EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0102

Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 102/2012 af 27. januar 2012 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine, som blev udvidet til at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Marokko, Moldova og Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i de lande, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 og om afslutning af udløbsundersøgelsen vedrørende importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Sydafrika i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009

EUT L 36 af 9.2.2012, p. 1–16 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 20/04/2018: This act has been changed. Current consolidated version: 20/07/2016

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2012/102/oj

9.2.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/1


RÅDETS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 102/2012

af 27. januar 2012

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine, som blev udvidet til at omfatte importen af tovværk og kabler af stål afsendt fra Marokko, Moldova og Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i de lande, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 og om afslutning af udløbsundersøgelsen vedrørende importen af tovværk og kabler af stål med oprindelse i Sydafrika i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 9, stk. 2 og 4, og artikel 11, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

A.   PROCEDURE

1.   Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger

(1)

Rådet indførte ved forordning (EF) nr. 1796/1999 (2) (»den oprindelige forordning«) en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål (»stålwirer« eller »SWR«) med oprindelse i bl.a. Folkerepublikken Kina (»Kina«), Indien, Sydafrika og Ukraine. Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de oprindelige foranstaltninger«, og den undersøgelse, der førte til de foranstaltninger, som blev indført ved den oprindelige forordning, vil i det følgende blive benævnt »den oprindelige undersøgelse«.

(2)

I 2001 indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1601/2001 (3) en endelig antidumpingtold på mellem 9,7 % og 50,7 % på importen af visse typer tovværk og kabler af jern og stål med oprindelse i Den Russiske Føderation. Ved Rådets forordning (EF) nr. 1279/2007 (4) indførtes det samme toldniveau efter en delvis interimsundersøgelse og en udløbsundersøgelse. I april 2004 udvidede Rådet ved forordning (EF) nr. 760/2004 (5) de oprindelige foranstaltninger til at omfatte importen af SWR afsendt fra Moldova efter en undersøgelse af omgåelsen af de antidumpingforanstaltninger, der var indført på SWR af ukrainsk oprindelse afsendt fra Moldova. På samme måde udvidede Rådet i oktober 2004 ved forordning (EF) nr. 1886/2004 (6) de oprindelige foranstaltninger over for Kina til at omfatte importen af SWR afsendt fra Marokko.

(3)

Ved forordning (EF) nr. 1858/2005 (7) opretholdt Rådet efter en udløbsundersøgelse de oprindelige foranstaltninger i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. Disse foranstaltninger vil i det følgende blive benævnt »de gældende foranstaltninger«, og udløbsundersøgelsen vil i det følgende blive benævnt »den seneste undersøgelse«. I maj 2010 udvidede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010 (8) de oprindelige foranstaltninger til at omfatte importen af SWR afsendt fra Republikken Korea efter en undersøgelse af omgåelsen af antidumpingforanstaltningerne vedrørende SWR af kinesisk oprindelse afsendt fra Republikken Korea.

2.   Anmodning om en udløbsundersøgelse

(4)

Den 13. november 2010 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne (»indledningsmeddelelsen«) (9) vedrørende importen af SWR med oprindelse i Kina, Sydafrika og Ukraine i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2.

(5)

Undersøgelsen blev indledt efter en dokumenteret anmodning indsendt af forbindelsesudvalget for European Union Wire Rope Industries (EWRIS) (»ansøgeren«) på vegne af producenter, som tegner sig for en betydelig del, i dette tilfælde over 60 %, af den samlede produktion af SWR i Unionen. Anmodningen var begrundet med, at foranstaltningernes udløb sandsynligvis ville medføre fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade for EU-erhvervsgrenen.

(6)

Da der ikke forelå beviser vedrørende importen af varer med oprindelse i Indien, anmodede ansøgeren ikke om indledning af en udløbsundersøgelse vedrørende denne import. Gyldighedsperioden for foranstaltningerne vedrørende importen af varer med oprindelse i Indien udløb derfor den 17. november 2010 (10).

3.   Undersøgelse

(7)

Kommissionen underrettede officielt de eksporterende producenter, importører, kendte brugere og disses sammenslutninger, repræsentanterne for eksportlandene, ansøgeren og EU-producenterne, som var omtalt i anmodningen om indledning af udløbsundersøgelsen. Interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt inden for den frist, der er fastsat i indledningsmeddelelsen.

(8)

På grund af det store antal eksporterende producenter i Kina, EU-producenter og importører, som var omfattet af undersøgelsen, blev det i indledningsmeddelelsen påtænkt at anvende stikprøveudtagning, jf. grundforordningens artikel 17. For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøveudtagning, og i givet fald at udtage en stikprøve, blev førnævnte parter anmodet om at give sig til kende senest 15 dage efter datoen for indledningen af den nuværende undersøgelse og indsende de oplysninger, der var anmodet om i indledningsmeddelelsen, til Kommissionen.

(9)

Da kun én eksporterende producent i Kina indgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og erklærede sig rede til yderligere samarbejde med Kommissionen, blev det besluttet, at det ikke var nødvendigt med stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Kina, og der blev fremsendt et spørgeskema til ovennævnte producent.

(10)

Tyve EU-producenter/-producentgrupper indgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og gav udtryk for, at de var rede til at samarbejde med Kommissionen. På baggrund af de oplysninger, der blev modtaget af EU-producenterne/-producentgrupperne, udtog Kommissionen en stikprøve på tre producenter/-producentgrupper, som blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenen med hensyn til produktionsmængde og salg af samme vare i Unionen.

(11)

Otte importører afgav de oplysninger, der blev anmodet om i indledningsmeddelelsen, og gav udtryk for, at de var rede til at samarbejde med Kommissionen. Eftersom kun to importører faktisk havde importeret den pågældende vare, besluttede Kommissionen imidlertid ikke at anvende stikprøveudtagning og fremsendte et spørgeskema til ovennævnte importører.

(12)

Således blev der sendt spørgeskemaer til tre EU-producenter/-producentgrupper, der indgik i stikprøven, til to importører og til alle de kendte eksporterende producenter i de pågældende tre lande.

(13)

Den eksporterende producent i Kina, der udfyldte stikprøveformularen, indsendte ikke efterfølgende spørgeskemabesvarelsen. Det er derfor opfattelsen, at ingen eksporterende producenter i Kina samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(14)

En eksporterende producent i Ukraine indsendte en delvis besvarelse på det tidspunkt, hvor undersøgelsen blev indledt. Producenten blev opfordret til at udfylde et spørgeskema, men fik imidlertid ikke indsendt en spørgeskemabesvarelse. Det er derfor opfattelsen, at ingen eksporterende producenter i Ukraine samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen.

(15)

En eksporterende producent i Sydafrika indsendte en spørgeskemabesvarelse.

(16)

Der blev endvidere modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra tre EU-producenter/-producentgrupper, som indgik i stikprøven, to importører og én bruger.

(17)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

a)

EU-producenter:

CASAR Drahtseilwerk Saar GmbH (Tyskland)

BRIDON-gruppen bestående af to virksomheder: Bridon International Ltd., Det Forenede Kongerige, og BRIDON International GmbH, Tyskland

REDAELLI Tecna Spa, Italien

b)

Den eksporterende producent i Sydafrika:

SCAW South Africa Ltd., Sydafrika

c)

Importører:

HEKO Industrieerzeugnisse GmbH, Tyskland

SENTECH International, Frankrig

d)

Bruger:

ASCENSORES ORONA S coop, Spanien.

(18)

Undersøgelsen af fortsat eller fornyet dumping og skade omfattede perioden fra 1. oktober 2009 til 30. september 2010 (»nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de relevante tendenser for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade omfattede perioden fra 1. januar 2007 til udløbet af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«).

B.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

1.   Den pågældende vare

(19)

Den pågældende vare er den samme som i den oprindelige undersøgelse og i den seneste undersøgelse, der førte til indførelsen af de gældende foranstaltninger, dvs. tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm (benævnt »stålwirer« eller »SWR« med branchens egen terminologi), som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7312 10 81, ex 7312 10 83, ex 7312 10 85, ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98 (»den pågældende vare«).

2.   Samme vare

(20)

Som den oprindelige undersøgelse og den seneste undersøgelse bekræftede også denne fornyede undersøgelse, at SWR fremstillet i Kina og Ukraine og eksporteret til Unionen, SWR fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i Sydafrika og eksporteret til Unionen, SWR fremstillet og solgt på hjemmemarkedet i referencelandet, Tyrkiet, og SWR fremstillet og solgt i Unionen af EU-producenter har samme grundlæggende fysiske og tekniske egenskaber og anvendelsesformål og derfor må betragtes som samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

(21)

En importør fremførte et argument, som også blev fremsat i den seneste undersøgelse af European Wire Rope Importers Association (EWRIA). Importøren hævdede, at den pågældende vare og de varer, der fremstilles og sælges i Unionen, har væsentlige forskelle, og at der bør skelnes mellem tovværk til almindelig og tovværk til særlig brug. Dette argument blev behandlet indgående i den oprindelige forordning og i den seneste forordning, hvorved der blev indført midlertidige og endelige foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare. Desuden fremgik det af Førsteinstansrettens dom i sag T-369/08 EWRIA mod Europa-Kommissionen, at Kommissionen ikke foretog et åbenbart urigtigt skøn ved ikke at skelne imellem tovværk til almindeligt brug og tovværk til særlig brug i de undersøgelser, den foretog ud fra almindeligt tilgængelige oplysninger (11).

