31.1.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 30/1

(1)

Ifølge de reformer af den fælles landbrugspolitik, der blev vedtaget i 2003/04, skulle der bl.a. aflægges rapporter for at måle reformernes effektivitet og især for at vurdere deres effekt i forhold til målene og analysere deres virkninger for de relevante markeder. I den forbindelse forelagde Kommissionen den 20. november 2007 Europa-Parlamentet og Rådet en meddelelse med titlen »Forberedelser til »sundhedstjekket« af reformen af den fælles landbrugspolitik«. Denne meddelelse og de efterfølgende drøftelser af dens vigtigste elementer i Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget samt de mange bidrag fra den offentlige høring bør tages i betragtning.

(2)

Den fælles landbrugspolitiks bestemmelser om offentlig intervention bør forenkles og tilpasses ved at udvide licitationsordningen, for så vidt muligt at opnå en harmoniseret tilgang. Navnlig overholdelsen af maksimumsmængderne og de kvantitative begrænsninger for korn, smør og skummetmælkspulver kan kræve en hurtig indsats. For at sætte dette i værk, og eftersom ophør med opkøb til en fast pris, vedtagelsen af koefficienter for tildeling og, for hvedes vedkommende, overgangen til licitationsproceduren ikke indebærer udøvelse af skøn, bør Kommissionen have tilladelse til at gøre dette uden bistand fra komitéen.

(3)

For så vidt angår intervention for korn bør ordningen tilpasses for at sikre, at sektoren er konkurrencedygtig og markedsorienteret, samtidig med at intervention fortsat fungerer som sikkerhedsnet i tilfælde af markedsforstyrrelser og gør det lettere for landbrugerne at reagere på markedssignalerne. Baseret på en analyse, som viste en vis risiko for øget intervention for byg, hvis priserne var lave, forpligtede Kommissionen sig til efter Rådets vedtagelse af forordning (EF) nr. 735/2007 (4), der reformerede interventionsordningen for majs, at tage korninterventionsordningen op til revision. Udsigterne for korn har dog ændret sig betydeligt siden da og er nu kendetegnet af gunstige verdensmarkedspriser som følge af stigende global efterspørgsel og mindre kornlagre på verdensplan. På den baggrund bør der fastsættes interventionsniveauer på nul for andet foderkorn. Dette vil gøre det muligt at gennemføre intervention, uden at det får negative følger for kornmarkedet som helhed. De gunstige udsigter for kornsektoren gælder også for hård hvede. Dette betyder, at interventionsopkøb nu er blevet overflødige, fordi markedspriserne ligger betydeligt over interventionsprisen. Interventionsopkøb for hård hvede er derfor ikke nødvendige på nuværende tidspunkt, og interventionsniveauerne bør fastsættes på nul. Da intervention for korn snarere bør være et sikkerhedsnet end et element, som påvirker prisdannelsen, er de forskellige høstperioder i medlemsstaterne, som starter høstårene, ikke længere relevante, da der ikke længere vil blive fastsat priser, som afspejler interventionsniveauet plus månedlige forhøjelser som led i ordningen. Af forenklingshensyn bør datoerne for intervention for korn derfor harmoniseres på fællesskabsplan.

(4)

Siden reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 er rissektorens konkurrenceevne blevet forbedret, produktionen er stabil og lagrene faldende på grund af stigende efterspørgsel både i Fællesskabet og på verdensmarkedet, og det forventede prisniveau ligger betydeligt over interventionsprisen. Interventionsopkøb er derfor ikke nødvendige på nuværende tidspunkt, og interventionsniveauerne bør fastsættes på nul.

(5)

Produktionen og forbruget af svinekød forventes at stige på mellemlang sigt, selv om det dog forventes at ske i langsommere takt end i de sidste ti år som følge af konkurrencen fra fjerkrækød og højere foderpriser. Svinekødspriserne forventes fortsat at ligge betydeligt over interventionsprisen. Der er ikke blevet foretaget interventionsopkøb af svinekød i mange år, og på baggrund af markedssituationen og -udsigterne bør muligheden for interventionsopkøb derfor afskaffes.

(6)

Eftersom den aktuelle markedssituation og markedsudsigterne tyder på, at der alligevel ikke ville finde intervention sted for svinekød, hård hvede og ris i 2009, bør overgang til eller afskaffelse af intervention for disse produkter gennemføres fra produktionsåret 2009/2010. For andre kornsorter bør ændringerne først finde anvendelse fra produktionsåret 2010/2011, for at landbrugerne kan få mulighed for at tilpasse sig.

