29.1.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/1

(1)

Den 31. juli 2012 indførte Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) ved forordning (EU) nr. 699/2012 (2) (»forordningen om midlertidig told«) en midlertidig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern eller stål med oprindelse i Rusland og Tyrkiet.

(2)

Proceduren blev indledt ved en indledningsmeddelelse (3) offentliggjort den 1. november 2011 på grundlag af en klage indgivet den 20. september 2011 af Defence Committee of the Steel Butt-Welding Fittings Industry of the European Union (»klageren«) på vegne af producenter, der tegnede sig for mere end 40 % af den samlede EU-produktion af visse rørfittings af jern og stål.

(3)

Som anført i betragtning 15 i forordningen om midlertidig told omfattede undersøgelsen af dumping og skade perioden fra 1. oktober 2010 til 30. september 2011 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for skadesvurderingen dækkede perioden fra 1. januar 2008 til udgangen af undersøgelsesperioden (»den betragtede periode«).

(4)

Efter fremlæggelsen af de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om at indføre midlertidige antidumpingforanstaltninger (»fremlæggelse af foreløbige konklusioner«), indgav adskillige interesserede parter skriftlige redegørelser for at tilkendegive deres synspunkter vedrørende de foreløbige konklusioner. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt.

(5)

Kommissionen fortsatte med at indhente og analysere alle de oplysninger, som den anså for nødvendige for at træffe endelig afgørelse i sagen.

(6)

Da der ikke er fremsat bemærkninger om anvendelsen af stikprøver med hensyn til EU-producenter, ikke-forretningsmæssigt forbundne importører og eksporterende producenter, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 5-11 i forordningen om midlertidig told hermed.

(7)

Det skal gentages, at der er indført antidumpingforanstaltninger over for importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i Malaysia, Folkerepublikken Kina, Republikken Korea og Thailand, og efter omgåelsespraksis også over for visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, afsendt fra Indonesien, Sri Lanka, Filippinerne og Taiwan (med visse undtagelser) (4). De lande, der er nævnt i foregående sætning, omtales herefter som »lande, der er underlagt antidumpingforanstaltninger«.

(8)

Som anført i betragtning 17 i forordningen om midlertidig told er den pågældende vare rørfittings (ikke støbte fittings, flanger og fittings med gevind) af jern eller stål (ikke rustfrit stål), med største udvendige diameter på 609,6 mm og derunder, af den art, der anvendes til stuksvejsning eller andre formål i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 7307 93 11, ex 7307 93 19 og ex 7307 99 80 (»den pågældende vare«).

(9)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende den pågældende vare og samme vare bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 17-20 i forordningen om midlertidig told hermed.

(10)

En af de russiske eksporterende producenter hævdede, at kun oplysninger fra russiske virksomheder burde være blevet anvendt i beregningen af dumpingmargenen, og at det ikke er korrekt at anvende oplysninger fra tyrkiske virksomheder. Det bør erindres, at i mangel på samarbejdsvilje fra de russiske eksporterende producenter er den normale værdi for Rusland blevet beregnet i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 1 og 5, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger, dvs. oplysninger fra de tyrkiske eksporterende producenter, der anvender russiske sømløse stålrør som bestanddel i produktionen af den pågældende vare. Påstanden afvises derfor.

(11)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger om fastsættelsen af den normale værdi, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 22-25 i forordningen om midlertidig told hermed.

(12)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende fastsættelsen af eksportprisen, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 26 og 27 i forordningen om midlertidig told hermed.

(13)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende sammenligningen mellem eksportprisen og den normale værdi, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 28 og 29 i forordningen om midlertidig told hermed.

(14)

En af de russiske eksporterende producenter hævdede, at den midlertidige antidumpingtold på 23,8 % ikke er berettiget i lyset af den omstændighed, at virksomheden kun eksporterer stålrørknæ til Unionen, og selv disse i kun meget små mængder. Imidlertid er stålrørknæ en del af den vare, der er genstand for undersøgelsen, og dette er ikke blevet bestridt af nogen interesseret part. Desuden ses kriteriet om at betragte import til Unionen som ubetydelig, der er nævnt i grundforordningens artikel 5, stk. 7, og artikel 9, stk. 3, kun på landsdækkende plan og ikke individuelt pr. virksomhed. Påstanden afvises derfor.

