Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014D0012

2014/12/EU: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 14. januar 2014 om ændring af afgørelse 2010/221/EU for så vidt angår nationale foranstaltninger til forebyggelse af indslæbning af visse sygdomme hos akvakulturdyr til dele af Irland, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige (meddelt under nummer C(2014) 26) EØS-relevant tekst

EUT L 11 af 16.1.2014, pp. 6–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2021; stiltiende ophævelse ved 32021D0260

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2014/12/oj

16.1.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 11/6


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

af 14. januar 2014

om ændring af afgørelse 2010/221/EU for så vidt angår nationale foranstaltninger til forebyggelse af indslæbning af visse sygdomme hos akvakulturdyr til dele af Irland, Finland, Sverige og Det Forenede Kongerige

(meddelt under nummer C(2014) 26)

(EØS-relevant tekst)

(2014/12/EU)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets direktiv 2006/88/EF af 24. oktober 2006 om dyresundhedsbestemmelser for akvakulturdyr og produkter deraf og om forebyggelse og bekæmpelse af visse sygdomme hos vanddyr (1), særlig artikel 43, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens afgørelse 2010/221/EU (2) giver visse medlemsstater mulighed for, med henblik på at forebygge indslæbning af visse sygdomme i deres område, at stille særlige krav til markedsføring og import af sendinger af disse dyr, såfremt de har påvist, at hele deres område eller visse afgrænsede områder er frie for sådanne sygdomme. Endvidere kan medlemsstater, som har et godkendt udryddelsesprogram, stille de samme krav indtil den 31. december 2013.

(2)

Ifølge afgørelse 2010/221/EU betragtes de medlemsstater og dele heraf, som er opført i bilag I, som frie for de sygdomme, der er anført i nævnte bilag. Ved afgørelse 2010/221/EU godkendtes endvidere de udryddelsesprogrammer, der er indført af visse medlemsstater, med hensyn til de områder og sygdomme, der er anført i afgørelsens bilag II. Ved denne afgørelse godkendtes også de programmer for overvågning af ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar), der er indført af visse medlemsstater, med hensyn til de områder, der er anført i afgørelsens bilag III.

(3)

Visse af de finske indlandsområder og alle de svenske indlandsområder er opført i bilag II til afgørelse 2010/221/EU som områder med et godkendt udryddelsesprogram for bakteriel nyresygdom (BKD).

(4)

De svenske kystområder er opført i bilag II til afgørelse 2010/221/EU som områder, der har et godkendt udryddelsesprogram for infektiøs pankreasnekrose (IPN).

(5)

Ifølge Finlands rapportering til Kommissionen er der sket fremskridt i forbindelse med udryddelsesprogrammet for BKD. Siden 2012 er der ikke blevet påvist noget udbrud af BKD i det område, som er omfattet af udryddelsesprogrammet for BKD. Imidlertid er to anlæg fortsat pålagt restriktioner, eftersom de stadig er ved at undergå rensning og endelig kontrol til bekræftelse af deres status som sygdomsfrie med hensyn til BKD. På grundlag af dette har Finland anmodet om en forlængelse af perioden, hvor landet kan stille særlige krav til markedsføring og import som angivet i afgørelse 2010/221/EU til sendinger af visse akvakulturdyr, der indføres til de af landets områder, der er omfattet af et udryddelsesprogram for BKD for at kunne fuldende det godkendte udryddelsesprogram.

(6)

Ifølge Sveriges rapportering til Kommissionen er kun et anlæg blevet testet positiv for BKD i de sidste tre års overvågning af de områder, der er omfattet af det godkendte udryddelsesprogram. Siden er anlægget blevet tømt, og i øjeblikket gennemføres rensning og desinfektion. På baggrund af den situation rapporterede Sverige, at BKD-statussen for den del af landets område, der er opført i bilag II til afgørelse 2010/221/EU, vil blive evalueret i 2014. Følgelig har Sverige anmodet om en forlængelse af perioden, hvor landet kan stille særlige krav til markedsføring og import som angivet i afgørelse 2010/221/EU til sendinger af visse akvakulturdyr, der indføres til de af landets områder, der er omfattet af et udryddelsesprogram for BKD for at kunne fuldende det godkendte udryddelsesprogram.

(7)

På grundlag af oplysningerne fra Finland og Sverige bør perioden, hvor disse medlemsstater kan stille særlige krav til markedsføring og import som angivet i afgørelse 2010/221/EU, forlænges. Under hensyntagen til at udryddelsen endnu ikke er fuldstændig tilendebragt trods det faktum, at nationale udryddelsesprogrammer har været gennemført i længere tid, skal det imidlertid reevalueres, om de nationale foranstaltninger er hensigtsmæssige. Muligheden for at stille disse særlige krav bør derfor forlænges med to år yderligere for at muliggøre sådan reevaluering.

(8)

Med hensyn til IPN har både Finland og Sverige anmodet om en evaluering af den videre tilgang samt anvendelsesområdet for overvågnings- og udryddelsesprogrammerne for sygdommen. På nuværende tidspunkt er definitionen af IPN blevet fortolket som omfattende alle gentypegrupper af IPN-virus. Kun stammer af IPN-virus-gentypegruppe 5 vides at være årsag til død og klinisk sygdom hos opdrættede laksefisk i Europa, og andre gentypegrupper bør derfor ikke omfattes af disse udryddelsesprogrammer. En afgørelse angående spørgsmålet kan imidlertid kun træffes på baggrund af en omfattende videnskabelig vurdering. Indtil en sådan vurdering fortages, bør de igangværende udryddelsesprogrammer for IPN forlænges. Muligheden for at stille særlige krav til markedsføring og import som angivet i afgørelse 2010/221/EU bør derfor også forlænges med yderligere to år til dette formål.

