006. I henhold til punkt 18 i rammebestemmelserne 2000-2006 skulle støtte til salgsfremmende foranstaltninger og reklame for landbrugsprodukter vurderes efter rammeordningen for reklame 1987.

(222)

Fra og med den 1. januar 2002 fandt rammebestemmelserne for reklame 2001 anvendelse og trådte i stedet for 1986-meddelelsen og rammeordningen for reklame 1987 (punkt 69 og 75 i rammebestemmelserne for reklame 2001). Kommissionen vil følgelig basere vurderingen for perioden 1. januar 2002 til 31. december 2006 på rammebestemmelserne for reklame 2001.

(223)

I henhold til punkt 12 i rammebestemmelserne for reklame 2001 bør støtte til reklame for landbrugsprodukter og andre produkter — for at være forenelig med det indre marked — ikke ændre handelsvilkårene i et omfang, der strider mod den fælles interesse (negative kriterier), og den bør fremme udviklingen af visse erhvervsgrene eller økonomiske regioner (positive kriterier).

(224)

I henhold til punkt 18 i rammebestemmelserne for reklame 2001 måtte der ikke ydes støtte til reklamekampagner, der var i strid med artikel 28 i EF (nu artikel 34 i TEUF), der forbyder kvantitative indførselsrestriktioner og tilsvarende foranstaltninger med tilsvarende virkning mellem medlemsstaterne.

(225)

Støtte måtte ikke ydes til reklamer, der direkte vedrørte produkter fra en eller flere bestemte virksomheder. Hvis offentligt finansieret reklame var overdraget private virksomheder, skulle disse virksomheder være valgt på grundlag af markedsprincipper (punkt 29 og 30 i rammebestemmelserne for reklame 2001).

(226)

Kampagner måtte endvidere ikke være i strid med den afledte fællesskabslovgivning og skulle navnlig være i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 2000/13/EF (punkt 25-28 i rammebestemmelserne for reklame 2001).

(227)

I henhold til punkt 31 og 32 i rammebestemmelserne for reklame 2001 skulle reklamer — for at opfylde betingelserne for fravigelsen i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), i EF (nu artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF) — vedrøre landbrugsprodukter og andre produkter, der er overskud af, eller underudnyttede arter, nye produkter eller erstatningsprodukter, der endnu ikke er overskud af, højkvalitetsprodukter, udvikling af visse regioner eller udvikling af små og mellemstore virksomheder (SMV).

(228)

Kapitel 4 i rammebestemmelserne for reklame 2001 omhandlede anvendelsen af ovennævnte positive kriterier på særlige former for reklameaktiviteter, dvs. på støtte til reklame, hvor oprindelsen er en del af budskabet (afsnit 4.1) og støtte til reklame vedrørende kvalitetsprodukter (afsnit 4.2).

(229)

I henhold til punkt 23 i rammebestemmelserne for reklame 2001 kunne der gives oplysning om producentlandet enten ved hjælp af ord eller symboler, forudsat at der blev opretholdt en fornuftig balance mellem på den ene side omtalen af produktets kvalitet og sort og på den anden side henvisningerne til dets nationale oprindelse. Henvisningerne til den nationale oprindelse skulle have sekundær betydning i forhold til det hovedbudskab, som kampagnen skulle formidle til forbrugerne, og de måtte ikke fremstå som den vigtigste grund til, at forbrugerne blev anbefalet at købe produktet. Reklamer, hvori produktets (regionale) oprindelse var anført som en sekundær oplysning, ansås ikke for en overtrædelse af artikel 28 i EF (nu artikel 34 i TEUF). Når Kommissionen skulle afgøre, om oprindelsen var en sekundær oplysning, ville den tage udgangspunkt i, hvor stor en del af den samlede tekst og/eller symbolerne (inkl. billeder og generel præsentation) der refererer til produktets oprindelse, og i, hvor stor en del af teksten og/eller symbolerne der refererer til udsalgsstedet (dvs. den del af reklamen, som ikke fokuserer på oprindelsen) (punkt 40 og 41 i rammebestemmelserne for reklame 2001).

(230)

Når støtte blev ydet til produkter, der opfyldte særlige kvalitetskrav, skulle den være tilgængelig for alle produkter, der var produceret i Fællesskab, uanset deres oprindelse. Medlemsstaterne skulle også anerkende resultaterne af tilsvarende kontroller udført i andre medlemsstater (punkt 49 i rammebestemmelserne for reklame 2001).

(231)

I henhold til punkt 55 i rammebestemmelserne for reklame 2001 var det kun tilladt at yde støtte, hvis produkterne, der var forsynet med en angivelse, som henviste til økologisk produktion, opfyldte kravene i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91. Alle, der producerer og forarbejder økologiske landbrugsprodukter, skulle være undergivet den kontrolordning, der var fastlagt i forordningen.

(232)

Når ovennævnte bestemmelser anvendes på reklameforanstaltningerne vedrørende kvalitets- og økomærket i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2006, kommer Kommissionen til følgende konklusioner:

(233)

Kvalitetsmærket og den ene af de to udgaver af økomærket (se betragtning 64) indeholdt en henvisning til produktets oprindelse, men dette budskab kan anses for sekundært i forhold til hovedbudskabet vedrørende produktets (økologiske) kvalitet. Henvisningen til produktets oprindelse havde en underordnet position både i det grafiske budskab (baggrunden) og i logoets tekst.

(234)

Med hensyn til mærkernes udformning bemærker Kommissionen, at den centrale position på mærkerne var optaget af et felt, hvor teksten »AMA Gütesiegel« eller »BIO« var dominerende, og hvor produktets oprindelse var angivet med betydeligt mindre bogstaver. Sidefelterne fremstod i nationale farver (f.eks. rød og hvid for Østrig) uden yderligere symboler, der identificerede produktionslandet. Det centrale felt var ikke kun visuelt dominerede på mærkaterne, men udgjorde ca. 65 % af mærkets samlede bredde (se betragtning 64). De østrigske myndigheder har yderligere oplyst, at produktkvaliteten var hovedbudskabet i alle reklamer vedrørende begge mærker, og at produktets oprindelse kun var et sekundært budskab, hvis den overhovedet var nævnt (se betragtning 79).

(235)

Ifølge de østrigske myndigheder blev økomærket kun tildelt økologiske produkter, der opfyldte kriterierne i forordning (EØF) nr. 2092/91 (se betragtning 69).

(236)

De østrigske myndigheder har afgivet forsikring om, at bestemmelserne i direktiv 2000/13/EF blev overholdt i forbindelse med de støttede reklameforanstaltninger (se betragtning 68).

(237)

Reklamerne vedrørte ikke produkter fra en eller flere bestemte virksomheder. De østrigske myndigheder har oplyst, at bestemte virksomheder eller produkter ikke blev nævnt i reklamer på salgssteder, og at ejeren af salgsstedet ikke blev begunstiget af støtten (se betragtning 78).

(238)

De østrigske myndigheder har oplyst, at alle reklameaktiviteter finansieret af AMA Marketing blev gennemført af private virksomheder udvalgt ved offentligt udbud (se betragtning 52).

(239)

Ifølge de østrigske myndigheder kunne kvalitetsmærket endvidere anvendes for alle produkter produceret i EU, hvis de opfyldte de særlige krav til anvendelsen af mærket. Disse særlige krav vedrørte produktkvaliteten eller havde alene til formål at sikre den angivne geografiske oprindelse for produktet. De særlige krav kunne under alle omstændigheder opfyldes uanset produktets geografiske oprindelse (se betragtning 161).

(240)

I åbningsafgørelsen påpegede Kommissionen, at den ikke havde fået oplyst, om tilsvarende kontroller udført i andre medlemsstater anerkendes. I deres skrivelse af 14. september 2012 bekræftede de østrigske myndigheder, at sådanne kontroller anerkendes, og fremlagde dokumentation herfor.

(241)

Selv om de østrigske myndigheder bekræftede, at kvalitetsmærket og økomærket fra 2002 var tilgængelige for alle produkter, uanset oprindelse, udtrykte Kommissionen i åbningsafgørelsen tvivl, eftersom henvisningen til nationale produkter i basisretsakten vedrørende foranstaltningerne, AMA-loven, først blev fjernet i 2007 (se betragtning 161).

(242)

I deres skrivelser fremlagde de østrigske myndigheder de nye interne regler, hvorefter mærkerne var tilgængelige for alle produkter, og nye data, der viste, at en række ikke-østrigske produkter faktisk var blevet tildelt mærkerne efter 2001. De bekræftede desuden igen, at reglerne siden 2002 var blevet anvendt på alle produkter, uanset oprindelse.

