2.7.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 168/1

(1)

Ved forordning (EF) nr. 2597/1999 (2) indførte Rådet i december 1999 en endelig udligningstold på importen af polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) med oprindelse i Indien (den pågældende vare) og henhørende under KN-kode ex 3920 62 19 og ex 3920 62 90. Den undersøgelse, der førte til vedtagelsen af den nævnte forordning, er i det følgende benævnt »den oprindelige undersøgelse«. Foranstaltningerne indebar en udligningstold i form af en værditold på mellem 3,8 % og 19,1 % på importen fra individuelt nævnte eksportører og en resttold på 19,1 % på importen af den pågældende vare fra alle andre virksomheder. Den oprindelige undersøgelse fandt sted i perioden fra 1. oktober 1997 til 30. september 1998.

(2)

Rådet fastholdt i marts 2006 ved forordning (EF) nr. 367/2006 (3) efter en udløbsundersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 18 den endelige udligningstold, der blev indført ved forordning (EF) nr. 2597/1999, på importen af PET-folie med oprindelse i Indien. Den fornyede undersøgelse fandt sted fra 1. oktober 2003 til 30. september 2004.

(3)

Rådet ændrede ved forordning (EF) nr. 1288/2006 (4) i august 2006 efter en interimsundersøgelse vedrørende subsidiering af en indisk PET-folieproducent, Garware Polyester Limited (Garware), den endelige udligningstold, der blev pålagt Garware ved forordning (EF) nr. 367/2006.

(4)

Rådet ændrede ved forordning (EF) nr. 1124/2007 (5) i september 2007 efter en delvis interimsundersøgelse vedrørende subsidiering af en anden indisk PET-folieproducent, Jindal Poly Films Limited (Jindal), tidligere kendt som Jindal Polyester Ltd, den endelige udligningstold, der blev pålagt Jindal ved forordning (EF) nr. 367/2006.

(5)

Rådet ændrede ved forordning (EF) nr. 15/2009 (6) i januar 2009 efter en delvis interimsundersøgelse, som Kommissionen indledte på eget initiativ, vedrørende subsidiering af fem indiske PET-folieproducenter, den endelige udligningstold, der blev pålagt disse virksomheder ved forordning (EF) nr. 367/2006.

(6)

Det skal bemærkes, at Jindal Poly Films Limited pålægges en antidumpingtold på 0 % (7).

(7)

Anmodningen om en delvis interimsundersøgelse blev indgivet af Jindal Poly Films Limited, en eksporterende producent i Indien (ansøgeren). Anmodningen er begrænset til en undersøgelse af spørgsmålet om subsidiering, for så vidt angår ansøgeren. Ansøgeren har forelagt tilstrækkelige umiddelbare beviser for, at de omstændigheder i forbindelse med subsidieringen, der lå til grund for indførelsen af foranstaltningerne, har ændret sig betydeligt, og at disse ændringer er af varig karakter.

(8)

Kommissionen fastslog efter høring af det rådgivende udvalg, at der forelå tilstrækkelige beviser til at berettige indledningen af en delvis interimsundersøgelse, og offentliggjorde den 9. september 2009 en meddelelse i Den Europæiske Unions Tidende  (8) (indledningsmeddelelsen) om indledning af en delvis interimsundersøgelse i overensstemmelse med grundforordningens artikel 19 alene af subsidieringens omfang, for så vidt angår ansøgeren, med henblik på at fastslå, om foranstaltningerne bør ophæves eller ændres for ansøgeren.

(9)

I den delvise interimsundersøgelse ville også indgå en vurdering af behovet for, afhængigt af konklusionerne af undersøgelsen, at ændre den toldsats, der i øjeblikket finder anvendelse på importen af den pågældende vare fra eksporterende producenter i det pågældende land, som ikke er udtrykkeligt nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 367/2006, dvs. den told, som gælder for »alle andre virksomheder« i Indien.

(10)

Undersøgelsen af subsidieringens omfang omfattede perioden fra 1. april 2008 til 31. marts 2009 (»nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«).

(11)

Kommissionen underrettede officielt ansøgeren, den indiske regering (GOI), Du Pont Tejin Films, Luxembourg, Mitsubishi Polyester Film, Tyskland, Toray Plastics Europe, Frankrig, og Nurell, Italien, der tegner sig for en betydelig del af EU's PET-folieproduktion (EU-erhvervsgrenen), om indledningen af den delvise interimsundersøgelse. Interesserede parter fik mulighed for at give deres mening til kende skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der var fastsat i indledningsmeddelelsen.

(12)

Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(13)

Parternes mundtlige og skriftlige bemærkninger blev overvejet og blev taget i betragtning, hvor det var relevant.

(14)

Kommissionen fremsendte et spørgeskema til ansøgeren for at indhente de oplysninger, som den anså for nødvendige til sin undersøgelse. Den fremsendte også et spørgeskema til GOI.

(15)

Der blev modtaget besvarelser af spørgeskemaerne fra ansøgeren og GOI.

(16)

Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på konstatering af subsidiering. Den aflagde kontrolbesøg hos ansøgeren og hos GOI i Delhi.

(17)

GOI og de øvrige interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for, at det påtænktes at foreslå en ændring af den gældende told for ansøgeren. De fik en rimelig frist til at fremsætte bemærkninger. Der blev taget behørigt hensyn til alle indlæg og bemærkninger, jf. nedenstående.