(15)

En anden russisk eksporterende producent hævdede, at den ikke har udført dumping, og at dette fremgår af den omstændighed, at den ved flere lejligheder har mistet bud til Unionens konkurrenter om levering af rørknæ og -bøjninger. Som nævnt ovenfor skal det desuden erindres, at ingen russisk eksporterende producent samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, og derfor foregik dumpingberegningerne for Rusland i henhold til grundforordningens artikel 18, stk. 1 og 5, på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger. Selv hvis påstanden tages i betragtning, bør det bemærkes, at tabet af bud til Unionens konkurrenter ikke er i modstrid med konklusionen om dumping fra den russiske eksporterende producent. Påstanden afvises derfor.

(16)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende beregningen af dumpingmargenen, bekræftes konklusionerne i betragtning 30 og 31 i forordningen om midlertidig told hermed.

(17)

Den landsdækkende endeligt fastlagte dumpingmargen udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(18)

Da der ikke fremsat bemærkninger om fastsættelsen af den normale værdi, bekræftes de foreløbige resultater i betragtning 32-40 i forordningen om midlertidig told hermed.

(19)

En eksporterende producent hævdede, at fortjenstmargenen på søtransport, dvs. forskellen mellem den fragt, der betales af kunderne, og den fragt, der betales af den eksporterende producent til rederiet, bør medtages i eksportprisen. I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 8, er eksportprisen imidlertid den pris, der faktisk er betalt eller skal betales for varen, når den sælges med henblik på eksport fra eksportlandet til Unionen. En fortjenstmargen fra transport af varen til kunden kan ikke betragtes som en del af eksportprisen for selve varen. Påstanden afvises derfor.

(20)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende fastsættelsen af eksportprisen, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 41-43 i forordningen om midlertidig told hermed.

(21)

The Turkish Steel Exporters' Association (ÇIB) hævdede, at der ikke er blevet taget behørigt hensyn til de store prisforskelle mellem sømløse og svejsede rørfittings i sammenligningen mellem eksportprisen og den normale værdi. Imidlertid har alle samarbejdsvillige virksomheder indsendt oplysninger om de enkelte transaktioner med hensyn til salget af sømløse og svejsede rørfittings. Oplysningerne er blevet udtrykkeligt anvendt til sammenligningen mellem eksportprisen og den normale værdi. Med andre ord er sømløse rørfittings kun blevet sammenlignet med sømløse rørfittings, og svejsede rørfittings er kun blevet sammenlignet med svejsede rørfittings. Påstanden afvises derfor.

(22)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende sammenligningen, bekræftes konklusionerne i betragtning 44 i forordningen om midlertidig told hermed.

(23)

Det skal erindres, at den individuelle dumpingmargen, der blev foreløbigt fastsat for en af de tre samarbejdsvillige eksporterende producenter, blev fastsat på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og virksomhedens vejede gennemsnitlige eksportpris for den pågældende vare til Unionen. Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende fastsættelsen af denne virksomheds dumpingmargen, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 46 i forordningen om midlertidig told hermed.

(24)

I forbindelse med de to andre samarbejdsvillige virksomheder fremgik det af dumpingberegningerne, at de udførte målrettet dumping i et givet tidsrum samt for forskellige kunder og regioner. Der var rent faktisk et klart mønster i deres eksportpriser, som afveg betydeligt alt efter de forskellige indkøbere og regioner samt tidsperioder (op til 30 % for identiske udgaver af den pågældende vare). Desuden afspejlede dumpingberegningen, der var baseret på sammenligningen mellem en vejet gennemsnitlig normal værdi og et vejet gennemsnit af eksportpriserne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11, første del af første punktum, ikke den fulde grad af den dumping, der udførtes af de to pågældende producenter, som vist i nærværende forordnings betragtning 27. Dumpingmargenen kunne desuden ikke fastslås ved at sammenligne de enkelte normale værdier og de enkelte eksportpriser til Unionen for hver transaktion i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11, anden del af første punktum, i betragtning af manglen på tilstrækkelige indenlandske transaktioner for den normale værdi, der svarer til eksporttransaktionerne, som vist i betragtning 28.

(25)

For at vise den fulde dumpingmængde, som blev praktiseret af de to pågældende virksomheder, blev den normale værdi, der var fastsat på et vejet gennemsnitligt grundlag, derfor i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11, for deres vedkommende sammenlignet med priserne på alle individuelle eksporttransaktioner til Unionen. Da en sådan metode til sammenligning udgør en undtagelse fra de første to metoder, der er omhandlet i grundforordningens artikel 2, stk. 11, undersøgte Kommissionen nøje, hvorvidt betingelserne for at benytte metoden var klart opfyldt i dette tilfælde. De detaljerede dumpingberegninger, herunder de konstaterede mønstre i eksportpriserne, er blevet offentliggjort. Ingen af de tyrkiske eksporterende producenter har anfægtet de underliggende oplysninger.

