(1)

Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) offentliggjorde den 17. december 2011 en meddelelse (»indledningsmeddelelsen«) i Den Europæiske Unions Tidende (2) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Unionen af hvidt fosfor, også kaldet elementært fosfor eller gult fosfor, med oprindelse i Republikken Kasakhstan (»Kasakhstan« eller »det pågældende land«).

(2)

Proceduren blev indledt efter en klage, som blev indgivet den 7. november 2011 af Thermphos International BV (»klageren«), som er den eneste producent af hvidt fosfor i Unionen og tegner sig for den samlede EU-produktion. Klagen indeholdt umiddelbare beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med deraf følgende væsentlig skade, hvilket ansås for tilstrækkeligt til at begrunde indledningen af en procedure.

(3)

Kommissionen underrettede officielt klageren, den eneste kendte eksporterende producent i det pågældende land, producenten i referencelandet, importører, forhandlere, brugere, som den vidste, var berørt, og repræsentanter for Kasakhstan om indledningen af proceduren. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om en høring inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(4)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt. Alle de interesserede parters mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og, hvor det var relevant, taget i betragtning.

(5)

For at give den kendte eksporterende producent i Kasakhstan mulighed for at anmode om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, sendte Kommissionen de relevante formularer til denne eksporterende producent. Desuden sendte Kommissionen en formular til myndighederne i Kasakhstan. Den eneste kendte eksporterende producent i Kasakhstan gav sig til kende og anmodede om markedsøkonomisk behandling.

(6)

Kommissionen sendte et spørgeskema til den kendte eksporterende producent i det pågældende land og til klageren, som begge besvarede spørgeskemaet.

(7)

På grund af det tilsyneladende store antal ikke forretningsmæssigt forbundne importører, som er potentielt berørt af denne undersøgelse, fremgik det af indledningsmeddelelsen, at det påtænktes at anvende stikprøver i overensstemmelse med grundforordningens artikel 17. For at gøre det muligt for Kommissionen at afgøre, om det ville være nødvendigt at anvende stikprøver, og i bekræftende fald at udtage en stikprøve, blev alle ikke forretningsmæssigt forbundne importører anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og afgive de oplysninger, som fremgik af indledningsmeddelelsen. Kun syv virksomheder indsendte de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen. De anførte, at de var importører/brugere af den pågældende vare. I betragtning af det begrænsede antal importører, der gav sig til kende, blev det konkluderet, at det ikke var nødvendigt at udtage stikprøver. Kommissionen sendte efterfølgende spørgeskemaer for importører og brugere til disse parter. Derudover gav over 30 virksomheder sig til kende som brugere, og Kommissionen sendte spørgeskemaer for brugere til disse parter. Som følge heraf udfyldte fem virksomheder begge spørgeskemaer, en virksomhed udfyldte spørgeskemaet for importører, og syv virksomheder udfyldte spørgeskemaet for brugere. Det skal bemærkes, at en bruger efterfølgende besluttede at indstille samarbejdet.

(8)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige til en foreløbig fastsættelse af dumping, deraf følgende skade og Unionens interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

(9)

Undersøgelsen af dumping og skade omfattede perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2011 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2008 til udgangen af UP (»den betragtede periode«).

(10)

Det blev konstateret, at indførelsen af midlertidige foranstaltninger ikke ville være hensigtsmæssig, især i lyset af behovet for en yderligere analyse af visse aspekter i forbindelse med årsagssammenhæng og Unionens interesser.

(11)

Alle interesserede modtog et oplysningsdokument med de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for beslutningen om ikke at indføre midlertidige foranstaltninger (»oplysningsdokumentet«). En række interesserede parter indsendte skriftlige bemærkninger og fremsatte deres synspunkter om oplysningerne i oplysningsdokumentet. Parter, der anmodede om det, fik også lejlighed til at blive hørt.

(12)

Da EU-erhvervsgrenen udgøres af kun en producent, måtte følsomme oplysninger af fortrolighedshensyn indekseres eller gives inden for et interval. Af samme grund og da der kun er en eksporterende producent og et begrænset antal importører på EU-markedet, måtte alle oplysninger vedrørende forbrug, importmængder fra det pågældende land og andre lande samt importpriser desuden også indekseres. I de fleste tilfælde vedrørende brugere kunne de faktiske oplysninger heller ikke oplyses på grund af det begrænsede antal.

(13)

Den pågældende vare er hvidt fosfor, også kaldet elementært fosfor eller gult fosfor, med oprindelse i Kasakhstan, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 2804 70 00 (»hvidt fosfor« eller »den pågældende vare«).

(14)

Hvidt fosfor er et kemisk derivat af råfosfat og har mange anvendelsesmuligheder. Hvidt fosfor anvendes som udgangsmateriale til ikkesyreholdige anvendelsesformål hovedsagelig lægemidler og landbrugskemikalier, til fremstilling af fosforsyre og derivater heraf, som anvendes til fødevarer og vaskemidler, og til fremstilling af fosforlegeringer, som kan anvendes i metallurgien. Undersøgelsen viste, at der kun findes en type af den pågældende vare.

(15)

Undersøgelsen viste, at hvidt fosfor fremstillet og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen, og hvidt fosfor fremstillet i det pågældende land og eksporteret til Unionen havde de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Det konkluderes derfor foreløbigt, at disse varer er identiske, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. I lyset af beslutningen om markedsøkonomisk behandling, jf. betragtning 14-17, og den kendsgerning, at oplysningerne fra producenten i referencelandet ikke blev anvendt, blev der ikke truffet afgørelse om den samme vare, som produceres og sælges i referencelandet.

(16)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kasakhstan fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1-6 for den eksporterende producent, der opfylder kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c). Til orientering er disse kriterier kort beskrevet herunder:

(17)

Den eneste kendte eksporterende producent i Kasakhstan (»den eksporterende producent«) anmodede om markedsøkonomisk behandling og indsendte en anmodningsformular herom. De afgivne oplysninger blev senere kontrolleret af Kommissionen ved besøg hos den pågældende virksomhed.

(18)

I betragtning af de kontrollerede oplysninger blev det konkluderet, at virksomheden opfyldte samtlige betingelser i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), og dermed kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling.

(19)

Kommissionen sendte resultatet af undersøgelsen vedrørende markedsøkonomisk behandling til den eksporterende producent, myndighederne i Kasakhstan og klageren og gav dem mulighed for at indsende bemærkninger.

(20)

Klageren påstod, at der var en forbindelse mellem den eksporterende producent og den kasakhiske stat, og at virksomheden ikke havde fremlagt beviser for statens egentlige aktiebeholdning. Undersøgelsen viste dog, at virksomheden var et kommanditselskab (Limited Liability Partnership) i henhold til kasakhisk lov, og at de direkte aktionærer var to private virksomheder. Det blev bekræftet, at staten ikke havde aktier i virksomheden, hverken direkte eller indirekte. Undersøgelsen bekræftede således, at virksomheden var fuldt ud privatejet. Klagerens påstande blev derfor afvist.

(21)

Det blev også påstået, at virksomheden havde et joint venture med en statsejet/statsfinansieret virksomhed, hvilket kunne give privilegeret adgang til statslig finansiering. Selv om undersøgelsen bekræftede, at der er et joint venture, havde det ingen aktiviteter i UP og omfattede kun svovlsyre, som indgår i en anden sektor end hvidt fosfor. Påstandene i denne henseende blev derfor afvist.

(22)

Sammensætningen af og opgaverne for bestyrelsen og tilsynsorganet, som er de vigtigste beslutningsorganer i virksomheden, blev undersøgt. Undersøgelsen heraf viste ingen statslig indgriben.

(23)

Klageren påstod endvidere, at virksomhedens produktionsomkostninger var fordrejede og ikke afspejlede de normale markedsøkonomiske betingelser, navnlig hvad angår omkostningerne til brydning af råfosfat, en af de vigtigste råvarer. Undersøgelsen viste, at virksomheden købte råfosfat fra tilknyttede miner i Kasakhstan, som har fordel af eksklusive udvindingsrettigheder. Disse rettigheder er blevet betalt, vurderet til en rimelig værdi og korrekt bogført. Virksomheden betalte desuden selskabsskat, mineraludvindingsafgift og andre dermed forbundne omkostninger på lige fod med andre mineraludvindingsvirksomheder i Kasakhstan. De finansielle omkostninger i forbindelse med disse forpligtelser indgik i virksomhedens samlede driftsomkostninger. På dette grundlag blev det konkluderet, at der ikke var nogen væsentlig statslig indgriben, og at omkostningerne til råfosfat ikke var fordrejede. Klagerens påstande i denne henseende blev derfor afvist.

(24)

Elektricitet udgør en væsentlig del af de samlede produktionsomkostninger og leveres af ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører. Undersøgelsen viste, at den gennemsnitlige elektricitetspris var lavere end den gennemsnitlige pris for andre industribrugere i Kasakhstan. Virksomheden er en af de største energiforbrugere i landet, og det blev således konkluderet, at denne form for praksis ikke var i strid med markedsøkonomiske principper. Klageren påstod, at virksomheden havde fordel af præferentielle transportomkostninger til elektricitet ved brug af statsejede transportnet. Denne påstand blev dog ikke bekræftet i forbindelse med undersøgelsen. Det blev derfor konkluderet, at der ikke var nogen væsentlig statslig indgriben i elektricitetsomkostningerne, og klagerens påstande i denne henseende blev derfor afvist.

(25)

Andre vigtige råvarer er koks, fosfatsmåkul, kvartsit, elektroder, kager og silicatmalm, som indkøbtes fra ikke forretningsmæssigt forbundne leverandører på verdensmarkedet, nemlig Kina og Rusland, eller indkøbtes lokalt. Undersøgelsen viste ingen statslig indgriben, hvad angår køb af og prisfastsættelse for disse råvarer.

(26)

Klageren påstod endvidere, at selv om der findes relevante lovregler i Kasakhstan, undertrykker staten i praksis ofte arbejdstagernes sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder, hvilket har en indflydelse på virksomhedens lønninger og arbejdskraftomkostninger. Undersøgelsen havde vist, at arbejdskraft hyres og afskediges frit af virksomhedens ledelse og til den lovbestemte mindsteløn. Det blev konkluderet, at de relevante kasakhiske love var overholdt, og at virksomheden havde indgået individuelle ansættelseskontrakter med de enkelte medarbejdere. Undersøgelsen viste således ingen statslig indgriben, og klagerens påstande i denne henseende blev derfor afvist.

(27)

Endelig påstod klageren, at da der ikke solgtes hvidt fosfor på hjemmemarkedet i Kasakhstan, var det meget sandsynligt, at der fandtes salgsrestriktioner på hjemmemarkedet. Der fremgik dog ingen salgsrestriktioner af virksomhedens erhvervslicens hverken på hjemmemarkedet eller eksportmarkedet. Det manglende salg på hjemmemarkedet skyldtes, at der hverken er efterspørgsel efter eller forarbejdningskapacitet i Kasakhstan for hvidt fosfor. Klagerens påstande i denne henseende blev derfor afvist.

