EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009R0079

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 79/2009 af 14. januar 2009 om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF (EØS-relevant tekst)

EUT L 35 af 4.2.2009, p. 32–46 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 05/07/2022; ophævet ved 32019R2144

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/79/oj

4.2.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 35/32


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 79/2009

af 14. januar 2009

om typegodkendelse af brintdrevne motorkøretøjer og om ændring af direktiv 2007/46/EF

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 95,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Det indre marked omfatter et område uden indre grænser, hvor den frie bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital er sikret. Derfor er der indført et omfattende EF-typegodkendelsessystem for motorkøretøjer. De tekniske krav til typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til brint som drivmiddel bør harmoniseres for at undgå, at der vedtages krav, som varierer fra medlemsstat til medlemsstat, og for at sikre et velfungerende indre marked og samtidig garantere et højt offentligt sikkerhedsniveau og miljøbeskyttelsesniveau.

(2)

Denne forordning er en særskilt forordning, som vedrører Fællesskabets typegodkendelsesprocedure i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (3). Derfor bør bilag IV, VI og XI til pågældende direktiv ændres i overensstemmelse hermed.

(3)

På opfordring fra Europa-Parlamentet er der anvendt en ny lovgivningsmæssig tilgang på køretøjsområdet i Fællesskabet. Derfor bør denne forordning kun fastsætte de grundlæggende bestemmelser om typegodkendelse af brintsystemer og -komponenter, mens de tekniske forskrifter bør fastsættes ved hjælp af gennemførelsesforanstaltninger, der vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (4).

(4)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastsætte krav til og prøvningsprocedurer for nye former for oplagring og brug af brint, yderligere brintkomponenter og fremdriftssystemet. Desuden bør Kommissionen tillægges beføjelser til at fastsætte særlige procedurer, prøvninger og krav vedrørende brintdrevne køretøjers kollisionsbeskyttelse og sikkerhedskrav for integrerede systemer. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(5)

Inden for transportsektoren bør et af hovedmålene være at have en større andel af mere miljøvenlige køretøjer. Der bør tages yderligere skridt til at bringe flere af disse køretøjer i omsætning på markedet. Indførelsen af køretøjer, der benytter alternative brændstoffer, kan forbedre luftkvaliteten i byerne betydeligt og dermed også folkesundheden.

(6)

Brint betragtes som et rent drivmiddel til køretøjer og som fremtidens drivmiddel på vejen hen imod en forureningsfri økonomi baseret på genbrug af råstoffer og af vedvarende energikilder, fordi brintdrevne køretøjer hverken udleder kulbaserede forurenende stoffer eller drivhusgasser. Eftersom brint er en energibærer og ingen energikilde, afhænger den klimapolitiske nytte ved at anvende brint som drivmiddel af, hvilken kilde brinten udvindes fra. Det er derfor vigtigt, at brintbrændstoffet produceres på en bæredygtig måde, i videst muligt omfang på grundlag af vedvarende energikilder, således at den samlede miljømæssige besparelse ved at indføre brint som brændstof til motorkøretøjer er positiv.

(7)

CARS 21-ekspertgruppen slår i sin endelige rapport fast, at »arbejdet med at øge den internationale harmonisering af motorkøretøjsregulativer bør fortsætte, hvor det er relevant, med henblik på at inddrage de vigtigste markeder for motorkøretøjer og udvide harmoniseringen til områder, der endnu ikke er omfattet heraf, navnlig under såvel FN/ECE-overenskomsten af 1958 som FN/ECE-overenskomsten af 1998«. I overensstemmelse med denne henstilling bør Kommissionen fortsat støtte udviklingen af internationalt harmoniserede krav til motorkøretøjer inden for rammerne af FN/ECE. Navnlig hvis der vedtages globale tekniske forskrifter for brint- og brændselscellekøretøjer, bør Kommissionen overveje muligheden for at tilpasse kravene i denne forordning til de krav, der måtte være fastsat i de globale tekniske forskrifter.

(8)

Brintblandinger kan anvendes som overgangsbrændstof for at lette indførelsen af rent brintdrevne køretøjer i medlemsstater, hvor naturgasinfrastrukturen er velfungerende. Kommissionen bør derfor udarbejde krav til anvendelsen af blandinger af brint og naturgas/biometan, navnlig et blandingsforhold mellem brint og gas, som tager hensyn til teknisk gennemførlighed og miljøfordele.

(9)

En fastsættelse af rammerne for typegodkendelse af brintdrevne køretøjer vil bidrage til at forbedre potentielle brugeres og befolkningens tillid til den nye teknologi.

(10)

Derfor er det nødvendigt at udarbejde en tilstrækkelig ramme, som kan fremskynde omsætningen af køretøjer udstyret med nye fremdriftsteknologier og køretøjer, der benytter alternative brændstoffer med lav miljøpåvirkning.

(11)

De fleste fabrikanter foretager store investeringer i udviklingen af brintteknologi og er allerede begyndt at bringe sådanne køretøjer i omsætning. Det er sandsynligt, at de hybriddrevne køretøjers andel af den samlede vognpark vil stige i fremtiden. Derfor er det nødvendigt at fastsætte fælles sikkerhedskrav for brintdrevne køretøjer. Da fabrikanter kan følge forskellige strategier ved udviklingen af brintdrevne køretøjer, er det nødvendigt, at de sikkerhedskrav, der fastsættes, er teknologineutrale.

