1.   Denne forordning finder anvendelse på kreditinstitutter, der er underlagt tilsyn i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU (4).

2.   Kreditinstitutterne skal overholde denne forordning på individuelt niveau i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013. De kompetente myndigheder kan helt eller delvist give undtagelse fra anvendelsen af denne forordning på individuelt niveau i forhold til et kreditinstitut i overensstemmelse med artikel 8 og 10 i forordning (EU) nr. 575/2013, forudsat at de deri fastlagte betingelser er opfyldt.

3.   Hvis en koncern omfatter et eller flere kreditinstitutter, anvender moderinstituttet i Unionen, det institut, der kontrolleres af et finansielt moderholdingselskab i Unionen, eller det institut, der kontrolleres af et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, forpligtelserne i denne forordning på konsolideret grundlag i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 og samtlige følgende bestemmelser:

1.   Det detaljerede likviditetsdækningskrav i overensstemmelse med artikel 412, stk. 1, i forordning (EU) nr. 575/2013 er lig med forholdet mellem et kreditinstituts likviditetsbuffer og dets udgående nettopengestrømme over en stressperiode på 30 kalenderdage og udtrykkes i procent. Kreditinstitutter beregner deres likviditetsdækningsgrad i overensstemmelse med følgende formel:

2.   Kreditinstitutter skal have en likviditetsdækningsgrad på mindst 100 %.

3.   Uanset stk. 2 kan kreditinstitutter omsætte deres likvide aktiver til penge til at dække deres udgående nettopengestrømme i stressperioder, selv om denne anvendelse af de likvide aktiver kan medføre, at deres likviditetsdækningsgrad falder til under 100 % i sådanne perioder.

4.   Hvis et kreditinstituts likviditetsdækningsgrad på et hvilket som helst tidspunkt er faldet eller med rimelighed kan forventes at falde til under 100 %, finder kravet i artikel 414 i forordning (EU) nr. 575/2013 anvendelse. Indtil likviditetsdækningsgraden er genoprettet til det i stk. 2 omhandlede niveau, skal kreditinstituttet indberette likviditetsdækningsgraden til den kompetente myndighed i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 (6).

5.   Kreditinstitutter beregner og overvåger deres likviditetsdækningsgrad i indberetningsvalutaen og i hver af de valutaer, som er underlagt separat indberetning i overensstemmelse med artikel 415, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, samt for forpligtelser i indberetningsvalutaen. Kreditinstitutter indberetter likviditetsdækningsgraden til deres kompetente myndighed i overensstemmelse med Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014.

1.   For at blive anerkendt som likvide aktiver skal et kreditinstituts aktiver opfylde kravene i stk. 2-6.

2.   Aktiver skal være en ubehæftet ejendom, rettighed, ret eller interesse, som besiddes af kreditinstituttet. I denne henseende anses et aktiv for at være ubehæftet, hvis kreditinstituttet ikke er underlagt juridiske, kontraktmæssige, reguleringsmæssige eller andre begrænsninger, der forhindrer det i at realisere, sælge, overføre, overdrage eller generelt afhænde sådanne aktiver gennem direkte aftaler om salg eller genkøbsaftaler inden for de næste 30 kalenderdage. Følgende aktiver anses for at være ubehæftede:

3.   Aktiverne må ikke være udstedt af kreditinstituttet selv, dets moderselskab, medmindre dette er en offentlig enhed, som ikke er et kreditinstitut, dets datterselskaber eller andre datterselskaber i moderselskabet eller af en securitiseringsenhed med særligt formål (SSPE), som kreditinstituttet er tæt knyttet til.

4.   Aktiverne må ikke være udstedt af en af følgende:

5.   Det skal være muligt at fastsætte værdien af aktiverne på grundlag af bredt formidlede og lettilgængelige markedspriser. I mangel af markedsbaserede priser skal det være muligt at fastsætte værdien af aktiverne på grundlag af en formel, der er nem at beregne, og som anvender offentligt tilgængeligt input og ikke i væsentlig grad afhænger af stærke antagelser.

6.   Aktiverne skal være noteret på en anerkendt børs eller skal kunne handles gennem direkte aftaler om salg eller simple genkøbstransaktioner eller generelt anerkendte genkøbsmarkeder. Disse kriterier vurderes separat for hvert marked. Et aktiv, der optages til handel på en organiseret markedsplads, som ikke er en anerkendt børs, enten i en medlemsstat eller et tredjeland, anses kun for at være likvidt, hvis markedspladsen udgør et aktivt og stort marked for direkte salg af aktiver. Kreditinstituttet skal som minimum tage hensyn til følgende kriterier for at vurdere, om en markedsplads udgør et aktivt og stort marked, for så vidt angår denne bestemmelse:

7.   Kravene i stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på:

1.   Kreditinstitutter skal indføre politikker og begrænsninger for at sikre, at beholdningen af de likvide aktiver, der udgør deres likviditetsbuffer, til enhver tid forbliver tilstrækkeligt diversificeret. Kreditinstitutter skal derfor tage hensyn til omfanget af diversificeringen mellem de forskellige kategorier af likvide aktiver og inden for samme kategori af likvide aktiver, jf. dette afsnits kapitel 2, samt andre relevante diversifikationsfaktorer såsom udstedertype, modparter eller sådanne udstederes eller modparters geografiske placering.

Kompetente myndigheder kan indføre specifikke begrænsninger eller krav til et kreditinstituts beholdning af likvide aktiver for at sikre, at de opfylder kravene i dette stykke. Sådanne begrænsninger eller krav finder imidlertid ikke anvendelse på:

2.   Kreditinstitutter skal have direkte adgang til deres beholdning af likvide aktiver og skal til enhver tid kunne omsætte dem til penge i en stressperiode på 30 kalenderdage gennem direkte salg eller genkøbsaftaler på almindeligt anerkendte genkøbsmarkeder. Et likvidt aktiv anses for at være direkte tilgængeligt for et kreditinstitut, såfremt der ikke foreligger retlige eller praktiske hindringer for kreditinstituttets evne til rettidigt at omsætte et sådant aktiv til penge.

Aktiver, der anvendes til at forbedre kreditkvaliteten i strukturerede transaktioner eller til at dække kreditinstituttets driftsomkostninger, anses ikke for at være direkte tilgængelige for et kreditinstitut.

Aktiver, der besiddes i et tredjeland, hvor der er begrænsninger for deres frie omsættelighed, anses kun for at være direkte tilgængelige, i det omfang kreditinstituttet anvender de pågældende aktiver til at opfylde udgående pengestrømme i det pågældende tredjeland. Aktiver, der besiddes i en ikkekonvertibel valuta, anses kun for at være direkte tilgængelige, i det omfang kreditinstituttet anvender de pågældende aktiver til at opfylde udgående pengestrømme i den pågældende valuta.