(26)

Begge de samarbejdsvillige virksomheder, ÇIB og den tyrkiske regering hævdede dog, at der var givet en utilstrækkelig forklaring med hensyn til den målrettede dumping, der blev konstateret for de to tyrkiske eksporterende producenter, og at ethvert mønster af eksportpriser under alle omstændigheder var utilsigtet. I en høring med høringskonsulenten, der var bestilt af de to tyrkiske eksportører, blev der givet detaljerede forklaringer til de to virksomheder med hensyn til konstateringen af den målrettede dumping og den underliggende beregning af dumpingmargener. Kommissionen har desuden klarlagt, at selv hvis deres praksis var utilsigtet (5), havde den samme virkning som målrettet dumping. Det skal bemærkes, at grundforordningen ikke kræver, at undersøgelsesmyndigheden identificerer mulige grunde til den målrettede dumping såsom kursudsving, forskellige regionale prispolitikker, osv. Den blotte konstatering af mønstre i eksportpriserne, der varierer meget blandt de forskellige købere, regioner og tidsperioder, er nok (6). Efter høringen er virksomhedsspecifikke forklaringer også blevet fremlagt for de to virksomheder. Endvidere er en verbalnote blevet fremsendt til Unionens faste delegation i Tyrkiet med oplysninger om konstateringen af den målrettede dumping og den metode, der blev anvendt til beregningen af dumpingmargenen. Desuden har ÇIB i en anden høring med høringskonsulenten, der var bestilt af ÇIB, modtaget detaljerede forklaringer med hensyn til konstateringen af den målrettede dumping og den underliggende beregning af dumpingmargener.

(27)

I undersøgelsen blev der for hver af de to eksporterende producenter konstateret tre klare mønstre i eksportpriserne, som omfatter langt størstedelen af deres eksportsalg til Unionen, dvs. eksportpriserne varierede meget for forskellige købere og regioner samt tidsperioder, som det blev påvist ved de underliggende oplysninger, der blev offentliggjort for parterne. Dette var resultatet af en grundig undersøgelse af de særlige omstændigheder i denne sag, hvorfor det blev anset for nødvendigt at ty til målrettet dumping. Efter at have konstateret betydelige eksportprisforskelle, og eftersom kun et af disse tre mønstre i eksportpriserne ville være tilstrækkeligt til at anvende det vejede gennemsnit for alle individuelle eksporttransaktioner som sammenligningsmetode, blev denne sammenligningsmetode anset for passende i dette særlige tilfælde. Derudover afviger den samlede mængde dumping, der blev konstateret ved hjælp af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris for den pågældende vare til Unionen (den første symmetriske metode) for hver af de to virksomheder, betydeligt fra den samlede mængde dumping, der blev konstateret ved hjælp af en sammenligning af den normale værdi som fastsat på grundlag af et vejet gennemsnit af priserne for alle individuelle eksporttransaktioner til Unionen (den asymmetriske metode), som det blev påvist ved de underliggende oplysninger, der blev offentliggjort for parterne. Derfor kan det konkluderes, at brugen af den første symmetriske metode ville have bevirket, at den målrettede dumping, som fandt sted i en bestemt tidsperiode, i bestemte regioner og over for bestemte kunder, ville være blevet ubelejligt skjult. Med andre ord ville den dumpingmargen, som ville blive beregnet med den første symmetriske metode, ikke afspejle den fulde grad af den dumping, som de to pågældende virksomheder udførte.

(28)

Dumpingmargenen kunne desuden ikke fastslås ved at sammenligne de enkelte normale værdier og de enkelte eksportpriser til Unionen for hver transaktion i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11, anden del af første punktum (den anden symmetriske metode). Denne metode indebærer identifikation af individuelle indenlandske transaktioner, der er sammenlignelige med individuelle eksporttransaktioner, og tager hensyn til faktorer såsom salgsmængde og transaktionsdato. På grund af manglen på tilstrækkelige indenlandske transaktioner for den normale værdi, der svarer til eksporttransaktionerne, var det ikke muligt at beregne en dumpingmargen på baggrund af den anden symmetriske metode. Da der er konstateret et mønster i eksportpriserne, der varierede betydeligt blandt de forskellige købere, regioner og tidsperioder, og da de to symmetriske metoder ikke ville reflektere den fulde grad af dumpingen, er det derfor blevet bestemt, i henhold til artikel 2, stk. 11, andet punktum, at beregningen af dumpingmargenen skal foregå på baggrund af den asymmetriske metode.