(12)

Det er nødvendigt at fastsætte de sikkerhedskrav for brintsystemerne og komponenter heraf, som er nødvendige for at opnå typegodkendelse.

(13)

I forbindelse med typegodkendelse af brintdrevne køretøjer er det nødvendigt at fastsætte krav vedrørende monteringen af brintsystemerne og komponenter heraf i køretøjet.

(14)

På grund af brændstoffets egenskaber kan redningstjenester være nødt til at anvende særlige forholdsregler for brintdrevne køretøjer. Derfor er det nødvendigt at fastsætte krav om klar og hurtig identifikation af sådanne køretøjer, således at redningstjenesterne kan informere sig om brændstof, som er lagret i køretøjet. Identifikationsformen bør være formålstjenlig, men bør i videst muligt omfang ikke være af en sådan karakter, at den kan virke foruroligende på offentligheden.

(15)

Det er også vigtigt at fastsætte fabrikanters forpligtelser vedrørende indførelsen af passende foranstaltninger til at forhindre anvendelse af forkert brændstof i brintdrevne køretøjer.

(16)

Brintdrevne køretøjer kan kun vinde indpas på markedet, hvis der findes en tilstrækkelig infrastruktur af tankstationer i Europa. Kommissionen bør derfor undersøge passende foranstaltninger for at støtte etableringen af et net af tankstationer for brintdrevne køretøjer i hele Europa.

(17)

Innovative mindre køretøjer, der i henhold til lovgivningen om EF-typegodkendelse er klassificeret som køretøjer i klasse L, anses for at være blandt de første køretøjer, der kan anvende brint som brændstof. Det kræver en mindre indsats at indføre brint for disse køretøjer, da den tekniske udfordring og de krævede investeringer er mindre end for køretøjer i klasse M og N som defineret i bilag II til direktiv 2007/46/EF. Kommissionen bør, senest den 1. januar 2010, vurdere muligheden for at fastsætte bestemmelser om typegodkendelse af brintdrevne køretøjer i klasse L.

(18)

Målet for denne forordning, nemlig gennemførelsen af det indre marked ved indførelse af fælles tekniske krav vedrørende brintdrevne motorkøretøjer, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund dens omfang bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går forordningen ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastsættes krav for typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår brint som drivmiddel og for typegodkendelse af brintkomponenter og -systemer. Desuden fastsættes krav til for monteringen af sådanne komponenter og systemer.

Artikel 2

Anvendelsesområde

Denne forordning finder anvendelse på:

1)

brintdrevne køretøjer i klasse M og N som defineret i bilag II, del A, til direktiv 2007/46/EF, herunder sådanne køretøjers kollisionsbeskyttelse og elektriske sikkerhed

2)

brintkomponenter bestemt til motorkøretøjer i klasse M og N, som er anført i bilag I

3)

brintsystemer bestemt til motorkøretøjer i klasse M og N, herunder nye former for oplagring og anvendelse af brint.

Artikel 3

Definitioner

1.   I denne forordning forstås ved:

a)

»Brintdrevet køretøj«: ethvert motorkøretøj, der anvender brint som brændstof til fremdrift af køretøjet.

b)

»Fremdriftssystem«: den forbrændingsmotor eller det brændselscellesystem, der bruges til fremdrift af køretøjet.

c)

»Brintkomponent«: brintbeholderen og alle andre dele af det brintdrevne køretøj, som er i direkte kontakt med brint, eller som indgår i et brintsystem.

d)

»Brintsystem«: en enhed af brintkomponenter og forbindelsesdele, der er monteret på brintdrevne køretøjer, dog ikke fremdriftssystemer eller hjælpeaggregater.

e)

»Højeste tilladte arbejdstryk«: det maksimale tryk, som en komponent er beregnet til at blive udsat for, og som er grundlag for bestemmelsen af styrken af den pågældende komponent.

f)

»Nominelt arbejdstryk«: betyder for beholdere driftstrykket ved en ensartet temperatur på 288 K (15 °C) for en fuld beholder, eller for andre komponenter det tryk, som er typisk for komponentens drift.

g)

»Indre beholder«: den del af brintbeholderen, som er beregnet til flydende brint, og som indeholder det kryogene brint.

2.   For så vidt angår stk. 1, litra d), omfatter »brintsystemer« bl.a. følgende:

a)

driftsovervågnings- og kontrolsystemer

b)

køretøjers konnektorsystemer

c)

flowbegrænsersystemer

d)

overtryksbeskyttelsessystemer

e)

fejldetektionssystemer for varmeveksler.

Artikel 4

Fabrikanternes forpligtelser

1.   Fabrikanterne skal godtgøre, at alle nye brintdrevne køretøjer, der sælges, registreres eller ibrugtages i Fællesskabet, og at alle brintkomponenter eller brintsystemer, der sælges eller ibrugtages i Fællesskabet, er typegodkendt i overensstemmelse med denne forordning og gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

2.   Med henblik på typegodkendelse af køretøjer skal fabrikanterne forsyne brintdrevne køretøjer med brintkomponenter og -systemer, som opfylder kravene i denne forordning og i gennemførelsesforanstaltningerne hertil, og som er monteret i overensstemmelse med denne forordning og gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

3.   Med henblik på typegodkendelse af komponenter og systemer skal fabrikanterne sikre, at brintkomponenter og -systemer opfylder kravene i denne forordning og i gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

4.   Fabrikanterne giver godkendelsesmyndighederne de nødvendige oplysninger om køretøjets specifikationer og prøvningsbetingelser.