(28)

Virksomheden havde ét klart sæt grundlæggende regnskaber, som hvert år revideres af et uafhængigt revisionsfirma i henhold til IFRS (de internationale standarder for regnskabsføring), og som anvendes til alle formål.

(29)

Det fremgik af virksomhedens regnskaber, at den ydede gratis lån, som dog blev tilbagebetalt i UP. Rentefri lån mellem forretningsmæssigt forbundne eller ikke forretningsmæssigt forbundne virksomheder er som sådan ikke i strid med de internationale regnskabsstandarder, men tilladt på visse betingelser såsom overholdelse af indberetningskrav og offentliggørelse heraf i regnskaberne. Undersøgelsen viste ingen uregelmæssigheder i denne henseende, og alle regnskabskrav var opfyldt.

(30)

Det blev konkluderet, at virksomheden var underlagt de relevante love om konkurs og ejerforhold, der giver retlig sikkerhed og stabilitet i forbindelse med driften af virksomheder. Der var ingen antydninger af, at disse love ikke gjorde sig gældende for og blev anvendt af virksomheden.

(31)

Undersøgelsen viste ingen tegn på begrænsninger i brugen af udenlandsk valuta og valutaomregninger. Virksomhedens transaktioner i udenlandsk valuta blev gennemført til markedskurs, og virksomheden kunne frit råde over sine midler.

(32)

Som følge af konklusionerne i betragtning 14 vedrørende virksomhedens anmodning om markedsøkonomisk behandling blev den normale værdi fastsat i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1-6.

(33)

Virksomheden solgte ikke hvidt fosfor på hjemmemarkedet i UP, og der var heller ikke andre forhandlere eller producenter af hvidt fosfor i Kasakhstan. Den normale værdi kunne således ikke fastsættes på grundlag af salgspriserne på hjemmemarkedet i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1. Den normale værdi måtte derfor beregnes i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, på grundlag af produktionsomkostningerne til den pågældende vare med tillæg af et rimeligt beløb for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (SA&G) samt fortjeneste.

(34)

Undersøgelsen viste, at de anførte produktionsomkostninger ikke indeholdt afskrivningsudgifter til minerettigheder, som derfor måtte tilføjes. I den henseende blev beløbet for den årlige afskrivning til minerettigheder i forbindelse med den pågældende vare vurderet på grundlag af en »rimelig værdi« og fundet korrekt.

(35)

Efter fremlæggelsen af oplysningsdokumentet påstod den eksporterende producent, at omkostningerne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 5, burde have været beregnet på grundlag af virksomhedens opgørelser for undersøgelsesperioden. Da afskrivningsudgifterne til minerettigheder kun fremgik af regnskaberne for den eksporterende producents moderselskab, som er beliggende uden for Kasakhstan, og da sidstnævnte virksomhed ikke var omfattet af undersøgelsen, burde fastlæggelsen af den eksporterende producents omkostninger ikke have været baseret på oplysninger fra denne virksomheds regnskaber.

(36)

Det erindres, at da råfosfatminen er beliggende i Kasakhstan, og da den eksporterende producent udvandt råfosfat med henblik på fremstilling af hvidt fosfor, burde omkostningerne i den eksporterende producents regnskaber have omfattet afskrivningsudgifterne til minerettigheder. Den eksporterende producents regnskaber afspejlede således ikke omkostningerne til produktion og salg af den undersøgte vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 5. Det blev derfor fundet hensigtsmæssigt at justere de anførte omkostninger i overensstemmelse hermed.

(37)

Moderselskabets regnskaber var konsoliderede regnskaber for hele gruppen, dvs., at de indeholdt oplysninger om aktiviteterne hos den eksporterende producent i Kasakhstan. De anførte minerettigheder vedrørte de samlede mineaktiviteter, herunder den eksporterende producents aktiviteter vedrørende produktion af hvidt fosfor. Det blev derfor fundet berettiget at justere de angivne produktionsomkostninger på dette grundlag.

(38)

Den eksporterende producent påstod endvidere, at de bogførte afskrivningsudgifter udgjorde de samlede afskrivningsudgifter for alle virksomhedsgruppens minerettigheder til produktion af forskellige produkter, herunder hvidt fosfor. Beløbet for afskrivningsudgifterne, som blev lagt til de bogførte produktionsomkostninger til hvidt fosfor, burde dog kun vedrøre de afskrivningsudgifter, der er direkte forbundet med produktion af hvidt fosfor. Påstanden blev accepteret, og produktionsomkostningerne blev justeret i overensstemmelse hermed, ved at lægge de samlede afskrivningsudgifter til den aktivitet, der kun vedrører produktionen af hvidt fosfor.

(39)

Fastsættelsen af SA&G og fortjenesten blev baseret på de faktiske beløb, der påløb for produktion og salg på hjemmemarkedet af den samme generelle varekategori, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra b), idet der ikke var andre producenter af hvidt fosfor til stede på det kasakhiske hjemmemarked. Derfor blev hovedsagelig kemiske produkter såsom gødning og andre derivater af hvidt fosfor taget i betragtning.

(40)

Efter fremlæggelsen af oplysningsdokumentet påstod den eksporterende producent, at de beløb, der blev taget i betragtning ved fastlæggelsen af fortjenesten for »andre varer« ikke var tilstrækkelige. Virksomheden påstod navnlig, at produktionsprocessen for visse af disse produkter og de kommercielle vilkår ved salg heraf var grundlæggende anderledes end for hvidt fosfor, og der blev derfor genereret større fortjeneste ved salg af disse varer. Det blev påstået, at for så vidt angår fastlæggelsen af fortjenstmargenen med henblik på at beregne den normale værdi, bør beløbet for fortjenesten beregnes på grundlag af grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), dvs. enhver anden hensigtsmæssig metode. Det blev i den forbindelse påstået, at fortjenesten for hvidt fosfor på eksportsalg til Unionen eller andre tredjelande skulle tages i betragtning, eller alternativt et gennemsnit af disse fortjenstmargener. Endelig blev det påstået, at hvis ingen af førnævnte påstande blev accepteret, burde der tages hensyn til moderselskabets gennemsnitlige fortjenstmargen for produktion og salg af alle varer i UP.

(41)

Oplysningerne om de forskellige produktionsprocesser til fremstilling af »andre varer« og de forskellige kommercielle vilkår for salg heraf blev fremlagt på et meget sent tidspunkt i undersøgelsen og blev ikke ledsaget af dokumentation. Det fremgik heller ikke, om og i hvilket omfang disse påståede forskelle havde en indvirkning på salgspriserne og dermed på fortjenstmargenen. Endelig godtgjorde den eksporterende producent ikke, at de ovenfor nævnte metoder i anvendelsen af grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra c), ville føre til mere nøjagtige resultater end den metode, der er baseret på grundforordningens artikel 2, stk. 6, litra b). Det blev navnlig ikke uddybet, i hvilken grad eksportsalget foregår på salgsvilkår, der kan sammenlignes med vilkårene på hjemmemarkedet, og derfor udgør en passende erstatning for salget for hjemmemarkedet. Disse påstande måtte derfor afvises.

(42)

Det samlede eksportsalg til Unionen gik direkte til uafhængige kunder i Unionen, og eksportprisen blev derfor fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for den pågældende vare i UP, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8.

(43)

Efter fremlæggelse af oplysningsdokumentet påstod den eksporterende producent, at den anvendte eksportpris var ukorrekt. Det blev bemærket, at fastlæggelsen af eksportprisen blev baseret på verificerede oplysninger, som den eksporterende producent indsendte i løbet af undersøgelsen, og at der derfor ikke var grundlag for at justere disse tal. Denne påstand måtte derfor afvises.

(44)

Den beregnede normale værdi og eksportprisen blev sammenlignet på grundlag af priserne ab fabrik.

(45)

For at sikre en rimelig sammenligning af den normale værdi ab fabrik og eksportprisen blev der i form af justeringer taget behørigt hensyn til forskelle, der påvirkede priserne og prisernes sammenlignelighed, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev foretaget passende justeringer for fragtomkostninger i det pågældende land og i Unionen, håndteringsomkostninger og dermed forbundne omkostninger, og kreditomkostninger i alle tilfælde, hvor dette blev anset for at være berettiget, korrekt og kunne dokumenteres.

(46)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, blev dumpingmargenen for den eksporterende producent i Kasakhstan fastslået på grundlag af en sammenligning mellem det vejede gennemsnit af den normale værdi og det vejede gennemsnit af eksportprisen.

(47)

Da samarbejdsgraden var maksimal, idet den eneste samarbejdsvillige eksporterende producent udgjorde 100 % af eksportsalget af den pågældende vare, blev den landsdækkende told fastsat på samme niveau som tolden for den samarbejdsvillige eksporterende producent.

(48)

På grundlag af ovenstående metodologi udgør dumpingmargenen følgende i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet:

(49)

Klagen blev indgivet af Thermphos International BV (»klageren«), som er den eneste producent af hvidt fosfor i Unionen og tegner sig for den samlede EU-produktion.

(50)

Klageren udgør således EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4, og betegnes i det følgende »EU-erhvervsgrenen«.

(51)

Efter fremlæggelsen af oplysningsdokumentet har Thermphos International BV måttet indgive konkursbegæring, og senere vedtog Breda District Court en tvangslikvidation af virksomheden den 21. november 2012. Som følge heraf måtte EU-erhvervsgrenen indstille sin produktion af hvidt fosfor. I en pressemeddelelse meddelte EU-erhvervsgrenen dog, at de resterende lagre af hvidt fosfor er tilstrækkelige til fortsat at kunne forsyne datterselskaberne, som fremstiller downstream-produkter, i nogle måneder. I mellemtiden har EU-erhvervsgrenen under opsyn nedlagt sine anlæg til produktion af hvidt fosfor. Sideløbende pågår der forhandlinger om en mulig overtagelse med henblik på eventuelt at genstarte produktionen af hvidt fosfor inden længe.

(52)

En række interesserede parter påstod, at undersøgelsen på grund af ovennævnte udvikling straks burde afsluttes, idet EU-erhvervsgrenen ikke længere bestod. Som svar på disse påstande skal det bemærkes, at EU-erhvervsgrenen producerede hvidt fosfor i hele UP, og at det, mens konkursbehandlingen og forhandlingerne om en mulig overtagelse stadig pågår, stadig er usikkert, om produktionen af hvidt fosfor indstilles permanent eller om produktionsstoppet kun er af midlertidig art. Det er derfor for tidligt at konkludere, at EU-erhvervsgrenen ikke længere består. Påstandene om afslutning af proceduren på dette grundlag blev derfor afvist.