3.   Kreditinstitutter skal sikre, at deres likvide aktiver er under en specifik likviditetsstyringsfunktions kontrol i kreditinstituttet. Opfyldelsen af dette krav skal påvises over for den kompetente myndighed ved enten at:

4.   Kreditinstitutter skal regelmæssigt og mindst en gang om året omsætte et tilstrækkeligt repræsentativt udsnit af deres beholdning af likvide aktiver til penge ved hjælp af et direkte salg eller en simpel genkøbsaftale på et almindeligt anerkendt genkøbsmarked. Kreditinstitutter skal udarbejde strategier for afhændelsen af dele af deres likvide aktiver, som er fyldestgørende med hensyn til at:

Kravet i første afsnit finder ikke anvendelse på aktiver på niveau 1, jf. artikel 10, medmindre de er dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, på den bevilgede likviditetsfacilitet med begrænset anvendelse, jf. artikel 12, stk. 1, litra d), eller på indskud og andre likviditetsmidler i samarbejdsnetværk og institutsikringsordninger, jf. artikel 16.

5.   Kravet i stk. 2 forhindrer ikke kreditinstitutter i at afdække markedsrisikoen i forbindelse med deres likvide aktiver, forudsat at følgende betingelser er opfyldt:

6.   Kreditinstitutter sikrer, at valutadenomineringen af deres likvide aktiver stemmer overens med den valutamæssige fordeling af deres udgående nettopengestrømme. Hvis det er relevant, kan de kompetente myndigheder imidlertid kræve, at kreditinstitutter begrænser valutamismatch ved at fastsætte begrænsninger for den del af de udgående nettopengestrømme i en valuta, der kan opfyldes i en stressperiode, ved at besidde likvide aktiver, der ikke er denomineret i den pågældende valuta. Denne begrænsning må kun anvendes for indberetningsvalutaen eller en valuta, som kan være underlagt separat indberetning i overensstemmelse med artikel 415, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013. Ved fastsættelsen af niveauet for de begrænsninger for valutamismatch, som kan finde anvendelse i overensstemmelse med dette stykke, tager de kompetente myndigheder som minimum hensyn til:

Enhver begrænsning for valutamismatch, der indføres i overensstemmelse med denne bestemmelse, anses for at udgøre et specifikt likviditetskrav, jf. artikel 105 i direktiv 2013/36/EU.

1.   Aktiver på niveau 1 omfatter kun aktiver, der hører under en eller flere af følgende kategorier og hver især opfylder kriterierne for anerkendelse, som er fastlagt heri:

2.   Markedsværdien af dækkede obligationer af særdeles høj kvalitet, jf. stk. 1, litra f), er underlagt et haircut på mindst 7 %. Medmindre andet er angivet med hensyn til aktier og andele i CIU'er i artikel 15, stk. 2, litra a) og b), stilles der ikke krav om haircut på værdien af de resterende aktiver på niveau 1.

1.   Aktiver på niveau 2A omfatter kun aktiver, der hører under en eller flere af følgende kategorier og hver især opfylder kriterierne for anerkendelse, som er fastlagt heri:

2.   Markedsværdien af de enkelte aktiver på niveau 2A er underlagt et haircut på mindst 15 %.

1.   Aktiver på niveau 2B omfatter kun aktiver, der hører under en eller flere af følgende kategorier og hver især opfylder kriterierne for anerkendelse, som er fastlagt heri:

2.   Markedsværdien af de enkelte aktiver på niveau 2B er underlagt følgende minimumshaircut:

3.   For kreditinstitutter, som i henhold til deres vedtægter af religiøse hensyn ikke må besidde rentebærende aktiver, kan den kompetente myndighed dispensere fra stk. 1, litra b), nr. ii) og iii), forudsat at det kan dokumenteres, at der ikke i tilstrækkelig grad findes ikkerentebærende aktiver, der opfylder disse krav, og de pågældende ikkerentebærende aktiver er tilstrækkeligt likvide på private markeder.

Ved bestemmelsen af, hvorvidt de ikkerentebærende aktiver er tilstrækkeligt likvide, jf. første afsnit, skal den kompetente myndighed tage hensyn til følgende faktorer:

1.   Eksponeringer i form af værdipapirer af asset-backed-typen, jf. artikel 12, stk. 1, litra a), anerkendes som securitiseringer på niveau 2B, hvis de opfylder kriterierne i stk. 2-14.

2.   Securitiseringspositionen og de eksponeringer, der ligger til grund for positionen, skal opfylde samtlige følgende krav:

3.   Tilbagebetaling af securitiseringspositioner må ikke struktureres således, at de overvejende afhænger af salg af aktiver, der er stillet som sikkerhed for de underliggende eksponeringer. Denne bestemmelse er imidlertid ikke til hinder for, at sådanne eksponeringer efterfølgende fornyes eller refinansieres.

4.   Strukturen i securitiseringstransaktionen skal opfylde følgende krav:

5.   På tidspunktet for udstedelsen af securitiseringen skal låntagerne (eller i givet fald garantistillerne) have foretaget mindst én betaling, medmindre securitiseringen er sikret ved kreditfaciliteter, jf. stk. 2, litra g), nr. v).

6.   I tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån som omhandlet i stk. 2, litra g), nr. i) og ii), må puljen af lån ikke omfatte lån, som er markedsført og ydet med den klausul, at låneansøgeren eller, hvor det er relevant, mæglerne, er gjort opmærksom på, at oplysningerne muligvis ikke er verificeret af långiveren.

7.   I tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån som omhandlet i stk. 2, litra g), nr. i) og ii), skal vurderingen af låntagernes kreditværdighed opfylde kravene i artikel 18, stk. 1-4, stk. 5, litra a), og stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU (7) eller tilsvarende krav i tredjelande.

8.   I tilfælde af securitiseringer, hvor de underliggende eksponeringer er billån og -leasing samt forbrugerlån og kreditfaciliteter som omhandlet i stk. 2, litra g), nr. iv) og v), skal vurderingen af låntagernes kreditværdighed opfylde kravene i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF (8).