(18)

Den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, er samme vare som i forordning (EF) nr. 367/2006, nemlig polyethylenterephthalatfolie (PET-folie) henhørende under KN-kode ex 3920 62 19 og ex 3920 62 90 med oprindelse i Indien.

(19)

På grundlag af de oplysninger, der blev forelagt af GOI og de øvrige interesserede parter, og besvarelserne af Kommissionens spørgeskema, undersøgte Kommissionen følgende ordninger, som angiveligt indebærer, at der ydes subsidier:

e)

»Package Scheme of Incentives (PSI)« (incitamentordning).

(20)

De nævnte ordninger a) til c) er baseret på Foreign Trade (Development and Regulation) Act 1992 (nr. 22 af 1992) (loven om udlandshandel), der trådte i kraft den 7. august 1992. Ved loven om udenrigshandel bemyndiges GOI til at udstede bekendtgørelser om eksport- og importpolitikken. Disse bekendtgørelser gengives i »Export and Import Policy«-dokumenter, der udstedes af Handelsministeriet hvert femte år og regelmæssigt ajourføres. Et af disse dokumenter er relevant for NUP i den foreliggende sag, nemlig femårsplanen for perioden 1. september 2004 til 31. marts 2009 (EXIM-policy 04-09). Desuden fastlægger GOI også de procedurer, der styrer EXIM-policy 04-09 i »Handbook of Procedures — 1 September 2004 to 31 March 2009, Volume I« (Procedurehåndbogen I 04-09). Procedurehåndbogen ajourføres også regelmæssigt.

(21)

Den under d) nævnte eksportkreditordning er baseret på Section 21 og 35A i bankloven af 1949 »Banking Regulation Act 1949), der tillader Reserve Bank of India (RBI)« at vejlede forretningsbanker på eksportkreditområdet.

(22)

Den under punkt e) nævnte ordning forvaltes af delstatsmyndighederne i Indien.

(23)

Ordningen er detaljeret beskrevet i punkt 4.1.1-4.1.14 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 4.1-4.30 i Procedurehåndbogen I 04-09. Denne ordning blev kaldt »Advance Licence Scheme« i den tidligere undersøgelse, der førte til indførelsen af den gældende endelige udligningstold ved forordning (EF) nr. 367/2006.

(24)

AAS består af seks underordninger, der er nærmere beskrevet i betragtning 25. Disse underordninger er bl.a. forskellige med hensyn til støtteberettigelsen. Producent-eksportører og forhandler-eksportører, der er »forbundet« med støttende producenter, er berettiget til støtte efter AAS-ordningerne for fysisk eksport og årligt behov. Producent-eksportører, der leverer til den endelige eksportør, er støtteberettiget efter AAS-ordningen for mellemleverancer. Hovedleverandører, der leverer til kategorier »ligestillet med eksport«, jf. punkt 8.2 i EXIM-policy 04-09, såsom leverandører til eksportorienterede virksomheder, er berettiget til AAS-ordningen for transaktioner ligestillet med eksport. Endelig er mellemleverandører til producent-eksportører berettiget til fordele i forbindelse med transaktioner ligestillet med eksport i henhold til underordningerne for »ARO« (Advance Release Order — attester til forudgående frigivelse) og løbende indenlandsk remburs.

(25)

Forhåndstilladelser kan udstedes for:

i)   Fysisk eksport: Dette er den vigtigste underordning. Den gør det muligt toldfrit at importere råmaterialer til fremstilling af en specifik færdig eksportvare. »Fysisk« betyder i denne forbindelse, at eksportvaren skal forlade indisk område. Tilladelsen til import og forpligtelsen til eksport (herunder eksportvarens type) er specificeret i licensen.

ii)   Årligt behov: En sådan tilladelse er ikke knyttet til en bestemt eksportvare, men til en bredere varegruppe (f.eks. kemiske og dermed forbundne varer). Licensindehaveren kan — op til en bestemt værditærskel, som fastsættes efter tidligere eksportresultater — toldfrit importere ethvert råmateriale, der skal benyttes til fremstilling af enhver vare, der henhører under den relevante varegruppe. Licensindehaveren kan vælge at eksportere enhver færdig vare i varegruppen, hvor sådanne toldfri materialer er anvendt.

iii)   Mellemleverancer: Denne underordning omfatter tilfælde, hvor to producenter har til hensigt at fremstille en enkelt eksportvare og stå for hver sin del af produktionsprocessen. Den producent-eksportør, der fremstiller mellemproduktet, kan importere toldfri råmaterialer og i den forbindelse opnå en AAS-ordning for mellemleverancer. Den endelige eksportør færdiggør produktionen og er forpligtet til at eksportere den færdige vare.

iv)   Transaktioner ligestillet med eksport: Denne underordning gør det muligt for en hovedleverandør toldfrit at importere råmaterialer, som er nødvendige for produktionen af varer, der skal sælges i »transaktioner ligestillet med eksport« til de kundekategorier, der er anført i punkt 8.2.b) til f), g), i) og j) i EXIM policy 04-09. Ifølge GOI forstås der ved transaktioner ligestillet med eksport transaktioner, hvor de leverede varer ikke forlader landet. En række kategorier af leverancer anses for at være transaktioner ligestillet med eksport, forudsat at varerne er fremstillet i Indien, f.eks. leverancer af varer til eksportorienterede virksomheder eller til virksomheder i særlige økonomiske områder.