5.   Fabrikanterne giver oplysninger med henblik på syn af brintkomponenter og -systemer, der skal foretages gennem køretøjets driftslevetid.

Artikel 5

Generelle krav for brintkomponenter og -systemer

Fabrikanterne skal sikre, at:

a)

brintkomponenter og -systemer fungerer korrekt og sikkert, og at de på pålidelig vis kan modstå de elektriske, mekaniske, varmemæssige og kemiske driftsforhold, uden at der opstår lækage eller synlig deformering

b)

brintsystemer er beskyttet mod overtryk

c)

de materialer, der anvendes i de dele af brintkomponenterne og -systemerne, der skal være i direkte kontakt med brint, er forenelige med brint

d)

brintkomponenter og -systemer på pålidelig vis kan modstå de temperaturer og tryk, der kan forventes i deres forventede levetid

e)

brintkomponenter og -systemer på pålidelig vis kan modstå det driftstemperaturområde, som er fastsat i gennemførelsesforanstaltningerne

f)

brintkomponenter mærkes i overensstemmelse med gennemførelsesforanstaltningerne

g)

flowretningen er angivet tydeligt på brintkomponenter med retningsbestemt flow

h)

brintkomponenter og -systemer er udformet således, at de kan monteres i overensstemmelse med kravene i bilag VI.

Artikel 6

Krav til brintbeholdere beregnet til flydende brint

Brintbeholdere, der er beregnet til flydende brint, prøves i overensstemmelse med prøvningsprocedurerne i bilag II.

Artikel 7

Krav til andre brintkomponenter til flydende brint end beholdere

1.   Andre brintkomponenter end beholdere til flydende brint prøves i overensstemmelse med prøvningsprocedurerne i bilag III og i overensstemmelse med den pågældende type.

2.   Anordninger til trykbegrænsning skal være således udformet, at de sikrer, at trykket i den indre beholder eller i andre brintkomponenter ikke overstiger en tilladt værdi. Værdierne fastsættes i forhold til det højeste tilladte arbejdstryk for brintsystemet. Der skal leveres et sikkerhedssystem for fejldetektering af varmevekslere.

Artikel 8

Krav til brintbeholdere til komprimeret (gasformig) brint

1.   Brintbeholdere, som er beregnet til anvendelse af komprimeret (gasformig) brint, klassificeres i overensstemmelse med punkt 1 i bilag IV.

2.   De beholdere, der henvises til i stk. 1, prøves i overensstemmelse med prøvningsprocedurerne i bilag IV og i overensstemmelse med den pågældende type.

3.   Der forelægges en detaljeret beskrivelse af alle de vigtigste egenskaber for de materialer og tolerancer, der er anvendt til fremstilling af beholderen, herunder resultaterne af prøvninger, som er foretaget af materialet.

Artikel 9

Krav til andre brintkomponenter til komprimeret (gasformig) brint end beholdere

Andre brintkomponenter beregnet til komprimeret (gasformig) brint end beholdere, prøves i overensstemmelse med prøvningsprocedurerne i bilag V og i overensstemmelse med den pågældende type.

Artikel 10

Generelle krav til montering af brintkomponenter og -systemer

Brintkomponenter og -systemer monteres i overensstemmelse med kravene i bilag VI.

Artikel 11

Tidsplan for gennemførelsen

1.   Med virkning fra 24. februar 2011 skal de nationale myndigheder nægte at meddele:

a)

EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for nye typer af køretøjer af grunde, der vedrører brint som drivmiddel, når sådanne køretøjer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil, og

b)

EF-typegodkendelse for nye typer af brintkomponenter eller -systemer, når sådanne komponenter eller systemer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

2.   Med virkning fra 24. februar 2012 skal de nationale myndigheder:

a)

af grunde, der vedrører brint som drivmiddel, anse overensstemmelsesattester for nye køretøjer, for ikke længere at være gyldige i henhold til artikel 26 i direktiv 2007/46/EF og forbyde registrering, salg og ibrugtagning af sådanne køretøjer, når sådanne køretøjer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil, og

b)

forbyde salg og ibrugtagning af nye brintkomponenter eller systemer, når sådanne komponenter eller systemer ikke opfylder kravene i denne forordning eller i gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

3.   Uanset stk. 1 og 2 og med forbehold af ikrafttræden af gennemførelsesforanstaltninger vedtaget i henhold til artikel 12, stk. 1, må de nationale myndigheder ikke, såfremt en fabrikant anmoder herom:

a)

af grunde, der vedrører brint som drivmiddel, nægte at meddele EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse for nye typer af køretøjer eller EF-typegodkendelse for nye typer af brintkomponenter eller -systemer, når sådanne køretøjer, komponenter eller systemer opfylder kravene i denne forordning og i gennemførelsesforanstaltningerne hertil, eller

b)

forbyde registrering, salg og ibrugtagning af nye køretøjer eller salg og ibrugtagning af nye brintkomponenter eller -systemer, når sådanne køretøjer, komponenter eller systemer opfylder kravene i denne forordning og i gennemførelsesforanstaltningerne hertil.

