Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012D0822

    2012/822/EU, Euratom: Kommissionens gennemførelsesafgørelse af 19. december 2012 om ændring af beslutning 90/179/Euratom, EØF om bemyndigelse af Tyskland til at beregne grundlaget for Fællesskabernes momsindtægter på basis af statistiske oplysninger hidrørende fra et år, der ligger længere tilbage end det næstsidste år, at undlade at tage hensyn til visse transaktioner og, for andre transaktioners vedkommende, at foretage en tilnærmelsesvis vurdering (meddelt under nummer C(2012) 9569)

    EUT L 352 af 21.12.2012, p. 65–66 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2012/822/oj

    21.12.2012   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 352/65


    KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

    af 19. december 2012

    om ændring af beslutning 90/179/Euratom, EØF om bemyndigelse af Tyskland til at beregne grundlaget for Fællesskabernes momsindtægter på basis af statistiske oplysninger hidrørende fra et år, der ligger længere tilbage end det næstsidste år, at undlade at tage hensyn til visse transaktioner og, for andre transaktioners vedkommende, at foretage en tilnærmelsesvis vurdering

    (meddelt under nummer C(2012) 9569)

    (Kun den tyske udgave er autentisk)

    (2012/822/EU, Euratom)

    EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

    under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 af 29. maj 1989 om den endelige ordning for ensartet opkrævning af egne indtægter hidrørende fra merværdiafgiften (1), særlig artikel 13, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    I henhold til artikel 370 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (2) kan de medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 lagde afgift på de transaktioner, som er anført i bilag X, del A, fortsætte med at gøre det, og disse transaktioner skal tages i betragtning ved fastlæggelsen af momsindtægterne.

    (2)

    I henhold til artikel 371 i direktiv 2006/112/EF kan de medlemsstater, som pr. 1. januar 1978 fritog de transaktioner, der er anført i bilag X, del B, fortsætte med at fritage dem på de betingelser, der var gældende i hver af de berørte medlemsstater på samme dato, og disse transaktioner skal tages i betragtning i fastlæggelsen af momsindtægterne.

    (3)

    Medlemsstaternes mulighed for fortsat at afgiftsfritage visse transaktioner, der er omhandlet i punkt 13 i bilag F til Rådets sjette direktiv 77/388/EØF (3), ophæves fra den 1. januar 1990 ved artikel 1, nr. 2, litra a), i Rådets attende direktiv 89/465/EØF (4), og følgelig bør den tilladelse, som Kommissionen har givet i denne forbindelse med henblik på fastlæggelse af grundlaget for momsindtægter, ophæves.

    (4)

    Med virkning fra 1. januar 1989 har Kommissionen, for så vidt angår Tyskland, på grundlag af forordning (EØF, Euratom) nr. 1553/89 vedtaget beslutning 90/179/Euratom, EØF (5) om bemyndigelse af Tyskland til at anvende statistikker for år forud for næstsidste år uden hensyntagen til visse transaktioner eller til at anvende en tilnærmelsesvis vurdering ved beregningen af grundlaget for de egne momsindtægter.

    (5)

    Kommissionen har opfordret Tyskland til at afklare, om der stadig er behov for disse tilladelser, som Tyskland fik uden tidsbegrænsning, og underrette Kommissionen herom, og Tyskland meddelte, at der ikke længere var behov for tilladelse til ikke at tage hensyn til de transaktioner, der er anført i punkt 13 i bilag F til det sjette direktiv, og tilladelse til at anvende en tilnærmelsesvis vurdering ved de transaktioner, der er anført i nr. 3) i bilag X, del B, til direktiv 2006/112/EF, og følgelig bør de tilladelser, som Kommissionen har givet i denne forbindelse med henblik på fastlæggelse af grundlaget for momsindtægter, ophæves.

    (6)

    Med henblik på at sikre klarhed og gennemsigtighed i Unionens bestemmelser bør bestemmelser, der er forældede eller er ophørt med at have virkning, ophæves.

    (7)

    Foranstaltningerne i denne afgørelse er i overensstemmelse med udtalelsen fra Det Rådgivende Udvalg for Egne Indtægter —

    VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

    Artikel 1

    1.   Artikel 2, nr. 3), i beslutning 90/179/Euratom, EØF ophæves.

    2.   Artikel 3, nr. 3), i beslutning 90/179/Euratom, EØF ophæves.

    Artikel 2

    Denne afgørelse er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 19. december 2012.

    På Kommissionens vegne

    Janusz LEWANDOWSKI

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 155 af 7.6.1989, s. 9.

    (2)  EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.

    (3)  EFT L 145 af 13.6.1977, s. 1.

    (4)  EFT L 226 af 3.8.1989, s. 21.

    (5)  EFT L 99 af 19.4.1990, s. 22.


    Top