(7)

Ifølge udsigterne på mellemlang sigt for mejeriprodukter vil Fællesskabets efterspørgsel efter produkter med høj merværdi fortsat stige, og den globale efterspørgsel efter mejeriprodukter vil stige kraftigt som følge af indkomststigninger og befolkningstilvækst i mange områder af verden og som følge af, at forbrugerne i stadig højere grad foretrækker mejeriprodukter.

(8)

EF's mælkeproduktion, der begrænses af mælkekvoterne, forventes at falde gradvis, men dog beskedent på mellemlang sigt, efterhånden som omstruktureringen i de medlemsstater, der ikke var medlemmer af Fællesskabet før den 1. maj 2004, fører til et fald i selvforsyningslandbrugs mælkeproduktion, mens produktionsstigninger fortsat begrænses af kvoterne. Samtidig forventes de mængder mælk, der leveres til mejerierne til forarbejdning, at fortsætte med at stige i prognoseperioden. På baggrund af den kraftige efterspørgsel på det indre marked og i tredjelande er mælkekvoteordningen, der oprindeligt blev indført for at bremse overproduktionen, således til hinder for, at produktionen kan udvides. Under disse omstændigheder modarbejder kvoterne markedsorienteringen, fordi de ikke giver landbrugerne mulighed for at reagere på prissignalerne og forhindrer effektivitetsgevinster i sektoren ved at bremse omstruktureringen. Kvoterne skal efter planen udløbe i 2015. Der bør ske tilpasninger lidt efter lidt, så overgangen kan komme til at foregå gnidningsløst, fordi der ikke skal foretages en alt for stor tilpasning, når kvoterne er udløbet. Afviklingen af mælkekvoterne ved årlige forhøjelser på 1 % bør derfor fastsættes pr. mejeriår fra 2009/2010 til 2013/2014. Af samme årsager bør der også foretages andre ændringer for at gøre mælkekvoteordningen mere fleksibel med hensyn til tilpasningen af fedtindholdet ved at afskaffe tilpasningen i artikel 80, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 af 22. oktober 2007 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om særlige bestemmelser for visse landbrugsprodukter (fusionsmarkedsordningen) (5), og med hensyn til reglerne for uudnyttede kvoter, ved at forhøje den procentsats i artikel 72, stk. 2, i nævnte forordning, som en producent skal anvende i en tolvmånedersperiode, hvorved det bliver lettere at omfordele uudnyttede kvoter. I forbindelse med omstruktureringen af sektoren bør medlemsstaterne indtil den 31. marts 2014 have tilladelse til at yde supplerende national støtte inden for visse grænser. De kvoteforhøjelser, der blev besluttet ved Rådets forordning (EF) nr. 248/2008 af 17. marts 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt angår de nationale mælkekvoter (6), og den årlige forhøjelse på 1 % sammen med de andre ændringer, der mindsker sandsynligheden for opkrævning af overskudsafgift, betyder, at kun Italien risikerer at skulle betale overskudsafgift på grundlag af de nuværende produktionsmønstre, hvis de nationale forhøjelser på 1 % anvendes i perioden 2009/2010 til 2013/2014. Under hensyn til de nuværende produktionsmønstre i alle medlemsstater bør kvoteforhøjelsen derfor fremrykkes for Italiens vedkommende for at undgå denne risiko. For at sikre, at kvoteforhøjelserne i alle medlemsstater fører til en kontrolleret og glidende overgang, bør overskudsafgiftsordningen styrkes i de kommende to år og fastsættes på et passende niveau, som virker afskrækkende. Der bør derfor pålægges en supplerende afgift i tilfælde, hvor stigningerne i leverancerne overstiger kvoteniveauerne 2008/2009 betydeligt.

(9)

Ostemarkedet ekspanderer støt med stigende efterspørgsel både på det indre marked og fra tredjelande. Generelt har priserne på ost derfor holdt sig stabilt i nogen tid uden at være blevet synderligt påvirket af nedsættelsen af de institutionelle priser på bulkprodukter (smør og skummetmælkspulver). Hverken ud fra et økonomisk eller et markedsforvaltningssynspunkt er det længere begrundet at bevare permanent og fakultativ støtte til den private oplagring af et markedsstyret højværdiprodukt som ost, og den bør derfor afskaffes.