(53)

EU-erhvervsgrenen er vertikalt integreret, og en væsentlig del af dens egen produktion er til bunden anvendelse. Det blev nemlig konkluderet, at den eneste EU-producent anvendte en væsentlig del af produktionen af hvidt fosfor som råvare til at fremstille en række varer i de efterfølgende produktionsled, som navnlig anvendes til lægemidler, landbrugsvarer, fødevarer og kemikalier. Dette bundne forbrug kom ikke ind på det frie marked og blev ikke udsat for direkte konkurrence fra importen af den pågældende vare. Derimod blev det fastslået, at den produktion, der skulle afsættes på det frie marked, konkurrerede direkte med importen af den pågældende vare.

(54)

Med henblik på at fastslå, om EU-erhvervsgrenen havde lidt væsentlig skade, blev det derfor fundet hensigtsmæssigt at skelne mellem EU-erhvervsgrenens salg til det frie marked og salget til det bundne marked med henblik på analysen af visse skadesindikatorer, hvor det er muligt.

(55)

Hvad angår rentabiliteten og likviditeten, fokuserede analysen på det frie markeds niveau, idet priserne på det bundne marked ikke afspejlede markedspriserne, hvilket havde en indflydelse på disse indikatorer. Hvad angår investeringerne, var det ikke muligt at skelne mellem investeringer til den vare, der blev solgt på det frie marked og den vare, der blev solgt på det bundne marked, og investeringsafkastet blev derfor beregnet på niveauet for det samlede marked. Forbrug, salgsmængde, salgspriser og markedsandele på EU-markedet blev også analyseret og evalueret i forhold til den gældende situation på det frie marked, hvor transaktionerne forgik under normale markedsvilkår, altså med et frit valg af leverandører. Udviklingen i disse indikatorer på det bundne marked blev imidlertid også taget i betragtning og sammenlignet med data for det frie marked for at fastslå, om sandsynligheden taler for, at situationen på det bundne marked ville ændre ved de konklusioner, der byggede på analysen af det frie marked alene.

(56)

Det blev dog konkluderet, at følgende økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenen skulle undersøges i forhold til den samlede aktivitet (inkl. EU-erhvervsgrenens bundne anvendelse): produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, vækst, investeringer, lagerbeholdning, beskæftigelse, produktivitet, lønninger, evnen til at rejse kapital og dumpingmargenens størrelse. Dette skyldes, at disse indikatorer kan påvirkes af dumpingimport, uanset om varen leveres videre med henblik på yderligere forarbejdning inden for en virksomhed eller en gruppe af virksomheder, eller om den sælges på det frie marked. Herefter benævnes det bundne og det frie marked tilsammen som »det samlede marked«.

(57)

En interesseret part påstod, at analysen af skadesindikatorer skulle baseres på det samlede marked, da en analyse baseret på det frie marked alene ikke ville give en pålidelig vurdering af situationen, idet EU-erhvervsgrenen har en særlig status og har skiftet til overvejende bunden anvendelse, og dermed angiveligt ikke opfattes som en egentlig leverandør af hvidt fosfor på det frie marked.

(58)

Som nævnt i betragtning 55 fokuserede analysen kun for rentabilitet og likviditet på det frie marked. Dette skyldtes, at priserne på det bundne marked ikke afspejlede markedspriserne, som havde en indvirkning på disse indikatorer. Desuden fokuserede undersøgelsen hovedsagelig på det frie marked, idet salget på det bundne marked ikke konkurrerer med varer, der sælges på det frie marked, herunder dumpingimporten. Den interesserede part uddybede ikke, hvorfor en analyse, der omfatter det bundne marked, alligevel ville være mere hensigtsmæssig. For alle andre indikatorer fokuserede analysen, hvor det var hensigtsmæssigt, på aktiviteterne på det samlede marked på den ene side og separat på det frie og bundne marked på den anden side. Der blev således taget tilstrækkeligt hensyn til EU-erhvervsgrenens aktiviteter på samtlige markeder, hvor det var hensigtsmæssigt, og påstanden blev derfor afvist.

(59)

Samme interesserede part påstod desuden, at Kommissionen ved undersøgelsen af udviklingen i skadesindikatorerne sammenlignede situationen ved den betragtede periodes udløb og ikke tog højde for de nøjagtige tendenser i hele den betragtede periode. Det er ganske rigtigt Kommissionen praksis at vurdere skadesindikatorerne for hele den betragtede periode og, hvor det er nødvendigt, at beskrive de eventuelle udsving i skadesindikatorernes udvikling. Dette har også været tilfældet i denne undersøgelse. Derfor blev denne påstand afvist.

(60)

EU-forbruget på det samlede marked blev fastslået ved at lægge den samlede importmængde af hvidt fosfor fra alle leverandører baseret på Eurostat og de kontrollerede data fra den eksporterende producent og de samarbejdsvillige importører/brugere til EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde på EU-markedet samt EU-erhvervsgrenens produktion til bunden brug. Forbruget på det frie marked blev fastslået ved at fratrække EU-erhvervsgrenens produktion til bunden brug.

(61)

Visse interesserede parter påstod, at KN-koden også omfattede import af rødt fosfor. Undersøgelsen viste dog, at der ikke blev importeret rødt fosfor fra det pågældende land i den betragtede periode. Desuden forelå der begrænset dokumentation for importen af rødt fosfor fra andre tredjelande. Denne begrænsede dokumentation viste, at en eventuel import af rødt fosfor var minimal.

(62)

Det oplysningsdokument, der blev fremsendt til de interesserede parter, indeholdt fejlagtigt EU-erhvervsgrenens import fra Kasakhstan til bunden anvendelse, som blev fratrukket i tabel 1 nedenfor. Dette påvirkede ikke tendensen i EU-forbruget på det frie marked.

(63)

På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således:

Tabel 1

Forbruget i EU

(64)

Forbruget på det samlede EU-marked steg i den betragtede periode med 3 %, mens det på det bundne marked steg med 17 %, med visse udsving i løbet af den betragtede periode, mens forbruget på det frie marked faldt med 2 % mellem 2008 og UP.

(65)

Importen fra det pågældende land udviklede sig således med hensyn til mængde og markedsandel:

Tabel 2

Import fra Kasakhstan

(66)

I den betragtede periode voksede importen til Unionen fra det pågældende land med 32 %. Dette førte til en stigning i markedsandelen på det frie marked i samme periode på 36 %. Den samarbejdsvillige eksporterende producents markedsandel på det frie marked var betydelig i UP.

(67)

En række interesserede parter påstod, at importen af den pågældende vare faldt betydeligt efter UP, og at denne udvikling burde tages i betragtning i skadesanalysen. Denne påstand blev fundet ubegrundet, idet de foreliggende oplysninger har vist, at importen efter UP lå på samme niveau som i UP. Desuden skal oplysninger om en periode efter undersøgelsesperioden, jf. grundforordningens artikel 6, stk. 1, normalt ikke tages i betragtning i konklusionerne. Påstanden blev derfor afvist.

(68)

Gennemsnitspriserne på importen fra det pågældende land på det frie marked udviklede sig således:

Tabel 3

Importpris fra Kasakhstan

(69)

Trods en prisstigning i UP i forhold til 2010 faldt de samlede gennemsnitlige importpriser fra det pågældende land med 19 % mellem 2008 og UP.

(70)

Med henblik på en analyse af prisunderbuddet blev der foretaget en sammenligning af EU-erhvervsgrenens salgspriser på det frie marked og de gennemsnitlige priser på import fra det pågældende land. EU-erhvervsgrenens salgspriser blev i givet fald justeret til ab fabriksniveau, dvs. ekskl. fragtomkostninger i Unionen og efter fradrag af nedslag og rabatter. Den samarbejdsvillige eksporterende producents importpriser, netto, uden rabatter, blev om nødvendigt justeret til cif-priserne, Unionens grænse, med passende justering for toldklareringsomkostninger og omkostninger påløbet efter importen.

(71)

Sammenligningen viste, at importen af den pågældende vare fra den samarbejdsvillige eksporterende producent blev solgt i Unionen til priser, der underbød EU-erhvervsgrenens priser. Det gennemsnitlige underbudsniveau, udtrykt i procent af EU-erhvervsgrenens priser, var på 30-40 %, baseret på de kontrollerede data fra den samarbejdsvillige eksporterende producent. Dette underbudsniveau var kombineret med en negativ prisudvikling og et betydeligt pristryk på EU-markedet.

(72)

I medfør af grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af dumpingimportens virkninger for EU-erhvervsgrenen en vurdering af alle økonomiske faktorer og forhold, der vedrørte EU-erhvervsgrenens situation fra 2008 til udgangen af UP.

(73)

En række interesserede parter påstod, at 2008 var uegnet som referencetidspunkt, da det var et usædvanligt succesrigt år for EU-erhvervsgrenen. Efter fremlæggelsen af oplysningsdokumentet påstod visse parter, at 2007 burde have været anvendt som udgangspunkt for undersøgelsen af skadestendenser af relevans for vurderingen af skade. Det skal bemærkes, at 2008 var et fortjenstgivende år for hele fosfatsektoren og ikke blot for EU-erhvervsgrenen. Desuden var 2009 også et usædvanligt år på grund af den økonomiske krise, og i 2007 var den eksporterende producent i Kasakhstan og EU-erhvervsgrenen forretningsmæssigt forbundne, dvs., at disse år derfor heller ikke nødvendigvis ville være mere egnede som udgangspunkt for skadesanalysen. Under alle omstændigheder tages der om nødvendigt højde for særlige omstændigheder i den betragtede periode i de relevante afsnit af analysen om årsagssammenhæng. Disse påstande blev derfor afvist.

(74)

Nedenstående tabel viser udviklingen i produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse i EU-erhvervsgrenen på det samlede marked:

Tabel 4

Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(75)

Som vist i ovenstående tabel faldt EU-produktionen med 25 % i løbet af den betragtede periode. Produktionen faldt med 45 % mellem 2008 og 2009, men situationen forbedres efter 2009 og indtil UP; produktionen nåede i UP dog ikke niveauet fra 2008. Da produktionskapaciteten forblev stabil, førte faldet i produktionen til en væsentlig tilbagegang i kapacitetsudnyttelsen på 25 % mellem 2008 og UP.

(76)

Tallene nedenfor angiver EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel opdelt på det samlede, det bundne og det frie marked.

Tabel 5

Salgsmængder og markedsandel

(77)

Salget på det samlede marked faldt med 17 % i den betragtede periode. Faldet var endnu mere markant på det frie marked, hvor det faldt med 64 % mellem 2008 og UP. Det bundne marked fulgte den modsatte tendens, og salgsmængden voksede med 17 % i samme periode. Faldet i salgsmængden blev afspejlet i markedsandelen, der faldt med 20 % på det samlede marked og 63 % på det frie marked mellem 2008 og UP. Da det bundne marked udgøres af hvidt fosfor fra den eneste EU-producent, forblev markedsandelen uændret og er under disse omstændigheder ikke en relevant indikator.