Artikel 12

Gennemførelsesforanstaltninger

1.   Kommissionen vedtager følgende gennemførelsesforanstaltninger:

a)

administrative bestemmelser for EF-typegodkendelse af køretøjer for så vidt angår brint som drivmiddel og af brintkomponenter og -systemer

b)

regler om de oplysninger, der skal afgives af fabrikanterne i forbindelse med typegodkendelse og syn, jf. artikel 4, stk. 4 og 5

c)

detaljerede regler for prøvningsprocedurerne i bilag II til V

d)

detaljerede regler om kravene til montering af brintkomponenter og -systemer, som angivet i bilag VI

e)

detaljerede regler om kravene til sikker og pålidelig drift af brintkomponenter og -systemer, jf. artikel 5

f)

detaljerede regler for mærkning eller andre former for klar og hurtig identifikation af brintdrevne køretøjer som angivet i bilag VI, punkt 16.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 13, stk. 2.

2.   Kommissionen kan vedtage følgende gennemførelsesforanstaltninger:

a)

specificering af kravene for så vidt angår et eller flere af følgende punkter:

anvendelsen af ren brint eller en blanding af brint og naturgas/biometan

nye former for oplagring eller anvendelse af brint

kollisionsbeskyttelse af køretøjer for at sikre brintkomponenters og -systemers modstandsevne

sikkerhedskrav til integrerede systemer, der som minimum omfatter detektion af utætheder og krav vedrørende rensningsgas

elektrisk isolation og elektrisk sikkerhed

b)

andre foranstaltninger, som er nødvendige for anvendelsen af denne forordning.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning ved at supplere den, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 13, stk. 2.

Artikel 13

Udvalg

1.   Kommissionen bistås af Det Tekniske Udvalg for Motorkøretøjer (TCMV) som oprettet i medfør af artikel 40, stk. 1, i direktiv 2007/46/EF.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 14

Ændringer af direktiv 2007/46/EF

Bilag IV, VI og XI til direktiv 2007/46/EF ændres som angivet i bilag VII til nærværende forordning.

Artikel 15

Sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne

1.   Medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for fabrikanters overtrædelse af denne forordning og af gennemførelsesforanstaltningerne hertil og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver senest den 24. august 2010 Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser og giver den omgående meddelelse om senere ændringer af betydning for bestemmelserne.

2.   De typer af overtrædelser, for hvilke der fastsættes sanktioner, omfatter mindst følgende:

a)

afgivelse af falske erklæringer i forbindelse med en godkendelsesprocedure eller i forbindelse med en procedure, der fører til tilbagekaldelse

b)

forfalskning af prøvningsresultater for typegodkendelse eller overensstemmelsesprøvning efter ibrugtagning

c)

tilbageholdelse af data eller tekniske specifikationer, der kunne føre til tilbagekaldelse eller inddragelse af typegodkendelsen

d)

nægtelse af adgang til oplysninger

e)

brug af manipulationsanordninger.

Artikel 16

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra 24. februar 2011, bortset fra artikel 11, stk. 3, og artikel 12, som anvendes fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato, og artikel 11, stk. 2, der anvendes fra den dato, der er anført i den pågældende bestemmelse.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Strasbourg, den 14. januar 2009.

På Europa-Parlamentets vegne

H.-G. PÖTTERING

Formand

På Rådets vegne

A. VONDRA

Formand


(1)  Udtalelse af 9.7.2008.

(2)  Europa-Parlamentets udtalelse af 3.9.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 16.12.2008.

(3)  EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1.

(4)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.


BILAG I

Fortegnelse over brintkomponenter, der skal typegodkendes

Hvis monteret i et brintdrevet køretøj skal følgende brintkomponenter typegodkendes:

a)

komponenter, som er beregnet til flydende brint:

1)

beholder

2)

automatisk stopventil

3)

kontraventil (hvis denne anvendes som sikkerhedsanordning)

4)

bøjelig brændstofledning (hvis den er placeret før den første automatiske stopventil eller andre sikkerhedsanordninger)

5)

varmeveksler

6)

manuel eller automatisk ventil

7)

trykregulator

8)

overtryksventil

9)

tryk-, temperatur- og flowfølere (hvis disse anvendes som sikkerhedsanordning)

10)

brændstofpåfyldningsforbindelse eller -beholder

11)

følere til detektion af brintudslip

b)

komponenter, som er beregnet til komprimeret (gasformig) brint med et nominelt arbejdstryk på over 3,0 MPa:

1)

beholder

2)

automatisk stopventil

3)

beholderenhed

4)

fittings

5)

bøjelig brændstofledning

6)

varmeveksler

7)

brintfilter

8)

manuel eller automatisk ventil

9)

kontraventil

10)

trykregulator

11)

trykbegrænseranordning

12)

overtryksventil

13)

brændstofpåfyldningsforbindelse eller -beholder

14)

aftagelig konnektor til lagringssystem

15)

tryk-, temperatur- og flowfølere (hvis disse anvendes som sikkerhedsanordning)

16)

følere til detektion af brintudslip.


BILAG II

Prøvningsprocedurer for brintbeholdere til flydende brint

Type prøvning

Sprængprøvning

Brandprøvning

Prøvning for maksimalt påfyldningsniveau

Trykprøvning

Tæthedsprøvning

De prøvningsprocedurer, der anvendes ved typegodkendelse af brintbeholdere beregnet til flydende hydrogen, skal omfatte:

a)

Sprængprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen ikke svigter, før et bestemt højtryksniveau, sprængningstrykket (sikkerhedsfaktor ganget med det højeste tilladte arbejdstryk), overstiges. For at opnå typegodkendelse skal værdien af det reelle sprængningstryk under prøvningen overstige det påkrævede mindste sprængningstryk.

b)

Brandprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at beholderen med sit brandbeskyttelsessystem ikke springer ved prøvning under de angivne brandbetingelser.

c)

Prøvning for maksimalt påfyldningsniveau: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at det system, der hindrer overpåfyldning af beholderen, fungerer ordentligt, og at brintniveauet under påfyldning aldrig forårsager åbning af trykbegrænseranordningerne.

d)

Trykprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå et bestemt højtryksniveau. For at bevise dette udsættes beholderen for et tryk på en given værdi i et bestemt tidsrum. Efter prøvningen må beholderen ikke udvise tegn på synlig permanent deformation eller synlige lækager.

e)

Tæthedsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen ikke viser tegn på utæthed under de specificerede betingelser. For at bevise dette udsættes beholderen for et tryk svarende til dens nominelle arbejdstryk. Den må ikke vise tegn på utæthed i form af revner, huller eller andre lignende defekter.