(10)

Som følge af reformen af mælkesektoren og den aktuelle markedssituation er støtten til skummetmælkspulver, der anvendes som foder, og skummetmælk til kaseinproduktion for øjeblikket ikke påkrævet. Opstår der eller er der risiko for, at der opstår overskud af mælkeprodukter, som skaber eller vil kunne skabe alvorlig uligevægt på markedet, vil en sådan støtte dog fortsat kunne spille en rolle. Kommissionen bør dog træffe beslutning herom på grundlag af en tilbundsgående markedsanalyse uden at være forpligtet til at give adgang til ordningen hvert år. Ordningen bør derfor være fakultativ. Støtten bør i givet fald fastsættes på forhånd eller ved licitation.

(11)

Støtten til afsætning af smør til konditorvarer og konsumis og til direkte konsum er blevet nedsat i takt med nedsættelsen af interventionsprisen for smør siden 2004 og var derfor nul, før licitationerne blev suspenderet som følge af den gunstige markedssituation. Afsætningsstøtten er ikke længere nødvendig til at støtte markedet på interventionsprisniveau og bør derfor afskaffes.

(12)

For at øge fællesskabslandbrugets konkurrenceevne og fremme et mere markedsorienteret og bæredygtigt landbrug bør overgangen fra produktionsstøtte til producentstøtte, der blev påbegyndt i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003, videreføres, ved at den støtte, der i fusionsmarkedsordningen er fastsat for tørret foder, hør, hamp og kartoffelstivelse, ophæves og integreres i ordningen for afkoblet indkomststøtte til de enkelte bedrifter. Selv om afkoblingen af støtten til landbrugerne resulterer i, at der udbetales de samme beløb, vil den lige som i forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik i 2003 øge indkomststøttens effektivitet betydeligt.

(13)

Støtten til hørfibre og hampefibre bør afkobles nu. For at give hør- og hampeerhvervet mulighed for at tilpasse sig, bør integreringen af denne støtte i enkeltbetalingsordningen imidlertid ske i en overgangsperiode. Der bør derfor ydes støtte til lange hørfibre, korte hørfibre og hampefibre indtil den 1. juli 2012. Opretholdelsen af støtten til korte hørfibre og hampefibre for at afbalancere støtten i sektoren betyder, at støtten til lange hørfibre bør nedsættes. For at tage hensyn til producenternes berettigede forventninger bør denne nedsættelse først finde sted fra produktionsåret 2010/2011.

(14)

Ordningen for tørret foder blev underkastet en reform i 2003, hvor en del af støtten blev givet til erhvervet, og resten blev afkoblet og integreret i enkeltbetalingsordningen. Da den generelle tendens går i retning af større markedsorientering, og i betragtning af de nuværende markedsudsigter for foder og proteinafgrøder og på grund af de særlige negative miljøvirkninger, som det for nylig har vist sig, at produktionen af kunsttørret foder har, bør overgangen til fuldstændig afkobling af støtten for hele sektoren afsluttes, ved at den resterende støtte afkobles. Virkningerne af, at støtten til erhvervet afskaffes, bør afbødes ved tilpasninger af den pris, der betales til råvareproducenterne, der selv får øgede rettigheder til direkte støtte som følge af afkoblingen. Sektoren har været under omstrukturering siden 2003-reformen, men der bør dog fastsættes en overgangsperiode indtil den 1. april 2012, for at sektoren kan få mulighed for at tilpasse sig.

(15)

Den ordning, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 1868/94 af 27. juli 1994 om en kvoteordning for produktionen af kartoffelstivelse (7), vil ikke længere være påkrævet, når den tilknyttede støtte for producenter af kartoffelstivelse, som er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af støtteordninger for landbrugere (8), afskaffes. Støtten til producenterne blev delvis afkoblet i 2003, og denne støtte bør nu fuldstændigt afkobles, selv om der dog bør fastsættes en overgangsperiode indtil den 1. juli 2012, så landbrugerne får mulighed for at tilpasse de leveringsforpligtelser, de har indgået i henhold til støtteordningen for kartoffelstivelse. Den fastsatte minimumspris bør derfor også gælde i samme periode. Derefter bør kvoteordningen, som vedrører den direkte betaling, bortfalde, samtidig med at den pågældende direkte betaling integreres fuldt ud i enkeltbetalingsordningen. I mellemtiden bør de pågældende bestemmelser indsættes i fusionsmarkedsordningen, ligesom det er tilfældet med de øvrige støtte- og kvoteordninger.