(22)

Da importøren ikke fremkom med nye oplysninger, som viste, at grundlaget for de oprindelige afgørelser havde ændret sig, bekræftes konklusionerne i den oprindelige og i den seneste forordning.

C.   SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT ELLER FORNYET DUMPING

(23)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om det var sandsynligt, at dumpingen ville fortsætte eller blive fornyet, hvis de gældende foranstaltninger udløber.

1.   Indledende bemærkninger

(24)

Med hensyn til Kina og Ukraine var der ingen eksporterende producenter, som samarbejdede fuldt ud. En eksporterende producent i Ukraine og en eksporterende producent i Kina gav sig til kende, og de fik tilsendt et spørgeskema til eksporterende producenter. Deres spørgeskemabesvarelser blev anset for ufuldstændige og inkonsekvente, og der kunne ikke foretages kontrolbesøg hos disse. De pågældende virksomheder er blevet behørigt skriftligt underrettet om, at i sådanne tilfælde er det nødvendigt at gøre brug af de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. I Sydafrika indgav den eneste kendte eksporterende producent oplysninger om sit eksportsalg til Unionen i NUP, hvilket udgjorde hele eksportsalget fra Sydafrika til Unionen i den samme periode.

(25)

I den nuværende undersøgelsesperiode steg den samlede import af SWR fra Kina, Sydafrika og Ukraine ifølge Eurostat til 4 833 ton, dvs. 2,4 % af EU-markedet. I den seneste undersøgelse var den samlede import for de pågældende lande på 3 915 ton, dvs. 2,2 % af EU-markedet.

2.   Dumping af import i NUP

(26)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 9, anvendtes samme metode som i den oprindelige undersøgelse i de tilfælde, hvor omstændighederne ikke har ændret sig, eller hvor oplysningerne var tilgængelige. I tilfælde af manglende samarbejde — som for Kina og Ukraine — måtte der gøres brug af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18.

2.1.   Kina

(27)

I den nuværende undersøgelsesperiode steg den samlede import af SWR fra Kina ifølge Eurostat til 4 530 ton, dvs. til 2,2 % af EU-markedet.

2.1.1.   Referenceland

(28)

Da Kina er en overgangsøkonomi, måtte den normale værdi beregnes på grundlag af oplysninger indhentet i et egnet tredjeland med markedsøkonomi, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(29)

I den seneste undersøgelse blev Tyrkiet anvendt som referenceland med henblik på fastsættelsen af den normale værdi. I forbindelse med denne undersøgelse foreslog ansøgeren igen at anvende Tyrkiet. Der blev ikke fremsat indvendinger over for valget af referenceland.

(30)

Undersøgelsen viste, at markedet for SWR i Tyrkiet er konkurrencedygtigt med tre producenter på hjemmemarkedet, som tegner sig for ca. 53 % af forsyningerne til markedet, samt konkurrence fra importerede varer fra andre tredjelande. Der findes ingen importtold over for Tyrkiet på den pågældende vare, og der er ingen andre restriktioner på importen af SWR til Tyrkiet. Endelig var den vare, som fremstilles og sælges på det tyrkiske hjemmemarked, samme vare som den vare, den kinesiske eksporterende producent eksporterede til Unionen som nævnt i betragtning 20.

(31)

Konklusionen er derfor, at Tyrkiet er et egnet referenceland til fastsættelsen af den normale værdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

2.1.2.   Normal værdi

(32)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), blev den normale værdi fastsat på grundlag af oplysninger fra den samarbejdsvillige producent i referencelandet, dvs. på grundlag af den pris, der var betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet i Tyrkiet af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder. Oplysningerne fra producenten blev analyseret, og det blev fastslået, at dette salg havde fundet sted i normal handel, og at det var repræsentativt.

(33)

Den normale værdi blev derfor fastsat som det vejede gennemsnit af den tyrkiske samarbejdsvillige producents salgspriser på hjemmemarkedet til kunder, som ikke var forretningsmæssigt forbundet.

2.1.3.   Eksportpris

(34)

Da de kinesiske producenter ikke udviste samarbejdsvilje, blev eksportprisen fastsat på grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18. Oplysninger, der indsamles på grundlag af grundforordningens artikel 14, stk. 6, blev anset for at være mere hensigtsmæssige til beregningen af dumpingmargenen end Eurostat-oplysninger, da de relevante KN-koder dækker en bredere varedækning end definitionen af den pågældende vare i betragtning 19.

2.1.4.   Sammenligning

(35)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen ab fabrik og i samme handelsled blev der foretaget behørige justeringer for forskelle, der påvistes at påvirke prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transport- og forsikringsomkostninger, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10.

2.1.5.   Dumpingmargen

(36)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris til Unionen. Det fremgik af denne sammenligning, at der forekom en betydelig dumping på ca. 38 %.

2.2.   Sydafrika

(37)

I den nuværende undersøgelsesperiode var den samlede importmængde af SWR fra Sydafrika ifølge Eurostat på 281 ton, dvs. 0,1 % af EU-markedet, og lå således på et ubetydeligt niveau. Den eneste kendte eksporterende producent tegnede sig for 100 % af denne import.

2.2.1.   Normal

(38)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 1, blev den normale værdi fastsat på grundlag af den pris, der var betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet i Sydafrika af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder, da det blev fastslået, at varerne var blevet solgt i normal handel, og at de var repræsentative.

2.2.2.   Eksportpris

(39)

Da hele eksportsalget af den pågældende vare fandt sted direkte til uafhængige kunder i Unionen, blev eksportprisen fastsat i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 8, på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

2.2.3.   Sammenligning

(40)

For at sikre en rimelig sammenligning mellem den normale værdi og eksportprisen ab fabrik og i samme handelsled blev der foretaget behørige justeringer for forskelle, der hævdedes og påvistes at påvirke prisernes sammenlignelighed. Der blev foretaget justeringer for transportomkostninger, forsikring og kreditomkostninger i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 10.

2.2.4.   Dumpingmargen

(41)

Dumpingmargenen blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, fastlagt på grundlag af en sammenligning mellem den vejede gennemsnitlige normale værdi og den vejede gennemsnitlige eksportpris til Unionen pr. varetype. Denne sammenligning viste en dumping på 17 %, hvilket er lavere end den dumpingmargen på 38,6 %, som blev konstateret i den oprindelige undersøgelse.

2.3.   Ukraine

(42)

I den nuværende undersøgelsesperiode var den samlede importmængde af SWR fra Ukraine ifølge Eurostat på 22 ton, svarende til mindre end 0,1 % af EU-markedet, dvs. under bagatelgrænsen.

2.3.1.   Normal

(43)

I henhold til grundforordningens artikel 18 blev den normale værdi fastsat ud fra oplysningerne i ansøgerens anmodning om en fornyet undersøgelse, hvilket svarer til den pris, der var betalt eller skulle betales på hjemmemarkedet i Ukraine af ikke forretningsmæssigt forbundne kunder.

2.3.2.   Eksportpris

(44)

Da de ukrainske producenter ikke udviste samarbejdsvilje, blev eksportprisen fastsat ud fra de foreliggende faktiske oplysninger i henhold til grundforordningens artikel 18. Oplysninger, der indsamles på grundlag af grundforordningens artikel 14, stk. 6, blev anset for at være de mest hensigtsmæssige til beregningen af dumpingmargenen, da disse oplysninger præcist dækker den pågældende vare i betragtning 19.

2.3.3.   Sammenligning

(45)

For at sikre en rimelig sammenligning blev eksportprisen justeret for omkostninger til søtransport og forsikring i ansøgerens anmodning om fornyet undersøgelse, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 10. Der blev således fastsat en dumpingmargen på over 80 % for den nuværende undersøgelsesperiode.

3.   Sandsynlig udvikling i importen, hvis foranstaltningerne ophæves

3.1.   Indledende bemærkninger

(46)

Ingen af de 28 kendte kinesiske eksporterende producenter samarbejdede.

(47)

De to sydafrikanske eksporterende producenter, der er nævnt i anmodningen om en fornyet undersøgelse, besvarede Kommissionens forespørgsler, men kun den ene producent med eksportinteresse til Unionen samarbejdede ved at udfylde et spørgeskema. Der findes ikke andre kendte producenter i Sydafrika.