(78)

I den betragtede periode faldt forbruget i Unionen en anelse på det frie marked, nemlig med 2 %, mens EU-erhvervsgrenens salg og markedsandel faldt markant med hhv. 64 % og 63 % i den samme periode. Det bundne marked fulgte den modsatte tendens, og salgsmængden voksede med 17 % i samme periode. Samtidig steg importen fra Kasakhstan med 32 % i den betragtede periode. Følgelig faldt EU-erhvervsgrenens markedsandel væsentligt i samme periode.

(79)

Nedenstående tabel viser udviklingen i EU-erhvervsgrenens beskæftigelse, produktivitet og lønninger på det samlede marked:

Tabel 6

Beskæftigelse, produktivitet og lønninger

(80)

Beskæftigelsen faldt en anelse mellem 2008 og UP, mens lønningerne steg en anelse. I løbet af den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens produktivitet pr. ansat med 19 %. Dette fulgte faldet i produktionen, jf. betragtning 74 og 75.

(81)

Dumpingmargenerne i betragtning 48 var over bagatelgrænsen. I betragtning af omfanget af og priserne på dumpingimporten kan virkningerne af de faktiske dumpingmargener endvidere ikke anses for at være ubetydelige.

(82)

Nedenstående tal viser udviklingen i EU-erhvervsgrenens lagerbeholdninger på det samlede marked i den betragtede periode:

Tabel 7

Lagerbeholdninger

(83)

Lagerbeholdningerne udgjorde ca. 12 % af produktionsmængden i UP. Lagerbeholdningerne faldt med 52 % i den betragtede periode. Denne indikator skal dog ikke betragtes som relevant i denne sektor, da sektoren overvejende er baseret på bestillinger, og producenterne derfor har tendens til at have begrænsede varelagre. Faldet i lagerbeholdningerne i UP skal ses i lyset af det lavere aktivitetsniveau, der skyldtes en indskrænkning af EU-erhvervsgrenen.

(84)

Følgende tabel viser udviklingen i EU-erhvervsgrenens priser, opdelt på det bundne og det frie marked.

Tabel 8

Salgspriser

(85)

Salgspriserne faldt på begge markeder, selv om faldet var større på det bundne marked (– 22 %) end på det frie marked (– 17 %).

(86)

Rentabiliteten for samme vare på det frie marked blev beregnet som nettooverskuddet før skat ved EU-erhvervsgrenens salg af samme vare på det frie EU-marked udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg.

(87)

Rentabiliteten på det frie marked faldt markant og førte til tab i den betragtede periode. Rentabiliteten viste en faldende tendens mellem 2008 og UP. Selv om den steg en anelse i UP sammenlignet med 2010, var rentabiliteten dog negativ.

(88)

Likviditeten fulgte også en gradvist negativ tendens mellem 2008 og UP og faldt med 48 % i den betragtede periode.

(89)

Evnen til at rejse kapital blev også analyseret for det samlede marked, og der konstateredes en konstant forringelse af EU-erhvervsgrenens evne til at skabe likviditet og dermed en svækkelse af EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(90)

Efter fremlæggelsen af oplysningsdokumentet påstod en interesseret part, at rentabiliteten og likviditeten burde undersøges på det samlede marked og ikke kun på det frie marked, da en analyse af skaden på det frie marked alene ikke ville være fuldstændig i lyset af EU-erhvervsgrenens særlige situation, hvor hovedparten af salget er bestemt til bunden anvendelse.

(91)

Som nævnt i betragtning 55 og 58 skal det bemærkes, at priserne på det bundne marked er afregningspriser, og en analyse for det bundne marked ville derfor ikke have været hensigtsmæssig med henblik på skadesanalysen, da den ikke ville afspejle priserne på det frie marked, hvor konkurrencen med importen fra Kasakhstan fandt sted. Desuden er der taget højde for EU-erhvervsgrenens aktiviteter på det bundne marked som led i de relevante dele af analysen af årsagssammenhængen, og mere specifikt i betragtning 135-136. Dette argument blev derfor afvist.

(92)

Nedenstående tal viser udviklingen i EU-erhvervsgrenens investeringer på det samlede marked i den betragtede periode:

Tabel 10

Investeringer og investeringsafkast

(93)

Ovenstående tabel viser, at EU-erhvervsgrenen formindskede sine investeringer i den samme vare med 31 %. Dette hang sammen med en indskrænkning i erhvervsgrenen. De foretagne investeringer havde navnlig til formål at overholde de forskriftsmæssige krav og forbedre og vedligeholde produktionsteknologien og –processen for at øge effektiviteten.

(94)

Investeringsafkastet for hvidt fosfor fulgte også en negativ tendens mellem 2008 og UP.

(95)

Analysen af EU-erhvervsgrenens situation viste en tydelig nedadgående tendens for alle de vigtigste skadesindikatorer. I forhold til et relativt stabilt forbrug på det frie marked faldt den samlede produktion med 25 % i den betragtede periode. I samme periode mistede EU-erhvervsgrenen 20 % af den samlede markedsandel og 63 % på det frie marked. Kapacitetsudnyttelsen faldt med 25 %.

(96)

I løbet af den betragtede periode faldt EU-erhvervsgrenens samlede salgsmængde med 17 %. Der kunne konstateres en stærkere nedadgående tendens i salgsmængden på det frie marked, som udviste et fald på 64 % i den betragtede periode.

(97)

EU-erhvervsgrenens fald i salgsmængden ledsagedes af et fald i salgsprisen på 17 %. En lignende situation gjorde sig gældende på det bundne marked, hvor priserne faldt med 22 % i den betragtede periode. Faldende salgsmængder sammenholdt med faldende priser havde en indvirkning på fortjenstniveauerne og førte til tab.

(98)

En række interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenen havde gode resultater efter dens genrejsning fra den økonomiske krise i 2009. Det blev navnlig påstået, at udviklingen i visse skadesindikatorer, nemlig salgsmængder og –priser på hjemmemarkedet i Unionen og eksportmarkedet, udgifter til varer og investeringer, men også produktion og kapacitetsudnyttelse, ikke viste væsentlig skade. Disse påstande blev ikke bekræftet af resultaterne af den nuværende undersøgelse, som klart viste en nedadgående tendens, måske ikke i alle, men i de vigtigste skadesindikatorer, selv efter 2009.

(99)

Visse parter påstod, at der var en faldende tendens både i mængden af og markedsandelen for importen fra det pågældende land i den betragtede periode, og at kapaciteten i den kasakhiske erhvervsgren for hvidt fosfor var overvurderet. Disse påstande blev heller ikke bekræftet af resultaterne i den nuværende undersøgelse, som viste en konstant stigning i mængden af og markedsandelen for importen fra Kasakhstan. Produktionskapaciteten hos den eksporterende producent i Kasakhstan blev ligeledes fastlagt på grundlag af verificerede data indsendt af virksomheden.

(100)

Ud fra ovenstående bekræftede undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenens tab sandsynligvis ville føre til indstilling af enhver EU-produktion af en vis størrelse af hvidt fosfor, hvis dumpingimporten fortsat kommer ind på EU-markedet. Dette bekræftes tilsyneladende af udviklingen efter UP, idet EU-erhvervsgrenen har indgivet konkursbegæring og er under likvidation.

(101)

På baggrund af ovenstående omstændigheder konkluderes det, at EU-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5.

(102)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om den betydelige skade, som EU-erhvervsgrenen havde lidt, skyldtes dumpingimporten fra det pågældende land. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, som kan have forvoldt EU-erhvervsgrenen skade, blev også undersøgt for at sikre, at den skade, der kan tilskrives disse faktorer, ikke blev tillagt dumpingimporten.

(103)

Undersøgelsen viste, at dumpingimporten fra Kasakhstan steg drastisk i den betragtede periode, og at markedsandelen på det frie marked steg med 36 %. Der er et tydeligt tidsmæssigt sammenfald mellem stigningen i dumpingimporten og EU-erhvervsgrenens tab af markedsandele. Undersøgelsen konkluderede også, at dumpingimporten fortsatte med at underbyde EU-erhvervsgrenens priser. Priserne på dumpingimporten faldt med 19 % i den betragtede periode og medførte et øget prisunderbud. EU-erhvervsgrenen var ikke i stand til at øge sine priser for at modvirke dette pristryk. EU-erhvervsgrenen var følgelig heller ikke i stand til at dække stigningen i omkostningerne, hvilket fremgår af tabellen nedenfor. Desuden faldt EU-erhvervsgrenens rentabilitet på EU-markedet markant.

Tabel 11

Produktionsomkostninger (EU-erhvervsgrenen)

(104)

Adskillige interesserede parter påstod, at importen fra Kasakhstan blot fulgte udviklingen i forbruget og således ikke påvirkede markedssituationen for hvidt fosfor. De oplysninger om import og forbrug, som blev fastlagt i undersøgelsen, bekræftede dog ikke disse påstande og viste tværtimod, at mens forbruget på det frie marked faldt en anelse i den betragtede periode, steg importen fra Kasakhstan, dvs. at den fulgte en modsatrettet tendens i den samme periode. Stigningen i importen fra Kasakhstan faldt sammen med forværringen i EU-erhvervsgrenens situation. Disse påstande blev derfor afvist.

(105)

Ud fra ovenstående konkluderes det, at stigningen i dumpingimporten fra Kasakhstan til priser, der konstant underbyder EU-erhvervsgrenens priser, har haft en afgørende indflydelse på den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(106)

Nedenstående tabel viser udviklingen i importen fra andre tredjelande.

Tabel 12

Import og markedsandel for andre tredjelande

(107)

Markedet for hvidt fosfor er meget koncentreret, da der kun findes få producenter på verdensplan. De oplysninger, der blev indsamlet under undersøgelsen, har vist, at Folkerepublikken Kina er den førende producent af hvidt fosfor. I begyndelsen af den betragtede periode i 2008 indførte Kina en eksportafgift på 100 % på hvidt fosfor udover den daværende eksportafgift på 20 %. Som følge heraf faldt importen fra Kina markant, og importmængderne forblev lave i hele den betragtede periode, selv om eksportafgiften faldt til 20 % i UP.

(108)

Importen fra Den Socialistiske Republik Vietnam (»Vietnam«) udgjorde en relativt lille importmængde i den betragtede periode.

(109)

Det skal bemærkes, at den gennemsnitlige importpris fra Kina og Vietnam ligger på samme niveau som EU-erhvervsgrenens gennemsnitlige enhedspris.