(16)

Som følge af udviklingen på det indre marked og de internationale markeder for korn og stivelse har produktionsrestitutionen for stivelse ikke længere noget formål og bør derfor afskaffes. Som følge af markedssituationen og -udsigterne har støtten igennem nogen tid været fastsat til nul, og denne tendens forventes at fortsætte, hvilket betyder, at restitutionen kan afskaffes hurtigt uden negative konsekvenser for sektoren.

(17)

Producentorganisationer kan spille en nyttig rolle, når det drejer sig om at samle udbuddet i sektorer, hvor der er uligevægt i koncentrationen af producenter og købere. Medlemsstaterne bør derfor kunne anerkende producentorganisationer på fællesskabsplan inden for alle sektorer.

(18)

Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere (9) fastsætter, at medlemsstaterne kan tilbageholde en del af de nationale lofter, der svarer til arealbetalingerne for humle, og især anvende dem til at finansiere visse af de anerkendte producentorganisationers aktiviteter. Nævnte forordning ophæves, og i forordning (EF) nr. 73/2009 afkobles arealbetalingen for humle fra den 1. januar 2010, hvilket betyder, at den sidste betaling til producentorganisationerne i henhold til denne bestemmelse vil finde sted i 2010. For at gøre det muligt for humleproducentorganisationerne at fortsætte deres aktiviteter som før, bør der indføres en særlig bestemmelse om, at der kan bruges tilsvarende beløb i de berørte medlemsstater for samme aktiviteter med virkning fra den 1. januar 2011.

(19)

Fusionsmarkedsordningen bestemmer, at der kan tilbageholdes beløb fra støtten til olivenplantager i henhold til artikel 110i, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1782/2003 til at finansiere arbejdsprogrammer for erhvervsorganisationer. Forordning (EF) nr. 1782/2003 ophæves. Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør der udarbejdes en særlig bestemmelse, som skal fastsætte de beløb, som de berørte medlemsstater skal bruge for arbejdsprogrammer.

(20)

Af hensyn til retssikkerheden og af forenklingshensyn bør der foretages en afklaring og harmonisering af bestemmelserne om, at traktatens artikel 87, 88 og 89 ikke finder anvendelse på de betalinger, som medlemsstaterne foretager i henhold til forordning (EF) nr. 1234/2007 eller Rådets forordning (EF) nr. 247/2006 af 30. januar 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i EU's fjernområder (10), Rådets forordning (EF) nr. 320/2006 af 20. februar 2006 om en midlertidig ordning for omstrukturering af sukkerindustrien i Fællesskabet (11), Rådets forordning (EF) nr. 1405/2006 af 18. september 2006 om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav (12), Rådets forordning (EF) nr. 3/2008 af 17. december 2007 om oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter på det indre marked og i tredjelande (13) og Rådets forordning (EF) nr. 479/2008 af 29. april 2008 om den fælles markedsordning for vin (14). I den forbindelse bør statsstøttereglerne ikke gælde for de af nævnte forordningers bestemmelser, som under visse omstændigheder ville eller kunne falde ind under begrebet statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 1. I de pågældende bestemmelser er betingelserne for at yde støtte fastsat således, at der undgås fordrejning af konkurrencevilkårene.

(21)

Forordning (EF) nr. 247/2006, (EF) nr. 320/2006, (EF) nr. 1405/2006, (EF) nr. 1234/2007, (EF) nr. 3/2008 og (EF) nr. 479/2008 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(22)

Følgende retsakter er forældede og bør derfor ophæves af hensyn til retssikkerheden: Rådets forordning (EØF) nr. 1883/78 af 2. august 1978 om almindelige regler for finansiering af interventioner gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (15), Rådets forordning (EØF) nr. 1254/89 af 3. maj 1989 om fastsættelse for produktionsåret 1989/90 af bl.a. visse sukkerpriser og af standardkvaliteten for sukkerroer (16), Rådets forordning (EØF) nr. 2247/89 af 24. juli 1989 om en hasteaktion vedrørende gratis leverancer af visse landbrugsprodukter til Polen (17), Rådets forordning (EØF) nr. 2055/93 af 19. juli 1993 om tildeling af en specifik referencemængde til visse producenter af mælk eller mejeriprodukter (18), og Rådets forordning (EF) nr. 1182/2005 af 18. juli 2005 om åbning som en selvstændig og midlertidig foranstaltning af et EF-toldkontingent for import af levende kvæg med oprindelse i Schweiz (19). Følgende retsakter bliver forældede med virkning fra den 1. maj 2009 og bør derfor af samme årsager ophæves med virkning fra denne dato: Rådets forordning (EF) nr. 2596/97 af 18. december 1997 om forlængelse af den periode, der er fastsat i artikel 149, stk. 1, i akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse (20), og Rådets forordning (EF) nr. 315/2007 af 19. marts 2007 om overgangsforanstaltninger til fravigelse af forordning (EF) nr. 2597/97 for så vidt angår konsummælk produceret i Estland (21).