BILAG III

Prøvningsprocedurer for andre brintkomponenter til flydende brint end beholdere

 

TYPE PRØVNING

BRINTKOMPONENT

Trykprøvning

Prøvning for ekstern utæthed

Holdbarhedsprøvning

Driftsprøvning

Prøvning for korrosionsbestandighed

Prøvning for bestandighed over for tørvarme

Ozonældningsprøvning

Cyklisk temperaturprøvning

Cyklisk trykprøvning

Brintforenelighedsprøvning

Prøvning for utæthed ved sæde

Trykbegrænseranordninger

Image

Image

 

Image

Image

 

 

Image

 

Image

 

Ventiler

Image

Image

Image

 

Image

Image

Image

Image

 

Image

Image

Varmevekslere

Image

Image

 

 

Image

Image

Image

Image

 

Image

 

Brændstofpåfyldningsforbindelser eller -beholdere

Image

Image

Image

 

Image

Image

Image

Image

 

Image

Image

Trykregulatorer

Image

Image

Image

 

Image

Image

Image

Image

 

Image

Image

Følere

Image

Image

 

 

Image

Image

Image

Image

 

Image

 

Bøjelige brændstofledninger

Image

Image

 

 

Image

Image

Image

Image

Image

Image

 

Med forbehold af specifikke forskrifter for brintkomponenter skal de prøveprocedurer, der anvendes ved typegodkendelse af andre brintkomponenter, som er beregnet til flydende brint, end beholdere, omfatte:

a)

Trykprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå et tryk, som er højere end komponentens arbejdstryk. Brintkomponenterne må ikke have synlige tegn på utæthed, deformation, brud eller sprækker, når trykket øges til et bestemt niveau.

b)

Prøvning for ekstern utæthed: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne ikke har nogen ekstern utæthed. Brintkomponenterne må ikke vise tegn på porøsitet.

c)

Holdbarhedsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan fungere pålideligt ved fortsat drift. Ved prøvningen køres et bestemt antal prøvningscyklusser med brintkomponenten under nærmere angivne temperatur- og trykforhold. En prøvningscyklus svarer til normal drift (dvs. én åbning og én lukning) af brintkomponenten.

d)

Driftsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan fungere pålideligt.

e)

Prøvning for korrosionsbestandighed: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå korrosion. For at bevise dette udsættes brintkomponenterne for kontakt med bestemte kemikalier.

f)

Bestandighed over for tørvarme: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at de ikke-metalliske brintkomponenter kan modstå høje temperaturer. For at bevise dette udsættes komponenterne for luft ved maksimal driftstemperatur.

g)

Ozonældning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at de ikke-metalliske brintkomponenter kan modstå ældning som følge af ozon. For at bevise dette udsættes komponenterne for luft med høj ozonkoncentration.

h)

Cyklisk temperaturprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå store temperaturudsving. For at bevise dette gennemgår brintkomponenterne en temperaturcyklus af en bestemt varighed fra den mindste driftstemperatur til den maksimale driftstemperatur.

i)

Cyklisk trykprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne kan modstå store trykudsving. For at bevise dette gennemgår brintkomponenterne en trykvariation spændende fra det atmosfæriske tryk til det højeste tilladte arbejdstryk og derefter tilbage til det atmosfæriske tryk inden for et kort tidsrum.

j)

Brintforenelighedsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at de metalliske brintkomponenter (dvs. cylindre og ventiler) ikke er påvirkelige over for brintskørhed. I brintkomponenter, som udsættes for hyppige belastningscyklusser, skal betingelser, som kan føre til lokal udmattelse og opståen og propagering af udmattelsesrevner i konstruktionen, undgås.

k)

Prøvning for utæthed ved sæde: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintkomponenterne ikke viser tegn på utæthed, mens de er monteret i brintsystemet.


BILAG IV

Prøvningsprocedurer for brintbeholdere til komprimeret (gasformig) brint

Type prøvning

Gælder for beholdertype

1

2

3

4

Sprængprøvning

Image

Image

Image

Image

Prøvning for cyklisk trykbelastning ved omgivende temperatur

Image

Image

Image

Image

Prøvning for ydeevne for utæthed før brud

Image

Image

Image

Image

Brandprøvning

Image

Image

Image

Image

Gennemtrængningsprøvning

Image

Image

Image

Image

Prøvning for kemikalieeksponering

 

Image

Image

Image

Prøvning for følsomhed over for defekter i kompositten

 

Image

Image

Image

Accelereret spændingsbrudprøvning

 

Image

Image

Image

Prøvning for cyklisk trykbelastning ved ekstrem temperatur

 

Image

Image

Image

Faldprøvning

 

 

Image

Image

Tæthedsprøvning

 

 

 

Image

Gennemsivningsprøvning

 

 

 

Image

Vridningsprøvning på studs

 

 

 

Image

Cyklisk prøvning for brintgas

 

 

 

Image

1.   Klassificering af brintbeholdere til komprimeret (gasformig) brint:

Type 1

Sømløs metalbeholder

Type 2

Spiralviklet beholder med sømløs metalforing

Type 3

Fuldstændigt omviklet beholder med sømløs eller svejset metalforing

Type 4

Fuldstændigt omviklet beholder med ikke metallisk foring.