(110)

Efter fremlæggelsen af oplysningsdokumentet påstod en interesseret part, at pristrykket på EU-markedet skyldtes importen af hvidt fosfor fra Kina. De foreliggende data bekræfter dog ikke denne påstand, idet importmængden fra Kina faldt mellem 2008 og UP (med en stigning i 2010), og importprisen fra Kina var næsten på niveau med EU-erhvervsgrenens salgspriser i den betragtede periode eller højere. Det ses endvidere, at markedsandelen for importen fra Kina var relativt stabil mellem 2008 og UP (med en stigning i 2010), i modsætning til markedsandelen for Kasakhstan, som konstant voksede, med i alt 36 % mellem 2008 og UP. Denne påstand afvistes derfor.

(111)

Efter fremlæggelsen af oplysningsdokumentet påstod samme part, at stigningen i EU-erhvervsgrenens enhedsproduktionsomkostninger burde ses som en separat årsag til skade. Det blev påstået, at mens prisen på den vigtigste råvare generelt faldt, steg enhedsomkostningerne. Undersøgelsen viste, at den største årsag til stigningen i EU-erhvervsgrenens enhedsomkostninger faktisk var tabet af stordriftsfordele som følge af faldende salg på det frie marked, hvilket skyldtes dumpingimporten fra Kasakhstan, og den deraf faldende produktion. Stigningen i enhedsomkostningerne kan derfor ikke betragtes som en separat årsag til skade, men som en konsekvens af dumpingimporten. Derfor blev denne påstand afvist.

(112)

Enkelte interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenens eventuelle skade skyldtes, at forholdet mellem EU-erhvervsgrenen og den samarbejdsvillige eksporterende producent ophørte med deraf følgende tab af den præferentielle leveringsaftale, hvilket betød, at EU-erhvervsgrenen stod over for konkurrencen med direkte import fra samme eksporterende producent. Ifølge disse parter kompenserede præferenceaftalen for EU-erhvervsgrenens manglende direkte adgang til den vigtigste råvare, nemlig råfosfat.

(113)

Andre parter påstod, at EU-erhvervsgrenens tidligere investeringer i den tidligere forretningsmæssigt forbundne virksomhed ved udløbet af præferenceaftalen angiveligt bidrog til den påførte skade, da EU-erhvervsgrenen efter udløbet af præferenceaftalen ikke havde fordel af disse investeringer.

(114)

Undersøgelsen viste ganske rigtigt, at EU-erhvervsgrenen og den samarbejdsvillige eksporterende producent mellem 2003 og 2007 var ejet af den samme aktionær, og herefter bestod der fortsat en præferentiel salgsaftale mellem de to parter indtil 2008.

(115)

De pågældende parter fremlagde ingen dokumentation for omfanget af EU-erhvervsgrenens påståede investeringer i den eksporterende producents aktiviteter i Kasakhstan. Undersøgelsen viste desuden ikke en direkte forbindelse mellem EU-erhvervsgrenens eventuelle tidligere investeringer og den væsentlige skade, der forvoldtes i UP. De foreliggende oplysninger viste heller ikke, i hvilket omfang de påståede investeringer kunne have bidraget til EU-erhvervsgrenens aktuelle situation, hvis de overhovedet bidrog. Derfor blev denne påstand afvist som ubegrundet.

(116)

Hvad angår tabet af fælles ejerskab, kan dette heller ikke betragtes som en faktor, der som sådan forårsagede skade. Tabet af fælles ejerskab betød blot, at den eksporterende producent i Kasakhstan kunne eksportere den pågældende vare direkte til uafhængige kunder i Den Europæiske Union. Det betød dog ikke, at denne eksport skulle foregå til skadevoldende dumpingpriser. Det er dette forhold, der forvolder EU-erhvervsgrenen skade.

(117)

En række interesserede parter påstod, at den væsentlige skade, der forvoldtes EU-erhvervsgrenen, hang sammen med en manglende konkurrencedygtighed på omkostninger, da erhvervsgrenen ikke havde direkte adgang til råfosfat, som er en af de vigtigste råvarer til fremstilling af hvidt fosfor, mens den samarbejdsvillige eksporterende producent i Kasakhstan er beliggende i nærheden af råfosfatminer og har fordel af eksklusive udvindingsrettigheder. Det er blevet påstået, at transportomkostningerne for råfosfat og omkostningerne til bortskaffelse af slam (affaldsprodukt i produktionen af hvidt fosfor) er omfattende, da der ikke findes naturlige oplagringssteder for slam.

(118)

Undersøgelsen viste, at omkostningerne til råfosfat ganske rigtigt er betydelige, men denne faktor alene kan dog ikke forklare EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation. Selv om forskellen i omkostningerne til råfosfat mellem EU-erhvervsgrenen og den samarbejdsvillige eksporterende producent tages i betragtning i forbindelse med analysen af den skade, EU-erhvervsgrenen blev påført, vil skaden stadig være omfattende.

(119)

Undersøgelsen viste, at selv om transportomkostningerne for råfosfat er betydelige for EU-erhvervsgrenen, kan de dog ikke gøre EU-produktionen af hvidt fosfor ukonkurrencedygtig. Selv når man tager transportomkostningerne for råfosfat i betragtning i forbindelse med EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, er skadesmargenen stadig betydelig.

(120)

Hvad angår påstanden om manglende naturlig oplagring af slam, bekræftede undersøgelsen, at der ikke er beviser for, at dette udgør en ulempe for EU-erhvervsgrenen, da den var i stand til at genbruge slam ved at genanvende det i processen til produktion af hvidt fosfor.

(121)

Kort sagt viste undersøgelsen, at selv om den samarbejdsvillige eksporterende producents omkostningsfordel blev taget i betragtning, kunne den ikke forklare EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation, og at forskellen i omkostningerne til indkøb af råfosfat kun kunne have haft en begrænset indvirkning på EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation. Denne konklusion understøttes af, at EU-erhvervsgrenen havde væsentligt bedre rentabilitetstal for sine derivatprodukter, som indeholder hvidt fosfor.

(122)

Det blev på denne baggrund konkluderet, at adgangen til råvaren og virkningen heraf på omkostningerne i et vist omfang bidrog til EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation, men dog ikke kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kasakhstan og EU-erhvervsgrenens væsentlige skade.

(123)

En række interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenen ifølge årsregnskabet for 2010 havde alvorlige tekniske problemer i 2010 og første halvår 2011, og at disse problemer havde en negativ indvirkning på produktionsniveauet, hvorfor erhvervsgrenen måtte importere den pågældende vare fra Kasakhstan. De påstod desuden, at en eventuel skade også skyldtes denne import og dermed var selvforskyldt. Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenens tekniske problemer i 2010 og første halvår af 2011 ikke i væsentlig grad påvirkede dens situation, da de ikke førte til et produktionsstop eller til en situation, hvor erhvervsgrenen ikke af egen produktion kunne leve op til efterspørgslen efter hvidt fosfor fra kunderne på det frie marked. Det blev desuden konkluderet, at EU-erhvervsgrenen importerede fra Kasakhstan, og at denne import var et supplement og desuden var ekstraordinær og begrænset i omfang sammenlignet med den samlede EU-produktion. Desuden blev der i undersøgelsen ikke fundet bevis på, at EU-erhvervsgrenen solgte sin import på det frie marked. Det skal desuden bemærkes, at årsberetningen 2010 var vedlagt EU-erhvervsgrenens konsoliderede årsregnskaber for alle virksomhedens aktiviteter og derfor ikke kun vedrørte produktionen af hvidt fosfor.

(124)

Det blev derfor konkluderet, at indvirkningen af EU-erhvervsgrenens tekniske problemer i dele af den betragtede periode og den begrænsede import af den pågældende vare ikke havde en væsentlig indvirkning, om nogen, på EU-erhvervsgrenens situation, hvad angår hvidt fosfor til det frie marked, og ikke var af en sådan art, at de kunne bryde årsagssammenhængen. De interesserede parters påstande i denne henseende blev derfor afvist.

(125)

Enkelte interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenen investerede store beløb i nye produktionsteknologier, hvilket medførte tekniske vanskeligheder og miljømæssige problemer, som igen var årsag til den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(126)

Undersøgelsen bekræftede, at EU-erhvervsgrenen investerede i udviklingen af en ny produktionsproces, som skulle erstatte råfosfat med fosfat udvundet af affaldsstrømme. Undersøgelsen viste dog også, jf. betragtning 92 og tabel 10, at investeringerne til hvidt fosfor faldt i løbet af den betragtede periode. Investeringerne i ny teknologi kan derfor ikke have haft en væsentlig indvirkning på forværringen af EU-erhvervsgrenens situation. Undersøgelsen viste desuden heller ikke, at den nye teknologi resulterede i tekniske vanskeligheder og miljøproblemer, sådan som det blev påstået, og de pågældende interesserede parter fremlagde heller ikke beviser for deres påstande. De interesserede parters påstande i denne henseende blev derfor afvist.

(127)

Enkelte interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenens eksportsalg faldt betydeligt i den betragtede periode, og at dette var skyld i den væsentlig skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(128)

Undersøgelsen viste, at eksportsalget udgjorde en lille procentdel af EU-erhvervsgrenens produktion og kun kan have haft en meget begrænset indvirkning på EU-erhvervsgrenens generelle situation.

(129)

Det blev på grundlag af ovenstående konkluderet, at EU-erhvervsgrenens eksportresultater ikke var af en sådan art, at de kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt. Parternes påstande i denne henseende blev derfor afvist.

(130)

En interesseret part påstod, at EU-erhvervsgrenens eventuelle skade skyldes den økonomiske krise og nedgangen i forbruget i Unionen.

(131)

Undersøgelsen viste imidlertid, jf. betragtningerne ovenfor, at faldet i EU-forbruget på det frie marked kun var på 2 % i den betragtede periode. Derfor kunne virkningen af den økonomiske krise i retning af et fald i forbruget ikke have været en vigtig faktor for det bratte fald i salgsmængden, jf. betragtning 76 ff. Hvad angår priserne, var der et fald på markedet mellem 2008 og 2010, men faldet i EU-erhvervsgrenens salgspriser fortsatte og forværredes endda efter 2009 i et forsøg på at følge de lave priser på dumpingimporten fra Kasakhstan. Påstanden blev derfor afvist.

(132)

Det blev på grundlag af ovenstående konkluderet, at den generelle indvirkning af den økonomiske og finansielle krise og faldet i forbruget ikke var af en sådan art, at den kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den væsentlige skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt.

(133)

Det blev påstået, at den skade, EU-erhvervsgrenen har lidt, var forårsaget af kundernes beslutning om at skifte leverandør som følge af bl.a. den påståede manglende overholdelse af miljø- og sikkerhedsreglerne. Der blev dog ikke fremlagt beviser herfor, og undersøgelsen afslørede ingen faktuelle omstændigheder, der kunne bekræfte disse påstande. Undersøgelsen viste tværtimod, at markedet i overvejende grad er prisstyret, og at andre overvejelser ikke spiller en afgørende rolle.