(48)

For så vidt angår Ukraine, ophørte den kendte eksporterende producent med at samarbejde som nævnt i betragtning 14. Der findes ingen andre kendte producenter i Ukraine.

3.2.   Kina

3.2.1.   Indledende bemærkninger

(49)

I den oprindelige undersøgelse blev alle kinesiske virksomheder underlagt én antidumpingtold på 60,4 %. Importmængden fra Kina faldt betydeligt fra 11 484 ton i løbet af undersøgelsesperioden for den oprindelige undersøgelse (EU-15) til 1 942 ton i den nuværende undersøgelsesperiode for den seneste undersøgelse (EU-25), men steg så til 4 530 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Tendensen inden for importen fra Kina har imidlertid været stigende siden 2001. Kinas nuværende markedsandel er på ca. 2,2 %.

(50)

For at fastslå, om det var sandsynligt, at der fortsat finder dumping sted, hvis foranstaltningerne bortfalder, blev der foretaget en undersøgelse af de eksporterende producenters prisadfærd på andre eksportmarkeder, af eksportpriserne til Unionen, af produktionskapaciteten og af omgåelsespraksis. Oplysninger om importpriserne fra eksportørerne blev fastsat ud fra Eurostat-oplysninger, oplysninger om eksportmængderne og –priserne ud fra kinesiske statistiske oplysninger og oplysninger om kapaciteten ud fra oplysningerne i anmodningen. Det blev konstateret, at Eurostat-oplysningerne var de bedst egnede til sammenligningen med kinesiske statistiske oplysninger, da sammenligningen kun var mulig for en bredere varedækning som anført i næste betragtning.

3.2.2.   Forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og priserne ved eksport til Unionen

(51)

De statistiske oplysninger, som kan indhentes fra de kinesiske offentlige databaser, omfatter en bredere varedækning end den pågældende vare. Der kan derfor ikke foretages en fornuftig analyse af de eksporterede mængder til andre markeder ud fra disse oplysninger. Den prisanalyse, hvortil den kinesiske database kan anvendes, er baseret på fornuftige skøn i betragtning af tilsvarende karakteristika for andre varer, som eventuelt indgår i analysen.

(52)

På grundlag af de foreliggende faktiske oplysninger som forklaret ovenfor blev det konstateret, at eksportpriserne fra Kina til andre eksportmarkeder i gennemsnit lå betydeligt under eksportpriserne til Unionen (med ca. 30 % uden hensyntagen til den antidumpingtold, der er betalt). Da eksportsalget fra Kina til Unionen som konkluderet i betragtning 36 fandt sted til dumpingpriser, betød det, at eksporten til andre tredjelandes markeder sandsynligvis fandt sted til endnu lavere dumpingpriser end eksportsalget til Unionen. Prisniveauet ved eksport til andre tredjelande kan derfor ses som en indikator for, hvordan prisniveauet sandsynligvis ville blive ved eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne bortfaldt. På dette grundlag og i betragtning af de lave prisniveauer ved salg til tredjelande var konklusionen, at der findes en betydelig margen til at sænke priserne ved eksport til Unionen, hvilket følgelig også vil øge dumpingen.

3.2.3.   Forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og prisniveauet i Unionen

(53)

Det blev også konstateret, at prisniveauet for EU-erhvervsgrenens salg i Unionen i gennemsnit var betydeligt højere end prisniveauet for den kinesiske eksportør ved eksport til andre tredjelande. Det generelle prisniveau på EU-markedet for den pågældende vare betyder, at EU-markedet er meget attraktivt, hvilket også gælder for Kina. Det højere prisniveau på EU-markedet er et incitament til at øge eksporten til dette marked.

3.2.4.   Dumpingmargen

(54)

Som konkluderet i betragtning 36 skete eksportsalget fra Kina til Unionen til kraftigt dumpede priser i forhold til den normale værdi i referencelandet. Hvis foranstaltningerne falder bort, er der grund til at antage, at importen ville finde sted til tilsvarende dumpingpriser, men i større mængder.

3.2.5.   Uudnyttet kapacitet og lagerbeholdninger

(55)

Ifølge anmodningen om en fornyet undersøgelse og efter krydscheck af de offentligt tilgængelige oplysninger (dvs. oplysninger, som virksomhederne har anbragt på deres hjemmesider) blev kapaciteten for alle eksporterende producenter i Kina anslået til at være på 1 355 000 ton. Ansøgerens skøn med hensyn til de kinesiske producenters kapacitetsudnyttelse er på ca. 63 %, hvilket giver en uudnyttet kapacitet på mere end 500 000 ton. Ansøgeren leverede også oplysninger om yderligere produktionsfaciliteter, der er ved at blive etableret, og om størrelsen på hjemmemarkedet. Kinesiske producenter har således en betydelig overskudskapacitet, der langt overstiger ikke bare eksportmængden til Unionen i NUP, men også det samlede EU-forbrug. Der findes således kapacitet til i stor stil at øge eksportmængden til Unionen, navnlig fordi intet tyder på, at tredjelande eller hjemmemarkedet vil kunne absorbere yderligere produktion i sådanne mængder. Det er i den forbindelse helt usandsynligt, at det kinesiske hjemmemarked skulle være i stand til at absorbere en betydelig del af denne overskudskapacitet, da markedet omfatter et stort antal konkurrerende producenter.

3.2.6.   Omgåelse

(56)

Det blev konstateret, at de gældende foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare fra Kina var blevet omgået ved hjælp af importen afsendt fra Marokko i 2004 og fra Republikken Korea i 2010. Dette viser, at sælgerne af kinesiske SWR klart har interesse i EU-markedet, og at de ikke er i stand til at konkurrere på dette marked med ikke dumpede priser. Dette blev anset for at være endnu et tegn på, at den kinesiske eksport sandsynligvis vil stige i mængde og trænge ind på EU-markedet til dumpingpriser, hvis foranstaltningerne bortfalder.

3.3.   Sydafrika

3.3.1.   Indledende bemærkninger

(57)

Der er to kendte producenter i Sydafrika. Som nævnt ovenfor samarbejdede én eksporterende producent i denne undersøgelse.

(58)

Den anden kendte producent viste ingen interesse i at eksportere til Unionen og angav sine produktionskapaciteter som fuldt udnyttede og foretog salg på det sydafrikanske hjemmemarked.

(59)

Importen fra Sydafrika faldt betydeligt, efter at der blev indført endelige foranstaltninger. Markedsandelen for importen fra Sydafrika (0,1 %) lå under ubetydelighedstærskelen i NUP, idet den udgjorde i alt 281 ton. Desuden var det meste af denne import i sidste ende beregnet til offshore, som har udviklet sig betydeligt siden sidste undersøgelse, og som ikke blev toldbehandlet i Unionen. Kun mindre mængder af den pågældende vare overgik til fri omsætning i Unionen.

(60)

For at få fastlagt, om der fortsat ville finde dumping sted, hvis foranstaltningerne bortfaldt, blev der foretaget en undersøgelse af den samarbejdsvillige eksportørs oplysninger om mængder og priser ved eksport til Unionen og tredjelande, uudnyttet kapacitet, lagerbeholdninger og situationen på det sydafrikanske hjemmemarked.

3.3.2.   Forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og priserne ved eksport til Unionen

(61)

Den samarbejdsvillige eksportør af den pågældende vare leverede oplysninger om mængde og priser på eksportmarkederne ud over Unionen. Den eksporterende producent sælger en betragtelig del af sin produktion på eksportmarkederne, selv om eksportmængderne faldt i den betragtede periode. Virksomhedens eksportaktivitet fokuserer hovedsageligt på to særlige markedssegmenter: tovværk til skaktminedrift og tovværk til offshorerelaterede anvendelser.

(62)

Virksomhedens eksportpriser til tredjelande sammenlignet med eksportpriserne til Unionen inklusive den gældende antidumpingtold var generelt betydeligt højere i alle årene i den betragtede periode (30-70 %). Den prisfordel, som eksportøren opnåede på tredjelandsmarkeder sammenlignet med priserne på EU-markedet, tyder på, at eksportøren ikke vil komme ind på EU-markedet med betydelige mængder i fremtiden, hvis foranstaltningerne ophæves. I den forbindelse blev det også taget i betragtning, at virksomhedens eksportaktiviteter er rettet mod varer, som ikke primært efterspørges på EU-markedet, jf. betragtning 61.

3.3.3.   Uudnyttet kapacitet og lagerbeholdninger

(63)

Siden den seneste undersøgelse lå den eksporterende producents lagerbeholdning på et stabilt niveau. Kapacitetsudnyttelsen (ca. 70-75 %) var i betragtning af tekniske begrænsninger i produktionsprocessen også på sit sædvanlige niveau. Den maksimale overskudskapacitet er på mellem 1 500-3 500 ton. Den eksporterende producent har ingen planer om at udvide sin produktionskapacitet med større mængder. Der synes at være meget begrænset kapacitet til at øge eksportmængderne til Unionen, især fordi der ikke er tegn på, at markederne i tredjelande eller hjemmemarkedet vil kunne absorbere yderligere produktion.