v)   ARO: En AAS-licensindehaver, der ønsker at købe råmaterialerne af indenlandske kilder i stedet for at importere dem direkte, kan vælge at købe dem ved anvendelse af ARO. I sådanne tilfælde godkendes AAS-licenserne som ARO og påtegnes til den indenlandske leverandør ved levering af de derpå anførte varer. Påtegnelsen af ARO giver den indenlandske leverandør ret til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf. punkt 8.3 i EXIM-policy 04-09 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige punktafgifter). Ved ARO-mekanismen ydes der refusion af skatter og afgifter til leverandøren, i stedet for at disse beløb tilbagebetales til den endelige eksportør i form af toldgodtgørelse eller -refusion. Skatter og afgifter kan refunderes for både lokale og importerede råmaterialer.

vi)   Løbende indenlandsk remburs: Denne underordning dækker også indenlandske leverancer til en AAS-licensindehaver. Denne kan henvende sig til en bank for at åbne en indenlandsk remburs til fordel for en indenlandsk leverandør. Banken ugyldiggør tilladelsen til direkte import for den værdi og de varemængder, der købes i landet i stedet for at blive importeret. Den indenlandske leverandør vil være berettiget til de fordele, der indrømmes transaktioner ligestillet med eksport, jf. punkt 8.3 i EXIM-policy 04-09 (dvs. AAS for mellemleverancer/transaktioner ligestillet med eksport, eksportrestitution og tilbagebetaling af endelige punktafgifter).

(26)

Ansøgeren modtog indrømmelser under AAS i forbindelse med den pågældende vare i NUP. Ansøgeren gjorde brug af to underordninger, nemlig i) AAS for fysisk eksport og ii) AAS for transaktioner ligestillet med eksport. Det er derfor ikke nødvendigt at undersøge, om de resterende uudnyttede underordninger er udligningsberettigede.

(27)

Af hensyn til de indiske myndigheders kontrol er AAS-licensindehaveren retligt forpligtet til at føre et korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af toldfrit importerede varer eller varer købt på hjemmemarkedet i et nærmere angivet format (kapitel 4.26 og 4.30 i Procedurehåndbogen I 04-09 samt tillæg 23), dvs. et register over det faktiske forbrug. Dette register skal revideres af en ekstern statsautoriseret revisor, som udsteder en attest om, at de foreskrevne register og relevante bogføringer er undersøgt, og at de oplysninger, der er afgivet i henhold til tillæg 23, er sande og korrekte i enhver henseende. Dog gælder disse bestemmelser kun for forhåndstilladelser udstedt den 13. maj 2005 eller senere. For alle forhåndstilladelser eller forhåndslicenser, der er udstedt før denne dato, anmodes licensindehaverne om at følge tidligere gældende kontrolbestemmelser, dvs. at føre et korrekt og behørigt regnskab over forbrug og anvendelse af importerede varer i forbindelse med licensen i det format, der er angivet i tillæg 18 (kapitel 4.30 i og tillæg 18 til Procedurehåndbogen I 02-07).

(28)

For så vidt angår de underordninger, der er anvendt af ansøgeren i NUP, dvs. fysisk eksport og transaktioner ligestillet med eksport, fastsætter GOI den mængde og værdi, som importtilladelsen og eksportforpligtelsen vedrører, og dette fremgår af tilladelsen. Desuden skal de tilsvarende transaktioner bekræftes på tilladelsen af statens embedsmænd på import- og eksporttidspunktet. Den mængde import, der er tilladt i henhold til AAS-ordningen, fastsættes af GOI på grundlag af såkaldte standard input/output-normer (SION). Der er fastsat SION for de fleste varer (herunder den pågældende vare), og de er offentliggjort i Procedurehåndbogen II 04-09. De seneste ændringer i forbindelse med SION for PET-folie og PET-spåner, der er et mellemprodukt, blev revideret i september 2005.

(29)

Importerede råmaterialer kan ikke afhændes og skal anvendes til at fremstille den færdige eksportvare. Eksportforpligtelsen skal opfyldes inden for en fastsat frist efter udstedelsen af licensen (24 måneder med mulighed for to forlængelser på hver seks måneder).

(30)

Ovennævnte ordning har ikke ændret sig siden sidste delvise interimsundersøgelse vedrørende subsidiering for ansøgeren, som blev afsluttet i januar 2009. Fordelen under denne ordning er imidlertid blevet betydelig mindre, jf. betragtning 39.

(31)

I den nuværende interimsundersøgelse blev det fastslået, at kravene til kontrol, som de indiske myndigheder har anført, enten ikke blev opfyldt eller endnu ikke var blevet afprøvet i praksis. Ansøgeren ajourførte ikke et system, så det kunne kontrolleres, hvilke råmaterialer der blev brugt til fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder, jf. Foreign Trade Policy (FTP) 2004 til 2009 (Tillæg 23) og grundforordningens bilag II, punkt II, stk. 4. Forbrugsregistret blev aldrig kontrolleret af GOI.

(32)

Ændringer i administrationen af FTP 2004-2009, som blev gennemført i efteråret 2005 (obligatorisk indsendelse af forbrugsregistret til de indiske myndigheder i forbindelse med indfrielsesproceduren), har endnu ikke fundet anvendelse på ansøgeren. Derfor kunne den faktiske gennemførelse af denne bestemmelse ikke kontrolleres på dette tidspunkt.