(134)

Påstandene blev derfor afvist.

(135)

Efter fremlæggelsen af oplysningsdokumentet påstod en interesseret part, at da EU-erhvervsgrenen havde skiftet fokus til det bundne marked, var erhvervsgrenens ressourcer og likviditet hovedsagelig beregnet til aktiviteterne på dette marked. Det blev således påstået, at de tab, som erhvervsgrenen led på det frie marked, og den deraf følgende skade var en konsekvens af denne situation, og ikke skyldtes dumpingimporten.

(136)

Undersøgelsen underbyggede dog ikke disse påstande om, at f.eks. investeringerne faldt på begge markeder, og der fandtes ikke bevis for, at en overførsel af likviditet eller andre ressourcer fra det frie til det bundne marked fandt sted i den betragtede periode. Denne påstand måtte derfor afvises.

(137)

Det blev påstået, at den væsentlige skade skyldtes EU-erhvervsgrenens lovbestemte forpligtelser til at overholde EU's strenge miljøstandarder. Efter fremlæggelsen af oplysningsdokumentet påstod visse parter desuden, at indvirkningen af manglende overholdelse af miljøkrav også burde undersøges, dvs. indvirkningen af de angiveligt store bøder, som EU-erhvervsgrenen måtte betale til de nederlandske myndigheder i den betragtede periode.

(138)

Undersøgelsen viste, at EU-erhvervsgrenen gennemførte investeringer for at overholde miljøstandarderne og reducere udledningen af dioxin i hele den betragtede periode. Som det fremgår af tabel 10, faldt de samlede investeringer dog i den betragtede periode. Desuden blev det konstateret, at disse investeringer blev afskrevet over en årrække og kun havde en begrænset indvirkning på de årlige finansielle resultater. Det skal bemærkes, at selv om investeringerne var betydeligt højere i 2008 end i UP, var EU-erhvervsgrenen rentabel dette år. EU-erhvervsgrenens negative skadesbillede kan derfor ikke tilskrives de investeringer, der blev foretaget for at overholde miljøstandarderne.

(139)

Hvad angår de påståede bøder for manglende overholdelse af miljøkravene, viste undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen ganske vist blev idømt en bøde i en særlig sag af de nederlandske myndigheder, men bøden var ikke så omfattende som de pågældende parter påstod, og betalingen skete efter UP, hvilket derfor ikke på nogen måde kunne indvirke på EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation i UP.

(140)

På grundlag af ovenstående blev disse påstande afvist.

(141)

Efter fremlæggelsen af oplysningsdokumentet blev det påstået, at EU-erhvervsgrenens væsentlige skade skyldtes en ledelsesbeslutning fra 2009 om at udbetale dividender til aktionærerne, hvilket angiveligt skulle have ført til et krav fra bankerne om at indfri langfristet gæld, hvilket til gengæld havde en væsentlig negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens finansielle situation.

(142)

Disse påstande blev baseret på oplysninger fra de konsoliderede årsregnskaber 2009 fra EU-erhvervsgrenens holdingselskab, som ikke udelukkende vedrørte aktiviteterne for fosfor. Desuden var de interesserede parters konklusioner baseret på antagelser, der ikke nødvendigvis afspejler en objektiv vurdering af situationen i 2009. Undersøgelsen har ikke vist, at ledelsesbeslutningerne fra 2009 skulle være usædvanlige eller uforsigtige, da de samme regnskaber viser, at virksomheden i samme periode f.eks. havde et stort tilbageholdt overskud til trods for de generelt vanskelige markedsvilkår. Det kan derfor ikke konkluderes, at de beslutninger, der blev truffet på dette tidspunkt, havde en væsentlig negativ indvirkning på virksomhedens finansielle situation, således som parterne påstod, eller en indvirkning på EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation i forhold til de aktiviteter, der vedrørte hvid fosfor i UP. Disse påstande blev derfor afvist.

(143)

Undersøgelsen har vist, at der er en årsagssammenhæng mellem den skade, som EU-erhvervsgrenen har lidt, og dumpingimporten fra Kasakhstan. Andre mulige årsager til skaden, såsom importen fra andre lande, udviklingen i EU-erhvervsgrenens produktionsomkostninger, produktionsresultater, ny produktionsproces, EU-erhvervsgrenens eksportresultater, EU-erhvervsgrenens import, den økonomiske og finansielle krises indvirkning, kundernes valg af leverandør, indvirkningen af salget på det bundne marked, overholdelse og manglende overholdelse af miljøstandarder samt ledelsesbeslutninger, blev analyseret, og ingen af dem var af en sådan art, at de kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten fra Kasakhstan og den væsentlige skade, som påførtes EU-erhvervsgrenen. Undersøgelsen har dog vist, at selv om visse andre faktorer, f.eks. adgangen til den vigtigste råvare, i et vist omfang har bidraget til EU-erhvervsgrenens skadevoldende situation, havde importen fra Kasakhstan stadig en væsentlig indvirkning på den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen. Som nævnt ovenfor kunne disse årsager derfor ikke bryde årsagssammenhængen mellem importen og den væsentlige skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen.

(144)

En række interesserede parter påstod, at den omstændighed at EU-erhvervsgrenen indgav konkursbegæring, selv om kun en begrænset salgsmængde var i konkurrence med importen fra Kasakhstan, bekræftede, at importen ikke kunne have forårsaget den væsentlige skade, som påførtes EU-erhvervsgrenen. Alle andre mulige faktorer blev dog analyseret, og som beskrevet i betragtning 106-142 var ingen af dem af en sådan art, at de kunne bryde årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og den skade, der påførtes EU-erhvervsgrenen. Det skal endvidere bemærkes, at EU-erhvervsgrenen er vertikalt integreret, og at pristrykket fra dumpingimporten derfor også havde en skadevoldende virkning på EU-erhvervsgrenens marked for derivater. Derfor blev denne påstand afvist.

(145)

På grundlag af ovenstående analyse, hvor der behørigt blev skelnet mellem alle de kendte faktorer, der har betydning for EU-erhvervsgrenens situation, og de skadevoldende virkninger af dumpingimporten, konkluderedes det derfor endeligt, at der er en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten fra Kasakhstan og den væsentlige skade, der er påført EU-erhvervsgrenen i UP.

(146)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der til trods for konklusionerne om skadevoldende dumping var tvingende årsager til at konkludere, at det ikke var i Unionens interesse at indføre antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde. Unionens interesser blev analyseret på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser i denne procedure, herunder EU-erhvervsgrenens interesser og interesserne blandt brugerne af den pågældende vare. Følgerne af ikke at træffe foranstaltninger blev også taget i betragtning på grundlag af de indsendte oplysninger.

(147)

Ovennævnte undersøgelse viste, at EU-erhvervsgrenen påførtes væsentlig skade på grund af dumpingimporten fra Kasakhstan, som underbød erhvervsgrenens priser betydeligt. Hovedparten af skadesindikatorerne udviste en negativ tendens i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen havde store tab af markedsandele, og skadesindikatorerne vedrørende EU-erhvervsgrenens økonomiske situation, såsom likviditet, investeringsafkast og rentabilitet, blev alvorligt påvirket. Efter UP fortsatte den nedadgående tendens og førte til, at EU-erhvervsgrenen indgav konkursbegæring. Der pågår forhandlinger om en mulig overtagelse med henblik på at genstarte produktionen af hvidt fosfor inden længe.

(148)

Hvidt fosfor er en vigtig råvare, der verden over anvendes til mange anvendelsesformål som f.eks. lægemidler og landbrugskemikalier, fremstilling af fosforsyre og derivater heraf, som anvendes til fødevarer og vaskemidler, og fremstilling af fosforlegeringer, som kan anvendes i metallurgien. Da hvidt fosfor produceres af et begrænset antal producenter i andre tredjelande, og da det er en råvare til mange varer i de efterfølgende produktionsled i Unionen, konkluderes det derfor, at det er i Unionens interesse at opretholde produktionskapacitet i Unionen.

(149)

Det forventes, at indførelsen af en antidumpingtold vil rette op på den illoyale handelspraksis, der blev konstateret, og give EU-erhvervsgrenen mulighed for at forbedre udsigterne for levedygtigheden. Indførelsen af foranstaltninger ville desuden give EU-erhvervsgrenen mulighed for at skabe bedre stordriftsfordele ved at øge sit salg og genvinde i hvert fald en del af de markedsandele, der tabtes i den betragtede periode, med en positiv indvirkning på fremtidsudsigterne. Det skal i den forbindelse erindres, at EU-erhvervsgrenen har produceret og solgt hvidt fosfor siden 1970'erne, selv om den stod over for konkurrence fra importerede varer fra tredjelande, der desuden havde en naturlig fordel i form af adgang til råvarer. En række interesserede parter påstod, at EU-erhvervsgrenen ikke kan betragtes som en værdifuld leverandør, på grund af dens nuværende situation (konkurs) og i betragtning af, at EU-erhvervsgrenen under alle omstændigheder optræder som konkurrent til sine kunder, der køber hvidt fosfor på markedet for derivater. Som svar på denne påstand skal det bemærkes, at EU-erhvervsgrenens aktuelle situation ikke nødvendigvis medfører et permanent stop, idet der stadig pågår forhandlinger om en overtagelse med henblik på at genoptage produktionen af hvidt fosfor. Desuden fremgik det af undersøgelsen, at EU-erhvervsgrenen er afhængig af salget på det frie marked for at forbedre sine stordriftsfordele og forblive levedygtig. Ud fra ovenstående blev det konkluderet, at EU-erhvervsgrenen kan være en værdifuld leverandør af hvidt fosfor til det frie marked i Unionen.

(150)

Desuden har EU-erhvervsgrenen søgt at udvikle alternative kilder til råvarer og investeret i en ny teknologi, den såkaldte »vugge til vugge-metode« (cradle-to-cradle) for at genbruge hvidt fosfor. Selv om denne metode stadig er på udviklingsstadiet, kan den blive et vigtigt element i bestræbelserne på at sikre EU-erhvervsgrenens levedygtighed på lang sigt. Hvis arbejdet lykkes, vil det give EU-erhvervsgrenen mulighed for at få fordel af en ny kilde til råvarer på EU-markedet og reducere den mulige overafhængighed af importen af råfosfat.

