Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0156

    Kommissionens forordning (EU) nr. 156/2012 af 22. februar 2012 om ændring af bilag I til IV til Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

    EUT L 50 af 23.2.2012, p. 3–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 09/01/2015; ophævet ved 32012R1215

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/156/oj

    23.2.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 50/3


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 156/2012

    af 22. februar 2012

    om ændring af bilag I til IV til Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (1), særlig artikel 74, stk. 1, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Bilag I til forordning (EF) nr. 44/2001 indeholder en liste over de nationale kompetenceregler, der er omhandlet i forordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 2. Bilag II indeholder en liste over de retter eller kompetente myndigheder, der har kompetence i medlemsstaterne til at behandle anmodninger om, at en retsafgørelse erklæres for eksigibel. Bilag III indeholder en liste over de retter, til hvilke afgørelser vedrørende eksigibilitet kan appelleres, og i bilag IV opregnes de procedurer, hvorefter der kan iværksættes appel af disse afgørelser i sidste instans.

    (2)

    Bilag I, II og III til forordning (EF) nr. 44/2001 er blevet ændret flere gange, senest ved Kommissionens forordning (EU) nr. 416/2010 (2) for at ajourføre de nationale kompetenceregler og listerne over retter eller kompetente myndigheder.

    (3)

    Medlemsstaterne har givet Kommissionen meddelelse om yderligere ændringer i listerne i bilag I, II, og IV. Endvidere bør afsnittet om Island i bilag III og IV udgå, da Island ikke er en medlemsstat. Der bør derfor offentliggøres ajourførte udgaver af listerne i disse bilag.

    (4)

    I henhold til artikel 2 i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (3) bør denne forordning finde anvendelse på folkeretligt grundlag på forbindelserne mellem Den Europæiske Union og Danmark.

    (5)

    I henhold til aftalens artikel 2, stk. 2, litra g)-j), skal oplysningerne med hensyn til Danmark indsættes i bilag I til IV.

    (6)

    Forordning (EF) nr. 44/2001 bør derfor ændres —

    VEDTAGET DENNE FORORDNING:

    Artikel 1

    Bilag I til IV til forordning (EF) nr. 44/2001 erstattes af teksten i bilaget til denne forordning.

    Artikel 2

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 22. februar 2012.

    På Kommissionens vegne

    José Manuel BARROSO

    Formand


    (1)  EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1.

    (2)  EUT L 119 af 13.5.2010, s. 7.

    (3)  EUT L 299 af 16.11.2005, s. 62.


    BILAG

    »

    BILAG I

    De nationale kompetenceregler, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, og artikel 4, stk. 2

    —   i Belgien: artikel 5-14 i lov af 16. juli 2004 om international privatret

    —   i Bulgarien: artikel 4, stk. 1, andet afsnit, i lov om international privatret

    —   i Tjekkiet: artikel 86 i lov nr. 99/1963 Coll., civilprocesloven (občanský soudní řád) med senere ændringer

    —   i Danmark: § 246, stk. 2 og 3, i lov om rettens pleje

    —   i Tyskland: § 23 i civilprocesloven (Zivilprozeßordnung)

    —   i Estland: § 86 i civilprocesloven (tsiviilkohtumenetluse seadustik)

    —   i Grækenland: artikel 40 i civilprocesloven (Κώδικας Πολιτικής Δικονομίας)

    —   i Frankrig: artikel 14 og 15 i borgerlig lovbog (Code civil)

    —   i Irland: bestemmelserne om kompetence på grundlag af forkyndelse af en stævning for sagsøgte under dennes midlertidige ophold i Irland

    —   i Italien: artikel 3 og 4 i lov nr. 218 af 31. maj 1995

    —   i Cypern: kapitel 21, § 2, i lov om domstole nr. 14 af 1960 med senere ændringer

    —   i Letland: kapitel 27 og stk. 3, 5, 6 og 9 i kapitel 28 i civilprocesloven (Civilprocesa likums)

    —   i Litauen: § 31 i civilprocesloven (Civilinio proceso kodeksas)

    —   i Luxembourg: artikel 14 og 15 i borgerlig lovbog (Code civil)

    —   i Ungarn: § 57 i lovdekret nr. 13 af 1979 om international privatret (a nemzetközi magánjogról szóló 1979. évi 13. törvényerejű rendelet)

    —   i Malta: artikel 742, 743 og 744 i civilprocesloven — kapitel 12 (Kodiċi ta′ Organizzazzjoni u Proċedura Ċivili — Kap. 12) og artikel 549 i handelsloven — kapitel 13 (Kodiċi tal-kummerċ — Kap. 13)

    —   i Østrig: § 99 i lov om domstolskompetence (Jurisdiktionsnorm)

    —   i Polen: artikel 1103, stk. 4, i civilprocesloven (Kodeksu postępowania cywilnego)