(243)

I åbningsafgørelsen bemærkede Kommissionen, at det ikke stod klart, om de nye interne AMA-regler havde haft virkning allerede fra den 26. september 2002, eller om der var en overgangsperiode efter den 26. september 2002, hvor støtte stadig blev ydet efter de gamle regler. I deres skrivelse af 14. september 2012 oplyste de østrigske myndigheder, at der ikke fandtes en sådan overgangsperiode.

(244)

I betragtning 175 til åbningsafgørelsen anførte Kommissionen, at den ikke rådede over tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om statsstøttereglerne finder anvendelse på de medfinansierede salgsfremmende foranstaltninger vedrørende økomærket, der er nævnt i betragtning 80. De østrigske myndigheder blev derfor opfordret til at fremlægge flere oplysninger om statsstøttegodkendelse for disse foranstaltninger og om programmeringsperiodens varighed. I deres skrivelse af 14. september 2012 oplyste de østrigske myndigheder, at de salgsfremmende foranstaltninger vedrørende økomærket var en del af de østrigske medfinansierede oplysnings- og salgsfremmeprogram vedrørende økologiske produkter.

(245)

I deres svar af 14. september 2012 anførte de østrigske myndigheder desuden følgende: I perioden 2002-2008 (20. september 2002-15. september 2005) blev der gennemført et medfinansieret oplysnings- og salgsfremmeprogram vedrørende økologiske produkter. Dette program var blevet godkendt ved Kommissionens beslutning K(2002) 3116 af 22. januar 2002 (85). Kommissionen havde ved beslutning K(2007) 3299 af 10. juli 2007 desuden godkendt et andet treårigt program vedrørende økomærket (1. oktober 2007-30. september 2010) (86).

(246)

Af de allerede anførte grunde overholdt støtten til reklameforanstaltninger gennemført i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2006 rammebestemmelserne for reklame 2001 og dermed rammebestemmelserne 2000-2006. Kommissionen anser derfor denne støtte for forenelig med det indre marked.

(247)

Reklamekampagner kunne godkendes, hvis de blev gennemført direkte eller indirekte af en medlemsstat på markedet i en anden medlemsstat eller på en medlemsstats hjemmemarked, hvor der udelukkende blev gjort reklame for produktets art og ikke på nogen måde blev refereret til dets nationale oprindelse (punkt 19, litra a)-b), i rammebestemmelserne for reklame 2001).

(248)

I overensstemmelse med rammebestemmelserne for reklame 2001 så Kommissionen velvilligt på reklamekampagner, der havde til formål at præsentere forbrugerne for landbrugsprodukter og andre produkter fra en bestemt medlemsstat eller region. Det primære fokus for sådanne kampagner kunne være produktets oprindelse, såfremt kampagnen blev gennemført uden for den medlemsstat eller region, hvor landbrugsprodukterne og de andre produkter var produceret. Kampagnerne måtte alene indeholde oplysninger om de pågældende produkters objektive kendetegn og burde ikke indeholde subjektive påstande om produkternes kvalitet (punkt 35-39 i rammebestemmelserne for reklame 2001).

(249)

På grundlag af de oplysninger, der var tilgængelige på tidspunktet for åbningsafgørelsen for perioden 2002-2004 vedrørende generiske reklamekampagner og reklame uden for Østrig (se åbningsafgørelsens afsnit 2.7.1.2 og 2.7.1.3), kunne Kommissionen ikke vurdere foranstaltningernes forenelighed med betingelserne i punkt 19, litra b), samt punkt 29, 30 og 39 i rammebestemmelserne for reklame 2001.

(250)

De østrigske myndigheder blev derfor i åbningsafgørelsen opfordret til at fremlægge de nødvendige oplysninger vedrørende ovennævnte bestemmelser.

(251)

Reklamekampagner uden for medlemsstaten og generiske reklamekampagner inden for medlemsstater skulle opfylde de positive kriterier i rammebestemmelserne for reklame 2001 (se betragtning 227 og 228).

(252)

I henhold til punkt 47 i rammebestemmelserne for reklame 2001 skulle produkter, der var omfattet af reklamekampagner, opfylde standarder eller specifikationer, der hhv. var klart højere og mere specifikke, end dem der var fastsat i den relevante EF-lovgivning eller nationale lovgivning.

(253)

I henhold til punkt 60 i rammebestemmelserne for reklame 2001 måtte andelen af direkte støtte i forbindelse med reklame ikke overstige 50 %, og branchens virksomheder skulle bidrage med mindst 50 % af udgifterne, når den direkte støtte kom fra et offentligt budget. Branchens bidrag kunne også komme fra skattelignende afgifter eller obligatoriske bidrag.

(254)

Med hensyn til generiske reklamekampagner og reklamekampagner uden for Østrig kunne Kommissionen på grundlag af de foreliggende oplysninger på tidspunktet for åbningsafgørelsen for perioden 2002-2004 ikke vurdere foranstaltningernes forenelighed med ovennævnte regler. De østrigske myndigheder blev derfor anmodet om at fremlægge de nødvendige oplysninger vedrørende betingelsen i punkt 32 i rammebestemmelserne for reklame 2001 (betragtning 174 til åbningsafgørelsen).

(255)

I sit svar af 14. september 2012 henviste Østrig til sin skrivelse af 13. december 2002. Denne skrivelse indeholder imidlertid kun konkrete eksempler og det nationale retsgrundlag for foranstaltningerne. Kommissionen anmodede derfor i sin anmodning om oplysninger af 19. februar 2014 de østrigske myndigheder om at udfylde de relevante anmeldelsesformulerer og indgive dem til Kommissionen. I deres svar af 30. april 2014 indgav de østrigske myndigheder de ønskede anmeldelsesformularer. De oplysninger, der var anført i formularerne, udgjorde imidlertid kun en generel beskrivelse af ordningen, som ikke var tilstrækkelig til at danne grundlag for en egentlig vurdering af foranstaltningerne.

(256)

I sin anmodning om oplysninger af 17. december 2014 anmodede Kommissionen om yderligere oplysninger om denne foranstaltning. I sit svar af 25. februar 2015 bekræftede Østrig, at:

(257)

Af de allerede anførte grunde overholdt støtten til reklamekampagner uden for Østrig og generiske reklamekampagner gennemført i perioden 2002-2004 rammebestemmelserne for reklame 2001 og dermed rammebestemmelserne 2000-2006. Kommissionen anser derfor denne støtte for forenelig med det indre marked.

(258)

Ved vurderingen af statsstøtte til reklamer for landbrugsprodukter ydet efter den 1. januar 2007 anvender Kommissionen afsnit VI.D i rammebestemmelserne 2007-2013.

(259)

På tidspunktet for åbningsafgørelsen havde Kommissionen ikke tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om disse foranstaltninger var i overensstemmelse med rammebestemmelserne 2007-2013. Kommissionen udtrykte i denne forbindelse tvivl med hensyn til opfyldelsen af de betingelser, der adskilte sig fra kravene i rammebestemmelserne 2000-2006.

(260)

Kommissionen henledte navnlig de østrigske myndigheders opmærksomhed på de ændringer, der er anført i punkt 153, litra c), anden halvdel af punktummet, punkt 155, andet punktum, og punkt 158 i rammebestemmelserne 2007-2013. De østrigske myndigheder blev derfor anmodet om at fremlægge de nødvendige oplysninger til dokumentation for, at reklameforanstaltningerne vedrørende kvalitet opfyldte ovennævnte betingelser i rammebestemmelserne 2007-2013.

(261)

I henhold til punkt 153 i rammebestemmelserne 2007-2013 ville statsstøtte til reklamekampagner inden for Fællesskabet blive betragtet som forenelig med traktaten, hvis følgende betingelser var opfyldt:

(262)

Ifølge de oplysninger, som de østrigske myndigheder indgav den 30. april 2014, var betingelserne i punkt 153 i rammebestemmelserne 2007-2013 opfyldt.

(263)

Når der var tale om nationale eller regionale kvalitetsmærker, kunne produkternes oprindelse henhold til punkt 155 i rammebestemmelserne 2007-2013 (kun) anføres som et underordnet budskab. Ved vurderingen af, om oprindelsen rent faktisk var et underordnet budskab, skulle Kommissionen tage hensyn til det overordnede omfang af tekst og/eller symboler, herunder billeder og generel præsentation, der henviser til oprindelsen, og omfanget af tekst og/eller symboler, der henviser til reklamens unikke salgsbudskab, dvs. den del af reklamebudskabet, der ikke fokuserede på oprindelsen.

(264)

I deres skrivelse 30. april 2014 bekræftede de østrigske myndigheder, at de mærker, der blev anvendt i 2007, var identiske med de mærker, Kommissionen havde godkendt i sin beslutning fra 2004 (se også betragtning 233). Kommissionen henviser til denne vurdering og finder derfor, at betingelserne i punkt 155 i rammebestemmelserne 2007-2013 er opfyldt.

