EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D1220(01)

Rådets afgørelse af 12. december 2014 om vedtagelse af Rådets holdning til det nye forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015

EUT C 461 af 20.12.2014, p. 13–14 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2015

20.12.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 461/13


RÅDETS AFGØRELSE

af 12. december 2014

om vedtagelse af Rådets holdning til det nye forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015

(2014/C 461/06)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, stk. 3, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106a, og

ud fra følgende betragtninger:

Kommissionen forelagde den 28. november 2014 et nyt forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015 (1).

Rådet har gennemgået Kommissionens forslag med henblik på at fastlægge en holdning, der på indtægtssiden er i overensstemmelse med Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter (2) og på udgiftssiden med Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 (3).

I betragtning af behovet for, at Rådet så hurtigt som muligt vedtager en holdning til det nye budgetforslag med henblik på endelig vedtagelse af et budget inden begyndelsen af regnskabsåret 2015, hvorved kontinuiteten i Unionens indsats sikres, er det i overensstemmelse med artikel 3, stk. 3, i Rådets forretningsorden berettiget at forkorte perioden på otte uger for underretning af de nationale parlamenter samt den periode på ti dage for optagelse af punktet på Rådets foreløbige dagsorden, der er fastsat i artikel 4 i protokol nr. 1 —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Eneste artikel

Rådets holdning til det nye forslag til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2015 blev vedtaget af Rådet den 12. december 2014.

Den fuldstændige tekst kan læses eller downloades på Rådets websted: http://www.consilium.europa.eu

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. december 2014.

På Rådets vegne

S. GIANNINI

Formand


(1)  COM(2014) 723 final.

(2)  EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.

(3)  EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.


Top