(33)

Fritagelsen for importafgifter er et subsidie i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2, dvs. et finansielt bidrag fra GOI, der har medført en fordel for de undersøgte eksportører.

(34)

Desuden er AAS for fysisk eksport og AAS for transaktioner ligestillet med eksport retligt betinget af eksportresultater og anses derfor for at være specifikke og udligningsberettigede, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, litra a). Uden en eksportforpligtelse kan en virksomhed ikke opnå fordele i henhold til disse ordninger.

(35)

De to underordninger, der blev benyttet i den aktuelle sag, kan ikke betragtes som tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). De er ikke i overensstemmelse med reglerne i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). GOI anvendte ikke på effektiv vis hverken den nye eller den gamle kontrolordning eller -procedure til at bekræfte, om der blev forbrugt råmaterialer ved fremstillingen af den eksporterede vare og i hvilke mængder (grundforordningens bilag II, del II, punkt 4, samt for substitutionsgodtgørelsesordninger grundforordningens bilag III, del II, punkt 2). SION for den pågældende vare var ikke tilstrækkeligt præcise. SION-normerne kan ikke i sig selv anses for at være et system til kontrol af det faktiske forbrug, fordi disse standardnormer er udformet således, at GOI ikke med tilstrækkelig præcision kan kontrollere, hvilke mængder råmaterialer der er forbrugt i fremstillingen til eksport. GOI foretog desuden heller ikke nogen yderligere undersøgelse på grundlag af de faktisk involverede råmaterialer, selv om det normalt er nødvendigt, når der ikke findes en effektiv kontrolordning (grundforordningens bilag II, del II, punkt 5, og bilag III, del II, punkt 3).

(36)

Disse to underordninger er derfor udligningsberettigede.

(37)

Da der ikke er tale om tilladte toldgodtgørelsesordninger eller substitutionsgodtgørelsesordninger, er den udligningsberettigede fordel eftergivelsen af den samlede importafgift, der normalt skal betales ved import af råmaterialer. I denne henseende skal det bemærkes, at det ikke er fastsat i grundforordningen, at kun eftergivelse af overskydende afgifter kan udlignes. Ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og dens bilag I, punkt i), kan der kun foretages udligning af for store eftergivne afgiftsbeløb, hvis betingelserne i grundforordningens bilag II og III er opfyldt. Disse betingelser var imidlertid ikke opfyldt i denne sag. Hvis det konstateres, at der ikke findes en passende kontrolprocedure, finder ovennævnte undtagelse for godtgørelsesordninger således ikke anvendelse, og i stedet anvendes den normale regel om, at det er de ubetalte afgiftsindtægter, der er givet afkald på, som skal udlignes, og ikke de beløb, som angiveligt er eftergivet for meget. Som det fremgår af grundforordningens bilag II, del II, og bilag III, del II, påhviler det ikke den undersøgende myndighed at beregne sådanne eftergivelser af for store beløb. Tværtimod skal den undersøgende myndighed ifølge grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), kun fastslå, om der foreligger tilstrækkelige beviser til at imødegå det hensigtsmæssige i en angivelig kontrolordning.

(38)

Subsidiebeløbet for den ansøger, der benyttede AAS, blev beregnet på grundlag af de importafgifter, som der var givet afkald på (basistold og særlig tillægstold) for de materialer, der var importeret i henhold til de tre underordninger i NUP (tæller). I overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a), blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket subsidiebeløbet, når der blev fremsat berettigede krav herom. Dette subsidiebeløb blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, fordelt i forhold til eksportomsætningen af den pågældende vare i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(39)

Den subsidiesats, der blev fastsat for ansøgeren i forbindelse med denne ordning i NUP, er på 0,7 %.

(40)

DEPBS-ordningen er detaljeret beskrevet i punkt 4.3 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 4 i Procedurehåndbogen I 04-09.

(41)

Alle producent-eksportører og forhandler-eksportører er berettigede til denne ordning.

(42)

En støtteberettiget eksportør kan anmode om DEPBS-kreditter, der beregnes som en procentdel af værdien af de varer, der eksporteres i henhold til denne ordning. De indiske myndigheder har fastsat sådanne DEPBS-satser for de fleste varer, herunder den pågældende vare. De fastsættes på grundlag af SION under hensyntagen til det formodede indhold af importerede råmaterialer i eksportvaren og tolden på disse angiveligt importerede råmaterialer, uanset om der rent faktisk er betalt importafgift eller ej.

(43)

For at være berettiget til fordelene under denne ordning skal virksomheden foretage eksport. På tidspunktet for eksporttransaktionen skal eksportøren udfærdige en erklæring til de indiske myndigheder, hvoraf det fremgår, at eksporten finder sted i henhold til DEPBS-ordningen. For at varerne kan eksporteres, udsteder de indiske toldmyndigheder et eksportforsendelsesdokument som led i forsendelsesproceduren. Af dette dokument fremgår bl.a. størrelsen af den DEPBS-kredit, der skal indrømmes for den pågældende eksporttransaktion. Eksportøren kender på dette tidspunkt niveauet af den fordel, denne vil opnå. Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, har GOI ingen beføjelser med hensyn til indrømmelsen af en DEPBS-kredit. Den DEPBS-sats, der benyttes til at beregne fordelen, er den sats, der var gældende på eksportangivelsestidspunktet.