9.   Hvis det eksponeringsleverende eller organiserende institut eller den oprindelige långiver er etableret i Unionen, opfylder det/den kravene i femte del i forordning (EU) nr. 575/2013 og giver oplysninger i overensstemmelse med artikel 8b i forordning (EU) nr. 1060/2009 om de underliggende eksponeringers kreditkvalitet og performance, transaktionens opbygning, pengestrømme og eventuel sikkerhedsstillelse, der understøtter eksponeringerne, samt de oplysninger, der er nødvendige for, at investorer kan gennemføre omfattende og velinformerede stresstest. Hvis det eksponeringsleverende eller organiserende institut eller den oprindelige långiver er etableret uden for Unionen, stilles der omfattende låneoplysninger til rådighed for eksisterende og potentielle investorer og lovgivere ved udstedelsen og løbende i overensstemmelse med almindeligt anerkendte standarder for markedsdeltagere.

10.   De underliggende eksponeringer må ikke være leveret af det kreditinstitut, der besidder securitiseringspositionen i sin likviditetsbuffer, dets datterselskab, moderselskab, et af moderselskabets datterselskaber eller ethvert andet selskab, som er knyttet til det pågældende kreditinstitut.

11.   Tranchen udstedes i en størrelse på mindst 100 mio. EUR (eller tilsvarende beløb i den nationale valuta).

12.   Tranchens vægtede gennemsnitlige restløbetid er fem år eller mindre, hvilket beregnes på grundlag af den laveste værdi af enten førtidsindfrielsesantagelsen i forbindelse med prissætningen af transaktionen eller en konstant førtidsindfrielsesrate på 20 %, for hvilken kreditinstituttet antager, at førtidsindfrielsesmuligheden udnyttes på den første tilladte førtidsindfrielsesdato.

13.   Det eksponeringsleverende institut for securitiseringens underliggende eksponeringer er et institut som defineret i artikel 4, nr. 3), i forordning (EU) nr. 575/2013 eller et selskab, hvis hovedaktivitet er at forfølge en eller flere af de aktiviteter, der fremgår af punkt 2-12 og punkt 15 i bilag I til direktiv 2013/36/EU.

14.   Markedsværdien af securitiseringer på niveau 2B er underlagt følgende minimumshaircut:

1.   Kapitalandele i CIU'er anerkendes som likvide aktiver på samme niveau som de likvide aktiver, der ligger til grund for det relevante selskab, op til et absolut beløb på 500 mio. EUR (eller tilsvarende beløb i den nationale valuta) for hvert kreditinstitut på individuelt plan, forudsat at:

2.   Kreditinstitutter skal anvende følgende minimumshaircut for værdien af deres kapitalandele i CIU'er, afhængigt af kategorien af underliggende likvide aktiver:

3.   Den i stk. 2 omhandlede metode anvendes som følger:

4.   Kreditinstitutterne udvikler robuste metoder og processer til beregning og indberetning af markedsværdi og haircuts for kapitalandele i CIU'er. Hvis eksponeringen ikke er tilstrækkelig væsentlig til, at et kreditinstitut kan udvikle egne metoder, og forudsat at den kompetente myndighed i de enkelte tilfælde finder det godtgjort, at denne betingelse er opfyldt, må et kreditinstitut anvende følgende, men kun disse, tredjeparter til at beregne og indberette haircuts for kapitalandele i CIU'er:

5.   Hvis et kreditinstitut ikke opfylder kravene i denne artikels stk. 4 i forbindelse med kapitalandele i en CIU, må det ikke længere medtage dem som likvide aktiver, for så vidt angår denne forordning i overensstemmelse med artikel 18.

1.   Hvis et kreditinstitut indgår i en institutsikringsordning af den i artikel 113, stk. 7, i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede type, i et netværk, der ville være berettiget til undtagelsen i forordningens artikel 10, eller i et samarbejdsnetværk i en medlemsstat, skal kreditinstituttets anfordringsindskud i det centrale institut behandles som likvide aktiver i overensstemmelse med en af følgende bestemmelser:

2.   Hvis kreditinstituttet i henhold til en medlemsstats lovgivning eller de retligt bindende dokumenter, der finder anvendelse på et af de i stk. 1 beskrevne netværk eller ordninger, inden for 30 kalenderdage har adgang til likviditetsfinansiering fra det centrale institut eller fra et andet institut i samme netværk eller ordning, behandles denne finansiering som et aktiv på niveau 2B, i det omfang den ikke er sikret ved likvide aktiver på et bestemt niveau eller i en bestemt kategori. Der anvendes et minimumshaircut på 25 % på likviditetsfinansieringens forpligtede hovedstol.

1.   Kreditinstitutterne skal til enhver tid opfylde følgende krav til sammensætningen af deres likviditetsbuffer:

2.   Kravene i stk. 1 finder anvendelse efter justering for indvirkningen på beholdningen af likvide aktiver forårsaget af sikrede finansieringstransaktioner, sikrede udlånstransaktioner eller sikrede swap-transaktioner ved hjælp af likvide aktiver, hvis disse transaktioner udløber inden for 30 kalenderdage efter fradrag af et passende haircut, og forudsat at kreditinstituttet opfylder de operationelle krav i artikel 8.

3.   Kreditinstitutter skal fastsætte sammensætningen af deres likviditetsbuffer i overensstemmelse med formlerne i bilag I til denne forordning.

1.   Hvis et likvidt aktiv ikke længere opfylder de gældende generelle krav i artikel 7, de operationelle krav i artikel 8, stk. 2, eller relevante kriterier i dette kapitel, skal kreditinstituttet undlade at medtage det som et likvidt aktiv senest 30 kalenderdage efter den dato, hvor kravene ikke længere er opfyldt.

2.   Stk. 1 finder kun anvendelse på kapitalandele i en CIU, der ikke længere opfylder kriterierne, hvis de ikke overstiger 10 % af CIU'ens samlede aktiver.

1.   Hvis der ikke er tilstrækkelige likvide aktiver i en bestemt valuta til, at kreditinstitutterne kan opfylde likviditetsdækningsgraden i artikel 4, finder en eller flere af følgende bestemmelser anvendelse:

2.   Kreditinstitutter skal anvende undtagelserne i stk. 1 omvendt proportionalt med hensyn til tilgængeligheden af de relevante likvide aktiver. Kreditinstitutterne skal vurdere deres likviditetsbehov vedrørende anvendelsen af denne artikel under hensyntagen til deres evne til ved fornuftig likviditetsstyring at begrænse behovet for disse likvide aktiver og andre markedsdeltageres beholdninger af disse aktiver.

3.   De valutaer, for hvilke undtagelserne i stk. 1 kan anvendes, og det omfang, i hvilket en eller flere undtagelser samlet set kan anvendes på en bestemt valuta, fastsættes ved den gennemførelsesforordning, som skal vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 419, stk. 4, i forordning (EU) nr. 575/2013.