(265)

I henhold til punkt 156 i rammebestemmelserne 2007-2013 måtte den direkte støttesats ikke overstige 50 %. Hvis sektoren bidrog med mindst 50 % af omkostningerne, uanset hvilken form bidraget måtte have, måtte støtteintensiteten gå op til 100 %. Som det fremgår af ovennævnte (betragtning 200), er denne betingelse opfyldt.

(266)

Ifølge punkt 158 i rammebestemmelserne 2007-2013 skulle reklameaktiviteter med et årligt budget på over 5 mio. EUR anmeldes særskilt. På baggrund af oplysningerne fra de østrigske myndigheder (betragtning 45) kan det konkluderes, at denne betingelse er opfyldt, da det årlige budget, som var tildelt kvalitetsmærket i 2007 og 2008, var lavere end 5 mio. EUR.

(267)

Af de allerede anførte grunde var de reklameforanstaltninger, der blev gennemført i perioden 2007-2008, i overensstemmelse med rammebestemmelserne 2007-2013 og er derfor forenelige med det indre marked.

(268)

Kommissionen bemærker i denne henseende, at reklameforanstaltningerne vedrørende økomærket udløb ved udgangen af 2006, og at de derfor ikke er omfattet af vurderingen efter rammebestemmelserne 2007-2013 (se betragtning 15).

(269)

Bestemmelserne vedrørende generiske reklamekampagner og reklameforanstaltninger i tredjelande er ikke relevante for perioden 2007-2008, da de støtteforanstaltninger, der vedrørte disse aktiviteter, udløb i 2004 med vedtagelsen af støtteordning N 239/2004 (se betragtning 39).

(270)

Specifikke retningslinjer for statsstøtte blev først indført for landbrugssektoren den 1. januar 2000. Foreneligheden af støtte ydet før denne dato skal derfor vurderes på grundlag af traktaten og i lyset af Kommissionens faste praksis på daværende tidspunkt (se betragtning 169 ovenfor).

(271)

Salgsfremme i videre forstand såsom oplysninger om videnskabelig viden, organisering af messer og udstillinger, deltagelse i sådanne og lignede public relations, herunder stikprøver og markedsundersøgelser, var ikke omfattet af rammeordningen for reklame 1987 i henhold til rammeordningens punkt 1.1. Med hensyn til udgifterne til sådanne aktiviteter var det Kommissionens faste praksis at anse støtte på op til 100 % for forenelig med det indre marked i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3, litra c) (nu artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF) (89).

(272)

Ifølge Kommissionens praksis og politik så den desuden velvilligt på bløde støtteforanstaltninger, der havde til formål at yde teknisk bistand i landbrugssektoren. Støtte, der udgjorde op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger til foranstaltninger, der havde til formål at udbrede nye teknikker, blev f.eks. godkendt.

(273)

De AMA-markedsføringsforanstaltninger, der er beskrevet i kapitel 4.3 ovenfor, henhører under disse kategorier.

(274)

Formålet med de omhandlede foranstaltninger var at udbrede generel viden gennem tilrettelæggelse af generelle oplysningsprojekter. De havde til formål at give kunder faktuelle oplysninger og tilskyndede dem ikke til at købe et bestemt produkt.

(275)

Foranstaltningerne var derfor i overensstemmelse med Kommissionen praksis på daværende tidspunkt, og den fandt, at det forfulgte mål var legitimt. Støtteintensiteten på 100 % var også i overensstemmelse med den maksimale støtteintensitet, der på daværende tidspunkt blev anses for forholdsmæssig i lyset af dette mål og de begrænsede negative påvirkninger af konkurrencevilkårene og samhandelen.

(276)

Støtten til salgsfremme i videre forstand i perioden 1995-1999 var i overensstemmelse med Kommissionens faste praksis på daværende tidspunkt, og Kommissionen finder, at disse foranstaltninger derfor var forenelige med det indre marked i henhold til artikel 92, stk. 3, litra c), i EF-traktaten (nu artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF).

(277)

Hvad angår støtte til teknisk bistand og rådgivning ved udarbejdelsen af kvalitetssikringsordninger, udgjorde sådanne tjenesteydelser ifølge Kommissionen en form for »blød støtte«, der forfulgte et mål af fælles interesse og var forholdsmæssig (navnlig eftersom de ikke ændrede konkurrencevilkårene i et væsentligt omfang), og var således forenelig med det indre marked.

(278)

De foranstaltninger, der er beskrevet i kapitel 4.3, kan anses for sådan blød støtte, der ifølge Kommissionens daværende faste praksis blev anses for forenelig med det indre marked.

(279)

Med hensyn til kontrolforanstaltningerne med henblik på at sikre overensstemmelse med sektorledede kvalitets- eller sporbarhedsstandarder godkendte Kommissionen — i overensstemmelse med fremgangsmåden i Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne om husdyrbrug (90) — konsekvent støtte, der beløb sig til 100 % af omkostningerne til obligatoriske kontroller. Dette var igen baseret på idéen om, at sådan støtte forfulgte et mål af fælles interesse og var forholdsmæssig, navnlig i lyset af de begrænsede negative påvirkninger af konkurrencevilkårene og samhandelen af sådan indirekte støtte.

(280)

Med hensyn til disse foranstaltninger blev de østrigske myndigheder anmodet om at forklare, hvorvidt AMA-kontrollerne var obligatoriske eller ej, og hvis sidstnævnte var tilfældet, at angive, om den maksimale støtteintensitet blev overholdt.

(281)

I deres skrivelse af 30. april 2014 svarede de østrigske myndigheder, at de pågældende kontroller var obligatoriske i henhold til AMA-gennemførelsesbestemmelserne, og at den maksimale støtteintensitet blev overholdt.

(282)

Betingelserne for støttens forenelighed er derfor opfyldt.

(283)

Aktiviteter vedrørende udvikling af kvalitetssystemer og kvalitetskontroller var berettiget til støtte i forbindelse med både økomærket og kvalitetsmærket. Dette udgør støtte til fremme af produktion og afsætning af kvalitetsprodukter, der skal vurderes i henhold til punkt 13 i rammebestemmelserne 2000-2006.

(284)

I punkt 13 i rammebestemmelserne 2000-2006 fastsættes betingelserne for at yde støtte til fremme af produktion og afsætning af kvalitetslandbrugsprodukter.

(285)

I henhold til punkt 13.2 i rammebestemmelserne 2000-2006 kunne støtte bl.a. ydes til konsulentbistand, tekniske undersøgelser, gennemførligheds- og designundersøgelser, markedsforskning og indførelse af kvalitetssikringsordninger. For SMV'er kunne omkostningerne ikke overstige 100 000 EUR pr. støttemodtager over en treårig periode eller 50 % af de støtteberettigede omkostninger afhængigt af, hvilket beløb der er størst. For store virksomheder fandt kun den første grænse anvendelse.

(286)

Som anført i punkt 13.3 i rammebestemmelserne 2000-2006 var det Kommissionens opfattelse, at der ikke bør ydes støtte til rutinemæssig kvalitetskontrol, der udføres af producenten. Støtte kunne kun ydes i forbindelse med kontrol, der blev gennemført af eller på vegne af tredjemand, såsom myndighederne eller organer, der optræder på deres vegne, eller uafhængige instanser, som er ansvarlige for overvågningen af mærker. Ifølge punkt 13.4 i rammebestemmelserne 2000-2006 var støtte til kontrol af økologiske produktionsmetoder som led i Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 på op til 100 % af de faktisk påløbne omkostninger tilladt.

(287)

I punkt 13.5 i rammebestemmelserne 2000-2006 var det fastsat, at støtte kunne ydes til en sats på indledningsvis op til 100 % af omkostningerne ved kontrol, der gennemføres af organer, som er ansvarlige for at overvåge anvendelsen af kvalitetsmærker under anerkendte kvalitetssikringsordninger. Denne støtte skulle nedsættes gradvis, således at den bortfalder senest syv år efter indførelsen.

(288)

Støtten til udarbejdelse og distribution af kvalitetssikringsdokumenter og udvikling af tilknyttede IT-systemer inden for AMA Marketing havde til formål at finansiere AMA Marketings (et offentligt organ, ikke en økonomisk aktør) administrative omkostninger og udgør derfor ikke statsstøtte til produktion, distribution eller markedsføring af produkter anført i traktatens bilag I.