    —   i Portugal: artikel 65, stk. 1, litra b), i civilprocesloven (Código de Processo Civil), for så vidt det kan betyde anvendelse af reglerne om eksorbitant værneting, f.eks. retterne på det sted, hvor filialen, agenturet eller et andet forretningssted er beliggende (hvis det er i Portugal), når hovedsædet (beliggende i et andet land) er den sagsøgte, og artikel 10 i procesloven om arbejdsforhold (Código de Processo de Trabalho), for så vidt som det kan betyde anvendelse af reglerne om eksorbitant værneting, f.eks. retterne på det sted, hvor sagsøger har bopæl, i sager vedrørende individuelle arbejdsaftaler, hvor arbejdstageren har anlagt sag mod arbejdsgiveren

    —   i Rumænien: artikel 148-157 i lov nr. 105/1992 om internationale privatretlige forbindelser

    —   i Slovenien: § 48, stk. 2, i lov om international privatret og procedurer (Zakon o medarodnem zasebnem pravu in postopku), sammenholdt med § 47, stk. 2, i civilprocesloven (Zakon o pravdnem postopku), og § 58 i lov om international privatret og procedurer (Zakon o medarodnem zasebnem pravu in postopku), sammenholdt med § 59 i civilprocesloven (Zakon o pravdnem postopku)

    —   i Slovakiet: artikel 37 til 37e i lov nr. 97/1963 om international privatret og procedureregler i forbindelse hermed

    —   i Finland: 10. kapitel, § 18, stk. 1, nr. 1 og 2, i retsplejeloven (oikeudenkäymiskaari/rättegångsbalken)

    —   i Sverige: kapitel 10, § 3, stk. 1, første punktum, i retsplejeloven (rättegångsbalken)

    —   i Det Forenede Kongerige: bestemmelserne om kompetence på grundlag af:

    a)en stævning forkyndt for den sagsøgte under dennes midlertidige ophold i Det Forenede Kongerige ellerb)sagsøgtes besiddelse af ejendom i Det Forenede Kongerige ellerc)sagsøgers udlæg eller arrest i ejendom i Det Forenede Kongerige.

    BILAG II

    De retter eller kompetente myndigheder, over for hvilke de i artikel 39 omhandlede anmodninger skal fremsættes, er:

    —   i Belgien: »tribunal de première instance«/»rechtbank van eerste aanleg«/»erstinstanzliches Gericht«

    —   i Bulgarien: »окръжния съд«

    —   i Tjekkiet: »okresní soud« eller »soudní exekutor«

    —   i Danmark:

    byretten

    —   i Tyskland:

    a)

    formanden for en afdeling af »Landgericht«

    b)

    en notar i sager, hvor der anmodes om, at et officielt bekræftet dokument erklæres eksigibelt

    —   i Estland: »maakohus« (amtslig domstol)

    —   i Grækenland: »Μονομελές Πρωτοδικείο«

    —   i Spanien: »Juzgado de Primera Instancia«

    —   i Frankrig:

    a)

    »greffier en chef du tribunal de grande instance«

    b)

    »président de la chambre départementale des notaires« i sager, hvor et officielt bekræftet notardokument erklæres for eksigibelt

    —   i Irland: »High Court«

    —   i Italien: »corte d'appello«

    —   i Cypern: »Επαρχιακό Δικαστήριο« eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt »Οικογενειακό Δικαστήριο«

    —   i Letland: »rajona (pilsētas) tiesa«

    —   i Litauen: »Lietuvos apeliacinis teismas«

    —   i Luxembourg: præsidenten for »tribunal d'arrondissement«

    —   i Ungarn: »megyei bíróság székhelyén működő helyi bíróság«, dog i Budapest »Budai Központi Kerületi Bíróság«

    —   i Malta: »Prim' Awla tal-Qorti Ċivili« eller »Qorti tal-Maġistrati ta’ Għawdex fil-ġurisdizzjoni superjuri tagħha«, eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt »Reġistratur tal-Qorti« ved fremsendelse fra »Ministru responsabbli għall-Ġustizzja«

    —   i Nederlandene: »voorzieningenrechter van de rechtbank«

    —   i Østrig: »Bezirksgericht«

    —   i Polen: »sąd okręgowy«

    —   i Portugal: »Tribunal de Comarca«

    —   i Rumænien: »Tribunal«

    —   i Slovenien: »okrožno sodišče«

    —   i Slovakiet: »okresný súd«

    —   i Finland: »käräjäoikeus/tingsrätten«

    —   i Sverige: »Svea hovrätt«

    —   i Det Forenede Kongerige:

    a)

    i England og Wales »High Court of Justice« eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt »Magistrates' Court« ved fremsendelse gennem »Secretary of State«

    b)

    i Skotland »Court of Session« eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt »Sheriff Court« ved fremsendelse gennem »Scottish Ministers«

    c)

    i Nordirland »High Court of Justice« eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt »Magistrates' Court« ved fremsendelse gennem »Department of Justice«

    d)

    i Gibraltar »Supreme Court of Gibraltar« eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt »Magistrates' Court« ved fremsendelse gennem »Attorney General of Gibraltar«.