(29)

Begge de samarbejdsvillige virksomheder og ÇIB hævdede, at det var uberettiget at sammenligne eksportpriserne omregnet til tyrkiske lira, da salget til Unionen er foretaget i euro, mens den tyrkiske lira kun anvendes af regnskabsmæssige årsager. Det blev hævdet, at udsving i kursomregningen mellem euro og tyrkiske lira har haft en væsentlig virkning på prisfastsættelserne, der uundgåeligt vil påvirke resultatet af sammenligningen af eksportpriserne i de forskellige perioder på en uberettiget måde. Kommissionens faste praksis er imidlertid at foretage sammenligning af eksportpriser og beregning af dumpingmargener i den bogførte valuta fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter i eksportlandet. Det skal bemærkes, at de omkostninger og hjemmemarkedspriser, der er anvendt som grundlag for normalværdien, er udtrykt i tyrkiske lira. Derfor er sammenligningen af eksportpriserne med normalværdien udfærdiget i denne valuta. Den eneste logiske fremgangsmåde til konstateringen af et mønster i eksportpriserne, inden for rammerne af den samme dumpingberegning, er således at anvende de samme eksportpriser, der allerede er udtrykt i tyrkiske lira. Derudover, som beskrevet ovenfor, kræver grundforordningen ikke en analyse af mulige årsager til målrettet dumping, såsom valutakurssvingninger (7). Påstanden afvises derfor.

(30)

Begge de samarbejdsvillige eksporterende producenter hævdede, at med henblik på at konstatere et mønster i eksportpriser bør der snarere tages hensyn til de vejede gennemsnitlige priser for sammenlignelige varetyper end de aritmetiske gennemsnitspriser. Dog henviser grundforordningens artikel 2, stk. 11, til et mønster i eksportpriser og ikke til et mønster i det vejede gennemsnit af eksportpriserne eller et mønster i eksportværdierne. Anvendelsen af et vejet gennemsnit af eksportpriserne ville fordreje analysen ved at medregne den mængde, der blev eksporteret, i stedet for kun eksportpriserne. Under alle omstændigheder, også hvis der anvendes vejede gennemsnitspriser i stedet for det aritmetiske gennemsnit af eksportpriserne, kunne der stadig konstateres et mønster i eksportpriserne, som varierer betydeligt mellem forskellige købere og regioner samt tidsperioder. To af parterne anfægtede betydningen af eventuelle forskelle i mønstrene af eksportpriser, hvis der anvendes vejede gennemsnit. Det skal bemærkes, at parterne ikke anfægter de faktiske konklusioner, der er baseret på et aritmetisk gennemsnit, hvilket er den passende metode, som forklaret ovenfor. Denne påstand afvises derfor.

(31)

ÇIB hævdede, at anvendelsen af nulstilling ikke er berettiget ved at henvise til en rapport fra WTO-appelinstansen (8) (sengelinnedrapporten), hvori nulstillingspraksissen blev anset for at være i strid med WTO's antidumpingaftale. Retten (9) har dog bekræftet, at konklusionerne i sengelinnedrapporten ikke finder anvendelse i en situation med målrettet dumping. Sengelinnedrapporten vedrører kun nulstillingsteknikken som led i den første symmetriske metode og kan ikke anses for at anvende denne mekanisme som led i den asymmetriske metode. Selv hvis, som WTO-appelinstansen fastslog, det er i strid med artikel 2.4.2 i antidumpingkodeksen af 1994 og urimeligt at anvende nulstillingsteknikken som led i den første symmetriske metode, og i særdeleshed ved manglen på et mønster i eksportpriserne, er det imidlertid ikke i strid med den bestemmelse eller med grundforordningens artikel 2, stk. 11, eller urimeligt inden for betydningen af denne forordnings artikel 2, stk. 10, at anvende nulstillingsteknikken som led i den asymmetriske metode, hvor de to betingelser for anvendelsen af denne metode er opfyldt. Nulstillingsteknikken har ydermere vist sig at være matematisk nødvendig for, i forhold til resultaterne, at skelne mellem den asymmetriske metode og den første symmetriske metode. Hvis der ikke foreligger en sådan reduktion, fører den asymmetriske metode altid til samme resultat som den første symmetriske metode. Påstanden afvises derfor.

(32)

Desuden hævdede ÇIB, at anvendelsen af nulstilling forårsager en krænkelse af reglen om den lavest mulige told. Det blev fremført, at dumpingmargenerne på grund af anvendelsen af nulstillingspraksissen er beregnet til et højere niveau, end de faktisk burde have været.