(64)

Det skal desuden bemærkes, at produktionen hovedsageligt går til hjemmemarkedet, hvor der opnås stor fortjeneste, og derfor har virksomheden ingen interesse i at eksportere større mængder til Unionen.

3.4.   Ukraine

3.4.1.   Indledende bemærkninger

(65)

Da den kendte ukrainske eksporterende producent ikke udviste samarbejdsvilje, blev der som nævnt i betragtning 14 truffet afgørelse ud fra de foreliggende faktiske oplysninger, jf. grundforordningens artikel 18. Da der kun findes ganske få oplysninger om den ukrainske erhvervsgren, bygger de efterfølgende konklusioner derfor på oplysningerne i ansøgerens anmodning om fornyet undersøgelse og på offentligt tilgængelige eksportstatistikker. Det skal bemærkes, at der ikke findes andre kendte producenter i Ukraine, og at nedenstående betragtninger angående navnlig produktionskapacitet vedrører den kendte eksporterende producent.

(66)

For at fastslå, om der eventuelt igen ville finde dumping sted, hvis foranstaltningerne bortfaldt, blev priserne ved eksport til tredjelande og til Unionen, den uudnyttede kapacitet og omgåelsespraksis undersøgt.

3.4.2.   Forholdet mellem priserne ved eksport til tredjelande og priserne ved eksport til Unionen

(67)

I mangel af andre mere pålidelige oplysninger er der taget hensyn til oplysningerne i anmodningen angående andre eksportmarkeder, som var baseret på offentligt tilgængelige statistikker. En analyse af tallene viste, at de gennemsnitlige priser ved eksport til disse lande lå langt under gennemsnitspriserne ved eksport til Unionen. Som allerede nævnt ovenfor i Kinas og Sydafrikas tilfælde blev priserne ved eksport til andre tredjelande betragtet som en indikator for, hvordan prisniveauet sandsynligvis ville blive ved eksport til Unionen, hvis foranstaltningerne bortfalder. Konklusionen var på dette grundlag, at der er en betydelig margen med hensyn til at sænke priserne ved eksport til Unionen og stor sandsynlighed for, at de sænkes til et dumpingprisniveau.

3.4.3.   Uudnyttet kapacitet

(68)

I de seneste år har de to allerede kendte eksporterende producenter fusioneret deres aktiviteter. Følgelig blev produktionskapaciteten som fastslået i den seneste undersøgelse reduceret. Ifølge dokumentationen i anmodningen og som anført af den kendte eksporterende producent anslås produktionskapaciteten i Ukraine til at være på mellem 35 000 og 40 000 ton, hvoraf ca. 70 % anvendes til den faktiske produktion. Denne overskudskapacitet, som ligger i størrelsesordenen 10 500-12 000 ton, viser således, at der er kapacitet til en betydelig forøgelse af eksportmængderne til Unionen. Det formodede forbrug i Ukraine, som er beregnet ud fra de kendte produktions- og statistikoplysninger om import og eksport, tyder på, at hjemmemarkedet ikke kan absorbere yderligere kapacitet. Ukraine er således det land, hvorfra faren for en omlægning af de uudnyttede kapaciteter til Unionen er mest overhængende af alle de berørte lande, især fordi der ikke er tegn på, at markederne i tredjelande eller hjemmemarkedet vil kunne absorbere yderligere produktion.

3.4.4.   Omgåelsespraksis

(69)

Efter indførelsen af de eksisterende foranstaltninger på importen af SWR fra Ukraine blev det fastslået, at foranstaltningerne blev omgået ved import af SWR fra Moldova. Det var opfattelsen, at denne omgåelsespraksis var en yderligere faktor, som dokumenterede interessen i et komme ind på EU-markedet og den manglende evne til at konkurrere på EU-markedet til ikke dumpingpriser.

3.5.   Konklusion

(70)

Der blev konstateret fortsat betydelig dumping for så vidt angår Kina og Ukraine og i et begrænset omfang også for Sydafrika, selv om importmængden fra Sydafrika og Ukraine var på et lavt niveau.

(71)

Med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping, hvis foranstaltningerne bortfalder, blev der foretaget en undersøgelse af overskudskapaciteten og de uudnyttede lagerbeholdninger såvel som af pris- og eksportstrategierne på forskellige markeder. Denne undersøgelse viste, at der var en stor overskudskapacitet og akkumulerede lagerbeholdninger i Kina og i et mindre omfang i Ukraine. Der blev ikke konstateret overskudskapacitet eller unormale lagerbeholdninger i Sydafrika. Priserne ved eksport til andre tredjelande var generelt også lavere end priserne ved eksport til EU-markedet for Kina og for Ukraine, og Unionen var derfor stadig et attraktivt marked for de eksporterende producenter fra disse lande. Sydafrikansk eksport til andre lande var imidlertid på et betydeligt højere niveau end eksporten til Unionen og skete tilsyneladende ikke til dumpingpriser. Konklusionen var derfor, at der var stor sandsynlighed for, at eksporten fra Kina og Ukraine til tredjelande ville blive omlagt til Unionen, hvis der blev adgang til EU-markedet uden antidumpingforanstaltninger. Det var også sandsynligt, at den uudnyttede produktionskapacitet ville føre til øget import fra disse lande. En analyse af prisstrategierne viste desuden, at denne eksport fra Ukraine og Kina sandsynligvis ville finde sted til dumpingpriser. Disse konklusioner blev forstærket af, at det for både Kina og Ukraine blev fastslået, at de gældende foranstaltninger var blevet omgået gennem import fra andre lande, hvilket tyder på, at eksportlandene ikke kunne konkurrere på EU-markedet med rimelige priser. Omvendt blev den sydafrikanske producent anset for at være konkurrencedygtig i forhold til andre producenter, herunder EU-producenterne, på andre tredjelandes markeder med rimelige priser. På baggrund af ovenstående blev det for Kina og Ukraine fastslået, at der sandsynligvis fortsat ville finde dumping sted i betydelige mængder, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe. Til gengæld var det opfattelsen, at det ikke ville være sandsynligt med fortsat dumping i betydelige mængder for så vidt angår importen fra Sydafrika, i betragtning af den faldende dumpingmængde siden den oprindelige undersøgelse og det forhold, at eksporten til andre lande skete til betydeligt højere priser end til Unionen, og den forudsigeligt lave efterspørgsel efter sydafrikanske varer.

(72)

Den ukrainske regering bemærkede med hensyn til ovenstående konklusioner, at påstanden om, at en ophævelse af antidumpingforanstaltningerne ville føre til en omlægning hos den ukrainske producent til EU-markedet, var overdreven og urimelig. For at støtte sin påstand fremførte regeringen, at de gældende foranstaltninger resulterede i tabte kundekontakter i Unionen og dermed førte til et ophør af eksporten til Unionen, og at den ukrainske eksport nu var rettet mod SNG-landene og det asiatiske marked i stedet for. Regeringen undlod imidlertid at kommentere attraktiviteten i forbindelse med EU-markedet som følge af den betydelige prisforskel på disse markeder som omtalt i betragtning 67 og kom således ikke ind på, at der faktisk er sandsynlighed for, at den ukrainske eksport vil blive omlagt til Unionen, hvis foranstaltningerne får lov til at udløbe.

(73)

Efter fremlæggelsen af oplysninger fremførte ansøgeren, at den faldende eksportmængde fra den sydafrikanske producent til andre markeder forventes at føre til en stadig større overskudskapacitet, som ikke vil blive absorberet af hjemmemarkedet, og således vil medføre øget import til Unionen. Disse påstande blev imidlertid ikke dokumenteret. Tværtimod blev det konstateret, at den samarbejdsvillige eksportørs faldende eksportsalg i den betragtede periode blev afbødet af hjemmemarkedssalget, der faldt i mindre omfang i samme periode. Ligeledes steg virksomhedens samlede salgsmængde mellem 2009 og undersøgelsesperioden. Der er således intet, der tyder på, at ansøgerens påstand kan være berettiget.

(74)

Ansøgeren kritiserede yderligere Kommissionen for ikke at tage hensyn til den manglende samarbejdsvilje, som den anden sydafrikanske producent har udvist, og det forhold, at selv om denne virksomhed ikke tidligere har foretaget eksport, er dette ikke nogen grund til fremover ikke at ville foretage eksport. I den forbindelse skal det bemærkes, at denne virksomhed i den betragtede periode ikke eksporterede til Unionen. Antidumpingforanstaltningerne tjener ikke som et redskab til at forbyde en berettiget import til Unionen. Denne påstand måtte således afvises.

