Wählen Sie die experimentellen Funktionen, die Sie testen möchten.

Dieses Dokument ist ein Auszug aus dem EUR-Lex-Portal.

Dokument 32014R0968

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 968/2014 af 12. september 2014 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 170/2013 om overgangsforanstaltninger for sukker som følge af Kroatiens tiltrædelse

EUT L 272 af 13.9.2014, S. 6-7 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Rechtlicher Status des Dokuments In Kraft

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2014/968/oj

13.9.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 272/6


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 968/2014

af 12. september 2014

om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 170/2013 om overgangsforanstaltninger for sukker som følge af Kroatiens tiltrædelse

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Kroatiens tiltrædelse,

under henvisning til akten om Kroatiens tiltrædelse (1), særlig artikel 41 og artikel 16 sammenholdt med bilag IV, afdeling 3a, punkt 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 170/2013 (2) fastsætter overgangsforanstaltninger for sukker som følge af Kroatiens tiltrædelse af Unionen. Kapitel II, afdeling 2, i forordningen omhandler fastsættelse og fjernelse af de overskudsmængder af sukker, der er oplagret i Kroatien på datoen for tiltrædelsen. Heri fastsættes navnlig frister for fastsættelsen af overskudsmængderne af sukker, for deres fjernelse og for de beviser for fjernelsen, som de berørte erhvervsdrivende i Kroatien skal fremlægge. Endvidere fastsættes de referenceperioder, der skal ligge til grund for beregningen af de afgifter, som Kroatien skal betale, hvis eventuelle overskudsmængder ikke fjernes.

(2)

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 50/2014 (3) forlængede de frister, der var fastsat i gennemførelsesforordning (EU) nr. 170/2013 for fastsættelse af overskudsmængder af sukker, hvilket skete på baggrund af den tid, der kræves for at foretage en grundig analyse af de oplysninger, som Kroatien indgav, gennemføre drøftelser med Kroatien og med henblik på korrekt anvendelse af kapitel II, afdeling 2, i gennemførelsesforordning (EU) nr. 170/2013. På baggrund af de yderligere oplysninger, som Kroatien forelagde, må det antages, at forlængelsen af de frister, som fastsættes i gennemførelsesforordning (EU) nr. 50/2014, ikke er tilstrækkelig, og at det derfor er nødvendigt at forlænge disse frister yderligere.

(3)

Gennemførelsesforordning (EU) nr. 170/2013 bør derfor ændres.

(4)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med den udtalelse, som Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter har afgivet —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

I gennemførelsesforordning (EU) nr. 170/2013 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 7, stk. 1, ændres »30. september 2014« til »31. december 2014«.

2)

I artikel 9, stk. 1, ændres »30. juni 2015« til »30. september 2015«.

3)

Artikel 10 ændres således:

a)

»30. juni 2015« ændres til »30. september 2015«

b)

»29. februar 2016« ændres til »31. maj 2016«.

4)

Artikel 11 ændres således:

a)

I stk. 1 ændres »30. september 2015« til »31. december 2015«

b)

I stk. 2, fjerde afsnit, ændres »30. juni 2015« til »30. september 2015«.

5)

Artikel 12 ændres således:

a)

I stk. 1 ændres »31. oktober 2015« til »31. januar 2016«.

b)

Stk. 2 ændres således:

i)

i første afsnit ændres »30. juni 2015« til »30. september 2015«

ii)

i andet afsnit ændres »29. februar 2016« til »31. maj 2016«

iii)

i tredje afsnit ændres »31. december 2015« til »31. marts 2016«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. september 2014.

På Kommissionens vegne

José Manuel BARROSO

Formand


(1)   EFT L 112 af 24.4.2012, s. 10

(2)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 170/2013 af 25. februar 2013 om overgangsforanstaltninger for sukker som følge af Kroatiens tiltrædelse (EUT L 55 af 27.2.2013, s. 1).

(3)  Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 50/2014 af 20. januar 2014 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) nr. 170/2013 om overgangsforanstaltninger for sukker som følge af Kroatiens tiltrædelse (EUT L 16 af 21.1.2014, s. 11).


nach oben