(33)

Men anvendelsen af nulstilling i den asymmetriske metode er ikke til hinder for anvendelsen af reglen om den lavest mulige told. For alle de tre samarbejdsvillige virksomheder er dumpingmargenerne, uanset hvilken metode der er anvendt, blevet sammenlignet med virksomhedernes skadestærskel for at sikre, at den laveste af de to fastsætter tolden. Påstanden afvises derfor.

(34)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger vedrørende dumpingmargenerne for de undersøgte virksomheder, bekræftes konklusionerne i betragtning 47 og 48 i forordningen om midlertidig told hermed.

(35)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende dumpingmargenen for virksomheder, der ikke udviste samarbejdsvilje, bekræftes de foreløbige konklusioner i betragtning 49 i forordningen om midlertidig told hermed.

(36)

De landsdækkende endeligt fastlagte dumpingmargener udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, fastsættes til følgende:

(37)

Da der ikke blev fremsat bemærkninger vedrørende EU-produktionen, EU-erhvervsgrenen og EU-forbruget bekræftes indholdet af betragtning 51-54 i forordningen om midlertidig told hermed.

(38)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner hævdede ÇIB, at den kumulative vurdering af dumpingimporten fra de to pågældende lande ikke er berettiget. I princippet gentog ÇIB de bemærkninger, der blev fremsat af de tyrkiske eksporterende producenter efter indledningen og hævdede, at importen fra hhv. Rusland og Tyrkiet viser forskellige tendenser i form af mængde og priser.

(39)

Det skal i den forbindelse gentages, som allerede anført i betragtning 59 i forordningen om midlertidig told, at undersøgelsen konstaterede, at mens importen fra Tyrkiet er forholdsvis stabil målt i mængde, steg importen fra Rusland i absolutte tal. I betragtning af den faldende efterspørgsel i den betragtede periode stiger markedsandelen imidlertid for importen fra begge lande.

(40)

Samtidig synes deres priser ikke at være væsentligt forskellige, hvor de russiske gennemsnitspriser er noget lavere men meget tæt på de gennemsnitlige tyrkiske priser. Det skal også i den forbindelse gentages, at undersøgelsen for virksomhederne i begge lande konstaterede et betydeligt underbud på op til ca. 30 % (jf. betragtning 65 i forordningen om midlertidig told). Påstanden afvises derfor.

(41)

ÇIB fremførte også, at importen fra Tyrkiet bør anses for ubetydelig, og påpegede, at i en tidligere sag vedrørende en lignende vare, nemlig i »rørfittings fra Folkerepublikken Kina, Kroatien, Slovakiet, Taiwan og Thailand (10)«, blev importen fra Slovakiet og Taiwan anset for at være ubetydelig (selv om den lå over bagatelgrænsen) og kunne derfor ikke kumuleres med dumpingimporten fra andre lande.

(42)

Det skal bemærkes i denne forbindelse, at i rørfittings fra Folkerepublikken Kina, Kroatien, Slovakiet, Taiwan og Thailand fandtes importen fra Slovakiet og Taiwan faktisk at være dumping, og selv om den var over markedsandelstærsklen på 1 %, blev den ikke kumuleret med anden dumpingimport. Situationen i denne sag var imidlertid meget forskellig fra den foreliggende, da importen fra Slovakiet og Taiwan faktisk mistede en stor del af markedsandelen og ikke blev betragtet som væsentlig i forhold til importen fra de øvrige lande, og den blev derfor ikke anset for at forvolde skade. I den foreliggende sag derimod øges markedsandelen gennem importen fra både Tyrkiet og Rusland, og de to landes import er indbyrdes sammenlignelige med hensyn til mængde. Påstanden afvises derfor.

(43)

ÇIB fremførte også, at importen fra Tyrkiet og Rusland ikke kan sidestilles med hensyn til konkurrencevilkårene, da der er »forskelle i den geografiske koncentration af salget«. De har fremlagt statistiske oplysninger, der viser, at Tyrkiet i undersøgelsesperioden har koncentreret over 70 % af sit salg i Spanien, Frankrig, Italien og Polen, mens Rusland koncentrerede næsten al sit salg i Tjekkiet og Tyskland.

(44)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at forskelle i den geografiske koncentration af salget ikke anses for at være en angivelse af forskellige konkurrencevilkår. Da Unionen er et indre marked, vil indgangsstedet for enhver import normalt ikke være afgørende for konkurrenceevnen for disse importvarer over for hinanden og over for samme vare. Det skal endvidere gentages med hensyn til konkurrencevilkårene, at prismæssigt er den russiske og den tyrkiske import sammenlignelig, og de blev begge fundet at underbyde EU-erhvervsgrenens priser, og at deres salgskanaler er sammenlignelige. Påstanden afvises derfor.