D.   EU-PRODUKTIONEN OG EU-ERHVERVSGRENEN

(75)

Inden for Unionen blev SWR fremstillet af mere end 25 producenter/producentgrupper, som udgør EU-erhvervsgrenen, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

(76)

Som anført under betragtning 10 blev der udtaget en stikprøve på tre producentvirksomheder/producentgrupper blandt de følgende 20 EU-producenter, som indsendte de ønskede oplysninger.

BRIDON Group bestående af Bridon International Ltd. (Det Forenede Kongerige) og Bridon International GmbH (Tyskland)

CASAR Drahtseilwerk Saar GmbH (Tyskland)

Pfeifer Drako Drahtseilwerk GMBH (Tyskland)

Drahtseilwerk Hemer GmbH & Co. KG (Tyskland)

Westfälische Drahtindustrie GmbH (Tyskland)

Teufelberger Seil GmbH (Tyskland)

ZBD Group A.S. (Tjekkiet)

Cables y Alambres especiales, SA (Spanien)

Manuel Rodrigues de Oliveira Sa & Filhos, SA (Portugal)

D. Koronakis SA (Grækenland)

N. Leventeris SA (Grækenland)

Drumet SA (Polen)

Metizi JSC (Bulgarien)

Arcelor Mittal Wire France (Frankrig)

Brunton Shaw UK Limited (Det Forenede Kongerige)

Sirme Si Cabluri S.A./CORD S.A. (Rumænien)

Redaelli Tecna Spa (Italien)

Remer SRL (Italien)

Metal Press SRL (Italien)

Randers Reb International A/S (Danmark).

(77)

Det skal bemærkes, at de tre stikprøveudvalgte EU-producenter udgjorde 40 % af den samlede EU-produktion i NUP, mens ovennævnte 20 EU-producenter udgjorde 96 % af den samlede EU-produktion i NUP, hvilket betragtes som repræsentativt for hele EU-produktionen.

E.   SITUATIONEN PÅ EU-MARKEDET

1.   Forbrug på EU-markedet

(78)

EU-forbruget blev fastsat på grundlag af EU-erhvervsgrenens salgsmængder på EU-markedet og ud fra Eurostat-oplysninger om den samlede EU-import.

(79)

EU-forbruget faldt med 21 % fra 255 985 ton til 203 331 ton mellem 2007 og NUP. Det faldt nærmere bestemt med 22 procentpoint i 2009 som en følge af den økonomiske afmatning og forblev på et lignende niveau i NUP efter en lettere stigning på 1 % i 2008.

 

2007

2008

2009

NUP

EU-forbruget

(i ton)

255 986

257 652

201 975

203 331

Indeks

100

101

79

79

2.   Import fra de pågældende lande

2.1.   Kumulering

(80)

I de foregående undersøgelser blev importen af SWR med oprindelse i Kina, Sydafrika og Ukraine vurderet kumulativt, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 4. Det blev undersøgt, om en kumulativ vurdering også var hensigtsmæssig i forbindelse med den nuværende undersøgelse.

(81)

Den dumpingmargen, der blev fastlagt i forbindelse med importen fra hvert enkelt land, lå over ubetydelighedstærskelen. Med hensyn til mængderne blev der udført en analyse af de fremtidige sandsynlige eksportmængder for hvert land, hvis foranstaltningerne bortfalder. Heraf fremgik, at hvis foranstaltningerne bortfalder, vil importen fra Kina og Ukraine i modsætning til importen fra Sydafrika sandsynligvis stige til niveauer betydeligt over niveauerne i NUP og i hvert fald være over ubetydelighedstærskelen. Med hensyn til Sydafrika, blev det fastslået, at der var meget begrænset kapacitet til at øge eksportmængderne til Unionen, navnlig som følge af den meget lave overskudskapacitet og det forhold, at markederne i tredjelande eller hjemmemarkedet vil kunne absorbere en eventuel yderligere produktion.

(82)

Med hensyn til konkurrencevilkårene mellem de importerede varer, blev det konstateret, at importen fra Sydafrika ikke direkte konkurrerede med importen fra de andre to lande. I den forbindelse var priserne på de varetyper, der blev importeret fra Sydafrika betydeligt højere som nævnt i betragtning 87 og 91 end importen fra de to andre lande. Faktisk førte disse højere priser til, at der ikke var tale om prisunderbud ved importen fra Sydafrika i modsætning til det konstaterede betydelige prisunderbud ved importen fra de to andre lande.

(83)

For så vidt angår importen fra de tre berørte lande, fremgik det af undersøgelsen, at SWR importeret fra disse lande havde de samme fysiske og tekniske egenskaber. Endvidere var de forskellige former for importeret SWR indbyrdes udskiftelige med varetyper fremstillet i Unionen, og de blev markedsført i Unionen i samme periode. Ud fra ovennævnte var det opfattelsen, at de importerede SWR med oprindelse i de pågældende lande konkurrerede med SWR fremstillet i Unionen.

(84)

På baggrund af ovenstående var det derfor opfattelsen, at alle kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, var opfyldt for Kinas og Ukraines vedkommende. Importen fra disse to lande blev derfor undersøgt kumulativt. Eftersom kriterierne i grundforordningens artikel 3, stk. 4, og særlig konkurrencevilkårene mellem de importerede varer, ikke var opfyldt for Sydafrikas vedkommende, blev importen med oprindelse i dette land undersøgt individuelt.

2.2.   Importen fra Kina og Ukraine

2.2.1.   Importens mængde, markedsandel og priser

(85)

Ifølge Eurostat-oplysninger er importmængden af den pågældende vare fra Kina og Ukraine faldet med 54 % i den betragtede periode. Der blev konstateret en yderligere nedgang på 43 procentpoint i 2009 efterfulgt af et yderligere fald på 13 procentpoint i NUP.

(86)

Markedsandelen for kinesisk og ukrainsk import faldt fra 3,8 % til 2,2 % i den betragtede periode.

(87)

Med hensyn til importpriserne steg de med 29 % i den betragtede periode. Efter en stigning på 11 % i 2008 steg de yderligere i 2009 og forblev stabile i NUP.

 

2007

2008

2009

NUP

Import

(i ton)

9 844

10 081

5 830

4 553

Indeks

100

102

59

46

Markedsandel (i %)

3,8

3,9

2,9

2,2

Indeks

100

102

75

58

Importpris

1 073

1 195

1 394

1 388

Indeks

100

111

130

129

2.2.2.   Prisunderbud

(88)

Som følge af den manglende samarbejdsvilje hos de kinesiske og ukrainske eksporterende producenter måtte prisunderbuddet fastslås gennem importstatistikker opdelt på KN-kode og ved at anvende oplysninger, der var indsamlet ud fra grundforordningens artikel 14, stk. 6. Underbudsmargenen i NUP for importen af SWR med oprindelse i Kina og Ukraine lå på mellem 47,4 % og 58,2 %, eksklusive antidumpingtold.

2.3.   Importen fra Sydafrika

2.3.1.   Importmængde, markedsandel og priser på importen fra Sydafrika

(89)

Ifølge Eurostat-oplysninger er importmængden af den pågældende vare fra Sydafrika faldet med 77 % i den betragtede periode. Der blev konstateret en betydelig nedgang på 94 procentpoint i 2009 efterfulgt af et yderligere fald på 17 procentpoint i NUP.

(90)

Markedsandelen for den sydafrikanske import faldt fra 0,5 % til 0,1 % i den betragtede periode.

(91)

Med hensyn til importpriserne steg de støt med 52 % i den betragtede periode.

 

2007

2008

2009

NUP

Import

(i ton)

1 229

846

73

281

indeks

100

69

6

23

Markedsandel (i %)

0,5

0,3

0,0

0,1

indeks

100

68

7

29

Importpris

1 504

1 929

2 217

2 280

indeks

100

128

147

152

2.3.2.   Prisunderbud

(92)

Der blev konstateret prisunderbud ved at anvende den samarbejdsvillige sydafrikanske producents eksportpriser uden antidumpingtold, og den viste sig at være negativ. Eftersom der ikke var andre eksporterende producenter i Sydafrika, gælder denne konklusion for landet som helhed.

3.   Importen fra de lande, som er omfattet af de udvidede foranstaltninger

3.1.   Republikken Korea

(93)

Som omtalt i betragtning 3 blev det konstateret, at omgåelsen af de oprindelige foranstaltninger over for Kina fandt sted via Republikken Korea (Sydkorea). Antidumpingtolden på importen af varer med oprindelse i Kina blev derfor udvidet til også at omfatte importen af samme SWR, afsendt fra Sydkorea, bortset fra de varer, der er fremstillet af 11 rent sydkoreanske producenter.

(94)

Efter undersøgelsen af omgåelse og udvidelsen af antidumpingtolden til at omfatte importen afsendt fra Sydkorea faldt importen betydeligt, og markedsandelen gik tilbage fra 18,7 % i 2007 til 12,8 % i NUP. Denne procentsats synes at svare til andelen af de rent koreanske eksporterende producenter, som hver fik bevilget en undtagelse.