(44)

DEPB-kreditter er frit omsættelige og gyldige i en periode på 12 måneder fra udstedelsesdatoen. De kan benyttes til at betale told på senere import af enhver vare, der kan indføres uden restriktioner, undtagen investeringsgoder. Varer, der er indført ved anvendelse af sådanne kreditter, kan sælges på hjemmemarkedet (og pålægges omsætningsafgift) eller anvendes på anden måde.

(45)

Ansøgninger om DEPBS-kreditter arkiveres elektronisk og kan omfatte en ubegrænset mængde eksporttransaktioner. I realiteten findes der ingen faste frister for DEPBS-kreditter. Det elektroniske system, der anvendes til forvaltning af DEPBS, udelukker ikke automatisk eksporttransaktioner, der foretages efter de frister, der er nævnt i kapitel 4.47 i HOP I 04-09. Endvidere — som anført i kapitel 9.3 i Procedurehåndbogen I 04-09 — kan ansøgninger, der blev modtaget efter udløbet af fristerne for indsendelse, altid tages i betragtning ved pålæggelse af en mindre bøde (f.eks. 10 % af godtgørelsen).

(46)

Det blev konstateret, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP.

(47)

DEPBS tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. En DEPBS-kredit er et finansielt bidrag fra GOI, da kreditten senere vil blive benyttet til at udligne importafgifter, hvorved den indiske regering giver afkald på toldindtægter, den ellers ville have fået. Desuden medfører DEPBS-kreditten en fordel for eksportøren, da virksomhedens likviditet forbedres.

(48)

Endvidere er DEPBS retligt betinget af eksportresultater, og ordningen anses derfor for specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(49)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Den overholder ikke de strenge regler, der er fastsat i grundforordningens bilag I, punkt i), bilag II (definition af og regler for godtgørelse) og bilag III (definition af og regler for substitutionsgodtgørelse). En eksportør er ikke forpligtet til rent faktisk at forbruge de toldfrit importerede varer i produktionsprocessen, og kreditbeløbet beregnes ikke i forhold til de faktisk anvendte råmaterialer. Desuden findes der ingen ordning eller procedure med henblik på at fastslå, hvilke råmaterialer der forbruges ved fremstillingen af den eksporterede vare, eller om der har været tale om betaling af for høje importafgifter, jf. grundforordningens bilag I, punkt i), og bilag II og III. Endelig er en eksportør berettiget til DEPBS-fordelene, uanset om den pågældende overhovedet importerer råmaterialer. For at opnå fordelen er det tilstrækkeligt for en eksportør blot at eksportere varer uden at påvise import af noget råmateriale. Selv eksportører, der køber alle deres råmaterialer lokalt og ikke importerer varer, der kan benyttes som råmaterialer, er således stadig berettiget til fordelene ved DEPBS.

(50)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 2, og artikel 5 og beregningsmetoden for denne ordning i forordning (EF) nr. 367/2006 blev det udligningsberettigede subsidiebeløb beregnet og udtrykt ved den fordel, som det konstateredes, at modtageren havde opnået i NUP. I den forbindelse var det opfattelsen, at modtageren opnår fordelen på det tidspunkt, hvor der foretages en eksporttransaktion under denne ordning. På dette tidspunkt er det sandsynligt, at GOI giver afkald på tolden, hvilket udgør et finansielt bidrag, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Når først toldmyndighederne har udstedt et eksportforsendelsesdokument, der bl.a. viser størrelsen af den DEPBS-kredit, som ydes for den pågældende eksporttransaktion, har GOI ingen beføjelser med hensyn til at indrømme subsidiet. Ydermere bogførte den samarbejdsvillige eksporterende producent DEPBS-kreditterne som indtægter efter periodiseringsprincippet.

(51)

Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket kreditterne for at nå frem til subsidiebeløbet som tæller, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a). Dette subsidiebeløb er i henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning af den pågældende vare i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(52)

Den subsidiesats, der blev fastsat for ansøgeren i forbindelse med denne ordning i NUP, er på 5,1 %.

(53)

EPCGS-ordningen er detaljeret beskrevet i kapitel 5 i EXIM-policy 04-09 og i kapitel 5 i Procedurehåndbogen I 04-09.

(54)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører, forhandler-eksportører forbundet med støtteproducenter samt leverandører af tjenesteydelser.

(55)

Med forbehold af en eksportforpligtelse har virksomheder lov til at importere nye (og siden april 2003 også indtil ti år gamle brugte) investeringsgoder til nedsat told. Med henblik herpå udsteder GOI efter anmodning og betaling af et gebyr en EPCGS-licens. Siden april 2000 har ordningen betydet, at der anvendes en reduceret importtold på 5 % på alle investeringsgoder, der indføres under ordningen. Indtil 31. marts 2000 blev der anvendt en reel toldsats på 11 % (inklusive et tillæg på 10 %), mens højværdiimportvarer var pålagt en nultold. For at opfylde eksportforpligtelsen skal de importerede kapitalgoder anvendes til at fremstille en vis mængde eksportvarer inden for en bestemt periode.

(56)

EPCGS-licensindehaveren kan også anskaffe investeringsgoderne i Indien. I så fald kan den lokale producent af investeringsgoder benytte fordelen ved toldfri import af dele, der er nødvendige til fremstilling af sådanne investeringsgoder. Alternativt kan den lokale producent gøre krav på fordelen ved transaktioner ligestillet med eksport, for så vidt angår levering af investeringsgoder til en EPCGS-licensindehaver.