(289)

Som beskrevet i betragtning 98 kunne der ydes støtte til kvalitetskontrol, som blev udført af eksterne organer, der er valgt til dette formål, under forudsætning af anvendelsen af øko- eller kvalitetsmærket. Kontrollerne vedrørende anvendelsen af øko- og kvalitetsmærket blev støttet med en sats på 100 %, mens omkostningerne til rutinekontroller blev betalt af de afgiftspligtige og dermed ikke var støttet.

(290)

I deres skrivelse af 14. september 2012 bekræftede de østrigske myndigheder, at støtte til kvalitetskontrol aldrig oversteg grænsen på 100 000 EUR pr. støttemodtager over en treårig periode. Betingelserne i punkt 13.2 i rammebestemmelserne 2000-2006 var derfor opfyldt.

(291)

I deres skrivelse af 14. september 2012 og af 30. april 2014 gav de østrigske myndigheder ikke tilstrækkelige oplysninger til en vurdering af betingelserne i punkt 13.3, 13.4 og 13.5 i rammebestemmelserne 2000-2006.

(292)

I sin anmodning om oplysninger af 17. december 2014 anmodede Kommissionen derfor igen om yderligere oplysninger om denne foranstaltning. I sit svar fra februar 2015 bekræftede Østrig, at:

(293)

I deres tidligere skrivelser af 14. september 2012 og 30. april 2014 havde de østrigske myndigheder allerede bekræftet, at støtten blev gradvist nedsat og bortfaldt helt i 2009. Eftersom rammebestemmelserne 2000-2006 omhandler en gradvis nedsættelse af støtten, var betingelserne i punkt 13.5 i rammebestemmelserne 2000-2006 derfor opfyldt for alle foranstaltninger, der blev ydet inden den 31. december 2006.

(294)

Da denne støtte også blev ydet efter den 1. januar 2007 (dvs. i 2007 og 2008), finder rammebestemmelserne 2007-2013 anvendelse på denne periode.

(295)

Med hensyn til sidstnævnte retsakt er betingelserne blevet ændret i forhold til rammebestemmelserne 2000-2006 i to henseender: Listen over støttetyper er blevet justeret (91), og denne type støtte ydes kun til primærproducenter (92).

(296)

Disse foranstaltninger begunstiger derfor primærproducenter, som efter 2007 fortsat overholder rammebestemmelserne 2007-2013, og er forenelige med det indre marked.

(297)

Støtte til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning skal imidlertid vurderes efter punkt 99 i rammebestemmelserne 2007-2013. I det følgende henvises der derfor til vurderingen i afsnit 8.6.2 nedenfor.

(298)

Med hensyn til indførelsen af kvalitetssikringsordningen ISO 9002 (se betragtning 99) blev de østrigske myndigheder i åbningsafgørelsens betragtning 203 anmodet om at angive, om denne foranstaltning også var gældende efter 1999. I bekræftende fald blev de østrigske myndigheder anmodet om at godtgøre, om foranstaltningen opfyldte betingelserne i punkt 13 i rammebestemmelserne 2000-2006.

(299)

I sit svar fra februar 2015 anførte Østrig, at ISO 9001:1994-standarden eller en anden certificeringsordning aldrig havde været obligatorisk i henhold til AMA-retningslinjerne (kvalitets- eller økomærket). De østrigske myndigheder hævder endvidere, at kvalitetsordningen ISO 9002 heller ikke var påkrævet eller fandt anvendelse.

(300)

Af de allerede anførte grunde er støtte til kvalitetsprodukter ydet i perioden 2000-2006 i overensstemmelse med rammebestemmelserne for reklame 2001. Kommissionen anser følgelig denne støtte for forenelig med det indre marked.

(301)

Sådan støtte skal vurderes i henhold til kapitel IV.J i rammebestemmelserne 2007-2013.

(302)

I henhold til punkt 98 i rammebestemmelserne 2007-2013 betragtede Kommissionen støtte til primærproducenterne (landbrugerne) til fremme af produktion af kvalitetslandbrugsprodukter som forenelig med artikel 87, stk. 3, litra c), i EF-traktaten (nu: artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF), hvis den opfyldte alle betingelserne i artikel 14 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1857/2006 (93).

(303)

I henhold til artikel 14 i forordning (EF) nr. 1857/2006 er støtte forenelig med det indre marked som omhandlet i artikel 87, stk. 3, litra c), i EF-traktaten (nu: artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF), hvis den ydes til støtteberettigede udgifter som nævnt i artikel 14, stk. 2, og opfylder betingelserne i artikel 14, stk. 3-6, i forordning (EF) nr. 1857/2006.

(304)

I henhold til artikel 14, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1857/2006 kan støtte til fremme af produktion af kvalitetslandbrugsprodukter udgøre op til 100 % af de støtteberettigede omkostninger, herunder:

(305)

I henhold til artikel 14, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1857/2006 kunne støtten kun vedrøre udgifter til tjenesteydelser, som leveres af tredjemand, og/eller kontrol, som foretages af eller på vegne af tredjemand såsom myndighederne eller organer, der handler på deres vegne, eller uafhængige organer, som er ansvarlige for kontrollen med og overvågningen af anvendelsen af geografiske betegnelser og oprindelsesbetegnelser, Ø-mærker eller kvalitetsmærker, idet de pågældende betegnelser og mærker skal være i overensstemmelse med EF-lovgivningen. Støtten måtte ikke ydes til investeringsomkostninger.

(306)

I henhold til artikel 14, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1857/2006 kunne støtten ikke ydes til udgifter til kontrol, som landbrugeren eller producenten selv foretager, eller for hvilken det i EF-bestemmelserne er fastsat, at udgifterne til kontrollen skal afholdes af producenterne, uden at de faktiske beløb er nærmere angivet.

(307)

I henhold til artikel 14, stk. 5, i forordning (EF) nr. 1857/2006 skal støtte, bortset fra støtte omhandlet i samme artikels stk. 2, litra f), ydes i form af subsidierede tjenesteydelser og må ikke omfatte direkte betaling af penge til producenter.

(308)

Støtten skal kunne opnås af alle, der i det pågældende område er støtteberettigede på grundlag af objektivt fastlagte betingelser. Når tjenesteydelserne leveres af producentsammenslutninger eller andre landbrugsorganisationer for gensidig bistand, må adgangen hertil ikke være betinget af medlemskab af den pågældende sammenslutning eller organisation, og eventuelle bidrag til administrationsomkostningerne skal være begrænset til den forholdsvise andel af udgifterne til leveringen af tjenesteydelsen (artikel 14, stk. 6, i forordning (EF) nr. 1857/2006).

(309)

I henhold til punkt 100 i rammebestemmelserne 2007-2013 godkendte Kommissionen ikke statsstøtte til dækning af omkostninger til store virksomheder.

(310)

De fleste grundlæggende betingelser i rammebestemmelserne 2007-2013 vedrørende forenelighed af støtte til primærproducenter er ikke blevet ændret i forhold til rammebestemmelserne 2000-2006 beskrevet ovenfor. Der henvises til vurderingen i afsnit 8.5.

(311)

De grundlæggende ændringer i forhold til den foregående periode omhandlede det forhold, at støtten skulle ydes i form af subsidierede tjenesteydelser, og at støtten skulle kunne opnås af alle, der i det pågældende område var støtteberettigede på grundlag af objektivt fastlagte betingelser. De østrigske myndigheder har bekræftet, at disse betingelser var opfyldt.

(312)

Støtten vedrørende kvalitetsprodukter til primærproducenter er derfor i overensstemmelse med rammebestemmelserne 2007-2013. Kommissionen anser derfor denne støtte for forenelig med det indre marked i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), i EF-traktaten (nu: artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF).

(313)

I henhold til punkt 99 i rammebestemmelserne 2007-2013 kunne Kommissionen betragte statsstøtte til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, med henblik på at fremme produktion af kvalitetslandbrugsprodukter som forenelig med artikel 87, stk. 3, litra c), i EF-traktaten (nu: artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF), hvis den opfyldte alle betingelserne i artikel 5 i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 (94).

(314)

Forordning (EF) nr. 70/2001 blev erstattet af Kommissionens forordning (EF) nr. 800/2008 (95) (Generel gruppefritagelsesforordning), hvor det i artikel 43 fastsættes, at henvisninger til forordning (EF) nr. 70/2001 gælder som henvisninger til forordning (EF) nr. 800/2008. I henhold til artikel 45 i forordning (EF) nr. 800/2008 trådte den i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, dvs. den 29. august 2008. Det betyder, at artikel 5, litra a), i forordning (EF) nr. 70/2001 fandt anvendelse på den omhandlede støtte i perioden 1. januar 2007 til 28. august 2008, og at artikel 26 i forordning (EF) nr. 800/2008 derefter trådte i kraft.