3.2.   Moldova

(95)

Det blev konstateret, at importen med oprindelse i eller afsendt fra Moldova var tæt på nul i den betragtede periode. Således blev en yderligere analyse ikke anset for nødvendig.

3.3.   Marokko

(96)

Importen med oprindelse i eller afsendt fra Marokko faldt med 51 % i den betragtede periode. Markedsandelen udgjorde mindre end 0,5 % i den betragtede periode.

4.   Andre lande, der er berørt af antidumpingforanstaltninger

(97)

Ifølge Eurostat-oplysninger faldt importmængden af visse tovværk og kabler af jern og stål med oprindelse i Den Russiske Føderation som defineret i artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1601/2001 (12) med 41 % i den betragtede periode.

(98)

Markedsandelen for den russiske import faldt fra 1,5 % i 2007 til 1,1 % i NUP.

5.   EU-erhvervsgrenens økonomiske situation

(99)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, undersøgte Kommissionen alle relevante økonomiske faktorer og forhold, der har indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation.

5.1.   Indledende bemærkninger

(100)

Eftersom der er anvendt stikprøveudtagning for EU-erhvervsgrenen, blev skadens omfang vurderet både ud fra oplysninger indhentet for hele EU-erhvervsgrenen som defineret i betragtning 75 og ud fra oplysninger indhentet for de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(101)

I tilfælde, hvor der anvendes stikprøveudtagning, foretages der i overensstemmelse med fast praksis en analyse af visse skadesindikatorer (produktion, kapacitet, produktivitet, lagerbeholdninger, salg, markedsandel, vækst og beskæftigelse) for EU-erhvervsgrenen som en helhed, mens de skadesindikatorer, som vedrører hver enkelt virksomheds præstation, dvs. priser, produktionsomkostninger, rentabilitet, lønninger, investeringer, afkast, likviditet og evne til at rejse kapital, undersøges ud fra oplysninger indhentet hos de EU-producenter, der indgik i stikprøven.

(102)

En af producenterne fra virksomhedsgruppen Bridon, Bridon International Limited, der indgik i stikprøven, førte regnskaber i GBP i den betragtede periode. Resultatet var, at visse skadesindikatorer blev påvirket af valutakursudsvingene mellem GBP og EUR i den betragtede periode.

5.2.   Oplysninger om EU-erhvervsgrenen

a)   Produktion

(103)

EU-erhvervsgrenens produktion faldt med 9 % mellem 2007 og NUP, dvs. fra 182 681 ton til 165 394 ton. Produktionsmængden forblev uændret i 2008, inden den reduceredes betydeligt med 13 % i 2009 som følge af den globale økonomiske afmatning. Den kom sig i NUP og steg med 4 procentpoint. Produktionsmængden faldt mindre end forbruget på EU-markedet som en følge af efterspørgslen på markeder uden for Unionen.

EU-erhvervsgrenen

2007

2008

2009

NUP

Produktionsmængde

(i ton)

182 681

182 691

159 266

165 394

indeks

100

100

87

91

b)   Kapacitet og kapacitetsudnyttelsesgrad

(104)

Produktionskapaciteten gik tilbage med 6 % i den betragtede periode. I 2009 faldt den med 10 %, inden den steg med 4 procentpoint i NUP. Da produktionen faldt mere end kapaciteten, reduceredes den deraf følgende kapacitetsudnyttelsesgrad fra 69 % i 2007 til 66 % i NUP.

EU-erhvervsgrenen

2007

2008

2009

NUP

Kapacitet

265 779

261 383

239 312

249 254

indeks

100

98

90

94

Kapacitetsudnyttelse

69 %

70 %

67 %

66 %

indeks

100

102

97

97

c)   Lagerbeholdninger

(105)

EU-erhvervsgrenens slutlagre steg i 2008 og 2009, men gik tilbage i NUP til niveauet for 2007.

EU-erhvervsgrenen

2007

2008

2009

NUP

Slutlagre

(i ton)

12 656

13 254

12 790

12 651

indeks

100

105

101

100

d)   Salgsmængde

(106)

EU-erhvervsgrenens salg på markedet i Unionen faldt med 20 % mellem 2007 og NUP. Efter at være gået tilbage med 5 % i 2008 faldt salgsmængderne yderligere med 24 procentpoint i 2009 som en følge af den økonomiske afmatning. Denne udvikling er på linje med udviklingen på EU-markedet, hvor salget reduceredes med 21 % mellem 2007 og den nuværende undersøgelsesperiode som følge af den økonomiske afmatning.

EU-erhvervsgrenen

2007

2008

2009

NUP

Salg til ikke-forretningsmæssigt forbundne parter i Unionen (i ton)

112 387

106 431

80 340

89 551

indeks

100

95

71

80

e)   Markedsandel

(107)

Det lykkedes EU-erhvervsgrenen at bevare sin markedsandel uændret på 44 % mellem 2007 og den nuværende undersøgelsesperiode. Årene 2008 og 2009 viste imidlertid en tilbagegang i markedsandel til henholdsvis 41 % og 40 % af EU-forbruget.

EU-erhvervsgrenen

2007

2008

2009

NUP

Markedsandel

44 %

41 %

40 %

44 %

indeks

100

94

91

100

f)   Vækst

(108)

Mellem 2007 og den nuværende undersøgelsesperiode faldt EU-forbruget med 21 %, og EU-erhvervsgrenens salgsmængde gik tilbage med kun 20 %. Således øgede EU-erhvervsgrenen sin markedsandel en anelse, hvorimod importen fra de pågældende lande mistede næsten 2 procentpoint i samme periode.

g)   Beskæftigelse

(109)

Beskæftigelsen i EU-erhvervsgrenen faldt med 12 % mellem 2007 og NUP. Den største nedgang skete i 2009, da beskæftigelsen gik tilbage med 8 procentpoint. Det viser, at EU-erhvervsgrenen var i stand til at tilpasse sig den nye markedssituation.

EU-erhvervsgrenen

2007

2008

2009

NUP

Beskæftigelse

3 052

2 978

2 752

2 694

indeks

100

98

90

88

h)   Produktivitet

(110)

EU-erhvervsgrenens produktivitet målt som resultat pr. fuldtidsækvivalent (»FTÆ«) ansat pr. år var volatil i den betragtede periode, da den steg med 2 procentpoint i 2008 og faldt med 5 procentpoint i 2009, inden den gik tilbage med 6 procentpoint i NUP.

EU-erhvervsgrenen

2007

2008

2009

NUP

Produktivitet

59,9

61,3

57,9

61,4

indeks

100

102

97

103

i)   Dumpingmargenens størrelse

(111)

Med hensyn til indvirkningen på EU-erhvervsgrenen af de faktiske dumpingmargeners størrelse, som var betydelige, kan denne indvirkning ikke anses for at være betydelig i betragtning af den samlede importmængde fra de pågældende lande og den gældende antidumpingtold.

5.3.   Oplysninger vedrørende EU-producenterne i stikprøven

j)   Salgspriser og faktorer, som påvirker hjemmemarkedspriserne

(112)

EU-erhvervsgrenens enhedssalgspriser steg med 11 % mellem 2007 og den nuværende undersøgelsesperiode. Priserne steg progressivt med 16 % indtil 2009, inden de faldt med 5 procentpoint i NUP. Denne prisudvikling hænger sammen med, at EU-erhvervsgrenen kunne fordele ordrer til høje priser, der var afgivet inden den økonomiske afmatning, på 2009. Det hænger også sammen med EU-erhvervsgrenens gradvise omlægning i retning af SWR til højere priser, nemlig SWR med en større diameter.

Stikprøveproducenter

2007

2008

2009

NUP

Gennemsnitlige enhedssalgspriser i EU (EUR/pr. ton)

3 219

3 492

3 720

3 560

indeks

100

108

116

111

k)   Lønninger

(113)

Mellem 2007 og NUP faldt gennemsnitslønningerne pr. FTÆ med 12 % i den betragtede periode. Der kan imidlertid ikke drages en fornuftig konklusion af nedenstående tabel, da lønningerne pr. ansat var kraftigt påvirket af valutakursudsvingene mellem GBP og EUR i den betragtede periode.

Stikprøveproducenter

2007

2008

2009

NUP

Lønninger pr. FTÆ (EUR)

55 062

50 570

46 638

48 329

indeks

100

92

85

88

l)   Investeringer og evne til at rejse kapital

(114)

Selv om investeringerne i SWR gik tilbage med 32 % i den betragtede periode, var de betydelige og beløb sig til mere end 35 mio. EUR. Investeringerne fokuserede hovedsageligt på SWR med en høj margen. Producenterne, der indgik i stikprøven, havde ikke svært ved at rejse kapital i den betragtede periode, da investeringerne normalt kunne tilbagebetales i løbet af få år.