(57)

Det blev konstateret, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP.

(58)

EPCGS tilvejebringer subsidier i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii), og artikel 3, stk. 2. Toldnedsættelsen er et finansielt bidrag fra GOI, da denne indrømmelse reducerer de toldindtægter, som GOI ellers ville have haft. Desuden medfører toldnedsættelsen en fordel for eksportøren, da toldbesparelsen ved import forbedrer virksomhedens likviditet.

(59)

Endvidere er EPCGS-ordningen retligt betinget af eksportresultater, da licenser ikke kan opnås uden en eksportforpligtelse. Den anses derfor for at være specifik og udligningsberettiget i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(60)

Ordningen kan ikke betragtes som en tilladt toldgodtgørelsesordning eller substitutionsgodtgørelsesordning i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii). Investeringsgoder er ikke omfattet af anvendelsesområdet for sådanne tilladte ordninger, jf. grundforordningens bilag I, punkt i), da de ikke forbruges ved produktionen af de eksporterede varer.

(61)

Subsidiebeløbet blev i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 3, beregnet på grundlag af den ikke betalte told på importerede investeringsgoder, fordelt over en periode, der afspejler den normale afskrivningsperiode for sådanne investeringsgoder i den pågældende erhvervsgren. Efter fast praksis er det således beregnede beløb for NUP blevet justeret ved at tillægge renter i denne periode, så der sker en afspejling af den fulde værdi af fordelen over tid. Markedsrenten i NUP i Indien blev anset for passende til dette formål. Når der blev fremsat berettigede krav herom, blev de gebyrer, som var nødvendige for at opnå subsidiet, fratrukket, jf. grundforordningens artikel 7, stk. 1, litra a).

(62)

Ansøgeren hævdede, at investeringsgoder, der toldfrit blev importeret i forbindelse med den EPCGS-ordning, der blev brugt i Khanvel-enheden, ikke længere anvendes, og at fordelen ved sådanne goder ikke længere bør indgå i tælleren. Som svar herpå skal det bemærkes, at ansøgeren allerede har opnået fordelen vedrørende disse investeringsgoder. Eftersom det desuden ikke kan dokumenteres, at ansøgeren ikke længere ejer disse goder, eller at denne ikke vil bruge dem igen, må Kommissionen afvise denne påstand.

(63)

Dette subsidiebeløb er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2 og 3, blevet fordelt over eksportomsætningen af den pågældende vare i NUP som behørig nævner, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(64)

Den subsidiesats, der blev fastsat for ansøgeren i forbindelse med denne ordning i NUP, er på 2,3 %.

(65)

Ordningen er detaljeret beskrevet i Master Circular DBOD No. DIR.(Exp).BC 01/04.02.02/2007-08 (Rupee/Foreign Currency Export Credit) og i Master Circular DBOD No. DIR.(Exp).BC 09/04.02.02/2008-09 (Rupee/Foreign Currency Export Credit) fra RBI, der er rettet til alle forretningsbanker i Indien.

(66)

Denne ordning kan benyttes af producent-eksportører og forhandler-eksportører.

(67)

Under denne ordning fastsætter RBI obligatoriske maksimumsrentesatser for eksportkreditter både i indiske rupees og i udenlandsk valuta, som forretningsbankerne kan pålægge en eksportør. ECS består af to underordninger, nemlig en ordning for eksportkredit før forsendelse (pakkekredit), som omfatter kreditter, der ydes en eksportør med henblik på finansiering af køb, forarbejdning, fremstilling, pakning og/eller forsendelse af varer forud for eksporten, samt en ordning for eksportkredit efter forsendelse, der tilvejebringer arbejdskapitallån til finansiering af eksporttilgodehavender. RBI pålægger også bankerne at afsætte en vis andel af deres nettobankkredit til eksportfinansiering.

(68)

Som følge af sådanne Master Circulars fra RBI kan eksportører opnå eksportkreditter til rentesatser, der er gunstigere end renter for almindelige kommercielle kreditter (»kontantkreditter«), der udelukkende fastsættes på markedsvilkår. Forskellen i satserne kan indskrænkes for virksomheder med god kreditværdighed. Det kan faktisk være muligt for virksomheder med høj kreditværdighed at opnå eksportkreditter og kontantkreditter på samme vilkår.

(69)

Det blev konstateret, at ansøgeren brugte denne ordning i NUP.

(70)

De præferentielle rentesatser for en ECS-kredit, der er fastsat i de i betragtning 65 nævnte Master Circulars fra RBI, kan reducere en eksportørs renteomkostninger i forhold til kreditomkostninger, der udelukkende er fastsat på markedsvilkår, og medfører i dette tilfælde en fordel for en sådan eksportør, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 2. Eksportfinansiering er ikke i sig selv mere sikker end hjemmemarkedsfinansiering. Den betragtes faktisk sædvanligvis som mere risikabel, og den sikkerhed, der kræves for en bestemt kredit, er uanset finansieringsobjektet en rent kommerciel afgørelse for den enkelte forretningsbank. Forskelle i rentesatserne mellem forskellige banker er et resultat af RBI’s metode til at fastsætte individuelle maksimale udlånsrentesatser for hver enkelt forretningsbank.