2.   Prøvningsprocedurer, der anvendes ved typegodkendelse af brintbeholdere til komprimeret (gasformig) brint, skal omfatte:

a)

Sprængprøvning: Formålet med prøvningen er at bestemme værdien af det tryk, hvorved beholderen springer. For at bevise dette udsættes beholderen for et tryk på en given værdi, som skal være højere end beholderens nominelle arbejdstryk. Beholderens sprængtryk skal være over et nærmere angivet tryk. Beholderens sprængtryk registreres og opbevares af fabrikanten i hele den pågældende beholdertypes driftslevetid.

b)

Cyklisk trykbelastning ved omgivende temperatur: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå store trykudsving. For at bevise dette skal beholderen gennemgå en række trykcyklusser, indtil den svigter, eller indtil der nås et bestemt antal cyklusser, hvorunder trykket øges og reduceres til en bestemt værdi. Beholderne må ikke vise svigt, inden der nås et bestemt antal cyklusser. Antallet af gennemførte cyklusser indtil svigt indtræder samt placering og beskrivelse af det sted, hvor svigtet indtræder, registreres. Fabrikanten skal opbevare resultaterne gennem hele driftslevetiden for den pågældende beholdertype.

c)

Prøvning for utæthed før brud: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen udviser svigt i form af utæthed før brud. For at bevise dette skal beholderen gennemgå en række trykcyklusser, hvorunder trykket øges og reduceres til en bestemt værdi. Beholderne, der prøves, skal enten udvise svigt i form af utæthed eller overstige et bestemt antal prøvningscyklusser uden at svigte. Antallet af gennemførte cyklusser indtil svigt indtræder samt placering og beskrivelse af det sted, hvor svigtet indtræder, registreres.

d)

Brandprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at beholderen med sit brandbeskyttelsessystem ikke springer ved prøvning under de angivne brandbetingelser. Beholderen, som bringes op på arbejdstryk, må kun lukke tryk ud gennem trykbegrænseranordningen og må ikke udvise brud.

e)

Gennemtrængningsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at beholderen ikke udviser brud, når den gennemtrænges af et projektil. For at bevise dette bringes beholderen komplet med overfladebelægning under tryk og gennemtrænges af et projektil. Beholderen må ikke udvise brud.

f)

Prøvning for kemikalieeksponering: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at beholderen kan modstå eksponering for de specificerede kemiske stoffer. For at bevise dette udsættes beholderen for forskellige kemiske opløsninger. Beholderens tryk øges til en bestemt værdi, og der udføres en sprængprøvning, jf. litra a). Beholderen skal nå et nærmere angivet sprængtryk, som registreres.

g)

Prøvning for følsomhed over for defekter i kompositten: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå høje tryk. For at bevise dette skæres defekter af en bestemt geometrisk form i beholderens side, og der foretages et nærmere angivet antal trykcyklusser. Beholderen må ikke blive utæt eller udvise brud inden for et bestemt antal cyklusser, men må udvise svigt i form af utætheder under de resterende prøvningscyklusser. Antallet af gennemførte cyklusser indtil svigt indtræder samt placering og beskrivelse af det sted, hvor svigtet indtræder, registreres.

h)

Accelereret spændingsbrudprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå høje tryk og høje temperaturer på grænsen af det tilladelige driftsområde i en længere periode. For at bevise dette udsættes beholderen i en bestemt periode for bestemte tryk- og temperaturforhold, hvorefter der gennemføres en sprængprøvning, jf. litra a). Beholderen skal nå et nærmere angivet sprængtryk.

i)

Cyklisk trykbelastning ved ekstrem temperatur: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå varierende tryk under bestemte temperaturforhold. For at bevise dette underkastes beholderen uden overfladebelægning en hydrostatisk cyklusprøvning, hvorunder den udsættes for ekstreme omgivende betingelser, hvorefter der udføres en sprængprøvning og en tæthedsprøvning, jf. litra a) og k). Beholderne skal klare prøvningscyklussen uden at udvise tegn på brud, utæthed eller optrævling af fibre. Beholderne må ikke udvise brud ved et nærmere angivet tryk.

j)

Faldprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen fortsat er driftsdygtig efter at være blevet udsat for de angivne mekaniske stød. For at bevise dette udsættes beholderen for en faldprøvning, og der udføres et bestemt antal trykcyklusser. Beholderen må ikke blive utæt eller udvise brud inden for et bestemt antal cyklusser, men må udvise svigt i form af utætheder under de resterende prøvningscyklusser.

k)

Tæthedsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen ikke viser tegn på utæthed under de specificerede betingelser. For at bevise dette udsættes beholderen for et tryk svarende til dens nominelle arbejdstryk. Den må ikke vise tegn på utæthed i form af revner, huller eller andre lignende defekter.

l)

Gennemsivningsprøvning: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen ikke viser tegn på gennemsivning ud over den nærmere angivne grad. For at bevise dette bringes beholderen under tryk med brintgas, til den når det nominelle arbejdstryk, og overvåges så for gennemsivning i et lukket kammer i et bestemt tidsrum under nærmere angivne temperaturforhold.