(315)

Hvad angår støtte til konsulenttjenester, fastsættes de samme betingelser i disse artikler: Støtte kunne ydes til SMV'er, omkostningerne ved konsulenttjenester, der leveres af eksterne konsulenter, var støtteberettigede, støtteintensiteten måtte ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger, og de omhandlede tjenester måtte hverken være varige eller regelmæssige og måtte ikke indgå i virksomhedens almindelige driftsudgifter, såsom løbende skatterådgivning, regelmæssig juridisk rådgivning og regelmæssig reklamevirksomhed.

(316)

Med hensyn til både primærproduktion og forarbejdning og markedsføring måtte støtte til investeringer, som var nødvendige for at modernisere produktionsanlæg, herunder investeringer, der er nødvendige for at forvalte dokumentationssystemet og udføre proces- og produktkontrollen, i henhold til punkt 101 i rammebestemmelserne 2007-2013 kun ydes i henhold til rammebestemmelsernes regler vedrørende investeringsstøtte.

(317)

I åbningsafgørelsen udtrykte Kommissionen i denne forbindelse tvivl med hensyn til opfyldelsen af de betingelser, der adskilte sig fra kravene i rammebestemmelserne 2000-2006.

(318)

Kommissionen påpegede navnlig følgende grundlæggende ændringer over for de østrigske myndigheder:

(319)

Ud fra de oplysninger, der var tilgængelige under den indledende undersøgelsesprocedure, var det uklart, om de østrigske myndigheder i 2007 bragte de omhandlede foranstaltninger i overensstemmelse med ovennævnte betingelser i rammebestemmelserne 2007-2013. De østrigske myndigheder blev derfor anmodet om at indgive yderligere oplysninger med henblik på at godtgøre, at kvalitetsstøtteforanstaltningerne i perioden 1. juli 2007 til 31. december 2007 var i overensstemmelse med de nye regler, der fandt anvendelse fra den 1. januar 2007.

(320)

I deres skrivelse af 14. september 2012 hævdede de østrigske myndigheder, at forpligtelsen til at vedtage de nye statsstøtteregler var gældende fra den 1. januar 2008 og ikke fra den 1. januar 2007, som bemærket af Kommissionen (se også betragtning 172-173). De østrigske myndigheder fremlagde derfor ikke yderligere oplysninger med henblik på forenelighedsvurderingen. I anmodningen om oplysninger af 19. februar 2014 opfordrede Kommissionen igen de østrigske myndigheder til at fremlægge de nødvendige oplysninger om dette punkt. I deres svar af 30. april 2014 fastholdt de østrigske myndigheder deres synspunkt fra den foregående skrivelse og fremlagde ikke yderligere oplysninger med henblik på forenelighedsvurderingen.

(321)

I anmodningen om oplysninger af 17. december 2014 anmodede Kommissionen igen de østrigske myndigheder om at fremlægge de oplysninger, der var nødvendige for at vurdere foreneligheden af kvalitetsforanstaltningerne. De østrigske myndigheder gentog, at forpligtelsen til at tilpasse deres bestemmelser til de nye statsstøtteregler var gældende fra den 1. januar 2008 og ikke fra den 1. januar 2007.

(322)

Kommissionen vil — i modsætning til hvad de østrigske myndigheder hævder — påpege, at forpligtelsen til at tilpasse ordningen til de nye regler var gældende fra den 1. januar 2007 og ikke fra den 1. januar 2008.

(323)

Da de nye regler trådte i kraft (dvs. 1. januar 2007), verserede sag T-375/04 (se betragtning 22), som førte til annullation af Kommissionens beslutning NN 34A/2000 af 30. juni 2004, stadig for Domstolen. Den efterfølgende annullation af Kommissionens beslutning af 18. november 2009 havde tilbagevirkende kraft.

(324)

Østrig kunne derfor ikke på grundlag af denne beslutning anse støtten for en eksisterende støtteordning som omhandlet i punkt 196 i rammebestemmelserne 2007-2013.

(325)

Det følger endvidere af fast retspraksis, at

»en positiv beslutning fra Kommissionen hverken kan give den støttemodtagende virksomhed grund til at nære nogen berettiget forventning, når Kommissionens beslutning var blevet anfægtet inden for søgsmålsfristen og derpå annulleret af Fællesskabets retsinstanser, eller så længe fristen for at anlægge søgsmål til prøvelse af en sådan beslutning ikke er udløbet eller — når der er anlagt et søgsmål — så længe Fællesskabets retsinstanser ikke har truffet endelig afgørelse« (96).

(326)

Selv om de foranstaltninger, der er omhandlet i dette afsnit, var blevet erklæret forenelige ved Kommissionens beslutning NN 34A/2000 af 30. juni 2004, blev der ikke givet nogen berettiget forventning på grundlag af denne beslutning, hverken på modtagerniveau eller på medlemsstatsniveau. Allerede den 17. september 2004 blev der er anlagt et annullationssøgsmål, og det var endnu ikke afgjort på ikrafttrædelsesdatoen for de nye statsstøtteregler. Som følge af den verserende annullationssag burde de østrigske myndigheder have anvendt rammebestemmelserne 2007-2013 fra den 1. januar 2007.

(327)

Som det fremgår af ovennævnte er reglerne vedrørende virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, blevet ændret væsentligt i rammebestemmelserne 2007-2013. Da de østrigske myndigheder ikke foretog nogen tilpasning, var foranstaltningerne vedrørende økologiske produkter og store virksomheder samt foranstaltningen ud over støtte i form af subsidierede tjenesteydelser (som beskrevet i betragtning 318) ikke i overensstemmelse med rammebestemmelserne 2007-2013. Kommissionen anser derfor disse støtteforanstaltninger for uforenelige med det indre marked. De øvrige foranstaltninger (dvs. for så vidt som de ikke vedrører økologiske produkter, store virksomheder og foranstaltningen ud over støtte i form af subsidierede tjenesteydelser (97)) var i overensstemmelse med rammebestemmelserne 2007-2013 og derfor forenelige med det indre marked.

(328)

Statsstøtte til teknisk bistand for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2006 skal vurderes efter punkt 14 i rammebestemmelserne 2000-2006. I henhold til punkt 14.1 i disse rammebestemmelser anså Kommissionen sådan støtte for »blød støtte«, som bidrog til at sikre landbrugets levedygtighed på lang sigt i Fællesskabet samtidig med, at den kun har meget begrænset indvirkning på konkurrencevilkårene. Der kunne ydes støtte på op til 100 % af omkostningerne i forbindelse med følgende aktiviteter: tilrettelæggelse af konkurrencer, udstillinger og messer, herunder støtte til omkostninger ved deltagelsen heri, og andre aktiviteter, der tager sigte på at udbrede nye metoder, såsom relevante mindre pilotprojekter eller demonstrationsprojekter.

(329)

Det samlede ydede støttebeløb kunne ikke overstige 100 000 EUR pr. støttemodtager i løbet af en treårig periode eller, når der er tale om støtte til SMV'er, 50 % af de støtteberettigede omkostninger, hvis dette beløb var større (punkt 14.3 i rammebestemmelserne 2000-2006). Sådan støtte skulle kunne opnås af alle, der i det pågældende område var støtteberettigede på grundlag af objektivt fastlagte betingelser (punkt 14.2 i rammebestemmelserne 2000-2006).

(330)

Med hensyn til kvalitets- og økomærket blev der ydet støtte til generelle oplysningsprojekter, PR-aktiviteter for er udbrede kendskabet til mærkerne og kvalitetskonkurrencer (se betragtning 100-103). Disse foranstaltninger forsøger ikke at tilskynde kunder til at købe et bestemt produkt. I stedet for blot at være reklameforanstaltninger er der derfor generelle salgsfremmende foranstaltninger og blot støtte, der er omfattet af punkt 14 i rammebestemmelserne 2000-2006.

(331)

Oplysningsforanstaltningerne er omfattet af aktiviteter, der tager sigte på at udbrede nye metoder. Sådanne generelle foranstaltninger begunstiger pr. definition alle producenter, der bruger mærkerne.

(332)

Støtte til dækning af omkostningerne til teknisk bistand er omfattet af punkt 14.1 i rammebestemmelserne 2000-2006. I oplysningerne vedrørende støtteordning NN 34A/2000 anførte de østrigske myndigheder, at sådan støtte aldrig oversteg 100 000 EUR pr. støttemodtager i løbet af en treårig periode (se betragtning 109). I åbningsafgørelsen blev de østrigske myndigheder anmodet om at fremlægge oplysninger med henblik på at godtgøre, at ovennævnte forsikringer rent faktisk blev overholdt. De blev desuden anmodet om at oplyse, om kravene i punkt 14.2 og 14.3 i rammebestemmelserne 2000-2006 var opfyldt med hensyn til perioden 2000-2001 (98).