Stikprøveproducenter

2007

2008

2009

NUP

Investeringer

(1 000 EUR)

12 331

9 038

6 283

8 406

indeks

100

73

51

68

m)   Rentabilitet på EU-markedet

(115)

Det lykkedes producenterne, der indgik i stikprøven, at opnå fortjeneste i hele den betragtede periode. Fortjenesten fra 2008 til NUP lå over den fortjeneste på 5 %, der var sat som mål i den oprindelige undersøgelse. De resultater, som producenterne i stikprøven opnåede, kan hovedsageligt forklares ved prisudviklingen mellem 2007 og NUP og ved den vedvarende globale efterspørgsel, for så vidt angår producenterne i stikprøven, hvilket gjorde det muligt for disse at fordele de faste omkostninger. Faldet i rentabiliteten i NUP forklares ved en prisnedgang og ved en nedgang i produktionsmængden, hvilket påvirkede produktionsomkostningerne negativt.

Stikprøveproducenter

2007

2008

2009

NUP

Rentabilitet på EU-markedet (i %)

3,6

5,7

11,1

6,5

indeks

100

158

307

179

n)   Investeringsafkast

(116)

Investeringsafkastet udtrykt som den samlede fortjeneste ved SWR-aktivitet i procent af den bogførte nettoværdi af de aktiver, der direkte og indirekte er knyttet til fremstillingen af SWR, fulgte i det store hele ovennævnte rentabilitetstendens i hele den betragtede periode.

Stikprøveproducenter

2007

2008

2009

NUP

Afkast af investeringer (i %)

24,5

45

76,4

69,6

indeks

100

184

312

284

o)   Likviditet

(117)

Likviditeten forbedredes mellem 2007 og NUP og fulgte ovennævnte rentabilitetstendens i hele den betragtede periode.

Stikprøveproducenter

2007

2008

2009

NUP

Likviditet

(1 000 EUR)

20 255

38 579

60 276

45 841

indeks

100

190

298

226

p)   Genrejsning efter virkningerne af tidligere dumping

(118)

De ovenfor undersøgte indikatorer viser, at EU-erhvervsgrenen led under den økonomiske afmatning, eftersom salgsmængde, produktionsmængde, beskæftigelse og investeringer gik tilbage, men de viste også, at EU-erhvervsgrenen tilpassede sit produktionsudstyr til bedre at kunne klare de nye økonomiske rammer og udnytte mulighederne på EU-markedet og på markederne uden for Unionen inden for segmenter, hvor der kan opnås høje margener. Forbedringen af EU-erhvervsgrenens økonomiske og finansielle situation efter indførelsen af antidumpingforanstaltningerne i 1999 er et bevis på, at foranstaltningerne er effektive, og at EU-erhvervsgrenen kom sig efter virkningerne af tidligere tiders dumpingpraksis.

(119)

Den ukrainske regering fremførte, at den ikke kunne forstå, hvordan en ophævelse af antidumpingtolden over for ukrainsk import kunne skade EU-erhvervsgrenen, når dens skadesindikatorer hovedsageligt viste positive tendenser i en periode med økonomisk krise og især mellem 2009 og NUP. Denne analyse var imidlertid baseret på en begrænset periode og ikke på hele den betragtede periode. Det bør noteres, at denne periode ikke er repræsentativ for den overordnede tendens, der tog sit udgangspunkt i en situation, hvor den fortjeneste, der var sat som mål, ikke engang var opnået, men som i sidste ende blev opnået på trods af den økonomiske krise, der påvirkede EU-erhvervsgrenen og dennes indikatorer ved udgangen af den betragtede periode. Som anført i betragtning 112 og 115 kan den relativt positive generelle situation, der gjorde sig gældende for EU-erhvervsgrenen, på den ene side forklares med den fyldte ordrebog ved udgangen af 2008, som blev fordelt på 2009, og med stigningen i forbruget på markeder uden for Unionen, som bidrog til den samlede positive tendens for så vidt angår de indikatorer, der var knyttet til fortjenesten.

5.4.   Konklusion

(120)

Selv om forbruget gik tilbage med 21 %, lykkedes det EU-erhvervsgrenen at bevare sin markedsandel, og priserne steg med 11 %, lagerbeholdningerne forblev på et fornuftigt niveau, mens produktionsmængden faldt mindre end forbruget. For så vidt angår rentabiliteten var EU-erhvervsgrenen rentabel i hele den betragtede periode. Ud fra ovenstående kan det konkluderes, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den betragtede periode.

F.   SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE

(121)

Som nævnt i betragtning 55 og 68 har de eksporterende producenter i Kina og Ukraine potentialet til i væsentlig grad at øge deres eksportmængde til Unionen ved at anvende den eksisterende overskudskapacitet. Faktisk er der betydelig kapacitet til rådighed — mere end 500 000 ton — hvilket repræsenterer det samlede EU-forbrug. Hvis foranstaltningerne bortfalder, er det derfor sandsynligt, at betydelige mængder kinesisk og ukrainsk SWR vil trænge ind på EU-markedet og generobre tabte markedsandele samt øge disse yderligere.

(122)

Som nævnt i betragtning 88 blev det konstateret, at importprisen fra Kina og Ukraine var lav, og at den underbød EU-priserne. Disse lave priser vil sandsynligvis fortsat blive opkrævet. Faktisk kan priserne for Ukraines vedkommende som anført i betragtning 67 endog falde yderligere. En sådan prisadfærd vil sammen med disse landes eksportørers evne til at levere store mængder af den pågældende vare til EU-markedet efter al sandsynlighed virke negativt på priserne på EU-markedet med en forventet negativ indflydelse på EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Som vist ovenfor hænger EU-erhvervsgrenens økonomiske resultater tæt sammen med prisniveauet på EU-markedet. Hvis EU-erhvervsgrenen udsættes for øgede importmængder til dumpingpriser fra Kina og Ukraine, vil det sandsynligvis føre til en forværring af erhvervsgrenens finansielle situation som konstateret i den oprindelige undersøgelse. Konklusionen er derfor, at ophævelsen af foranstaltninger vedrørende importen med oprindelse i Kina og Ukraine efter al sandsynlighed vil betyde fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

(123)

For så vidt angår Sydafrika og som anført i betragtning 63, synes overskudskapaciteten at være begrænset. Som nævnt i betragtning 92 blev det konstateret, at Sydafrikas eksportpriser til Unionen ikke underbød EU-erhvervsgrenens priser. I betragtning af den lave eksportmængde, som kom ind på EU-markedet, blev eksportpriserne på sydafrikanske SWR til de fem største markeder uden for EU også sammenlignet med EU-erhvervsgrenens priser efter varetype. Det blev konstateret, at disse priser heller ikke underbød EU-erhvervsgrenens priser.

(124)

I betragtning af den begrænsede overskudskapacitet og det manglende prisunderbud konkluderes det, at ophævelsen af foranstaltningerne på importen med oprindelse i Sydafrika efter al sandsynlighed ikke vil føre til fornyet skade for EU-erhvervsgrenen.

G.   UNIONENS INTERESSER

1.   Indledning

(125)

Det blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 undersøgt, om det ville være i strid med Unionens interesser som helhed at opretholde de nuværende antidumpingforanstaltninger over for Kina og Ukraine. Fastlæggelsen af Unionens interesser var baseret på en vurdering af alle de involverede parters interesser. Det bør erindres, at det i de foregående undersøgelser blev fastslået, at det ikke var i strid med Unionens interesser at indføre foranstaltninger. Da nærværende undersøgelse er en fornyet undersøgelse med analyse af en situation, hvor der allerede har været antidumpingforanstaltninger gældende, giver det mulighed for at foretage en vurdering af eventuelle uønskede negative virkninger for de berørte parter af de gældende antidumpingforanstaltninger.

(126)

På dette grundlag blev det undersøgt, om der trods konklusionerne om sandsynligheden for fornyet skadevoldende dumping var tvingende grunde til at konkludere, at det ikke er i Unionens interesse at opretholde foranstaltninger vedrørende importen med oprindelse i Kina og Ukraine i dette særlige tilfælde.

2.   EU-erhvervsgrenens interesser

(127)

EU-erhvervsgrenen har vist sig at være en i strukturel henseende levedygtig erhvervsgren. Det blev bekræftet af den positive udvikling i erhvervsgrenens økonomiske situation i den betragtede periode. Det forhold, at EU-erhvervsgrenen rent faktisk bevarede sin markedsandel i den betragtede periode stod i skarp modsætning til den situation, der var gældende inden indførelsen af foranstaltninger i 1999. EU-erhvervsgrenen forbedrede også sin fortjeneste mellem 2007 og NUP. Det skal også nævnes, at der blev konstateret omgåelse i forbindelse med importen fra Marokko, Moldova og Republikken Korea. Havde denne udvikling ikke fundet sted, ville EU-erhvervsgrenens situation have været endnu bedre.