(71)

Selv om de præferentielle kreditter i henhold til ECS ydes af forretningsbanker, er denne fordel et finansielt bidrag fra staten, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). I den forbindelse skal det bemærkes, at det hverken i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), eller i aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (ASCM) kræves, at der udbetales penge fra det offentlige — f.eks. godtgørelse fra GOI til forretningsbankerne — for at der er tale om subsidier, men kun at staten giver pålæg om at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), ii) eller iii). RBI er et offentligt organ og derfor omfattet af den definition af »staten«, der er givet i grundforordningens artikel 2, litra b). Banken er 100 % statsejet, forfølger mål for den offentlige politik (f.eks. pengepolitikken), og dens ledelse udpeges af GOI. RBI giver instrukser til private organer, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv), andet led, idet forretningsbankerne er forpligtet til at overholde bl.a. de maksimumsrentesatser for eksportkreditter, der er fastsat i Master Circulars fra RBI, samt RBI's bestemmelser om, at forretningsbanker skal afsætte en vis del af deres nettobankkredit til eksportfinansiering. Dette forpligter forretningsbankerne til at udføre funktioner, der er omhandlet i grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. i), i dette tilfælde långivning i form af præferentiel eksportfinansiering. En sådan direkte overførsel af midler i form af lån på særlige vilkår ville normalt påhvile staten, og denne praksis afviger ikke reelt fra normal statslig praksis, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. iv). Dette subsidie anses for at være specifikt og udligningsberettiget, da de præferentielle rentesatser kun indrømmes i forbindelse med finansiering af eksporttransaktioner og derfor er betinget af eksportresultater, jf. grundforordningens artikel 4, stk. 4, første afsnit, litra a).

(72)

Subsidiebeløbet er blevet beregnet på grundlag af forskellen mellem den rente, som blev betalt for eksportkreditter, der blev benyttet i NUP, og den rente, der skulle have været betalt for de almindelige kreditter på markedsvilkår, der blev anvendt af ansøgeren. Dette subsidiebeløb (tælleren i beregningen) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning i NUP, da subsidiet er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(73)

Den subsidiesats, der blev fastsat for ansøgeren i forbindelse med denne ordning i NUP, er på 0,2 %.

(74)

I tidligere undersøgelser af PET-folie, herunder den fornyede undersøgelse, som førte til indførelsen af den gældende endelige udligningstold ved Rådets forordning (EF) nr. 367/2006, blev en række indiske delstatsordninger, som indebærer incitamenter, og som er bevilliget til lokale virksomheder, undersøgt. De statslige ordninger falder ind under betegnelsen PSI, da der kan være forskellige former for incitamenter involveret. Ved undersøgelsen blev det fastslået, at en virksomheds ret til fordele under ordningen fremgår af støtteberettigelsesbeviset (Eligibility Certificate).

(75)

Maharashtras regerings incitamentspakkeordning (Package Scheme of Incentives (PSI)) er blevet ændret flere gange, siden den blev indført. Ansøgeren opnår fortsat begunstigelser under PSI 1993, men ikke under efterfølgende ordninger. Derfor blev kun PSI 1993 vurderet i det foreliggende tilfælde.

(76)

Den vestbengalske regerings Sales Tax Remission Scheme giver mulighed for tilbagebetaling af central omsætningsafgift. Undersøgelsen afslørede, at ansøgeren nød godt af fritagelse for omsætningsafgift (Central Sales Tax) under den vestbengalske regerings PSI i forhold til sine indkøb. Denne skattebestemmelse fritager en virksomhed for betaling af omsætningsafgift for hjemmemarkedssalg (både lokal og central omsætningsafgift).

(77)

For at være støtteberettigede skal virksomhederne som hovedregel investere i mindre udviklede områder i en delstat enten ved at oprette et nyt industriforetagende eller ved at foretage en omfattende kapitalinvestering i udvidelse eller diversificering af et eksisterende industriforetagende. Hovedkriteriet for fastsættelsen af tilskyndelsernes omfang er klassificeringen af det område, som virksomheden befinder sig eller vil blive etableret i, samt investeringens størrelse.

(78)

I henhold til ordningen for fritagelse for omsætningsafgift skal nærmere udpegede enheder ikke opkræve omsætningsafgift på deres salgstransaktioner. De udpegede enheder er ligeledes fritaget for at betale omsætningsafgift for varer fra leverandører, der selv er omfattet af ordningerne. Fritagelsen med hensyn til salgstransaktionen anses ikke for at medføre nogen fordel for de udpegede salgsenheder, hvorimod fritagelsen i forbindelse med købstransaktionen til gengæld medfører en fordel for de udpegede enheder, der køber varen.

(79)

Fritagelse for omsætningsafgift på indkøb i delstaten Maharashtra (som tidligere var undtaget under Maharashtras Sales Tax Exemption Scheme of Incentives) er ikke længere mulig. Siden april 2005 er loven om omsætningsafgift for salg inden for delstaten i Maharashtra blevet erstattet af et merværdiafgiftssystem. Med virkning fra april 2005 skal ansøgeren som ikke-fritaget enhed betale omsætningsafgift ved indkøb af råmaterialer.

(80)

For så vidt angår Maharashtras incitamenter fra 1993 nød ansøgeren kun godt af fritagelse for omsætningsafgift på færdige varer i NUP, hvilket man tidligere har konstateret ikke er nogen fordel for modtageren (betragtning 114 i forordning (EF) nr. 367/2006). Derfor konstateredes der ingen udligningsberettigede subsidier i forbindelse med Maharashtras incitamenter fra 1993.

