This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32015D0237
Commission Implementing Decision (EU) 2015/237 of 12 February 2015 amending Implementing Decision 2014/237/EU on measures to prevent the introduction into and the spread within the Union of harmful organisms as regards certain fruits and vegetables originating in India (notified under document C(2015) 662)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/237 af 12. februar 2015 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/237/EU om foranstaltninger til at forhindre indslæbning i og spredning inden for Unionen af skadegørere for så vidt angår visse frugter og grøntsager med oprindelse i Indien (meddelt under nummer C(2015) 662)
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/237 af 12. februar 2015 om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/237/EU om foranstaltninger til at forhindre indslæbning i og spredning inden for Unionen af skadegørere for så vidt angår visse frugter og grøntsager med oprindelse i Indien (meddelt under nummer C(2015) 662)
EUT L 39 af 14.2.2015, p. 21–22
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2016
14.2.2015 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 39/21 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2015/237
af 12. februar 2015
om ændring af gennemførelsesafgørelse 2014/237/EU om foranstaltninger til at forhindre indslæbning i og spredning inden for Unionen af skadegørere for så vidt angår visse frugter og grøntsager med oprindelse i Indien
(meddelt under nummer C(2015) 662)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2000/29/EF af 8. maj 2000 om foranstaltninger mod indslæbning i Fællesskabet af skadegørere på planter eller planteprodukter og mod deres spredning inden for Fællesskabet (1), særlig artikel 16, stk. 3, tredje punktum, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
På baggrund af mangler, der blev konstateret under kontroller udført af Kommissionen i Indien i 2010 og 2013, og det høje antal tilbageholdelser af skadegørere på visse planter og planteprodukter af indisk oprindelse på det pågældende tidspunkt, blev det ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/237/EU (2) forbudt at importere de fem varer, som hyppigst blev tilbageholdt på grund af tilstedeværelsen af skadegørere, herunder andre planter end frø af Mangifera L. |
(2) |
Den kontrol, Kommissionen gennemførte i Indien fra den 2. til den 12. september 2014, viste, at der var sket en betydelig forbedring af det plantesundhedsmæssige eksportcertificeringssystem i landet. |
(3) |
Indien har desuden forsikret, at der er iværksat relevante tekniske foranstaltninger for at sikre, at eksporterede planter af Mangifera L., undtagen frø, med oprindelse i Indien, er frie for skadegørere. |
(4) |
Det blev i den forbindelse konkluderet, at risikoen for indslæbning af skadegørere i Unionen ved import af planter af Mangifera L., undtagen frø, kan reduceres til et acceptabelt niveau, hvis disse relevante foranstaltninger bliver truffet. |
(5) |
Gennemførelsesafgørelse 2014/237/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed for at tillade indførsel til Unionens område af planter af Mangifera L., undtagen frø, fra Indien. |
(6) |
Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Gennemførelsesafgørelse 2014/237/EU ændres således:
1) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 Det forbydes at indføre planter af Colocasia Schott, undtagen frø og rødder, og planter af Momordica L., Solanum melongena L. og Trichosanthes L., undtagen frø, med oprindelse i Indien, til Unionen.« |
2) |
Som artikel 1a indsættes: »Artikel 1a Indførsel til Unionens område af planter af Mangifera L., undtagen frø, med oprindelse i Indien, tillades kun, hvis de ledsages af et plantesundhedscertifikat som omhandlet i artikel 13, stk. 1, litra ii), første afsnit, i direktiv 2000/29/EF, med en beskrivelse med overskriften »Supplerende erklæring« af de foranstaltninger, der er truffet for undgå skadegørere.« |
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. februar 2015.
På Kommissionens vegne
Vytenis ANDRIUKAITIS
Medlem af Kommissionen
(1) EFT L 169 af 10.7.2000, s. 1.
(2) Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2014/237/EU af 24. april 2014 om foranstaltninger til at forhindre indslæbning i og spredning inden for Unionen af skadegørere for så vidt angår visse frugter og grøntsager med oprindelse i Indien (EUT L 125 af 26.4.2014, s. 93).