    BILAG III

    De retter i medlemsstaterne, til hvilke der kan indgives appel efter artikel 43, stk. 2, er:

    i Belgien:

    a)

    »tribunal de première instance«/»rechtbank van eerste aanleg«/»erstinstanzliches Gericht«, hvis afgørelsen appelleres af sagsøgte

    b)

    »Cour d’appel« eller »hof van beroep«, hvis afgørelsen appelleres af sagsøger

    i Bulgarien: »Апелативен съд - София«

    i Tjekkiet: appeldomstolen gennem distriktsdomstolen

    i Danmark: landsretten

    i Tyskland: »Oberlandesgericht«

    i Estland: »ringkonnakohus«

    i Grækenland: »Εφετείο«

    i Spanien: den »Juzgado de Primera Instancia«, som har afsagt afgørelsen, der appelleres, med henblik på appellens påkendelse ved »Audiencia Provincial«

    i Frankrig:

    a)

    »cour d’appel« ved afgørelser om at imødekomme anmodningen

    b)

    retsformanden ved »tribunal de grande instance« ved afgørelser om afslag på anmodningen

    i Irland: »High Court«

    i Italien: »corte d'appello«

    i Cypern: »Επαρχιακό Δικαστήριο« eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt »Οικογενειακό Δικαστήριο«

    i Letland: »Apgabaltiesa« ved fremsendelse gennem »rajona (pilsētas) tiesa«

    i Litauen: »Lietuvos apeliacinis teismas«

    i Luxembourg: »Cour supérieure de justice« som appelinstans i civilretlige sager

    i Ungarn: den lokale domstol ved den amtslige domstol (i Budapest den centrale distriktsdomstol i Buda), appellen påkendes af den amtslige domstol (i Budapest hovedstadsdomstolen)

    i Malta: »Qorti ta’ l-Appell« efter appelproceduren i »Kodiċi ta’ Organizzazzjoni u Proċedura Ċivili — Kap. 12« eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt ved »ċitazzjoni« for »Prim' Awla tal-Qorti ivili jew il-Qorti tal-Maġistrati ta’ Għawdex fil-ġurisdizzjoni superjuri tagħha'«

    i Nederlandene: »rechtbank«

    i Østrig: »Landesgericht« ved fremsendelse gennem »Bezirksgericht«

    i Polen: »sąd apelacyjny« ved fremsendelse gennem »sąd okręgowy«

    i Portugal er »Tribunal da Relação« den kompetente retsinstans. Appel iværksættes ifølge gældende national ret ved indgivelse af et appelskrift til den retsinstans, hvis afgørelse appelleres

    i Rumænien: »Curte de Apel«

    i Slovenien: »okrožno sodišče«

    i Slovakiet: appelretten ved fremsendelse gennem den distriktsdomstol, hvis afgørelse appelleres

    i Finland: »hovioikeus«/»hovrätt«

    i Sverige: »Svea hovrätt«

    i Det Forenede Kongerige:

    a)

    i England og Wales »High Court of Justice« eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt »Magistrates' Court«

    b)

    i Skotland »Court of Session« eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt »Sheriff Court«

    c)

    i Nordirland »High Court of Justice« eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt »Magistrates' Court«

    d)

    i Gibraltar »Supreme Court of Gibraltar« eller i tilfælde af en retsafgørelse om underholdspligt »Magistrates' Court«.

    BILAG IV

    Appel, som kan iværksættes i henhold til artikel 44:

    —   i Belgien, Grækenland, Spanien, Frankrig, Italien, Luxembourg og Nederlandene: kassationsappel

    —   i Bulgarien: »обжалване пред Върховния касационен съд«

    —   i Tjekkiet: »dovolání« og »žaloba pro zmatečnost«

    —   i Danmark: appel til Højesteret med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet

    —   i Tyskland: »Rechtsbeschwerde«

    —   i Estland: »kassatsioonikaebus«

    —   i Irland: appel vedrørende retlige spørgsmål til »Supreme Court«

    —   i Cypern: appel til højesteret

    —   i Letland: appel til »Augstākās tiesas Senāts« ved fremsendelse gennem »Apgabaltiesa«

    —   i Litauen: kassationsappel til »Lietuvos Aukščiausiasis Teismas«

    —   i Ungarn: »felülvizsgálati kérelem«

    —   i Malta: ingen yderligere appel til en anden ret; i forbindelse med en retsafgørelse om underholdspligt »Qorti ta’ l-Appell« efter appelproceduren i »kodiċi ta’ Organizzazzjoni u Procedura Ċivili — Kap. 12«

    —   i Østrig: »Revisionsrekurs«

    —   i Polen: »skarga kasacyjna«

    —   i Portugal: appel vedrørende retlige spørgsmål

    —   Rumænien: »contestatie in anulare« eller »revizuire«

    —   i Slovenien: appel til »Vrhovno sodišče Republike Slovenije«

    —   i Slovakiet: »dovolanie«

    —   i Finland: ved appel til »Korkein oikeus/Högsta domstolen«

    —   i Sverige: appel til »Högsta domstolen«

    —   i Det Forenede Kongerige: én enkelt yderligere appel vedrørende retlige spørgsmål.

    «

    Top