(23)

Denne forordning bør generelt anvendes fra datoen for dens ikrafttræden. For imidlertid at sikre, at bestemmelserne i denne forordning ikke griber ind i udbetalingen af støtte for produktionsåret 2008/09 eller 2009/10, bør der fastsættes en senere anvendelsesdato for de bestemmelser, der har direkte indflydelse på ordninger i sektorer, som der er fastsat produktionsår for. I sådanne tilfælde bør denne forordning først anvendes fra begyndelsen af det seneste produktionsår —

1)

Stk. 3, andet afsnit, udgår.

2)

Følgende stykke tilføjes:

»4.   Med forbehold af denne artikels stk. 1 og 2 og som undtagelse fra artikel 180 i forordning (EF) nr. 1234/2007 (22) og artikel 3 i forordning (EF) nr. 1184/2006 (23) finder traktatens artikel 87, 88 og 89 ikke anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne i overensstemmelse med nærværende forordning foretager i henhold til afsnit III, nærværende artikels stk. 3 og artikel 17 og 21 i nærværende forordning.

1)

Artikel 6, stk. 6, affattes således:

»6.   Medlemsstaterne yder ikke national støtte til de diversificeringsforanstaltninger, der er omhandlet i denne artikel. Hvis lofterne i stk. 4, tredje afsnit, giver mulighed for diversificeringsstøtte på 100 %, bidrager vedkommende medlemsstat dog med mindst 20 % af støtteudgifterne.«.

2)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 13a

Statsstøtte

Med forbehold af denne forordnings artikel 6, stk. 5, og som undtagelse fra artikel 180 i forordning (EF) nr. 1234/2007 (22) og artikel 3 i forordning (EF) nr. 1184/2006 (23) finder traktatens artikel 87, 88 og 89 ikke anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne i overensstemmelse med nærværende forordning foretager i henhold til artikel 3, 6, 7, 8, 9 og 11 i nærværende forordning.

1)

Artikel 8, stk. 1, litra a), affattes således:

2)

Artikel 10, stk. 2, udgår.

3)

Del II, afsnit I, kapitel I, afdeling II, underafdeling II, affattes således:

»Underafdeling II

Indledning af opkøb

Artikel 11

Offentlige interventionsperioder

Der er adgang til offentlig intervention:

Artikel 12

Indledning af offentlig intervention

1.   I de perioder, der er nævnt i artikel 11,

2.   Kommissionen standser uden bistand fra den komité, der er nævnt i artikel 195, stk. 1, den offentlige intervention for oksekød og kalvekød, jf. stk. 1, litra c), hvis betingelserne i nævnte bestemmelse ikke længere er opfyldt i en repræsentativ periode.

Artikel 13

Maksimumsmængder

1.   Ved offentlig intervention kan der højst opkøbes følgende mængder:

2.   Sukker, der i et produktionsår oplagres i henhold til denne artikels stk. 1, litra b), må ikke være genstand for andre oplagringsforanstaltninger som fastsat i artikel 32, 52 og 63.

3.   Uanset stk. 1 kan Kommissionen for de produkter, der er nævnt i litra a), c) og d) i nævnte stykke, beslutte at fortsætte med offentlig intervention ud over de mængder, der er fastsat i nævnte stykke, hvis markedssituationen og især udviklingen i markedspriserne kræver det.«.

4)

Del II, afsnit I, kapitel I, afdeling II, underafdeling III, affattes således:

»Underafdeling III

Interventionspriser

Artikel 18

Interventionspriser

1.   Interventionsprisen:

2.   Interventionspriserne og interventionsmængderne for følgende produkter fastsættes af Kommissionen ved licitation:

Under særlige omstændigheder kan licitationerne begrænses til bestemte medlemsstater eller områder i en medlemsstat, eller interventionspriserne og interventionsmængderne kan fastsættes for hver medlemsstat eller for hvert område i en medlemsstat på grundlag af de gennemsnitlige markedspriser, der er noteret.