4.   De detaljerede betingelser, som finder anvendelse på undtagelserne i stk. 1, litra a) og b), fastsættes ved den delegerede retsakt, som skal vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med artikel 419, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013.

1.   De udgående nettopengestrømme er summen af udgående strømme i litra a) med fradrag af summen af indgående pengestrømme i litra b), men må ikke være mindre end nul, og beregnes som følger:

2.   Ind- og udgående pengestrømme vurderes over en stressperiode på 30 kalenderdage ud fra en antagelse om et kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario, jf. artikel 5.

3.   Beregningen i stk. 1 foretages efter formlen i bilag II.

1.   Udgående pengestrømme beregnes ved at gange tilgodehavender i forskellige kategorier eller typer af forpligtelser og ikkebalanceførte forpligtelser med den procentsats, som de ventes at blive afviklet eller trukket med som anført i dette kapitel.

2.   Udgående pengestrømme, jf. stk. 1, omfatter i hvert enkelt tilfælde følgende ganget med den gældende udgående pengestrømssats:

1.   Kreditinstitutterne vurderer regelmæssigt sandsynligheden for og den potentielle størrelse af udgående pengestrømme inden for 30 kalenderdage for så vidt angår produkter eller tjenester, der ikke falder ind under artikel 27-31, og som de leverer eller er organiserende institut for, eller som potentielle købere ville anse for at være knyttet til dem. Disse produkter eller tjenester omfatter, men er ikke begrænset til de udgående pengestrømme som følge af de kontraktmæssige arrangementer, som er omhandlet i artikel 429 og i bilag I til forordning (EU) nr. 575/2013, såsom:

2.   De udgående pengestrømme i stk. 1 vurderes ud fra en antagelse om et kombineret idiosynkratisk og markedsomfattende stressscenario som omhandlet i artikel 5. Med henblik på denne vurdering tager kreditinstitutterne særlig hensyn til væsentlige omdømmemæssige skader, der kan opstå, hvis der ikke ydes likviditetsstøtte til sådanne produkter eller tjenester. Kreditinstitutterne indberetter mindst en gang om året de produkter og tjenester til de kompetente myndigheder, for hvilke sandsynligheden og den potentielle størrelse af udgående pengestrømme som omhandlet i stk. 1 er væsentlig, og de kompetente myndigheder bestemmer, hvilke udgående pengestrømme der skal anses for at være knyttet hertil. De kompetente myndigheder kan anvende en udgående pengestrømssats på op til 5 % på produkter for handelsrelateret ikkebalanceført finansiering som omhandlet i artikel 429 og bilag I til forordning (EU) nr. 575/2013.

3.   De kompetente myndigheder indberetter mindst en gang om året til EBA de typer produkter eller tjenester, for hvilke de har fastsat udgående pengestrømme på grundlag af indberetningerne fra kreditinstitutterne, og gør i forbindelse med denne indberetning også rede for den metode, der er anvendt ved bestemmelsen af de udgående pengestrømme.

1.   Medmindre kriterierne for en højere udgående pengestrømssats i henhold til artikel 25, stk. 2, 3 eller 5, er opfyldt, anses de detailindskud, som er dækket af en indskudsgarantiordning i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/19/EF (9) eller direktiv 2014/49/EU eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland for at være stabil og ganges med 5 %, hvis indskuddet er enten:

2.   For så vidt angår stk. 1, litra a), betragtes et detailindskud som en del af en etableret forbindelse, hvis indskyderen opfylder mindst ét af følgende kriterier:

3.   For så vidt angår stk. 1, litra b), anses et detailindskud for at være indsat på en anfordringskonto, hvis der regelmæssigt krediteres, henholdsvis debiteres løn, indkomst eller transaktioner på denne konto.

4.   Uanset stk. 1 kan de kompetente myndigheder fra den 1. januar 2019 give kreditinstitutterne tilladelse til at gange de stabile detailindskud i stk. 1, som er dækket af en indskudsgarantiordning i overensstemmelse med direktiv 2014/49/EU, med 3 % op til højst 100 000 EUR som anført i direktivets artikel 6, stk. 1, forudsat at Kommissionen har bekræftet, at den officielt anerkendte indskudsgarantiordning opfylder samtlige følgende kriterier:

5.   De kompetente myndigheder giver først den i stk. 4 omhandlede tilladelse, når de har indhentet Kommissionens forudgående godkendelse. Anmodningen om denne godkendelse skal begrundes, og det skal dokumenteres, at afviklingssatserne for stabile detailindskud vil være lavere end 3 % i en stressperiode, som svarer til scenarierne i artikel 5. Den begrundede anmodning sendes til Kommissionen senest tre måneder før den dato, hvorfra tilladelsen skal gælde. Kommissionen vurderer, om den relevante indskudsgarantiordning opfylder betingelserne i stk. 4, litra a), b) og c). Hvis betingelserne er opfyldt, godkender Kommissionen den kompetente myndigheds anmodning om godkendelse, medmindre der foreligger generelle årsager til at tilbageholde godkendelsen under hensyntagen til det indre markeds funktion vedrørende detailindskud. Alle kreditinstitutter tilknyttet en sådan godkendt indskudsgarantiordning er berettiget til at anvende den udgående pengestrømsstats på 3 %. Kommissionen anmoder om EBA's holdning til, om den relevante indskudsgarantiordning opfylder betingelserne i stk. 4, litra a), b) og c).

6.   Kreditinstitutter kan godkendes af deres kompetente myndigheder til at gange de detailindskud, som er dækket af en indskudsgarantiordning i et tredjeland svarende til ordningen i stk. 1, med 3 %, hvis tredjelandet tillader denne behandling.

1.   Kreditinstitutter ganger andre detailindskud med 10 %, herunder den del af detailindskuddene, som ikke er omfattet af artikel 24, medmindre betingelserne i stk. 2 finder anvendelse.

2.   Andre detailindskud er underlagt højere udgående pengestrømssatser som fastlagt af kreditinstituttet i overensstemmelse med stk. 3, hvis følgende betingelser er opfyldt:

3.   Kreditinstitutter skal anvende en højere udgående pengestrømssats, som fastsættes som følger:

De kompetente myndigheder kan i de enkelte tilfælde anvende en højere udgående pengestrømssats, hvis kreditinstituttets særlige situation berettiger dertil. Kreditinstitutter anvender den i stk. 3, litra b), omhandlede udgående pengestrømssats ved detailindskud, hvis vurderingen i stk. 2 ikke er blevet udført eller afsluttet.