m)

Vridningsprøvning på studs: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå den angivne vridning. For at bevise dette udsættes beholderen for vridning i forskellige retninger. Derefter gennemføres en sprængprøvning og en tæthedsprøvning, jf. litra a) og k). Beholderen skal overholde kravene til sprængprøvning og tæthedsprøvning. Den påførte vridning, utætheder og sprængtrykket registreres.

n)

Cyklisk prøvning for brintgas: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at brintbeholderen kan modstå store trykudsving, mens der anvendes brintgas. For at bevise dette udsættes beholderen for en række trykcyklusser ved anvendelse af brintgas, og der gennemføres en tæthedsprøvning, jf. litra k). Forringelser, f.eks. udmattelsesrevner i eller elektrostatisk udladning af beholderen, undersøges. Derefter skal beholderen overholde kravene til tæthedsprøvningen. Beholderen må ikke udvise tegn på eventuelle forringelser, f.eks. udmattelsesrevner eller elektrostatisk udladning.


BILAG V

Prøvningsprocedurer for andre brintkomponenter til komprimeret (gasformig) brint end beholdere

 

TYPE PRØVNING

BRINTKOMPONENT

Materialeprøvning

Prøvning for korrosionsbestandighed

Holdbarhedsprøvning

Cyklisk trykprøvning

Prøvning for intern utæthed

Prøvning for ekstern utæthed

Trykbegrænseranordninger

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Automatiske ventiler

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Manuelle ventiler

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Kontraventiler

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Trykbegrænserventiler

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Varmevekslere

Image

Image

 

Image

 

Image

Brændstofpåfyldnings-forbindelser eller -beholdere

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Trykregulatorer

Image

Image

Image

Image

Image

Image

Følere til brintsystemer

Image

Image

Image

Image

 

Image

Bøjelige brændstofledninger

Image

Image

Image

Image

 

Image

Fittings

Image

Image

Image

Image

 

Image

Brintfiltre

Image

Image

 

Image

 

Image

Aftagelige konnektorer til lagringssystem

Image

Image

Image

Image

 

Image

Med forbehold af specifikke forskrifter for brintkomponenterne skal de prøvningsprocedurer, der anvendes ved typegodkendelse af andre brintkomponenter beregnet til komprimeret (gasformig) brint, end beholdere omfatte:

1.   Materialeprøvninger:

1.1.

Brintforenelighedsprøvning, jf. litra j) i bilag III.

1.2.

Ældningsprøvning: Formålet med prøvningen er at undersøge, om ikke-metallisk materiale anvendt i en brintkomponent kan modstå aldring. Der tillades ingen synlige revner i prøveemnerne.

1.3.

Ozonforenelighedsprøvning: Formålet med prøvningen er at undersøge, om det elastomere materiale i en brintkomponent er foreneligt med ozoneksponering. Der tillades ingen synlige revner i prøveemnerne.

2.   Prøvning for korrosionsbestandighed, jf. litra e) i bilag III.

3.   Holdbarhedsprøvning, jf. litra c) i bilag III.

4.   Cyklisk trykprøvning, jf. litra i) i bilag III. Brintkomponenterne må ikke have synlige tegn på deformation eller udpresning og skal overholde kravene i prøvning for intern og ekstern utæthed.

5.   Prøvning for intern utæthed: Formålet med prøvningen er at godtgøre, at de pågældende brintkomponenter ikke viser tegn på intern utæthed. For at bevise dette bringes brintkomponenterne under tryk ved forskellige temperaturforhold og holdes under opsyn for utætheder. Der må ikke forekomme bobler på brintkomponenterne, og interne utætheder må ikke overstige en bestemt værdi.

6.   Prøvning for ekstern utæthed, jf. litra b) i bilag III.


BILAG VI

Krav til montering af brintkomponenter og -systemer

1.   Brintsystemet skal monteres på en sådan måde, at det er beskyttet mod beskadigelse.

Det bør isoleres fra varmekilderne i bilen.

2.   Brintbeholderen må kun fjernes ved udskiftning med en anden brintbeholder med henblik på brændstofpåfyldning eller vedligeholdelse.

Ved forbrændingsmotorer må beholderen ikke være monteret i køretøjets motorrum.

Den skal være tilstrækkeligt beskyttet mod enhver form for korrosion.

3.   Der skal træffes forholdsregler for at forhindre anvendelse af forkert brændstof til køretøjet og brintspild ved brændstofpåfyldning og for at tilse, at fjernelsen af et udskifteligt brintoplagringssystem foregår sikkert.

4.   Påfyldningsforbindelsen eller -beholderen skal være sikret mod fejljustering og være beskyttet mod snavs og vand. Påfyldningsforbindelsen eller -beholderen skal være integreret med en kontraventil eller en ventil med samme funktion. Hvis påfyldningsforbindelsen ikke er monteret direkte på beholderen, skal påfyldningsforbindelsen være sikret ved hjælp af en kontraventil eller en ventil med samme funktion, som er monteret direkte på eller inden i beholderen.

5.   Brintbeholderen skal være monteret og fastgjort således, at de angivne accelerationer kan optages uden at medføre beskadigelse af de sikkerhedsmæssige dele, når brintbeholderne er fulde.