(333)

I deres skrivelse af 14. september 2012 bekræftede de østrigske myndigheder, at støtte til disse foranstaltninger aldrig oversteg grænsen på 100 000 EUR pr. støttemodtager over en treårig periode. Betingelsen i punkt 14.3 i rammebestemmelserne 2000-2006 var derfor opfyldt.

(334)

Med hensyn til betingelserne i punkt 14.2 i rammebestemmelserne 2000-2006 anmodede Kommissionen de østrigske myndigheder — i en ny anmodning om oplysninger af 17. december 2014 — til at fremlægge de oplysninger, der var nødvendige for at kunne gennemføre en vurdering af foreneligheden.

(335)

I deres svar af 25. februar 2015 bekræftede de østrigske myndigheder, at ordningen var tilgængelig for alle, der i det pågældende område var støtteberettigede på grundlag af objektivt fastlagte betingelser. Betingelsen i punkt 14.2 i rammebestemmelserne 2000-2006 var derfor opfyldt.

(336)

Støtten til teknisk bistand var derfor i overensstemmelse med betingelserne i rammebestemmelserne 2000-2006, og Kommissionen anser støtten for forenelig med det indre marked i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), EF-traktaten (nu: artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF).

(337)

Støtte til dækning af omkostninger til teknisk bistand vedrørende generiske produkter omhandlet i betragtning 104-107 er omfattet af punkt 14.1, fjerde led, i rammebestemmelserne 2000-2006. Med hensyn til betingelserne i punkt 14.2 og 14.3 var Kommissionen på tidspunktet for åbningsafgørelsen ikke blevet forelagt oplysninger for denne periode, som den kunne lægge til grund for vurderingen af, om disse betingelser var opfyldt. De østrigske myndigheder blev derfor anmodet om at indgive de nødvendige oplysninger.

(338)

I deres s af 14. september 2012 bekræftede de østrigske myndigheder, at støtte til disse foranstaltninger aldrig oversteg grænsen på 100 000 EUR pr. støttemodtager over en treårig periode. Betingelsen i punkt 14.3 i rammebestemmelserne 2000-2006 var derfor opfyldt.

(339)

Med hensyn til betingelsen i punkt 14.2 i rammebestemmelserne 2000-2006 om adgang til støtten for alle støtteberettigede i det pågældende område bemærker Kommissionen, at denne betingelse er opfyldt, eftersom foranstaltningerne vedrørende teknisk bistand omhandlede generelle oplysninger om produkter. Betingelsen i punkt 14.2 i rammebestemmelserne 2000-2006 var derfor opfyldt.

(340)

Betingelserne i rammebestemmelserne 2000-2006 om støtte til teknisk bistand var derfor opfyldt. Kommissionen anser derfor denne støtte for forenelig med det indre marked i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), i EF-traktaten (nu: artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF).

(341)

I henhold til punkt 103 i rammebestemmelserne 2007-2013 kunne Kommissionen betragte statsstøtte til teknisk bistand til primærproducenterne (landbrugerne) som forenelig med traktatens artikel 87, stk. 3, litra c), i EF-traktaten (nu: artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF), hvis den opfyldte alle betingelserne i artikel 15 i forordning (EF) nr. 1857/2006.

(342)

I henhold til artikel 15 i forordning (EF) nr. 1857/2006 er støtte forenelig med det indre marked som omhandlet i artikel 87, stk. 3, litra c), i EF-traktaten (nu: artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF), hvis den blev ydet til støtteberettigede udgifter til teknisk bistand som nævnt i artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1857/2006 og opfyldte betingelserne i artikel 15, stk. 3 og 4, i samme forordning.

(343)

I henhold til artikel 15, stk. 2, litra d), i forordning (EF) nr. 1857/2006 tilrettelæggelse af og deltagelse i fora for vidensudveksling mellem virksomheder, konkurrencer, udstillinger og messer kunne der ydes støtte til følgende støtteberettigede omkostninger: deltagergebyr, rejseudgifter, udgifter til publikationer, leje af udstillingslokaler og symbolske præmier i forbindelse med konkurrencer, op til en værdi af 250 EUR pr. præmie og vinder.

(344)

I henhold til artikel 15, stk. 2, litra e), i forordning (EF) nr. 1857/2006 kunne der ydes støtte til omkostninger i forbindelse med formidling af videnskabelige oplysninger og faktiske oplysninger om kvalitetssystemer med adgang for produkter fra andre lande (under forudsætning af, at der ikke nævntes enkelte virksomheder, mærker eller oprindelser).

(345)

I henhold til artikel 15, stk. 2, litra f), i forordning (EF) nr. 1857/2006 kunne der ydes støtte til omkostningerne til publikationer såsom kataloger eller websteder med faktiske oplysninger om producenter fra en bestemt region eller producenter af et bestemt produkt, forudsat at der var tale om neutrale oplysninger og en neutral præsentation, og at alle berørte producenter havde samme muligheder for at blive optaget i publikationen.

(346)

I henhold til artikel 15, stk. 3 og 4, i forordning (EF) nr. 1857/2006 kunne der ydes støtte til teknisk bistand til en sats på op til 100 % af omkostningerne, hvis følgende betingelser var opfyldt: Støtten skulle ydes i form af subsidierede tjenesteydelser og måtte ikke omfatte direkte betaling af penge til producenter, støtten skulle kunne opnås af alle, der i det pågældende område var støtteberettigede på grundlag af objektivt fastlagte betingelser, og når teknisk bistand blev leveret af producentsammenslutninger eller andre organisationer, måtte adgangen hertil ikke være betinget af medlemskab af sådanne sammenslutninger eller organisationer. Ikke-medlemmers eventuelle bidrag til den pågældende sammenslutnings eller organisations administrationsomkostninger skulle være begrænset til udgifterne til leveringen af tjenesteydelsen.

(347)

I henhold til punkt 105 i rammebestemmelserne 2007-2013 kunne Kommissionen betragte statsstøtte til levering af teknisk bistand til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, som forenelig med artikel 87, stk. 3, litra c), i EF-traktaten (nu: artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF), hvis støtten opfyldte alle betingelserne i artikel 5 i forordning (EF) nr. 70/2001. I henhold til artikel 43 i forordning (EF) nr. 800/2008, som ophævede forordning (EF) nr. 70/2001, gælder henvisninger til forordning (EF) nr. 70/2001 som henvisninger til forordning (EF) nr. 800/2008 (100).

(348)

Med hensyn til betingelserne i artikel 26 i forordning (EF) nr. 800/2008 og artikel 5, litra a), i forordning (EF) nr. 70/2001 henvises der til betragtning 315.

(349)

I henhold til artikel 27 i forordning (EF) nr. 800/2008 og artikel 5, litra b), i forordning (EF) nr. 70/2001 måtte støtteintensiteten i forbindelse med støtte til deltagelse i messer og udstillinger ikke overstige 50 % af de støtteberettigede omkostninger, som omfattede omkostningerne ved leje, indretning og drift af standen den første gang, en virksomhed deltager i en bestemt messe eller udstilling.

(350)

Det er Kommissionen opfattelse, at de regler vedrørende teknisk bistand til primærproducenter i landbruget i det væsentlige var næsten identiske med betingelserne i rammebestemmelserne 2000-2006. De støtteberettigede omkostninger, som er anført i artikel 15, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1857/2006, er i det væsentlige identiske med de omkostninger, der er nævnt i punkt 14 i rammebestemmelserne 2000-2006 (101). De betingelser, som er anført i artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1857/2006, er identiske med bestemmelsen i punkt 14.2 i rammebestemmelserne 2000-2006. I modsætning til rammebestemmelserne 2000-2006 skulle støtte i henhold til rammebestemmelserne 2007-2013 ydes i form af subsidierede tjenesteydelser. I denne forbindelse påpegede de østrigske myndigheder, at den tekniske bistand allerede i perioden inden 2007 blev ydet i form af subsidierede tjenesteydelser.

(351)

Der henvises til forenelighedsvurderingen i afsnit 8.7. Kommissionen anser derfor denne støtte for forenelig med det indre marked.