4.   Kreditinstitutter kan fra beregningen af udgående pengestrømme udelukke bestemte klart definerede kategorier af detailindskud, hvis de i hvert enkelt tilfælde stringent anvender følgende bestemmelser på hele den pågældende indskudskategori, medmindre der foreligger en begrundet undtagelsessituation for indskyderen:

Hvis en del af indskuddet i første afsnit kan hæves, uden at der påløber en sådan dekort, er det kun denne del, der skal behandles som et anfordringsindskud, og den resterende del skal behandles som et tidsindskud som omhandlet i dette stykke. Der anvendes en udgående pengestrømssats på 100 % på annullerede indskud med en restløbetid på under 30 kalenderdage, såfremt det er aftalt, at udbetalingen sker til et andet kreditinstitut.

5.   Uanset artikel 24, stk. 1-4, skal kreditinstitutter gange detailindskud, som de har taget imod i tredjelande, med en højere udgående pengestrømssats, hvis denne procentsats fremgår af den nationale lovgivning, der fastlægger likviditetskravene i det pågældende tredjeland.

1.   Kreditinstitutterne ganger forpligtelser fra indskud, som opretholdes som følger, med 25 %:

2.   Uanset stk. 1 skal kreditinstitutter gange den del af forpligtelserne, som hidrører fra indskud omhandlet i stk. 1, litra a), og som er dækket af en indskudsgarantiordning i overensstemmelse med direktiv 94/19/EF eller direktiv 2014/49/EU eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, med 5 %.

3.   Indskud fra kreditinstitutter placeret i det centrale institut, som anses for likvide aktiver for det indskydende kreditinstitut i overensstemmelse med artikel 16, ganges med en udgående pengestrømssats på 100 % for det centrale institut af værdien af disse likvide aktiver efter haircut. Disse likvide aktiver medregnes ikke som dækning af udgående strømme ud over den strøm, der er omhandlet i første punktum, og medregnes ikke ved beregningerne af sammensætningen af den resterende likviditetsbuffer i henhold til artikel 17 for det centrale institut på individuelt niveau.

4.   Clearing-, deponerings- eller kontantforvaltningstjenester eller lignende tjenester som omhandlet i stk. 1, litra a) og d), omfatter kun sådanne tjenester i det omfang, de leveres som led i en etableret forbindelse, som er af væsentlig betydning for indskyderen. Indskud som omhandlet i stk. 1, litra a), c) og d), skal væsentlige lovbestemte eller operationelle begrænsninger, som betyder, at der næppe vil ske store hævninger inden for 30 kalenderdage. Større midler end dem, der kræves for at yde operationelle tjenester, behandles som ikketransaktionsrelaterede indskud.

5.   Indskud hidrørende fra korrespondentbank- eller mæglertjenester behandles ikke som transaktionsrelaterede indskud, og på disse anvendes en udgående pengestrømssats på 100 %.

6.   For at identificere de i stk. 1, litra c), omhandlede indskud skal et kreditinstitut gå ud fra, at der er en etableret operationel forbindelse med en ikkefinansiel kunde, bortset fra tidsindskud, opsparingsindskud og mæglerindskud, såfremt samtlige følgende kriterier er opfyldt:

Det er kun den del af indskuddet, som er nødvendigt for at gøre brug af den tjeneste, som indskuddet hidrører fra, der behandles som et operationelt indskud. Den resterende del behandles som ikkeoperationel.

1.   Kreditinstituttet ganger forpligtelser, der hidrører fra indskud fra kunder, som er ikkefinansielle kunder, stater, centralbanker, multilaterale udviklingsbanker, offentlige enheder, låneforeninger godkendt af en kompetent myndighed, personlige investeringsselskaber eller kunder, der er indskudsmæglere, i det omfang de ikke er omfattet af artikel 27, med 40 %.

Uanset første afsnit ganges forpligtelserne i det pågældende afsnit, såfremt de er omfattet af en indskudsgarantiordning i overensstemmelse med direktiv 94/19/EF eller direktiv 2014/49/EF eller en tilsvarende indskudsgarantiordning i et tredjeland, med 20 %.

2.   Institutterne ganger forpligtelser i forbindelse med instituttets egne driftsomkostninger med 0 %.

3.   Kreditinstitutter ganger forpligtelser i forbindelse med sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner, der forfalder inden for 30 kalenderdage som defineret i artikel 192, stk. 2 og 3, i forordning (EU) nr. 575/2013, med:

4.   Sikrede swaptransaktioner, der forfalder inden for de næste 30 dage, medfører en udgående pengestrøm for den overskydende likviditetsværdi af de aktiver, der lånes, sammenlignet med likviditetsværdien af de aktiver, der udlånes, medmindre modparten er en centralbank, i hvilket tilfælde der anvendes en udgående pengestrøm på 0 %.

5.   Modregningssaldi på separate konti relateret til kundesikringsordninger indført gennem den nationale lovgivning behandles som indgående pengestrømme i overensstemmelse med artikel 32 og indgår ikke i beholdningen af likvide aktiver.

6.   Kreditinstitutter skal anvende en udgående pengestrømssats på 100 % på alle obligationer og andre gældsværdipapirer udstedt af kreditinstituttet, medmindre obligationen udelukkende sælges på detailmarkedet og står på en detailkonto, i hvilket tilfælde disse instrumenter kan behandles som den relevante detailindskudskategori. Begrænsningerne skal anvendes således, at instrumenterne ikke kan købes og besiddes af andre parter end detailkunder.

1.   Uanset artikel 31 kan de kompetente myndigheder give tilladelse til i enkelttilfælde at anvende en lavere udgående pengestrøm på uudnyttede kredit- eller likviditetsfaciliteter, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

2.   De kompetente myndigheder kan fravige betingelsen i stk. 1, litra d), hvis artikel 20, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 anvendes. I så fald skal følgende yderligere objektive kriterier være opfyldt:

Hvis der gives tilladelse til at anvende en sådan lavere udgående pengestrømssats, oplyser de kompetente myndigheder EBA om resultatet af den procedure, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013. Opfyldelsen af betingelserne for sådanne lavere udgående pengestrømme tages regelmæssigt op til revision af de kompetente myndigheder.

1.   Sikkerhed, som ikke er i form af kontanter og aktiver omfattet af artikel 10, og som stilles af kreditinstituttet for kontrakter nævnt i bilag II til forordning (EU) nr. 575/2013, og kreditderivater tillægges en supplerende udgående pengestrøm på 20 %.

Sikkerhed i form af aktiver omfattet af artikel 10, stk. 1, litra f), som stilles af kreditinstituttet for kontrakter nævnt i bilag II til forordning (EU) nr. 575/2013 og kreditderivater tillægges en supplerende udgående pengestrøm på 10 %.