(151)

Efter fremlæggelsen af oplysningsdokumentet rejste en række interesserede parter tvivl om, hvorvidt det var relevant at medtage udviklingen af ny teknologi i analysen af Unionens interesser. Parterne betvivlede EU-erhvervsgrenens ophør, hvis der ikke indføres antidumpingforanstaltninger, og påstod således, at investeringerne i denne teknologi derfor sandsynligvis ville fortsætte. De påstod endvidere, at vugge til vugge-initiativet ikke er unikt, og at en række andre virksomheder i Unionen investerer i alternative genbrugsteknologier for fosfat, som angiveligt allerede er mere bæredygtige. Endelig blev det påstået, at vugge til vugge-teknologien hovedsagelig vil være en fordel for EU-erhvervsgrenens bundne marked, hvorfor brugerne ikke vil få fordel heraf.

(152)

Det skal bemærkes, at udviklingerne efter UP (konkurs) tilsyneladende ikke underbygger ovenstående påstande. Det skal desuden bemærkes, at vugge til vugge-metoden, selv om den ikke er unik, stadig er et vigtigt element til at gøre Unionen mindre afhængig af import af primære råstoffer og indirekte af importen af hvidt fosfor fra tredjelande, hvilket vil være til fordel for alle brugere, hvis det lykkes. Der er sluttelig ingen beviser i dokumentationen, af hvilke det kan konkluderes, at vugge til vugge-metoden ikke er økonomisk mulig.

(153)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, vil EU-erhvervsgrenens overlevelsesmuligheder på det frie marked derimod blive mere tvivlsomme, og erhvervsgrenen vil sandsynligvis blive tvunget til at indstille produktionen permanent. Konsekvensen ville sandsynligvis blive indstilling af EU-erhvervsgrenens produktion til det frie marked. Dette vil betyde, at Unionen bliver helt afhængig af import fra tredjelande fra et begrænset antal producenter af hvidt fosfor, som er grundlaget for en række anvendelser i efterfølgende produktionsled i Unionen.

(154)

Dumpingimportens indvirkning på EU-erhvervsgrenens bundne marked blev også taget i betragtning. Undersøgelsen viste, at indførelsen af foranstaltninger vil genoprette den konkurrencemæssige ulempe, som skyldes dumpingimporten på markedet for efterfølgende produktionsled.

(155)

Hvis der på den anden side ikke indføres foranstaltninger, og EU-erhvervsgrenen må indstille produktionen permanent, forventes EU-erhvervsgrenen at få vanskeligt ved at skaffe de store mængder af hvidt fosfor, som er nødvendige til at fremstille varerne i de efterfølgende produktionsled. En række parter påstod, at analysen af EU-erhvervsgrenens interesser kun skulle omfatte salget på det frie marked. Som svar på denne påstand skal det, jf. betragtning 53, bemærkes, at EU-erhvervsgrenen er vertikalt integreret, og en væsentlig del af dens produktion er ganske rigtigt bestemt til erhvervsgrenens egne bundne anvendelse. Salgsmængden til fri og bunden anvendelse er dog ikke en stabil parameter, og den seneste udvikling har vist, at den bundne anvendelse ikke er bæredygtig i sig selv uden det frie salg af hvidt fosfor.

(156)

Ud fra ovenstående blev det konkluderet, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare med oprindelse i Kasakhstan vil være i EU-erhvervsgrenens interesse.

(157)

Efter indledningsmeddelelsen gav mere end 30 parter sig til kende og erklærede deres interesse i proceduren. Undersøgelsen viste, at de parter, der gav sig til kende, overvejende var brugere; nogle af dem importerede selv den pågældende vare.

(158)

11 virksomheder betegnede sig selv som brugere og udfyldte spørgeskemaet. Disse virksomheder tegnede sig for den overvejende del af importen af den pågældende vare i UP og for en væsentlig procentdel af det samlede EU-forbrug. Disse brugere tegnede sig næsten for den samlede vifte af varer i de efterfølgende produktionsled. De udgør derfor en repræsentativ gruppe, for hvilken virkningerne af de indførte foranstaltninger over for importen af den pågældende vare kunne analyseres i forhold til deres aktiviteter med de færdige varer, som indeholder den pågældende vare.

(159)

De resterende virksomheder var brugere, som enten brugte den pågældende vare direkte eller brugte varer i de efterfølgende produktionsled, hvor den pågældende vare indgår som et vigtigt element. Da brugere hovedsagelig producerer varer eller mellemprodukter, hvori den pågældende vare indgår, og efterfølgende omdannes til færdige varer i de efterfølgende produktionsled af andre brugere, blev det fundet hensigtsmæssigt at give alle virksomheder, der gav sig til kende, mulighed for at fremsætte deres synspunkter og fremlægge oplysninger, selv om de ikke var direkte brugere.

(160)

Brugerne af den pågældende vare kan grundlæggende opdeles i to segmenter: syreholdige derivater (især produktionen af fosforsyre) og ikkesyreholdige derivater (fosforpentasulfid, fosfortrichlorid, rødt fosfor, flammehæmmere). Desuden blev der taget hensyn til brugere i de efterfølgende produktionsled.

(161)

Segmentet for syreholdige derivater omfatter hovedsagelig produktionen af termisk fosforsyre og derivater heraf i tilsætningsstoffer til fødevarer. Den pågældende vare udgør en stor andel af de færdige varer i dette segment i forhold til den samlede omsætning. Omkostningerne til den pågældende vare i forhold til omkostningerne til de færdige varer blev fundet betydelige. Dette skyldes, at disse brugeres produktionsproces forudsætter begrænsede materialer bortset fra den vigtigste råvare, nemlig hvidt fosfor.

(162)

Ud fra ovenstående kan det forventes, at indførelsen af foranstaltninger vil få en væsentlig indvirkning på brugerne i dette segment. Selv om undersøgelsen har vist, at brugerne i dette segment havde en høj fortjeneste i UP, varierede deres rentabilitet betydeligt mellem 2008 og UP og var meget lavere end i årene før UP. Det blev endvidere påstået, at en eventuel told ikke kan væltes over på deres kunder. Ud fra ovenstående forventes det, at en antidumpingtold ganske rigtigt kan få en væsentlig indvirkning på brugernes rentabilitet i segmentet for syreholdige derivater, hvilket igen vil kunne føre til tab og i sidste ende true deres eksistens.

(163)

Efter fremlæggelsen af oplysningsdokumentet påstod en bruger, at den vare, der produceres af EU-erhvervsgrenen, er af større renhed end den vare, der normalt anvendes i segmentet for syreholdige derivater. Den pågældende vare importeret fra Kasakhstan var af lavere renhed og bedre egnet til brug i segmentet for syreholdige derivater. EU-erhvervsgrenen blev derfor ikke betragtet som en alternativ leverandør i dette segment.

(164)

Denne påstand blev fremsat på et meget sent tidspunkt i proceduren. Den pågældende part fremlagde ingen dokumentation for sine påstande. Parterne anfægtede desuden ikke konklusionerne i betragtning 13-17 om, at hvidt fosfor fremstillet og solgt i Unionen af EU-erhvervsgrenen og hvidt fosfor fremstillet i det pågældende land og eksporteret til Unionen havde de samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål. Derfor blev dette argument afvist.

(165)

Segmentet for ikkesyreholdige derivater omfatter en bredere vifte af produkter, varierende fra anvendelser som flammehæmmere, vandrensning, tilsætningsstoffer til automobilsmøremidler, lægemidler og landbrugskemikalier. Omkostningerne til den pågældende vare i forhold til de samlede omkostninger til den færdige vare varierer betydeligt mellem brugerne, afhængigt af hvilken vare der fremstilles i de efterfølgende produktionsled.

(166)

Efter fremlæggelsen af oplysningsdokumentet fremlagde visse brugere en mere detaljeret opgørelse over deres omkostninger og navnlig fordelingen af omkostningerne til den pågældende vare i deres samlede omkostninger. Tallene i spørgeskemaet blev anført på samlet basis og viste, at hvidt fosfor udgjorde fra under 5 % til ca. 30 % af omkostningerne til den endelige vare. De oplysninger, der blev fremlagt efter fremlæggelsen af oplysninger, viste, at disse omkostninger kunne være langt højere for visse specifikke varetyper.

(167)

Brugerne i dette segment anvendte flere leverandører og købte ikke udelukkende hvidt fosfor fra Kasakhstan.

(168)

Brugerne i dette segment producerede også et mere varieret udbud af varer, og de færdige varer, der indeholder hvidt fosfor, varierede derfor i de samlede aktiviteter og udgjorde mellem under 5 % og over 75 %. Rentabiliteten af den færdige vare, der indeholder hvidt fosfor, varierede og nåede op over 10 %. Det skal generelt bemærkes, at for de virksomheder, der havde den laveste rentabilitet, udgjorde varer, der indeholder hvidt fosfor, også en mindre del af den samlede omsætning. I sådanne tilfælde forventedes indførelsen af foranstaltninger at få en begrænset indvirkning, men dog ikke ubetydelig, selv hvis det antages, at brugere i dette segment ikke vil kunne vælte eventuelle prisstigninger over på deres kunder i det efterfølgende produktionsled, og at Kasakhstan stadig vil være deres eneste leverandør.

(169)

Toldens indvirkning på brugerne i de efterfølgende produktionsled vil være yderligere udvandet, da den kun har en marginal indvirkning på produktionsomkostningerne. Undersøgelsen viste også, at de samarbejdsvillige brugere i de efterfølgende produktionsled havde fortjenstmargener på indtil over 15 %. Da de direkte brugere har påstået, at de ikke vil være i stand til at vælte eventuelle prisstigninger over på deres brugere i efterfølgende produktionsled, er det desuden usikkert, om der overhovedet vil være en indvirkning.

(170)

Efter fremlæggelsen af oplysningsdokumentet påstod en bruger i et efterfølgende produktionsled, at indførelsen af en antidumpingtold, i modsætning til konklusionerne i betragtning 169, ville påvirke dem, da deres leverandører ville kunne vælte omkostningsstigningen over på dem. Virksomheden fremlagde dog ingen data, der kunne have bekræftet denne påstand, som derfor afvises.

(171)

På denne baggrund blev det konkluderet, at en antidumpingtold kun vil få en meget begrænset indvirkning, hvis nogen, på rentabiliteten hos brugerne i de efterfølgende produktionsled.

(172)

En række brugere påstod, at hvis foranstaltningerne indførtes, ville de miste konkurrenceevne i forhold til importen af derivater fra Folkerepublikken Kina. Der blev dog ikke fremlagt konkrete beviser i denne henseende.

(173)

Det bemærkes i denne forbindelse, at formålet med en antidumpingtold er at genetablere redelige konkurrencevilkår på EU-markedet. Der forelå ingen beviser for, at importen af derivater af hvidt fosfor fra Folkerepublikken Kina var steget markant i de senere år eller ville stige i den nærmeste fremtid. Der var desuden ingen beviser for, under hvilke omstændigheder en sådan import ville foregå eller til hvilke priser. Påstanden blev derfor afvist.