(9)

I bilag III til afgørelse 2010/221/EU er der for øjeblikket opført ni områder i Irland med et godkendt overvågningsprogram for ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar).

(10)

Irland har meddelt Kommissionen, at der er påvist OsHV-1 μνar i tre af segmenterne, nemlig segment 8, Dunmanus Bay, segment 9, Kinsale Bay, og Ballylongford Bay i segment 6. Derfor bør segment 8 og 9 slettes fra listen i bilag III til afgørelse 2010/221/EU, og den geografiske afgrænsning for segment 6 i listen bør ændres.

(11)

Det Forenede Kongerige har sendt Kommissionen en erklæring om, at hele Det Forenede Kongeriges østkyst inklusive Guernsey bortset fra Whitstable Bay i Kent, Blackwater Estuary i Essex og Poole Harbour i Dorset er fri for OsHV-1 μνar. Larne Lough i Nordirland er også omfattet af denne erklæring. Erklæringen opfylder kravene til en erklæring om sygdomsfrihed i direktiv 2006/88/EF. Følgelig bør Det Forenede Kongerige bortset fra Whitstable Bay i Kent, Blackwater Estuary i Essex, og Poole Harbour i Dorset, Dundrum Bay, Killough Bay, Lough Foyle, Carlingford Lough og Strangford Lough Bay i Nordirland blive erklæret fri for ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar).

(12)

Artikel 3, stk. 2, af nuværende afgørelse 2010/221/EU sætter en tidsbegrænsning på bemyndigelsen til at anvende visse nationale foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 43 i direktiv 2006/88/EF indtil den 31. december 2013. For at undgå eventuel forstyrrelse i anvendelsen af disse foranstaltninger gælder de forslåede ændringer fra den 1. januar 2014.

(13)

Afgørelse 2010/221/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(14)

Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I afgørelse 2010/221/EU foretages følgende ændringer:

(1)

I artikel 3, stk. 2, erstattes datoen »31. december 2013« med datoen »31. december 2015«.

(2)

Bilag I og III til afgørelse 2010/221/EU ændres som angivet i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft den 1. januar 2014.

Artikel 3

Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. januar 2014.

På Kommissionens vegne

Tonio BORG

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 328 af 24.11.2006, s. 14.

(2)  Kommissionens afgørelse 2010/221/EU af 15. april 2010 om godkendelse af nationale foranstaltninger til begrænsning af virkningerne af visse sygdomme hos akvakulturdyr og vildtlevende vanddyr i overensstemmelse med artikel 43 i Rådets direktiv 2006/88/EF (EUT L 98 af 20.4.2010, s. 7).


BILAG

I afgørelse 2010/221/EU foretages følgende ændringer:

1)

Bilag I til afgørelse 2010/221/EU affattes således:

»BILAG I

Medlemsstater og områder heraf, der betragtes som frie for de sygdomme, der er opført i tabellen, og hvis nationale foranstaltninger til forebyggelse af indslæbning af disse sygdomme er godkendt, jf. artikel 43, stk. 2, i direktiv 2006/88/EF

Sygdom

Medlemsstat

Kode

Geografisk afgrænsning af det område, der er omfattet af godkendte nationale foranstaltninger

Forårsviræmi hos karper (SVC)

Danmark

DK

Hele landet

Irland

IE

Hele landet

Ungarn

HU

Hele landet

Finland

FI

Hele landet

Sverige

SE

Hele landet

Det Forenede Kongerige

UK

Hele landet; Guernsey, Jersey og Isle of Man

Bakteriel nyresygdom (BKD)

Irland

IE

Hele landet

Det Forenede Kongerige

UK

Nordirland; Guernsey, Jersey og Isle of Man

Infektiøs pankreasnekrose (IPN)

Finland

FI

De finske indlandsområder

Sverige

SE

De svenske indlandsområder

Det Forenede Kongerige

UK

Isle of Man

Infektion med Gyrodactylus salaris (GS)

Irland

IE

Hele landet

Finland

FI

Tenojokis og Näätämönjokis afvandingsområder; afvandingsområderne for Paatsjoki, Tuulomajoki og Uutuanjoki betragtes som stødpudezoner.

Det Forenede Kongerige

UK

Hele landet; Guernsey, Jersey og Isle of Man

Ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar)

Det Forenede Kongerige

UK

Det Forenede Kongerige med undtagelse af Whitestable Bay i Kent, Blackwater estuary i Essex og Poole Harbour i Dorset.

Nordirland: Larne Lough.

Guernsey«

2)

Bilag III til afgørelse 2010/221/EU affattes således:

»BILAG III

Medlemsstater og områder, som har indført programmer for overvågning af ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar), og hvis nationale foranstaltninger til bekæmpelse af denne sygdom er godkendt, jf. artikel 43, stk. 2, i direktiv 2006/88/EF

Sygdom

Medlemsstat

Kode

Geografisk afgrænsning af områder med godkendte nationale foranstaltninger (medlemsstater, zoner og segmenter)

Ostreid herpesvirus 1 μνar (OsHV-1 μνar)

Irland

IE

Segment 1: Sheephaven Bay

Segment 2: Gweebara Bay

Segment 3: Killala Bay, Broadhaven Bay og Blacksod Bay

Segment 4: Streamstown Bay

Segment 5: Bertraghboy Bay og Galway Bay

Segment 6: Poulnasharry Bay og Askeaton Bay

Segment 7: Kenmare Bay

Det Forenede Kongerige

UK

Storbritannien med undtagelse af Whitestable Bay i Kent, Blackwater estuary i Essex og Poole Harbour i Dorset.

Nordirland med undtagelse af Dundrum Bay, Killough Bay, Lough Foyle, Carlingford Lough og Strangford Lough

Guernsey«


Top