3.   Den maksimumsopkøbspris, der fastsættes i henhold til licitationsprocedurerne i stk. 2, må ikke være højere end:

4.   De i stk. 1, 2 og 3 omhandlede interventionspriser gælder for:

5.   Interventionsprisen for sukker er 80 % af den referencepris, der er fastsat for det produktionsår, der følger efter det produktionsår, hvor tilbuddet gives. Hvis kvaliteten af det sukker, betalingsorganet får tilbudt, afviger fra den standardkvalitet, som er defineret i bilag IV, punkt B, og som referenceprisen er fastsat for, forhøjes eller nedsættes interventionsprisen tilsvarende.«.

5)

Artikel 28, litra b), udgår.

6)

Artikel 30 udgår.

7)

I artikel 31 foretages følgende ændringer:

8)

Artikel 36 udgår.

9)

I artikel 43 foretages følgende ændringer:

10)

Artikel 46, stk. 3, udgår.

11)

Artikel 55 affattes således:

»Artikel 55

Kvoteordninger

1.   Der gælder en kvoteordning for følgende produkter:

2.   Overskrider en producent i forbindelse med kvoteordningerne i denne artikels stk. 1, litra a) og b), den relevante kvote, og anvender en producent ikke overskudsmængderne af sukker på den i artikel 61 fastsatte måde, pålægges de pågældende mængder en overskudsafgift på de betingelser, der er fastsat i afdeling II og III.«.

12)

I artikel 72, stk. 2, ændres »70 %« til »85 %«.

13)

I artikel 78, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»For de tolvmånedersperioder, der begynder den 1. april 2009 og den 1. april 2010, fastsættes overskudsafgiften for leveret mælk, der overstiger 106 % af den nationale kvote for leverancer, som gælder for den tolvmånedersperiode, der begynder den 1. april 2008, til 150 % af den afgift, der er omhandlet i andet afsnit.«.

14)

I artikel 80 foretages følgende ændringer:

15)

I del II, afsnit I, kapitel III, indsættes følgende afdeling:

»Afdeling IIIa

Kartoffelstivelseskvoter

Artikel 84a

Kartoffelstivelseskvoter

1.   De medlemsstater, der producerer kartoffelstivelse, tildeles kvoter for de produktionsår, hvor kvoteordningen gælder i overensstemmelse med artikel 204, stk. 5 og bilag Xa.

2.   De producentmedlemsstater, der er nævnt i bilag Xa, fordeler deres kvote blandt kartoffelstivelsesfabrikanterne til brug i de pågældende produktionsår på grundlag af de delkvoter, hver fabrikant fik tildelt i 2007/08.

3.   En virksomhed, der producerer kartoffelstivelse, må ikke indgå dyrkningskontrakter med kartoffelproducenter for en kartoffelmængde, der resulterer i en større stivelsesmængde end den kvote, den har fået tildelt, jf. stk. 2.

4.   Kartoffelstivelse, der produceres ud over den kvote, der er nævnt i stk. 2, eksporteres fra Fællesskabet i uforandret stand inden den 1. januar det år, der følger efter det pågældende produktionsårs afslutning. Der ydes ingen eksportrestitution for denne stivelse.

5.   Uanset stk. 4 må en virksomhed, der producerer kartoffelstivelse, i et hvilket som helst produktionsår, ud over sin kvote for det pågældende produktionsår, højst anvende 5 % af sin kvote for det følgende produktionsår. Kvoten for det følgende produktionsår nedsættes i givet fald tilsvarende.

6.   Denne afdelings bestemmelser gælder ikke for produktion af kartoffelstivelse på virksomheder, som ikke er omfattet af denne artikels stk. 2, og som køber kartofler, hvortil producenterne ikke får den betaling, der er fastsat i artikel 77 i forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af støtteordninger for landbrugere (24).

16)

I artikel 85 indsættes følgende litra:

17)

Del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling I, underafdeling I, udgår.

18)

I artikel 91, stk. 1, affattes de to første afsnit således:

»Der ydes støtte til forarbejdning af strå af lange hørfibre og strå af korte hørfibre og hamp til fiberproduktion for produktionsåret 2009/10 til 2011/12 til godkendte virksomheder, der foretager den første forarbejdning, for den mængde fibre, der faktisk er fremstillet af strå, for hvilke der er indgået en købekontrakt med en landbruger.«.