(174)

Visse interesserede parter påstod, at antallet af medarbejdere i brugerindustrien opvejer EU-erhvervsgrenens samlede medarbejdertal, og at indførelsen af antidumpingforanstaltninger derfor ville være i strid med Unionens samlede interesser.

(175)

Det skal bemærkes, at analysen af Unionens interesser ikke er begrænset til en sammenligning af antallet af medarbejdere i EU-erhvervsgrenen på den ene side og i brugerindustrien på den anden side. Den kendsgerning, at brugerne har et større antal medarbejdere, er ikke tilstrækkeligt til at konkludere, at foranstaltningerne vil være i strid med EU-erhvervsgrenens interesser. Derimod undersøges indvirkningen af at indføre eller ikke indføre foranstaltninger for erhvervsaktiviteterne og rentabiliteten hos de pågældende brugere, på den ene side og EU-erhvervsgrenen på den anden side. Derfor blev dette argument afvist.

(176)

Ovenstående analyse har vist, at indførelsen af foranstaltninger vil påvirke brugerne i begge segmenter, dog i mindre omfang i segmentet for ikkesyreholdige derivater. Hvidt fosfor udgør en væsentlig del af produktionsomkostningerne i segmentet for syreholdige derivater, og en eventuel told vil derfor få en væsentlig indvirkning på deres omkostninger og rentabilitet. Undersøgelsen har også vist, at brugernes overlevelse i dette segment ville være truet, hvis der indføres foranstaltninger.

(177)

Visse interesserede parter påstod, at indførelsen af foranstaltninger ville være i strid med Den Europæiske Unions »råstofinitiativ« (3), som blev iværksat for bl.a. at fremme en bæredygtig råstofforsyning og ressourceeffektivitet. Råstofinitiativet er dog ikke en hindring for at indføre antidumpingforanstaltninger, der sigter på at genoprette redelige konkurrencevilkår og dermed behandler den illoyale konkurrence, som blev forårsaget af dumpingpraksis.

(178)

På et marked med få producenter på verdensplan vil det under alle omstændigheder være fuldt i overensstemmelse med målet om at sikre en bæredygtig råstofforsyning på EU-markedet, hvis man bibeholder en EU-produktion af et vigtigt råstof.

(179)

Visse interesserede parter påstod, at indførelsen af foranstaltninger vil føre til misbrug af en dominerende stilling fra EU-erhvervsgrenens side, idet EU-markedet ville blive lukket for forsyninger fra andre lande. Denne påstand blev underbygget af, at EU-erhvervsgrenen angiveligt tidligere havde anvendt indførelsen af kinesiske eksportrestriktioner til at hæve priserne på EU-markedet. Der blev dog ikke fremlagt konkrete beviser for et misbrug af en dominerende stilling.

(180)

Det erindres, jf. ovenfor, at EU-erhvervsgrenens markedsandel faldt betydeligt i den betragtede periode. Den eksporterende producents markedsandel på det frie marked steg derimod væsentligt, og den eksporterende producent er på nuværende tidspunkt langt den største leverandør på EU-markedet.

(181)

De underbudsniveauer, der blev beregnet i denne undersøgelse, jf. betragtning 71, var højere end det beregnede dumpingniveau, jf. betragtning 48, hvilket indikerede, at prisniveauet på importen fra Kasakhstan selv med indførelsen af antidumpingforanstaltninger under anvendelse af reglen om den laveste told sandsynligvis fortsat vil ligge under EU-erhvervsgrenens salgspriser. Det er derfor ikke sandsynligt, at importen vil ophøre som følge af foranstaltningerne.

(182)

Det skal desuden erindres, at hvidt fosfor fra Folkerepublikken Kina og Vietnam blev importeret til EU-markedet i den betragtede periode til trods for de gældende eksportrestriktioner i Kina og sandsynligvis vil fortsætte.

(183)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod en række interesserede parter, at indførelsen af antidumpingtold ville øge brugernes omkostninger, mens EU-erhvervsgrenen på markedet for derivater (bunden anvendelse) ikke ville blive påvirket i samme omfang af tolden. Dette vil skabe en konkurrencefordel for EU-erhvervsgrenen på markedet for derivater og sandsynligvis give EU-erhvervsgrenen en dominerende stilling på markedet i de efterfølgende handelsled. Som allerede nævnt i betragtning 181 ovenfor var de underbudsniveauer, der blev beregnet i denne undersøgelse, højere end det beregnede dumpingniveau, hvilket indikerede, at prisniveauet på importen fra Kasakhstan selv med indførelsen af antidumpingforanstaltninger under anvendelse af reglen om den laveste told sandsynligvis fortsat vil ligge under EU-erhvervsgrenens salgspriser. Derfor blev påstanden om, at indførelsen af foranstaltninger ville føre til EU-erhvervsgrenens misbrug af en dominerende stilling på markedet for derivater, afvist.

(184)

Ud fra ovenstående betragtning kan det derfor konkluderes, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ikke vil få handelsfordrejende virkninger på EU-markedet.

(185)

Den samarbejdsvillige eksporterende producent påstod, at den var en stor importør af udstyr og maskiner til fremstilling af den pågældende vare fra Unionen. Virksomheden påstod i den forbindelse, at hvis der indførtes antidumpingforanstaltninger, ville dette påvirke handelsbalancen mellem Unionen og Kasakhstan, idet den samarbejdsvillige eksporterende producent ikke længere ville importere udstyret fra Unionen.

(186)

Målet med at indføre handelsbeskyttelsesforanstaltninger er at genskabe redelige handelsforhold og har ingen relation til køb af maskiner og udstyr til fremstilling af den pågældende vare. Denne påstand må derfor betragtes som irrelevant i forbindelse med denne antidumpingundersøgelse.

(187)

Efter fremlæggelsen af oplysninger påstod en række interesserede parter, at indvirkningen ville blive yderligere forværret for brugerne, da importen af den pågældende vare i tillæg til en eventuel antidumpingtold også vil blive pålagt en normal told pr. 1. januar 2014.

(188)

Det skal bemærkes, at Kasakhstan som led i Den Europæiske Unions nye generelle præferenceordning, som forventes at træde i kraft den 1. januar 2014, ikke længere vil være på listen over begunstigede lande. Importen af hvidt fosfor fra Kasakhstan vil derfor fra. 1. januar 2014 være pålagt en normal toldsats på 5,5 %, så længe denne ordning finder anvendelse.

(189)

Der kan dog i analysen ikke tages hensyn deres præcise indvirkning på importpriser og –mængden, og virkningen af denne udvikling på EU-markedet kan som udgangspunkt ikke evalueres. Der kan således ikke drages konklusioner på dette grundlag. Påstanden blev derfor afvist.

(190)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, er der stor sandsynlighed for, at produktion af hvidt fosfor i Unionen og EU-erhvervsgrenens produktion af derivater ikke vil blive genoptaget. På den anden side og som påstået af en række interesserede parter kan indførelsen af foranstaltninger ikke give EU-erhvervsgrenen tilstrækkelig støtte, idet importen fra Kasakhstan, selv når den er pålagt told, stadig vil være mere konkurrencedygtig på prisen end EU-erhvervsgrenens salg, og foranstaltningerne vil derfor sikre, at EU-erhvervsgrenen kan overvinde den aktuelle udsatte situation.

(191)

Det blev derimod konstateret, at brugerne i segmentet for syreholdige derivater i vidt omfang ville blive alvorligt påvirket af foranstaltningerne, og i visse tilfælde vil deres levedygtighed endda være truet, idet de ikke kan absorbere omkostningsstigningen og fortsat være konkurrencedygtige på markedet i de efterfølgende handelsled. Dette førte til lukning blandt producenter i de efterfølgende handelsled i dette segment.

(192)

Det blev i undersøgelsen konkluderet, at foranstaltningernes virkning for segmentet for ikkesyreholdige derivater generelt ville blive mindre udtalte end i segmentet for syreholdige derivater, men specifikke brugere i dette segment kan dog blive væsentligt mere påvirket, afhængigt af hvilken specifik vare de fremstiller i de efterfølgende produktionsled. Generelt kunne toldens virkninger for dette segment ikke betragtes som ubetydelige.

(193)

Det skal bemærkes, at de samarbejdsvillige brugere, der fremlagde de nødvendige oplysninger i denne procedure, tegnede sig for næsten hele importen fra det pågældende land og for en meget høj andel af forbruget af hvidt fosfor på det frie marked. De gik stærkt imod indførelsen af en antidumpingtold på grund af virkningen for deres omkostninger, som ifølge deres oplysninger ikke kunne eller ikke fuldt ud kunne afspejles i deres salgspriser, hvilket derfor ville føre til en negativ tendens i deres økonomiske og finansielle situation med mulige nedlukninger af produktionsanlæg til følge.

(194)

Dette skyldes navnlig, at hvidt fosfor er en ressource, som af næsten alle de brugere, der gav sig til kende, betragtes som en yderst vigtig råvare i deres produktionsproces og udgør en væsentlig del af deres samlede produktionsomkostninger, jf. betragtning 161 og 166. En eventuel antidumpingtold har således en direkte og omfattende indvirkning på deres omkostninger, samtidig med at omkostningsstigninger ikke kan væltes over på virksomhederne i de efterfølgende handelsled.

(195)

Som nævnt i betragtning 190 er EU-erhvervsgrenens fordel ved indførelsen af en antidumpingtold stadig tvivlsom. Dette skyldes, at EU-erhvervsgrenen på nuværende tidspunkt befinder sig i en overgangsfase og usikkerheden om erhvervsgrenens fremtidige udvikling og den kendsgerning, at importpriserne fra Kasakhstan sandsynligvis fortsat vil ligge væsentligt under EU-erhvervsgrenens salgspriser, selv hvis der indføres antidumpingforanstaltninger. Under disse omstændigheder blev det konkluderet, at de sandsynlige negative virkninger af en eventuel antidumpingtold for virksomhederne i de efterfølgende handelsled opvejer de forventede positive virkninger af tolden for EU-erhvervsgrenen.

(196)

På dette grundlag konkluderedes det overordnet, at foranstaltningernes negative indvirkning på brugerne var større end den generelle fordel for EU-erhvervsgrenen. Det blev i derfor konstateret, at det til trods for konklusionerne om skadevoldende dumping klart kan konkluderes, at det ikke er i Unionens interesse at vedtage antidumpingforanstaltninger.

(197)

Ud fra konklusionerne ovenfor om dumping, skade, årsagssammenhæng og Unionens interesser bør proceduren afsluttes uden indførelse af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 9 og artikel 21.

(198)

De berørte parter er blevet underrettet om de endelige resultater og om, at det påtænkes at afslutte denne procedure, og har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger hertil. Deres bemærkninger blev taget i betragtning, men de har ikke ændret ovennævnte konklusioner —