2.   Kreditinstitutter beregner og underretter de kompetente myndigheder om supplerende udgående pengestrømme for alle de kontrakter, der er indgået, og hvis kontraktlige betingelser inden for 30 kalenderdage efter en væsentlig forværring af kreditinstituttets kreditkvalitet har ført til supplerede udgående pengestrømme eller yderligere behov for sikkerhedsstillelse. Kreditinstitutterne underretter de kompetente myndigheder om denne udgående pengestrøm senest i forbindelse med indberetningen i overensstemmelse med artikel 415 i forordning (EU) nr. 575/2013. Hvis de kompetente myndigheder finder sådanne udgående pengestrømme væsentlige i relation til kreditinstituttets potentielle udgående pengestrømme, skal de kræve, at kreditinstituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme for disse kontrakter, svarende til det yderligere behov for sikkerhedsstillelse eller udgående pengestrømme, der skyldes en væsentlig forværring af kreditinstituttets kreditkvalitet, svarende til en nedsættelse af dets eksterne kreditvurdering med tre trin. Kreditinstituttet anvender en udgående pengestrømssats på 100 % på denne yderligere sikkerhed eller disse supplerende udgående pengestrømme. Kreditinstituttet vurderer regelmæssigt omfanget af denne væsentlige forværring i relevant omfang i henhold til de kontrakter, det har indgået, og resultatet af denne vurdering meddeles de kompetente myndigheder.

3.   Kreditinstituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til det behov for sikkerhedsstillelse, der måtte opstå som følge af virkningen af et negativt markedsscenario på kreditinstituttets derivattransaktioner, finansieringstransaktioner og andre kontrakter, hvis de er væsentlige. Denne beregning foretages i overensstemmelse med den delegerede retsakt, som Kommissionen skal vedtage i henhold til artikel 423, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013.

4.   Kreditinstitutter skal tage hensyn til de ud- og indgående nettopengestrømme, som forventes i løbet af 30 kalenderdage, fra kontrakterne omhandlet i bilag II i forordning (EU) nr. 575/2013 i overensstemmelse med artikel 21. I tilfælde af udgående nettopengestrømme skal kreditinstituttet gange resultatet med en udgående pengestrømssats på 100 %. Kreditinstitutter medtager ikke de likviditetskrav, som ville følge af anvendelsen af stk. 1, 2 og 3, i denne beregning.

5.   Kreditinstituttet tillægger en supplerende udgående pengestrøm svarende til 100 % af markedsværdien af værdipapirer eller andre aktiver, der shortsælges, og som skal leveres inden for 30 kalenderdage, medmindre kreditinstituttet ejer de værdipapirer, der skal leveres, eller har lånt dem på betingelser, i henhold til hvilke de først skal leveres tilbage efter 30 kalenderdage, og værdipapirerne ikke udgør en del af kreditinstituttets likvide aktiver. Hvis den korte position dækkes af en sikret værdipapirfinansieringstransaktion, antager kreditinstituttet, at den korte position fastholdes i perioden på 30 kalenderdage og tillægges en udgående pengestrøm på 0 %.

6.   Kreditinstituttet tillægger supplerende udgående pengestrømme svarende til 100 % af:

7.   Indskud modtaget som sikkerhed betragtes ikke som forpligtelser med henblik på artikel 27 eller 29, men er omfattet af bestemmelserne i denne artikels stk. 1-6, hvis det er relevant.

8.   Kreditinstitutter antager udgående pengestrømme på 100 % som følge af tabt finansiering fra værdipapirer af asset-backed-typen, dækkede obligationer og andre strukturfinansieringsinstrumenter, der forfalder inden for 30 kalenderdage, hvis disse instrumenter er udstedt af kreditinstituttet eller af conduitselskaber eller SPV'er, som er organiseret af kreditinstituttet.

9.   Kreditinstitutter antager udgående pengestrømme på 100 % som følge af tabt finansiering fra commercial papers af asset-backed-typen, conduitselskaber, værdipapirinvesteringsselskaber og andre sådanne finansieringsfaciliteter. Denne udgående pengestrømssats på 100 % finder anvendelse på det beløb, der forfalder, eller værdien af de aktiver, der potentielt kan refunderes, eller den krævede likviditet.

10.   For den del af finansieringsprogrammerne, der fremgår af stk. 8 og 9, behøver kreditinstitutter, der yder tilknyttede likviditetsfaciliteter, ikke at dobbelttælle det finansieringsinstrument, der udløber, og likviditetsfaciliteten for konsoliderede programmer.

11.   Aktiver, der lånes uden sikkerhed, og som forfalder inden for 30 kalenderdage, antages at blive afviklet fuldstændigt, hvilket medfører en udgående strøm af likvide aktiver på 100 %, medmindre kreditinstituttet ejer værdipapirerne, og de ikke udgør en del af kreditinstituttets likviditetsbuffer.

12.   For så vidt angår mæglertjenester tillægges transaktioner, hvor kreditinstituttet har finansieret en kundes aktiver gennem intern netting i forhold til en anden kundes korte positioner, en udgående pengestrøm på 50 % for eventualforpligtelsen, eftersom kreditinstituttet, i tilfælde af at kunden foretager hævninger, kan være forpligtet til at finde supplerende finansieringskilder til at dække disse positioner.

1.   For så vidt angår denne artikel forstås ved en likviditetsfacilitet en bevilget uudnyttet back-up-facilitet, der anvendes til at genfinansiere en kundes gældsforpligtelser i situationer, hvor kunden ikke er i stand til at forny gælden på det finansielle marked. Beløbet beregnes som den aktuelt udestående gæld udstedt af kunden, som forfalder inden for 30 kalenderdage, og som faciliteten fungerer som bagstopper for. Den del af likviditetsfaciliteten, der sikrer en gæld, der ikke forfalder inden for 30 kalenderdage, indgår ikke i definitionen af faciliteten. Alle facilitetens øvrige egenskaber behandles som en bevilget kreditfacilitet med den dermed forbundne udnyttelsessats som omhandlet i denne artikel. Almindelige driftskapitalfaciliteter for selskaber klassificeres ikke som likviditetsfaciliteter, men som kreditfaciliteter.