(45)

Da der ikke er fremsat andre bemærkninger vedrørende kumulativ vurdering af dumpingimporten fra de pågældende lande, bekræftes indholdet af betragtning 55-60 i forordningen om midlertidig told hermed.

(46)

Da der ikke er fremsat bemærkninger vedrørende mængde og markedsandel af den pågældende dumpingimport, dens importpriser og underbud, bekræftes indholdet af betragtning 61-65 i forordningen om midlertidig told hermed.

(47)

Det skal gentages, at den pågældende dumpingvare med oprindelse i de pågældende lande, som blev solgt i Unionen, underbød EU-erhvervsgrenens priser med op til omtrent 30 %.

(48)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner hævdede ÇIB og den tyrkiske regering, at eftersom EU-erhvervsgrenen øgede sin markedsandel med ca. 3 % mellem 2008 og UP, skulle Kommissionen have konkluderet, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade i den betragtede periode.

(49)

Det bemærkes i denne forbindelse, at for det første blev det klart erkendt i forordningen om midlertidig told (jf. f.eks. betragtning 72, 86 og 91 i forordningen om midlertidig told), at der var en svag stigning i EU-erhvervsgrenens markedsandel. For det andet præciseres det i betragtning 72 i forordningen om midlertidig told, at den øgede markedsandel afspejler, at EU-producenternes salgsmængde faldt en smule mindre end forbruget i den betragtede periode.

(50)

Bortset fra de faldende lagerbeholdninger, som anført nedenfor, er det desuden den eneste skadesindikator, der viser en positiv udvikling i den betragtede periode. Påstanden afvises derfor.

(51)

Den tyrkiske regering hævdede også, at de faldende ultimolagre for de EU-producenter, der indgik i stikprøven, er et tegn på en situation uden skade for EU-erhvervsgrenen.

(52)

Det skal i den forbindelse bemærkes, at som nævnt i betragtning 79 i forordningen om midlertidig told faldt ultimolagrene hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven, med 18 % mellem 2008 og UP.

(53)

Samtidig erkendes det, at et fald i lagerbeholdningerne kan opfattes som et positivt tegn, men kun i en situation, hvor salget stiger i et hurtigere tempo end produktionen. Dette er dog ikke tilfældet i den foreliggende undersøgelse. Tværtimod afspejler faldet i lagerbeholdningerne i dette tilfælde kun, at produktionsmængderne faldt i et hurtigere tempo end salget. I denne situation kan faldet i lagerbeholdningerne ikke ses som en positiv udvikling. Påstanden afvises derfor.

(54)

Da der ikke er fremsat andre påstande eller bemærkninger, bekræftes indholdet af betragtning 66-88 i forordningen om midlertidig told, herunder den konklusion, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, hermed.

(55)

Da der ikke er fremsat nogen specifikke bemærkninger, bekræftes betragtning 90-93 i forordningen om midlertidig told hermed.

(56)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner hævdede ÇIB og den tyrkiske regering, at den faktiske årsag til enhver skade, som EU-erhvervsgrenen måtte lide, ville være lavprisimport fra andre tredjelande, især fra lande, der er underlagt antidumpingforanstaltninger.

(57)

I denne forbindelse bemærkes det, at som nævnt i betragtning 96 i forordningen om midlertidig told fortsatte importen fra de otte lande, der er underlagt antidumpingforanstaltninger, med at komme ind på EU-markedet, selv om deres markedsandel faldt fra 21 % i 2008 til 17 % i UP. Gennemsnitsprisen af denne import er generelt lavere end prisen for dumpingimportvarerne fra de pågældende lande. Selv om der tages højde for den relevante antidumpingtold, forbliver priserne på denne import lave og kan sammenlignes med priserne på den russiske og den tyrkiske import, og de er langt under EU-producenternes gennemsnitspriser.

(58)

Det skal dog bemærkes, at der for de lande, der er underlagt antidumpingforanstaltninger (som for tredjelandene) kun findes begrænsede statistiske oplysninger og gennemsnitspriser, og den beregnede prisforskel er ikke nødvendigvis afgørende og kan skyldes et forskelligt varesortiment. Derudover viser importen fra de lande, som er underlagt antidumpingforanstaltninger, en klar nedadgående tendens. Derfor er konklusionen, at de ikke bryder årsagssammenhængen mellem skade for EU-erhvervsgrenen og den øgede dumpingimport fra Tyrkiet og Rusland.