(352)

Med hensyn til teknisk bistand til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning, er der med rammebestemmelserne 2007-2013 blevet indført væsentlige ændringer i forhold til de tidligere regler, og en særskilt vurdering er derfor nødvendig for denne kategori. Ud fra de oplysninger, der var tilgængelige på tidspunktet for åbningsafgørelsen, var det uklart, om de østrigske myndigheder i 2007 bragte foranstaltningerne vedrørende teknisk bistand i overensstemmelse med ovennævnte betingelser i rammebestemmelserne. De østrigske myndigheder blev derfor anmodet om at indgive yderligere oplysninger med henblik på at godtgøre, at foranstaltningerne i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2008 var i overensstemmelse med de nye regler. Kommissionen udtrykte i denne forbindelse tvivl med hensyn til opfyldelsen af de betingelser, der adskilte sig fra kravene i rammebestemmelserne 2000-2006. Kommissionen påpegede navnlig følgende grundlæggende ændringer over for de østrigske myndigheder:

(353)

I deres skrivelse af 14. september 2012 hævdede de østrigske myndigheder, at forpligtelsen til at vedtage de nye statsstøtteregler var gældende fra den 1. januar 2008 og ikke fra den 1. januar 2007, som bemærket af Kommissionen (se også betragtning 172-175). De østrigske myndigheder fremlagde derfor ikke yderligere oplysninger med henblik på forenelighedsvurderingen. I anmodningen om oplysninger af 19. februar 2014 opfordrede Kommissionen igen de østrigske myndigheder til at fremlægge de nødvendige oplysninger om dette punkt. I deres svar af 30. april 2014 fastholdt de østrigske myndigheder deres synspunkt fra 2012-skrivelsen og fremlagde ikke yderligere oplysninger med henblik på forenelighedsvurderingen.

(354)

Der henvises til ræsonnementet i betragtning 322-326 ovenfor, som også er relevant for den type støtte, der er omhandlet i dette afsnit.

(355)

For så vidt som støtten til teknisk bistand, som blev ydet til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2008, ikke var i overensstemmelse med de nye betingelser for denne kategori af støtte i rammebestemmelserne 2007-2013 (dvs. støtte til store virksomheder, støtte til første deltagelse i messer, en støttesats på over 50 % for andre tjenesteydelser end konsulenttjenester og deltagelse i messer, hvor støttesatsen var over 50 %, eller støtte i form af subsidierede tjenesteydelser) (betragtning 350), finder Kommissionen af de ovenanførte grunde, at sådan støtte er uforenelig med det indre marked i henhold til artikel 87, stk. 3, litra c), i EF-traktaten (nu: artikel 107, stk. 3, litra c), i TEUF).

(356)

For andre foranstaltninger end de ovennævnte er forenelighedskriterierne uændrede i forhold til rammebestemmelserne 2000-2006. Der henvises til forenelighedsvurderingen i betragtning 328 ff. Disse foranstaltninger er derfor forenelige.

(357)

Eftersom de foranstaltninger, der er genstand for denne afgørelse, finansieres ved en skattelignede afgift, skal Kommissionen undersøge både de finansierede foranstaltninger, dvs. den faktisk tildelte støtte, og den måde, hvorpå foranstaltningerne finansieres.

(358)

Ifølge Domstolens retspraksis skal Kommissionen ved undersøgelsen af en støtteforanstaltning, tage dens finansieringsmåde i betragtning, hvis denne er en integrerende del af foranstaltningen, og navnlig hvis der er tale om obligatoriske bidrag (102).

(359)

For at det kan antages, at en afgift eller en del af en afgift udgør en integrerende del af en støtteforanstaltning, skal der nødvendigvis bestå en tvungen forbindelse mellem afgiften og støtten i henhold til den relevante nationale lovgivning, således at afgiftsprovenuet nødvendigvis anvendes til at finansiere støtten (103), og afgiftens størrelse har direkte indvirkning på støttens størrelse (104).

(360)

I henhold til betragtning 235 til åbningsafgørelsen nåede Kommissionen ved at anvende disse kriterier på de omhandlede foranstaltninger frem til følgende foreløbige konklusioner: Det første kriterium var øjensynligt opfyldt, da de opkrævede afgifter ifølge de østrigske myndigheder alene begunstigede de støtteforanstaltninger, der er omfattet af afgørelsen (se betragtning 53).

(361)

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt afgiftens størrelse havde direkte indvirkning på støttens størrelse, rådede Kommissionen på tidspunktet for åbningsafgørelsen ikke over alle de nødvendige oplysninger til at vurdere, om dette kriterium var opfyldt. Til dette formål blev de østrigske myndigheder anmodet om at forklare, om det omhandlede støttebeløb var direkte forbundet med afgiftsprovenuet, dvs. om det var fastsat på forhånd, eller om det afhang af AMA Marketings konkrete behov.

(362)

Kommissionen anførte også, at den, hvis den efter indgivelsen af de nødvendige oplysninger konstaterede, at afgifterne udgør en integrerende del af foranstaltningen, ville være nødt til at undersøge, om finansieringen af ordningen forskelsbehandler importerede produkter og produkter produceret i Østrig (105) eller eksporterede nationale produkter og nationale produkter, der afsættes på hjemmemarkedet (106) (betragtning 236 til åbningsafgørelsen).

(363)

De østrigske myndigheder blev opfordret til at fremlægge oplysninger om disse punkter. De blev navnlig anmodet om at oplyse, om § 21c, stk. 2, i AMA-loven, hvorefter varer med oprindelse uden for Østrig er fritaget for afgiften (se betragtning 58), var i kraft allerede i 1995, eller om bestemmelsen blev tilføjet ved en senere ændring af loven. Medlemsstaten blev anmodet om at forklare, om produkter af østrigsk oprindelse, som blev markedsført uden for Østrig, kunne opnå samme fordele af foranstaltningen som produkter, der blev markedsført i Østrig.

(364)

I betragtning 237 til åbningsafgørelsen understregede Kommissionen, at den også skulle bekræfte, om opkrævningen af afgiften var i strid med målet om den fælles markedsordning i landbrugssektoren. Det skulle i denne sammenhæng fastslås, om afgifterne påvirkede priserne på slutprodukterne, og om indenlandske produkter således diskrimineres i forhold til importerede produkter.

(365)

I åbningsafgørelsen blev de østrigske myndigheder i denne forbindelse anmodet om at fremlægge data vedrørende den andel af de respektive salgspriser, som afgiften beløb sig til, og til at forklare, i hvilket omfang en mulig negativ indvirkning af afgiften blev opvejet af de positive virkninger af de foranstaltninger, der blev finansieret af den samme afgift. De østrigske myndigheder blev desuden anmodet om at forklare, om priserne på de relevante produkter generelt er markedsdrevne.

(366)

I deres skrivelse af 14. september 2012 oplyste de østrigske myndigheder Kommissionen, at udenlandske produkter var fritaget for afgiften i henhold til§ 2c, stk. 2, i AMA-loven. Denne undtagelse blev indført den 1. januar 1994 og har derfor været gældende i hele den undersøgte periode.

(367)

Med hensyn til forholdet til målene om den fælles markedsordning for landbruget oplyste de østrigske myndigheder i deres skrivelse af 14. september 2012, at det ikke var muligt at beregne den andel af salgspriserne, som afgiften udgjorde, fordi priserne blev dannet ved udbud og efterspørgsel på de relevante markeder, og der ikke var tale om indgriben fra myndighedernes side.

(368)

I det samme svar hævdede de østrigske myndigheder, at afgiftsbeløbet ikke havde direkte indvirkning på statsstøttens størrelse. Ud over provenuet fra AMA-afgiften var der andre finansieringskilder. Bortset fra »nettoprovenuet« af afgiften og EU-midler (for medfinansierede foranstaltninger) opnåede man indtægter fra økonomiske operatører i form af licensafgifter og royalties betalt i AMA-forretningen (kogebøger osv.) til finansiering af foranstaltningerne.

(369)

De østrigske myndigheder påviste faktisk, at en del af finansieringen af AMA-foranstaltningerne ikke var dækket af afgiften (107), og at det tildelte støttebeløb (som igen påvirkede omfanget af de foranstaltninger, der rent faktisk blev gennemført) ikke kun var afhængigt af afgiftsprovenuet. Desuden blev hele afgiftsprovenuet ikke anvendt til finansiering af støtten (108).

(370)

Kommissionen finder derfor, at kriterierne for tvungen forbindelse som omhandlet i retspraksis ikke var opfyldt for perioden 1995-2001.

(371)

De østrigske myndigheder blev også opfordret til at indgive de oplysninger, som Kommissionen skulle bruge for at vurdere, hvorvidt den skattelignende finansiering af foranstaltningen (afgiften) var en integrerende del af støtteforanstaltningerne for perioden 2002-2008 (betragtning 238 til åbningsafgørelsen).

(372)

Af de allerede anførte grunde og eftersom kilderne til finansiering forblev de samme, finder Kommissionen, at der ikke var nogen tvungen forbindelse mellem afgiften og statsstøtteforanstaltningerne for perioden 2002-2008.

(373)

Af de allerede anførte grunde og uanset betragtning 378 udgør AMA-markedsføringsforanstaltninger statsstøtte.