2.   Kreditinstitutter beregner de udgående pengestrømme for kredit- og likviditetsfaciliteter ved at gange værdien af kredit- og likviditetsfaciliteterne med de tilsvarende udgående pengestrømssatser i stk. 3 til 5. Udgående pengestrømme fra bevilgede kredit- og likviditetsfaciliteter fastlægges som en procentdel af det højeste beløb, der kan trækkes inden for 30 kalenderdage, med fradrag af eventuelle likviditetskrav, som finder anvendelse i henhold til artikel 23 på ikkebalanceførte handelsfinansieringsposter og med fradrag af eventuel sikkerhed stillet over for kreditinstituttet og værdiansat i overensstemmelse med artikel 9, forudsat at sikkerhedsstillelsen opfylder samtlige følgende betingelser:

Hvis kreditinstituttet har den nødvendige information til rådighed, bestemmes det maksimumsbeløb, der kan udnyttes, for så vidt angår kredit- og likviditetsfaciliteter, som det maksimumsbeløb, der vil kunne udnyttes under hensyntagen til modpartens egne forpligtelser eller den foruddefinerede kontraktbestemte plan for kreditudnyttelse, der forfalder inden for de næste 30 kalenderdage.

3.   Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter og uudnyttede bevilgede likviditetsfaciliteter inden for de næste 30 kalenderdage, ganges med 5 %, hvis de hører til detailindskudseksponeringsklassen.

4.   Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter inden for de næste 30 kalenderdage, ganges med 10 %, hvis de opfylder følgende betingelser:

5.   Det maksimumsbeløb, der kan trækkes på uudnyttede bevilgede likviditetsfaciliteter inden for de næste 30 kalenderdage, ganges med 30 %, hvis de opfylder betingelserne i stk. 4, litra a) og b), og med 40 %, hvis de ydes til personlige investeringsselskaber.

6.   Den uudnyttede bevilgede værdi af en likviditetsfacilitet, der er blevet ydet til en SSPE med henblik på at gøre det muligt for en sådan SSPE at købe andre aktiver end værdipapirer af kunder, som ikke er finansielle kunder, ganges med 10 %, i det omfang den overstiger værdien af aktiver, der aktuelt er købt af kunder, og hvis det maksimumsbeløb, der kan udnyttes, kontraktligt er begrænset til værdien af aktuelt købte aktiver.

7.   Det centrale institut for en ordning eller et netværk som omhandlet i artikel 16 ganger den bevilgede likviditetsfinansiering til et medlemskreditinstitut med en udgående pengestrømssats på 75 %, hvis medlemskreditinstituttet kan behandle likviditetsfinansieringen som et likvidt aktiv i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2. Der anvendes en udgående pengestrømssats på 75 % på likviditetsfinansieringens bevilgede hovedstol.

8.   Kreditinstituttet ganger det højeste beløb, som kan trækkes fra andre uudnyttede bevilgede kreditfaciliteter og uudnyttede bevilgede likviditetsfaciliteter inden for 30 kalenderdage, med den tilsvarende udgående pengestrømssats som følger:

9.   Uanset stk. 1-8 kan kreditinstitutter, der er oprettet og støttes af mindst én medlemsstats centralregering eller regionale myndighed, anvende behandlingen i stk. 3 og 4 på kredit- og likviditetsfaciliteter, der ydes långivere med det ene formål direkte eller indirekte at finansiere støttelån, forudsat at disse lån opfylder kravene til udgående pengestrømssatser, jf. stk. 3 og 4.

Uanset artikel 32, stk. 3, litra g), kan kreditinstitutter anvende symmetriske ind- og udgående pengestrømme, hvis disse støttelån ydes som overgangslån via et andet kreditinstitut, der fungerer som mellemled.

De i dette stykke omhandlede støttelån må kun kunne ydes til personer, der ikke er finansielle kunder, og på ikkekonkurrencemæssigt grundlag uden vinding for øje med henblik på at fremme almene samfundsmæssige målsætninger fastsat af Unionen og/eller medlemsstatens centralregering eller regionale myndighed. Det må kun være muligt at udnytte sådanne faciliteter efter et med rimelighed forventet behov for et støttelån og ikke ud over det beløb, der er ansøgt om, forudsat at der efterfølgende sker en indberetning af anvendelsen af udbetalte midler.

10.   Kreditinstitutter ganger alle udgående pengestrømme hidrørende fra forpligtelser, der forfalder inden for 30 kalenderdage, bortset fra de i artikel 23-31 omhandlede, med 100 %.

1.   Indgående likviditetsstrømme vurderes over en periode på 30 kalenderdage. De omfatter kun aftalemæssigt indgående pengestrømme fra eksponeringer, der ikke er i restance, og for hvilke kreditinstituttet ikke har grund til at forvente misligholdelse inden for 30 kalenderdage.

2.   Indgående likviditetsstrømme tildeles en indgående pengestrømssats på 100 %, herunder navnlig følgende indgående strømme:

3.   Uanset stk. 2 skal de indgående pengestrømme i dette stykke opfylde følgende krav:

4.   Stk. 3, litra a), finder ikke anvendelse på skyldige beløb fra sikrede udlånstransaktioner og kapitalmarkedstransaktioner som defineret i artikel 192, nr. 2) og 3), i forordning (EU) nr. 575/2013, som er sikret ved likvide aktiver i overensstemmelse med afsnit II som omhandlet i stk. 3, litra b). Indgående pengestrømme fra frigivelsen af saldi på separate konti i overensstemmelse med myndighedskravene om beskyttelse af kundetransaktionsaktiver indregnes fuldt ud, forudsat at disse separate saldi holdes i likvide aktiver som defineret i afsnit II.

5.   Udgående og indgående pengestrømme, der forventes inden for 30 kalenderdage i forbindelse med kontrakter opført i bilag II til forordning (EU) nr. 575/2013, indregnes på nettobasis som omhandlet i artikel 21 og ganges med 100 % i tilfælde af en indgående nettopengestrøm.

6.   Kreditinstitutter indregner ikke indgående pengestrømme fra de likvide aktiver, der er omhandlet i afsnit II, bortset fra skyldige betalinger i forbindelse med de aktiver, der ikke afspejles i aktivets markedsværdi.

7.   Kreditinstitutter indregner ikke indgående pengestrømme fra nyindgåede forpligtelser.

8.   Kreditinstitutter indregner kun indgående pengestrømme, som skal modtages i tredjelande, hvis der er overførselsrestriktioner, eller som er denomineret i ikkekonvertible valutaer, i det omfang de svarer til udgående pengestrømme i henholdsvis det pågældende tredjeland eller den pågældende valuta.

1.   Kreditinstitutter begrænser medtagelsen af indgående pengestrømme til 75 % af de samlede udgående likviditetsstrømme som defineret i kapitel 2, medmindre en bestemt indgående pengestrøm er undtaget som omhandlet i stk. 2, 3 eller 4.