(59)

Med hensyn til importen fra andre tredjelande faldt dens markedsandel i den betragtede periode fra 7 % i 2008 til 6 % i UP, mens markedsandelen for Rusland og Tyrkiet steg. Gennemsnitspriserne for denne import var generelt højere end for dumpingimporten fra de pågældende lande og tæt på EU-producenternes gennemsnitspriser og anses som sådan ikke for at bryde årsagssammenhængen mellem den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, og den øgede mængde dumpingimport fra Tyrkiet og Rusland. Påstanden afvises derfor, og den foreløbige konklusion, at importen fra tredjelande ikke bryder årsagssammenhængen, bekræftes.

(60)

Den tyrkiske regering fremførte også, at den skade, som EU-erhvervsgrenen eventuelt har lidt, skyldes øgede produktionsomkostninger som følge af en nedgang i efterspørgslen.

(61)

Det bemærkes i denne forbindelse, at som allerede nævnt i betragtning 101 i forordningen om midlertidig told er den finansielle og økonomiske krise i 2008/2009 med overvejende sandsynlighed årsagen til det faldende forbrug af rørfittings. Forbruget faldt med mere end 40 % mellem 2008 og 2009 og forblev på dette lave niveau i resten af den betragtede periode (selv om det steg en anelse i UP). Da de faste omkostninger udgør op til 40 % af EU-producenternes produktionsomkostninger, medfører den faldende efterspørgsel og det faldende salg og output betydeligt højere enhedsproduktionsomkostninger. Dette har i sagens natur haft stor indvirkning på EU-erhvervsgrenens rentabilitet.

(62)

Samtidig blev enhver negativ virkning af højere produktionsomkostninger klart forværret af den omstændighed, at EU-erhvervsgrenens priser var faldende grundet et kraftigt pristryk og et betydeligt underbud som følge af dumpingimporten fra Tyrkiet og Rusland. I en normal markedssituation burde EU-erhvervsgrenen have mulighed for at minimere virkningen af eventuelt øgede enhedsomkostninger ved i det mindste at holde det normale prisniveau, hvilket tydeligvis ikke var muligt i en situation, hvor der blev udøvet pristryk fra en dumpingimport til kunstigt lav pris fra de pågældende lande.

(63)

Påstanden afvises derfor, og det konkluderes endeligt, at enhver negativ virkning af en nedgang i efterspørgslen ikke er af en sådan art, at den bryder årsagssammenhængen mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Rusland og Tyrkiet.

(64)

Da der ikke er fremsat andre påstande eller bemærkninger, bekræftes indholdet af betragtning 94-106 i forordningen om midlertidig told, herunder den konklusion, at dumpingimporten fra de pågældende lande har forvoldt EU-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6, hermed.

(65)

Efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner hævdede ÇIB, at en indførelse af foranstaltninger ville føre til en situation, hvor ERNE Fittings, en af klagerne, vil få en monopolagtig stilling på EU-markedet.

(66)

Det bemærkes i denne forbindelse, at ERNE kun er én af de to klagere, og at den anden — INTERFIT — er lige så stor som ERNE. Hertil kommer, at oplysningerne i den midlertidige forordning vedrørende EU-producenterne i stikprøven også omfattede en tredje EU-producent — Virgilio CENA & Figli. Desuden findes der et stort antal mindre virksomheder i Unionen, der producerer og sælger den pågældende vare, og der kommer en betydelig import fra andre kilder. På baggrund af ovenstående anses der ikke at være nogen risiko for en monopolisering af ERNE's stilling.

(67)

Da der ikke blev fremsat andre bemærkninger, bekræftes betragtning 107-117 i forordningen om midlertidig told, herunder den konklusion, at der ikke findes nogen tvingende årsager til ikke at indføre foranstaltninger over for dumpingimporten fra de pågældende lande, hermed.

(68)

Da der ikke er fremsat nogen specifikke bemærkninger, bekræftes indholdet af betragtning 118-120 i forordningen om midlertidig told hermed.

(69)

I betragtning af konklusionerne vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og EU's interesser og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9 fastslås det, at der bør indføres en endelig antidumpingtold på importen af den pågældende vare med oprindelse i Rusland og Tyrkiet ved den laveste fundne dumpingmargen og skadestærskel, i henhold til reglen om den lavest mulige told, hvilket i alle tilfælde er dumpingmargenen.

(70)

For Ruslands vedkommende blev der som følge af den manglende samarbejdsvilje fra de russiske eksporterende producenters side beregnet en landsdækkende dumpingmargen, jf. betragtning 21-31 i forordningen om midlertidig told, som hermed bekræftes.