(374)

Af de allerede anførte grunde og uanset betragtning 378 er de støtteforanstaltninger, der er omhandlet i betragtning 208 og 213, betragtning 327, tredje punktum, og betragtning 355, uforenelige med det indre marked. De øvrige foranstaltninger, som er vurderet ovenfor, er forenelige med det indre marked.

(375)

Enhver kompensation, der på tildelingstidspunktet opfyldte betingelserne i de minimis-forordningen (109), anses ikke for statsstøtte. Enhver støtte, der på tildelingstidspunktet opfyldte betingelserne for gruppefritagelse eller en anden godkendt ordning, er forenelig med det indre marked, så længe den ikke overstiger de maksimale støtteintensiteter, der gælder for den pågældende støttetype.

(376)

I overensstemmelse med traktaten og Domstolens retspraksis har Kommissionen kompetence til at beslutte, at den berørte medlemsstat skal afskaffe eller ændre støtten (110), når den har fundet støtten uforenelig med det indre marked. Domstolen har ligeledes konsekvent statueret, at formålet med en stats forpligtelse til at ophæve støtteforanstaltninger, som Kommissionen anser for uforenelige med det indre marked, er at genoprette den tidligere situation (111). I den sammenhæng har Domstolen fastslået, at dette mål er nået, når modtageren har tilbagebetalt de beløb, der er tildelt som ulovlig støtte, hvorved den fordel fortabes, som den pågældende har haft i forhold til sine konkurrenter på markedet, og den situation, der herskede på markedet, før støtten blev ydet, genskabes (112).

(377)

I tråd med ovennævnte retspraksis bestemmes det i artikel 16 i Rådets forordning (EU) 2015/1589 (i det følgende benævnt »procedureforordningen«) (113), at »i negative beslutninger om ulovlig støtte bestemmer Kommissionen, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren«.

(378)

I henhold til artikel 17 i procedureforordningen forældes Kommissionens beføjelser til at kræve tilbagebetaling af støtte efter ti år. Forældelsesfristen løber fra det tidspunkt, hvor den ulovlige støtte tilkendes støttemodtageren. Enhver foranstaltning, der træffes af Kommissionen angående den ulovlige støtte, afbryder denne frist. Forældelsesfristen suspenderes i det tidsrum, hvor Kommissionens afgørelse er genstand for en verserende sag for Den Europæiske Unions Domstol.

(379)

Den klage, der udløste den foreliggende sag, blev modtaget den 21. september 1999 (se betragtning 4), og Kommissionen registrerede ordningen som ikke-anmeldt statsstøtte i 2000 (se betragtning 8). I beslutningen fra 2004 anerkendes det endvidere, at Kommissionen af administrative årsager har besluttet at opdele proceduren (se betragtning 10) og vurdere foranstaltningerne før og efter 2003 separat. Denne opdeling af procedure blev foretaget på anmodning fra de østrigske myndigheder af 8. marts 2004.

(380)

De ovennævnte handlinger (opdeling af procedure anerkendt ved beslutning fra 2004) og breve (østrigsk anmodning af 8. marts 2004) er afbrydelser som omhandlet i artikel 17 Rådets forordning (EU) 2015/1589.

(381)

Det betyder, at Kommissionen har beføjelse til at kræve tilbagebetaling af støtte pr. 1. januar 1995, datoen for Østrigs tiltrædelse af Den Europæiske Union.

(382)

Kommissionens beslutning NN 34A/2000 blev derfor indbragt for Retten den 30. juni 2004, hvis afgørelse blev appelleret til Domstolen den 27. januar 2010. Domstolen afsagde sin dom den 27. oktober 2011 (se betragtning 22). I henhold til artikel 15, stk. 2, tredje punktum, i forordning (EF) nr. 659/1999, blev forældelsesfristen derfor suspenderet fra den 30. juni 2004 til den 27. oktober 2011.

(383)

Af de allerede anførte grunde er forældelsesfristen på ti år for krav om tilbagebetaling af støtten vedrørende de foranstaltninger, der er omhandlet i denne afgørelse, ikke udløbet. Den uforenelige statsstøtte, som er anført i betragtning 374, skal derfor tilbagesøges af de østrigske myndigheder.

(384)

Procedureforordningens artikel 16, stk. 4, fastlægger, at »i negative beslutninger om ulovlig støtte bestemmer Kommissionen, at den pågældende medlemsstat skal træffe alle nødvendige foranstaltninger til at kræve støtten tilbagebetalt fra støttemodtageren«.

(385)

Det fremgår af artikel 16, stk. 3, i procedureforordningen, at »tilbagebetalingen skal ske omgående og i overensstemmelse med gældende procedurer i den pågældende medlemsstats nationale ret, forudsat at disse giver mulighed for omgående og effektiv gennemførelse af Kommissionens beslutning«.

(386)

De foranstaltninger, hvormed medlemsstaterne i henhold til national ret, gennemfører afgørelser om tilbagesøgning, skal sikre den fulde virkning af afgørelsen om tilbagesøgning. Det er derfor nødvendigt, at de nationale foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer, fører til en effektiv og omgående iværksættelse af Kommissionens afgørelse.

(387)

Ifølge fast retspraksis kan Kommissionen, når der er tale om en støtte, som ikke er anmeldt, navnlig når der er forløbet en lang periode, foretage en tilnærmelsesvis ansættelse af de beløb, der skal tilbagesøges (114).

(388)

Kommissionen ønsker imidlertid at påpege, at det følger af Domstolens retspraksis, »at ingen bestemmelse i fællesskabsretten kræver, at Kommissionen, når den fastslår, at en støtte, som er erklæret uforenelig med fællesmarkedet skal tilbagebetales, skal fastsætte den nøjagtige størrelse af det tilbagebetalingspligtige støttebeløb. Det er tilstrækkeligt, at Kommissionens beslutning indeholder anvisninger, hvorved beslutningens adressat uden overdrevne vanskeligheder, selv kan fastslå beløbet« (115).

(389)

I lyset af karakteren af de omhandlede foranstaltninger (dvs. foranstaltninger vedrørende indirekte støtte til et stort antal støttemodtagere) kan Kommissionen ikke i denne afgørelse fastsætte det præcise støttebeløb pr. modtager for hver foranstaltning, for hvilken der kræves tilbagesøgning.

(390)

Kommissionen vil derfor understrege, at de beløb, som de østrigske myndigheder oplyste i løbet af undersøgelsesperioden (se betragtning 43-45), udgør udgangspunktet for beregningen af støtte, der skal tilbagesøges fra de forskellige støttemodtagere. Kategorierne af uforenelig støtte og de relevante perioder er fastsat i afgørelsen.

(391)

Kommissionen finder derfor, at de østrigske myndigheder inden for rammerne af inddrivelsesproceduren skal fremlægge en rimelig metode til at beregne støtten pr. modtager, som meddeles Kommissionen i et loyalt samarbejde med Kommissionen —

—

støtte til generiske reklamekampagner i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2001

—

støtte til reklame i perioden 1. januar 2002 til 31. december 2006

—

støtte til/i form af reklamekampagner uden for Østrig og generiske reklamekampagner i Østrig i perioden 1. januar 2002 til 1. januar 2004

—

støtte til reklame vedrørende kvalitet i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2008

—

støtte til/i form af salgsfremme i videre forstand og foranstaltninger vedrørende teknisk bistand i perioden 1. januar 1995 til 31. december 1999

—

støtte i form af teknisk bistand, rådgivning og kontrolforanstaltninger vedrørende kvalitetsprodukter i perioden 1. januar 1995 til 31. december 1999

—

støtte vedrørende kvalitetsprodukter i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2006

—

støtte i form af teknisk bistand i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2006

—

støtte i form af teknisk bistand vedrørende generiske produkter i perioden 1. januar 2000 til 31. december 2004

—

støtte i form af teknisk bistand til primærproducenter i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2008.

—

støtte til generiske reklamekampagner i perioden 1. januar 1995 til 31. december 1999

—

støtte vedrørende kvalitetsmærket i perioden 1. januar 1995 til 31. december 1999

—

støtte vedrørende kvalitetsprodukter i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2008

—

teknisk bistand til virksomheder, der beskæftiger sig med forarbejdning og afsætning, i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2008.

a)

listen over de støttemodtagere, der måtte have modtaget støtte i henhold til de i artikel 2 omhandlede ordninger, og det samlede støttebeløb, som hver enkelt af dem har modtaget i henhold til ordningen

b)

det samlede beløb (hovedstol og renter), der skal tilbagesøges fra støttemodtagerne

c)

en detaljeret beskrivelse af allerede trufne og planlagte foranstaltninger med henblik på at efterkomme denne afgørelse

d)

dokumentation for, at støttemodtagerne har fået påbud om at tilbagebetale støtten.