2.   Under forbehold af den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse kan kreditinstituttet helt eller delvist fritage følgende indgående pengestrømme fra det i stk. 1 omhandlede loft:

3.   Under forbehold af den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse kan specialiserede kreditinstitutter fritages fra loftet over indgående pengestrømme, når deres hovedaktiviteter er leasing- og factoringvirksomhed, bortset fra de i stk. 4 beskrevne aktiviteter, og betingelserne i stk. 5 er opfyldt.

4.   Under forbehold af den kompetente myndigheds forhåndsgodkendelse kan specialiserede kreditinstitutter være underlagt et loft over indgående pengestrømme på 90 %, hvis betingelserne i stk. 5 er opfyldt, og deres hovedaktiviteter er følgende:

5.   Kreditinstitutter som omhandlet i stk. 3 kan fritages fra loftet over indgående pengestrømme, og kreditinstitutter som omhandlet i stk. 4 kan anvende et højere loft på 90 %, forudsat at de opfylder følgende betingelser:

De kompetente myndigheder underretter EBA om, hvilke specialiserede kreditinstitutter der er fritaget eller underlagt et højere loft, og en begrundelse derfor. EBA offentliggør og fører en liste over de specialiserede kreditinstitutter, som er fritaget eller underlagt et højere loft. EBA kan anmode om støttedokumentation.

6.   Undtagelserne i stk. 2, 3 og 4 kan, såfremt de er godkendt af den kompetente myndighed, finde anvendelse på såvel individuelt som konsolideret plan, jf. dog af artikel 2, stk. 3, litra e).

7.   Kreditinstitutter skal beregne de udgående nettopengestrømme under anvendelse af loftet for indgående pengestrømme i henhold til formlen i bilag II til denne forordning.

1.   Uanset artikel 32, stk. 3, litra g), kan de kompetente myndigheder give tilladelse til i enkelttilfælde at anvende en højere indgående pengestrømssats på uudnyttede kredit- og likviditetsfaciliteter, hvis samtlige følgende betingelser er opfyldt:

2.   Hvis kreditinstituttet og modpartskreditinstituttet er etableret i forskellige medlemsstater, kan de kompetente myndigheder frafalde betingelsen i stk. 1, litra d), hvis følgende objektive kriterier i litra a) til c) er opfyldt ud over kriterierne i stk. 1:

De kompetente myndigheder samarbejder i tæt samråd med hinanden i overensstemmelse med artikel 20, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 for at afgøre, om de supplerende kriterier i denne bestemmelse er opfyldt.

3.   Hvis de supplerende kriterier i stk. 2 er opfyldt, har den kompetente myndighed for modtageren af likviditeten tilladelse til at anvende en præferencesats for indgående pengestrømme på op til 40 %. Begge kompetente myndigheder skal imidlertid godkende en præferencesats på over 40 %, som skal anvendes symmetrisk.

Hvis der gives tilladelse til at anvende en sådan præferencesats for indgående pengestrømme på over 40 %, oplyser de kompetente myndigheder EBA om resultatet af den procedure, der er omhandlet i stk. 2. De kompetente myndigheder kontrollerer regelmæssigt, at betingelserne for sådanne højere indgående pengestrømme er opfyldt.

1.   Aktiver udstedt af kreditinstitutter, der er omfattet af en garanti fra centralregeringen i en medlemsstat, anerkendes kun som aktiver på niveau 1, hvis garantien:

2.   Hvis garantistilleren er en regional eller lokal myndighed i en medlemsstat, anerkendes det garanterede aktiv kun som et aktiv på niveau 1, hvis eksponeringer mod en sådan regional eller lokal myndighed behandles som eksponeringer mod deres centralregering i overensstemmelse med artikel 115, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013, og garantien stemmer overens med kravene i stk. 1.

3.   De i stk. 1 og 2 omhandlede aktiver anerkendes fortsat som aktiver på niveau 1, så længe garantien er gældende i forhold til den relevante udsteder eller dennes aktiver, alt efter hvad der er relevant, med løbende ændringer eller udskiftninger. Hvis værdien af en garanti til fordel for en udsteder eller dennes aktiver øges på et tidspunkt efter den 30. juni 2014, anerkendes aktiverne kun som likvide aktiver op til det højeste beløb for garantien, som blev bevilget forud for denne dato.

4.   De i denne artikel omhandlede aktiver skal opfylde samme krav, som i henhold til denne forordning gælder aktiver på niveau 1, der repræsenterer krav vedrørende eller er garanteret af centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra c).

5.   Hvis et kreditinstitut eller dets aktiver er omfattet af en garantiordning, anses hele ordningen for en garanti, for så vidt angår denne artikel.

1.   Ikke-efterstillede prioriterede obligationer udstedt af følgende agenturer til forvaltning af værdiforringede aktiver støttet af medlemsstaterne anerkendes som aktiver på niveau 1 frem til den 31. december 2023:

2.   Aktiverne i stk. 1 skal opfylde samme krav, som i henhold til denne forordning gælder aktiver på niveau 1, der repræsenterer krav vedrørende eller er garanteret af centralregeringer, regionale eller lokale myndigheder eller offentlige enheder som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra c).

1.   Uanset artikel 13 anses securitiseringer udstedt inden den 1. oktober 2015, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra g), nr. i), som aktiver på niveau 2B, hvis de opfylder alle de i artikel 13 fastsatte krav, bortset fra kravene vedrørende belåningsgraden og lånets størrelse i forhold til indkomsten som fastsat i artikel 13, stk. 2, litra g), nr. i).

2.   Uanset artikel 13 anses securitiseringer udstedt efter den 1. oktober 2015, hvor de underliggende eksponeringer er boliglån som omhandlet i artikel 13, stk. 2, litra g), nr. i), som ikke opfylder de gennemsnitlige krav vedrørende belåningsgraden og lånets størrelse i forhold til indkomsten som fastsat i nævnte litra, som aktiver på niveau 2B indtil den 1. oktober 2025, forudsat at de underliggende eksponeringer omfatter boliglån, som ikke var omfattet af national lovgivning om grænser vedrørende lånets størrelse i forhold til indkomsten ved ydelsen af lånene, og at sådanne boliglån blev ydet på et tidspunkt før den 1. oktober 2015.

1.   I overensstemmelse med artikel 460, stk. 2, i forordning (EU) nr. 575/2013 indføres likviditetsdækningsgraden i artikel 4 som følger:

2.   I overensstemmelse med artikel 412, stk. 5, i forordning (EU) nr. 575/2013 kan medlemsstaterne eller de kompetente myndigheder kræve, at indenlandsk godkendte kreditinstitutter eller en del af disse kreditinstitutter opretholder et krav til højere likviditetsdækning på op til 100 %, indtil den bindende minimumsstandard er indført fuldt ud med en sats på 100 % i overensstemmelse med denne forordning.