19)

I artikel 92, stk. 1, første afsnit, foretages følgende ændringer:

20)

Artikel 94, stk. 1, affattes således:

»1.   For lange hørfibre, som der kan ydes støtte til, fastsættes der en maksimal garantimængde på 80 878 t for hvert af produktionsårene 2009/2010 til 2011/2012. Denne mængde fordeles mellem visse medlemsstater som nationale garantimængder, jf. punkt A.I. i bilag XI.«.

21)

Artikel 94, stk. 1a, affattes således:

»1a.   For korte hørfibre og hampefibre, som der kan ydes støtte til, fastsættes der en maksimal garantimængde på 147 265 t for hvert af produktionsårene 2009/2010 til 2011/2012. Denne mængde fordeles mellem visse medlemsstater som nationale garantimængder, jf. punkt A.II. i bilag XI.«.

22)

I del II, afsnit I, kapitel IV, afdeling I, indsættes følgende underafdeling:

»Underafdeling III

Kartoffelstivelse

Artikel 95a

Præmie for kartoffelstivelse

1.   For produktionsåret 2009/2010, 2010/2011 og 2011/2012 ydes der en præmie på 22,25 EUR pr. t produceret stivelse til kartoffelstivelsesproducenter for kartoffelstivelsesmængden inden for den kvote, der er omhandlet i artikel 84a, stk. 2, forudsat at de har betalt kartoffelproducenterne en minimumspris for alle de kartofler, der medgår til fremstilling af stivelse inden for denne kvote.

2.   Minimumsprisen for kartofler til produktion af kartoffelstivelse fastsættes til 178,31 EUR/t for de pågældende produktionsår.

Denne pris gælder for den mængde kartofler, leveret til virksomheden, der medgår til produktion af en ton stivelse.

Minimumsprisen tilpasses efter kartoflernes stivelsesindhold.

3.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne underafdeling.«.

23)

Artikel 96 udgår.

24)

Artikel 99 og 100 affattes således:

»Artikel 99

Støtte til skummetmælk og skummetmælkspulver, der anvendes til foder

1.   Opstår der eller er der risiko for, at der opstår overskud af mælkeprodukter, som skaber eller vil kunne skabe alvorlig uligevægt på markedet, kan Kommissionen beslutte, at der skal ydes støtte til fællesskabsproduceret skummetmælk og skummetmælkspulver, der skal anvendes til foder, i henhold til betingelser og produktstandarder, som Kommissionen skal fastsætte. Støtten kan fastsættes på forhånd eller ved licitation.

Kærnemælk og kærnemælkspulver sidestilles med skummetmælk og skummetmælkspulver ved anvendelsen af denne artikel.

2.   Kommissionen fastsætter støtten under hensyntagen til den referencepris for skummetmælkspulver, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra e), nr. ii), og markedsudviklingen for skummetmælk og skummetmælkspulver.

Artikel 100

Støtte til skummetmælk, der forarbejdes til kasein eller kaseinater

1.   Opstår der eller er der risiko for, at der opstår overskud af mælkeprodukter, som skaber eller vil kunne skabe alvorlig uligevægt på markedet, kan Kommissionen beslutte, at der skal ydes støtte til fællesskabsproduceret skummetmælk, der forarbejdes til kasein eller kaseinater, i henhold til betingelser og produktstandarder, som Kommissionen skal fastsætte for denne mælk og kasein og kaseinater, som er fremstillet heraf. Støtten kan fastsættes på forhånd eller ved licitation.

2.   Kommissionen fastsætter støtten under hensyntagen til markedsudviklingen for skummetmælkspulver og den referencepris for skummetmælkspulver, der er fastsat i artikel 8, stk. 1, litra e), nr. ii).

Støtten kan differentieres efter, om skummetmælken forarbejdes til kasein eller kaseinater, og efter disse produkters kvalitet.«.

25)

Artikel 101 udgår.

26)

Artikel 102, stk. 2, affattes således:

»2.   Medlemsstaterne kan som supplement til fællesskabsstøtten yde national støtte til uddeling af de produkter, der er anført i stk. 1, til skoleelever. Medlemsstaterne kan finansiere deres nationale støtte ved en afgift, der opkræves i mejerisektoren, eller ved et andet bidrag fra mejerisektoren.«.

27)

Følgende afdeling indsættes:

»Afdeling IIIa

Støtte i humlesektoren

Artikel 102a

Støtte til producentorganisationer

1.   Fællesskabet finansierer betaling til producentorganisationer i humlesektoren, der er anerkendt i henhold til artikel 122, med henblik på at finansiere de mål, der er omhandlet i denne artikel.