6.   Brintbrændstofledningerne skal sikres med en automatisk kontraventil, der er monteret direkte på eller inden i beholderen. Ventilerne skal lukke, hvis det er påkrævet pga. en fejl i brintsystemet eller i andre tilfælde, som resulterer i brintspild. Når fremdriftssystemet slukkes, skal brændstofflowet fra beholderen til fremdriftssystemet slukkes og forblive lukket, indtil systemdrift igen er nødvendig.

7.   I tilfælde af en ulykke skal den automatiske kontraventil, der er monteret direkte på eller inden i beholderen, afbryde strømmen af gas fra beholderen.

8.   Ingen brintkomponent, herunder beskyttende materialer, som udgør en del af disse komponenter, må rage ud over køretøjets eller beskyttelseskonstruktionens omrids. Dette gælder dog ikke, hvis en brintkomponent er tilstrækkeligt beskyttet, og hvis ingen del af brintkomponenten befinder sig uden for beskyttelseskonstruktionen.

9.   Brintsystemet skal være monteret på en sådan måde, at det, så vidt det er praktisk muligt, er beskyttet mod beskadigelse, f.eks. i form af bevægelige køretøjsdele, kollision, stenslag, ved læsning og aflæsning af køretøjet eller forskubning af lasten.

10.   Ingen brintkomponent må være placeret i nærheden af udstødningssystemet på en forbrændingsmotor eller anden varmekilde, medmindre sådanne komponenter er forsvarligt afskærmet mod varme.

11.   Passagerkabinens ventilations- eller varmesystem og steder, hvor brintspild eller -akkumulering kan forekomme, skal være således udformet, at brinten ikke kan trækkes ind i køretøjet.

12.   I tilfælde af en ulykke skal det, så vidt det er praktisk muligt, sikres, at trykbegrænser-anordningen og det hermed forbundne udluftningssystem fortsat kan fungere. Trykbegrænseranordningens udluftningssystem skal være tilstrækkeligt beskyttet mod snavs og vand.

13.   Køretøjets passagerkabine skal være adskilt fra brintsystemet for at undgå brintakkumulering. Det skal sikres, at eventuelt brændstofspild fra beholderen eller de tilhørende dele ikke kan trænge ind i køretøjets passagerkabine.

14.   Brintkomponenter, hvorfra der kan ske brintspild i passagerkabinen eller bagagerummet eller andre ikke-ventilerede rum, skal være omsluttet af en gastæt indeslutning eller af en tilsvarende løsning, jf. de nærmere angivelser i gennemførselsforanstaltningerne.

15.   Elektrisk drevne anordninger, der indeholder brint, skal isoleres på en sådan måde, at der ikke løber strøm gennem de brintindeholdende dele for at undgå dannelse af gnister ved brud.

Brintsystemets metalkomponenter skal ved hjælp af elektriske ledninger være forbundet med køretøjets stel.

16.   Ved hjælp af mærkater eller andre former for identifikation skal redningstjenester gøres opmærksom på, at det drejer sig om et brintdrevet køretøj, og at der er anvendt flydende eller komprimeret (gasformig) brint.


BILAG VII

Ændringer af direktiv 2007/46/EF

I direktiv 2007/46/EF foretages følgende ændringer:

1)   I bilag IV, del I, indsættes følgende nye linje i tabellen:

Punkt

Emne

Retsaktens nummer

EUT-reference

Gyldighedsområde (køretøjsklasser)

M1

M2

M3

N1

N2

N3

O1

O2

O3

O4

»62

Brintsystem

Forordning (EF) nr. 79/2009

L 35 af 4.2.2009, s. 32

X

X

X

X

X

 

 

 

 

2)   I tillægget til bilag IV, del I, indsættes følgende nye linje i tabellen:

 

Emne

Retsaktens nummer

EUT-reference

M1

»62.

Brintsystem

Forordning (EF) nr. 79/2009

L 35 af 4.2.2009, s. 32

3)   I tillægget til bilag VI indsættes følgende nye linje i tabellen:

 

Emne

Retsaktens nummer

Ændret ved

Gyldig for følgende varianter

»62.

Brintsystem

Forordning (EF) nr. 79/2009«

 

 

4)   I bilag XI, tillæg 1, indsættes følgende nye linje i tabellen:

Punkt

Emne

Retsaktens nummer

M1 ≤ 2 500 (1) kg

M1 > 2 500 (1) kg

M2

M3

»62

Brintsystem

Forordning (EF) nr. 79/2009

Q

G + Q

G + Q

G + Q«

5)   I bilag XI, tillæg 2, indsættes følgende nye linje i tabellen:

Punkt

Emne

Retsaktens nummer

M1

M2

M3

N1

N2

N3

O1

O2

O3

O4

»62

Brintsystem

Forordning (EF) nr. 79/2009

A

A

A

A

A

 

 

 

 

6)   I bilag XI, tillæg 3, indsættes følgende nye linje i tabellen:

Punkt

Emne

Retsaktens nummer

M1

»62

Brintsystem

Forordning (EF) nr. 79/2009

7)   I bilag XI, tillæg 4, indsættes følgende nye linje i tabellen:

Punkt

Emne

Retsaktens nummer

M2

M3

N1

N2

N3

O1

O2

O3

O4

»62

Brintsystem

Forordning (EF) nr. 79/2009

Q

Q

Q

Q

 

 

 

 

8)   I bilag XI, tillæg 5, indsættes følgende nye linje i tabellen:

Punkt

Emne

Retsaktens nummer

Mobilkran klasse N3

»62

Brintsystem

Forordning (EF) nr. 79/2009


Top