(81)

For så vidt angår ansøgerens indkøb af råmaterialer fra virksomheder, som ikke har hjemsted i delstaten Maharashtra, og som er fritaget for omsætningsafgift, ydes der ved PSI subsidier, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 1, litra a), nr. ii) og artikel 3, stk. 2. Fritagelsen for betaling af omsætningsafgifter ved indkøb udgør et finansielt bidrag, da denne indrømmelse reducerer de indtægter, som den indiske stat ellers ville være haft. Desuden giver denne fritagelse virksomhederne en fordel, da den forbedrer deres likviditet.

(82)

PSI-ordningen er kun åben for virksomheder, som har foretaget investeringer i visse nærmere udpegede geografiske områder i en indisk delstats retsområde. Den kan ikke benyttes af virksomheder uden for disse områder. Fordelens størrelse varierer alt efter det pågældende område. Ordningen er derfor specifik i henhold til grundforordningens artikel 4, stk. 2, første afsnit, litra a), og artikel 4, stk. 3, og er derfor udligningsberettiget.

(83)

For så vidt angår fritagelsen for omsætningsafgift, blev subsidiebeløbet beregnet på grundlag af det omsætningsafgiftsbeløb, der normalt skulle være betalt i NUP, men som forblev ubetalt.

(84)

Dette subsidiebeløb (tæller) er i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 2, blevet fordelt over den samlede eksportomsætning og det samlede hjemmemarkedssalg i den fornyede undersøgelsesperiode som behørig nævner, da subsidiet ikke er betinget af eksportresultater og ikke blev ydet i forhold til de fremstillede, eksporterede eller transporterede mængder.

(85)

Den subsidiesats, der blev fastsat for ansøgeren i forbindelse med denne ordning i NUP, er på 0,1 %.

(86)

Der mindes om, at i Rådets forordning (EF) nr. 1124/2007 om ændring af forordning (EF) nr. 367/2006 fastsattes det udligningsberettigede subsidiebeløb for ansøgeren udtrykt som en værditold til 17,1 %.

(87)

I løbet af den igangværende delvise interimsundersøgelse konstateredes det, at de udligningsberettigede subsidiebeløb for ansøgeren udtrykt som en værditold var på 8,4 % som anført nedenfor:

(88)

I betragtning af ovennævnte konkluderes det, at subsidieringens omfang med hensyn til den eksporterende producent er dalet.

(89)

Det blev også undersøgt, om de ændrede omstændigheder vedrørende de undersøgte ordninger kunne betragtes som værende af varig karakter. Der er en række elementer, som tyder på, at dette er tilfældet.

(90)

For det første skal det bemærkes, at konklusionerne i denne delvise interimsundersøgelse er i overensstemmelse med de subsidiebeløb, som blev fastsat for fem indiske producenter af PET-folie i den delvise interimsundersøgelse, der blev offentliggjort i januar 2009, hvor de udligningsberettigede subsidiebeløb, udtrykt som en værditold, lå på mellem 5,4 % og 8,6 % Dette tyder på, at subsidieringens omfang i Indien for denne vare er temmelig konstant.

(91)

Dernæst forholder det sig sådan, at den største fordel i forbindelse med den foregående undersøgelse opnåedes under AAS, hvorimod fordelen under denne ordning er dalet væsentligt i NUP, og det er kommet frem, at dette fortsat var tilfældet også efter NUP.

(92)

På grundlag af ovenstående tyder det på, at ansøgeren fortsat vil modtage subsidier fremover i form af et beløb, der er lavere end det, som blev fastslået i den tidligere delvise interimsundersøgelse.

(93)

Eftersom det er blevet påvist, at omfanget af den subsidiering, ansøgeren modtager, er langt mindre end tidligere, og at denne sandsynligvis vil fortsætte med at modtage subsidier af et omfang, der er mindre end det, som fastsattes i den tidligere delvise interimsundersøgelse, bør foranstaltningens niveau derfor ændres, så den afspejler de nye konklusioner.

(94)

I betragtning af ovenstående bør den ændrede udligningstold fastsættes på samme niveau som den nye subsidieringssats, der blev konstateret under den nuværende delvise interimsundersøgelse, eftersom den skadesmargen, der blev beregnet i den oprindelige antisubsidieundersøgelse, er højere.

(95)

I henhold til grundforordningens artikel 24, stk. 1, andet afsnit, og artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (10) må ingen vare pålægges både antidumping- og udligningstold med det formål at afhjælpe en og samme situation, som er opstået som følge af dumping eller eksportsubsidiering. Som nævnt i betragtning 6 er ansøgeren imidlertid underlagt en antidumpingtold på 0 % i forbindelse med den pågældende vare, hvorfor disse bestemmelser ikke finder anvendelse i det foreliggende tilfælde.

(96)

For så vidt angår den told, der i øjeblikket finder anvendelse på importen af den pågældende vare fra eksporterende producenter, som ikke er udtrykkeligt nævnt i artikel 1, stk. 2, i forordning (EF) nr. 367/2006, dvs. den told, som gælder for »alle andre virksomheder« i Indien, bemærkes det, at de nærmere bestemmelser i de undersøgte ordninger og deres udligningsberettigelse er uændrede i forhold til den tidligere undersøgelse. Der er således ingen grund til igen at beregne subsidieringen og tolden for disse virksomheder. Derfor forbliver den told, der gælder for alle andre virksomheder end ansøgeren, uændret —