(71)

Da samarbejdsniveauet blev anset for relativt lavt for Tyrkiets vedkommende, blev restdumpingmargenen baseret på en fornuftig metode, der førte til en margen, som er højere end den højeste af de individuelle margener for de tre samarbejdsvillige virksomheder, jf. betragtning 49 i forordningen om midlertidig told, som hermed bekræftes.

(72)

På grundlag af ovenstående er den foreslåede told som følger:

(73)

De individuelle antidumpingtoldsatser, der er anført i denne forordning, blev fastsat ud fra konklusionerne i denne undersøgelse. De afspejler derfor den situation, der i forbindelse med undersøgelsen blev konstateret for disse virksomheder. Disse toldsatser finder (i modsætning til den landsdækkende told for »alle andre virksomheder«) udelukkende anvendelse på importen af varer med oprindelse i de pågældende lande og fremstillet af virksomhederne og således af de nævnte specifikke retlige enheder. Importerede varer, der er fremstillet af andre virksomheder, som ikke udtrykkeligt er nævnt i den dispositive del af denne forordning med navn og adresse, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de specifikt nævnte, kan ikke drage fordel af disse satser og vil blive omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«.

(74)

Alle anmodninger om anvendelse af en individuel antidumpingtoldsats for virksomheder (f.eks. efter ændring af den pågældende enheds navn eller oprettelse af nye produktions- eller salgsenheder) bør omgående indgives til Kommissionen (11) med alle relevante oplysninger, især om ændringer i virksomhedens aktiviteter med hensyn til produktion, hjemmemarkeds- og eksportsalg i tilknytning til f.eks. den pågældende navneændring eller den pågældende ændring i produktions- og salgsenheder. Forordningen vil i givet fald blive ændret i overensstemmelse hermed gennem en ajourføring af listen over virksomheder, der er omfattet af individuelle toldsatser.

(75)

Alle parter blev underrettet om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at anbefale, at der indføres en endelig antidumpingtold på importen af visse rørfittings af jern og stål med oprindelse i Rusland og Tyrkiet, og at der skulle foretages en endelig opkrævning af de beløb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig told (»den endelige fremlæggelse«). De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger.

(76)

Efter den endelige fremlæggelse blev der fremsat bemærkninger fra klageren og fra to samarbejdende eksporterende producenter fra Tyrkiet samt fra ÇIB. Både de tyrkiske producenter og ÇIB krævede og er blevet indrømmet høringer.

(77)

Klageren var enig i alle de konklusioner, der var fremlagt. De mundtlige og skriftlige bemærkninger, som de to tyrkiske eksportører og ÇIB fremsatte, var en gentagelse af de bemærkninger, der allerede var blevet fremsat efter fremlæggelsen af de foreløbige konklusioner. Det skal bemærkes, at ingen af de interesserede parter anfægtede de underliggende oplysninger.

(78)

En begrundelse for og et svar på klagen om anvendelsen af den asymmetriske metode, herunder nulstilling, til dumpingberegningen er angivet i betragtning 24-31. Der er givet forklaring på anvendelsen af tyrkiske lira til konstateringen af mønstre i eksportpriserne, og den tilhørende påstand er taget op i betragtning 29. Der er givet forklaring på anvendelsen af aritmetiske gennemsnitspriser i stedet for vejede gennemsnitspriser til konstateringen af mønstre i eksportpriserne, og den tilhørende påstand er taget op i betragtning 30. Påstanden om at inkludere fortjenstmargenen på søtransport i eksportpriserne er beskrevet og afvist i betragtning 19. Påstanden om, at en kumulativ vurdering af importen fra Tyrkiet og Rusland ikke er berettiget på grund af forskelle i den geografiske koncentration af det tyrkiske og det russiske salg er beskrevet og afvist i betragtning 43 og 44. Påstanden om, at EU-erhvervsgrenen ikke har lidt væsentlig skade, da den øgede sin markedsandel, er beskrevet og afvist i betragtning 48-50.

(79)

Da der efter fremlæggelsen af de endelige konklusioner ikke blev fremført nogen nye argumenter, der ville ændre udfaldet af vurderingen af sagen, er en ændring af konklusionerne, som beskrevet ovenfor, ikke berettiget.

(80)

I betragtning af størrelsen af de dumpingmargener, der er konstateret, og den skade, der er forvoldt EU-erhvervsgrenen, anses det for nødvendigt, at de beløb, der er stillet sikkerhed for i form af midlertidig antidumpingtold, indført ved forordningen om midlertidig told, opkræves endeligt med et beløb svarende til den endelige told —