2.   Fællesskabets årlige finansiering af betaling til producentorgansationer er 2 277 000 EUR for Tyskland.

3.   Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelser til denne afdeling.«.

28)

I artikel 103 foretages følgende ændringer:

29)

Artikel 103e, stk. 2, udgår.

30)

Artikel 105, stk. 2, affattes således:

»2.   Medlemsstaterne kan betale specifik national støtte til beskyttelse af biavlere, der er ugunstigt stillet som følge af strukturelle eller naturbetingede forhold, eller som er omfattet af økonomiske udviklingsprogrammer, med undtagelse af støtte til produktion eller afsætning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om denne støtte, samtidig med at de sender det biavlsprogram, der er omhandlet i artikel 109.«.

31)

Artikel 119 affattes således:

»Artikel 119

Anvendelse af kasein og kaseinater til fremstilling af ost

Ydes der støtte i henhold til artikel 100, kan Kommissionen gøre anvendelsen af kasein og kaseinater til fremstilling af ost betinget af en forudgående tilladelse, som kun udstedes, hvis denne anvendelse er en nødvendig betingelse for fremstillingen af disse produkter.«.

32)

I artikel 122 indsættes følgende stykke:

»Medlemsstaterne kan også anerkende producentorganisationer, der er oprettet af producenter inden for de sektorer, som er nævnt i artikel 1, undtagen de sektorer, der er nævnt i nærværende artikels stk. 1, litra a), på de betingelser, som er fastsat i samme stykkes litra b) og c).«.

33)

Artikel 124, stk. 1, affattes således:

»1.   Artikel 122 og artikel 123, stk. 1, gælder i alle de sektorer, der er nævnt i artikel 1, undtagen de sektorer, der er nævnt i artikel 122, stk. 1, litra a), og artikel 123, stk. 1, uden at dette berører anerkendelsen af producent- eller brancheorganisationer, der er besluttet af medlemsstaterne i henhold til national ret og i overensstemmelse med fællesskabsretten.«.

34)

Artikel 180 affattes således:

»Artikel 180

Anvendelse af traktatens artikel 87, 88 og 89

Traktatens artikel 87, 88 og 89 finder anvendelse på produktionen af og handelen med de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 1, litra a) til k), og litra m) til u), og artikel 1, stk. 3, i denne forordning.

Traktatens artikel 87, 88 og 89 finder dog ikke anvendelse på betalinger, som medlemsstaterne i overensstemmelse med denne forordning foretager i henhold til denne forordnings artikel 44, 45, 46, 47, 48, 102, 102a, 103, 103a, 103b, 103e, 103ga, 104, 105 og 182.«.

35)

I artikel 182 indsættes følgende stykke:

»7.   Medlemsstaterne kan indtil den 31. marts 2014 yde statsstøtte på et samlet beløb pr. år svarende til 55 % af loftet i artikel 69, stk. 4 og 5, i forordning (EF) nr. 73/2009 til landbrugere i mejerisektoren ud over fællesskabsstøtte, der ydes i henhold til artikel 68, stk. 1, litra b), i nævnte forordning. Dog må det samlede beløb af fællesskabsstøtte ydet i henhold til artikel 68, stk. 4, i forordningen og statsstøtten ikke i nogen tilfælde overstige loftet i artikel 68, stk. 4.«

36)

I artikel 184 tilføjes følgende nummer:

37)

I artikel 204 indsættes følgende stykke:

»5.   For kartoffelstivelse anvendes del II, afsnit I, kapitel III, afdeling IIIa, indtil udgangen af produktionsåret 2011/2012.«.

38)

Punkt 1 i bilag IX affattes som angivet i bilag I til nærværende forordning.

39)

Bilag II til nærværende forordning indsættes som bilag Xa.

40)

Teksten i bilag III til nærværende forordning indsættes som punkt 20a i bilag XXII.

a)

anvendes artikel 4, nr. 5-8, 12-14 og 38, fra den 1. april 2009

b)

anvendes artikel 4, nr. 11, 15, 16, 18-25, 31, 37 og 39, fra den 1. juli 2009

c)

anvendes artikel 4, nr. 1, 3, 4, og nr. 9, litra b)

d)

anvendes artikel 4, nr. 27, fra den 1. januar 2011

e)

anvendes artikel 4, nr. 17, fra den 1. april 2012.