(128)

Det kan med rimelig forventes, at EU-erhvervsgrenen fortsat vil drage fordel af opretholdelsen af foranstaltninger. Hvis foranstaltningerne vedrørende importen med oprindelse i Kina og Ukraine ikke opretholdes, er det sandsynligt, at EU-erhvervsgrenen igen vil lide skade som følge af den øgede import til dumpingpriser fra disse lande, og at dens finansielle situation vil forværres.

3.   Importørernes interesser

(129)

Der mindes om, at det i de foregående undersøgelser blev fastslået, at virkningerne af indførelsen af foranstaltninger ikke ville blive store. Som nævnt i betragtning 11 besvarede to importører spørgeskemaet og samarbejdede fuldt ud i denne procedure. De anførte, at foranstaltningerne var skyld i prisstigninger. Undersøgelsen viste imidlertid, at der fandtes andre leveringskilder, og at importpriserne fra andre lande var på samme niveauer som de kinesiske.

(130)

Ud fra ovenstående konkluderedes det, at de gældende foranstaltninger ikke havde nogen væsentlig negativ indvirkning på de pågældendes finansielle situation, og at en videreførelse af foranstaltningerne ikke ville påvirke importørerne urimeligt.

4.   Brugernes interesser

(131)

SWR anvendes inden for en lang række områder og følgelig kan en lang række brugerindustrier være berørte, f.eks. fiskeri, søfarts- og shippingbranchen, olie- og gasindustrien, minedrift, skovbrug, lufttransport, civilingeniørarbejder, bygge- og anlægsbranchen, elevatorbranchen. Ovennævnte liste over brugerindustrier er kun vejledende.

(132)

Kommissionen har fremsendt spørgeskemaer til alle kendte brugere. Som omtalt i betragtning 16 var der kun en bruger, der samarbejdede i denne procedure. Virksomheden anførte, at den ikke led under foranstaltningerne, da der fandtes andre forsyningskilder, og SWR ikke udgjorde en betydelig del af dens produktionsomkostninger. I den forbindelse blev det konkluderet, at da omkostningerne ved SWR var ubetydelige over for brugerindustrierne, og eftersom der fandtes andre forsyningskilder, har de gældende foranstaltninger ingen væsentlig indvirkning på brugerindustrien.

5.   Konklusion vedrørende Unionens interesser

(133)

I betragtning af ovennævnte drages den konklusion, at der ikke findes tvingende grunde til ikke at opretholde de gældende antidumpingforanstaltninger.

H.   ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

(134)

Alle parter blev orienteret om de væsentligste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale, at de gældende foranstaltninger vedrørende importen af den pågældende vare med oprindelse i Kina og Ukraine opretholdes, og at foranstaltningerne afsluttes vedrørende importen med oprindelse i Sydafrika. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til disse oplysninger. Der blev ikke modtaget bemærkninger, som kunne ændre ovenstående konklusioner.

(135)

Det fremgår af ovenstående, at antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af SWR med oprindelse i Kina og Ukraine bør opretholdes, jf. grundforordningens artikel 11, stk. 2. Til gengæld får foranstaltningerne vedrørende importen med oprindelse i Sydafrika lov til at udløbe.

(136)

Som anført i betragtning 2 og 3 blev den gældende antidumpingtold for importen af den pågældende vare fra Ukraine og Kina udvidet til også at omfatte importen af SWR afsendt fra henholdsvis Moldova, Marokko og Republikken Korea, uanset om varen var angivet med oprindelse i Moldova, Marokko og Republikken Korea. Den antidumpingtold, der skal opretholdes på importen af den pågældende vare som anført i betragtning 2, bør fortsat være udvidet til også at omfatte importen af SWR afsendt fra henholdsvis Moldova, Marokko og Republikken Korea, uanset om varen var angivet med oprindelse i Moldova, Marokko og Republikken Korea. Den marokkanske eksporterende producent, som blev fritaget for de foranstaltninger, der blev udvidet ved forordning (EF) nr. 1886/2004, bør også fritages for de foranstaltninger, der indføres ved denne forordning. De 11 eksporterende producenter i Sydkorea, som blev fritaget for de foranstaltninger, der blev udvidet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 400/2010, bør også fritages for de foranstaltninger, der indføres ved denne forordning —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm, henhørende under KN-kode ex 7312 10 81, ex 7312 10 83, ex 7312 10 85, ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98 (Taric-kode 7312108111, 7312108112, 7312108113, 7312108119, 7312108311, 7312108312, 7312108313, 7312108319, 7312108511, 7312108512, 7312108513, 7312108519, 7312108911, 7312108912, 7312108913, 7312108919, 7312109811, 7312109812, 7312109813 og 7312109819) med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Ukraine.

2.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til 60,4 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

3.   Den endelige antidumpingtold fastsættes til 51,8 % af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare med oprindelse i Ukraine.

4.   Den endelige antidumpingtold på importen af varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina som anført i stk. 2, udvides til også at omfatte importen af samme tovværk og kabler af stål afsendt fra Marokko, uanset om varen er angivet med oprindelse i Marokko (Taric-kode 7312108112, 7312108312, 7312108512, 7312108912 og 7312109812) bortset fra varer fremstillet af Remer Maroc SARL, Zone Industrielle, Tranche 2, Lot 10, Settat, Marokko (Taric-tillægskode A567) og importen af samme tovværk og kabler af stål afsendt fra Republikken Korea, uanset om varen er angivet med oprindelse i Republikken Korea (Taric-kode 7312108113, 7312108313, 7312108513, 7312108913 og 7312109813) bortset fra varer fremstillet af følgende virksomheder:

Land

Virksomhed

Taric-tillægskode

Republikken Korea

Bosung Wire Rope Co, Ltd., 568, Yongdeok-ri, Hallim-myeon, Gimhae-si, Gyeongsangnam-do, 621-872

A969

Chung Woo Rope Co., Ltd. 1682-4, Songjung-Dong, Gangseo-Gu, Busan

A969

CS Co., Ltd, 287-6 Soju-Dong Yangsan-City, Kyoungnam

A969

Cosmo Wire Ltd., 4-10, Koyeon-Ri, Woong Chon-Myon Ulju-Kun, Ulsan

A969

Dae Heung Industrial Co., Ltd., 185 Pyunglim — Ri, Daesan-Myun, Haman — Gun, Gyungnam

A969

DSR Wire Corp., 291, Seonpyong-Ri, Seo-Myon, Suncheon-City, Jeonnam

A969

Kiswire Ltd., 20th Fl. Jangkyo Bldg., 1, Jangkyo-Dong, Chung-Ku, Seoul

A969

Manho Rope & Wire Ltd., Dongho Bldg, 85-2, 4 Street Joongang-Dong, Jong-gu, Busan

A969

Shin Han Rope CO.,LTD, 715-8, Gojan-dong, Namdong-gu, Incheon

A969

Ssang Yong Cable Mfg. Co., Ltd, 1559-4 Song-Jeong Dong, Gang-Seo Gu, Busan

A969

Young Heung Iron & Steel Co., Ltd, 71-1 Sin-Chon Dong, Changwon City, Gyungnam

A969

5.   Den endelige antidumpingtold på importen af varer med oprindelse i Ukraine som anført i stk. 3, udvides til også at omfatte importen af samme tovværk og kabler af stål afsendt fra Moldova, uanset om varen er angivet med oprindelse i Moldova (Taric-kode 7312108111, 7312108311, 7312108111, 7312108911 og 7312109811).

6.   De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.

7.   Proceduren om fornyet undersøgelse af importen af tovværk og kabler af stål, herunder lukkede tove, undtagen tovværk og kabler af rustfrit stål, med største tværmål over 3 mm, med oprindelse i Sydafrika, som i øjeblikket tariferes under KN-kode ex 7312 10 81, ex 7312 10 83, ex 7312 10 85, ex 7312 10 89 og ex 7312 10 98, afsluttes hermed.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. januar 2012.

På Rådets vegne

N. WAMMEN

Formand


(1)  EUT L 343 af 22.12.2009, s. 51.

(2)  EFT L 217 af 17.8.1999, s. 1.

(3)  EFT L 211 af 4.8.2001, s. 1.

(4)  EUT L 285 af 31.10.2007, s. 1.

(5)  EUT L 120 af 24.4.2004, s. 1.

(6)  EUT L 328 af 30.10.2004, s. 1.

(7)  EUT L 299 af 16.11.2005, s. 1.

(8)  EUT L 117 af 11.5.2010, s. 1.

(9)  EUT C 309 af 13.11.2010, s. 6.

(10)  EUT C 311 af 16.11.2010, s. 16.

(11)  Sag T-369/08, European Wire Rope Importers Association (EWRIA) med flere mod Europa-Kommissionen, Sml. 2010-II, præmis 76ff.

(12)  EFT L 211 af 4.8.2001, s. 1.


Top