EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R1331

Rådets forordning (EF) nr. 1331/2007 af 13. november 2007 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af dicyandiamid med oprindelse i Folkerepublikken Kina

EUT L 296 af 15.11.2007, p. 1–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 15/11/2012

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/1331/oj

15.11.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 296/1


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1331/2007

af 13. november 2007

om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af dicyandiamid med oprindelse i Folkerepublikken Kina

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 384/96 af 22. december 1995 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1) (grundforordningen), særlig artikel 9,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter høring af det rådgivende udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

1.   PROCEDURE

1.1.   Indledning

(1)

Den 3. juli 2006 modtog Kommissionen en klage, der var indgivet i henhold til grundforordningens artikel 5 af AlzChem GmbH (klageren), som tegner sig for 100 % af fællesskabsproduktionen af 1-cyanoguanidin (dicyandiamid) (DCD).

(2)

Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted i forbindelse med importen af DCD fra Folkerepublikken Kina (Kina), og at der som følge heraf forvoldtes væsentlig skade, hvilket blev anset for at være tilstrækkeligt til at berettige indledningen af en procedure.

(3)

Proceduren blev indledt den 17. august 2006 ved offentliggørelsen af en indledningsmeddelelse (2) i Den Europæiske Unions Tidende.

1.2.   Parter berørt af proceduren og kontrolbesøg

(4)

Kommissionen underrettede officielt den klagende EF-producent, de eksporterende producenter, importører, brugere, leverandører og sammenslutninger, som den vidste var berørt af proceduren, og repræsentanter for det pågældende eksportland om indledningen af proceduren. De interesserede parter fik lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt mundtligt inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren.

(5)

Den klagende EF-producent, eksporterende producenter, importører og brugere fremsatte deres synspunkter. Alle interesserede parter, der anmodede herom og påviste, at der var særlige grunde til, at de burde høres, blev hørt.

(6)

For at give eksporterende producenter i Kina mulighed for at fremsætte krav om markedsøkonomisk behandling eller individuel behandling, hvis de ønskede det, sendte Kommissionen formularer hertil til de kinesiske eksporterende producenter, som den vidste var berørt af sagen. Tre eksporterende producenter i Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, eller om individuel behandling, hvis det af undersøgelsen fremgik, at de ikke opfyldte betingelserne for markedsøkonomisk behandling.

(7)

I betragtning af det tilsyneladende store antal eksporterende producenter i Kina anførte Kommissionen i indledningsmeddelelsen, at der kan anvendes stikprøver i forbindelse med denne dumpingundersøgelse, jf. grundforordningens artikel 17.

(8)

For at sætte Kommissionen i stand til at fastslå, om det var nødvendigt at anvende stikprøver og i givet fald at udvælge en stikprøve, blev alle eksporterende producenter i Kina anmodet om at give sig til kende over for Kommissionen og som angivet i indledningsmeddelelsen fremlægge basisoplysninger om deres aktiviteter vedrørende den pågældende vare i undersøgelsesperioden (1. juli 2005 til 30. juni 2006).

(9)

Da kun tre eksporterende producenter samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen, besluttedes det, at der ikke var behov for stikprøver.

(10)

Der blev sendt spørgeskemaer til alle parter, som Kommissionen vidste var berørt af sagen, og til alle andre virksomheder, som gav sig til kende inden for fristerne i indledningsmeddelelsen. Der blev modtaget besvarelser fra de tre samarbejdende eksporterende producenter i Kina og fra den eneste EF-producent samt fra to brugere og fire importører.

(11)

Kommissionen indhentede og kontrollerede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på fastlæggelse af dumping, deraf følgende skade og Fællesskabets interesser, og aflagde kontrolbesøg hos følgende virksomheder:

a)

EF-producent

AlzChem GmbH, Tyskland

b)

Eksporterende producenter i Kina

Ningxia Darong Chemical & Metallurgy Co., Ltd, Kina

Ningxia Xingping Fine Chemical Co., Ltd, Kina

Ningxia Yinglite Chemicals Co., Ltd, Kina

c)

Ikke-forretningsmæssigt forbundne importører

Lanxess GmbH, Tyskland

Helm AG, Tyskland

d)

Brugere i Fællesskabet

Merck Santé, Frankrig

Lanxess GmbH, Tyskland.

1.3.   Undersøgelsesperiode

(12)

Dumping- og skadesundersøgelsen omfattede perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006 (»undersøgelsesperioden« eller »UP«). Undersøgelsen af udviklingstendenser af relevans for vurderingen af skade omfattede perioden fra 1. januar 2002 til udgangen af undersøgelsesperioden (den betragtede periode).

2.   DEN PÅGÆLDENDE VARE OG SAMME VARE

2.1.   Den pågældende vare

(13)

Den pågældende vare er 1-cyanoguanidin (dicyandiamid) (DCD) henhørende under KN-kode 2926 20 00. Det er et fast stof bestående af fint, hvidt krystallinsk pulver, som normalt er lugtfrit. Det fremstilles af calciumoxid og carbon black (kønrøg) i flere produktionstrin.

(14)

DCD anvendes normalt som mellemprodukt til fremstilling af en bred vifte af andre kemiske mellemprodukter som f.eks. lægemidler, i industrien — vand, papir og papirmasse, tekstil og læder — og i en række epoxyanvendelser. Det er et nøgleelement i nitrogen-carbon-nitrogen-kæden (NCN) med nicheslutprodukter som f.eks. guanidinnitrat og andre NCN-derivater.

(15)

Over 90 % af den DCD, der sælges på fællesskabsmarkedet, er en standardvare. Den resterende del, det såkaldte mikro-DCD, har en mindre partikelstørrelse. De kinesiske eksporterende producenter fremlagde kun oplysninger om standardvaren.

2.2.   Samme vare

(16)

En importør fremførte det argument, at den standardtype DCD, som fremstilles af EF-erhvervsgrenen, er af en højere kvalitet end den, der fremstilles af de kinesiske eksporterende producenter, da vandindholdet i kinesisk DCD er væsentlig højere og varierer mere end vandindholdet i DCD fremstillet i Fællesskabet. Angiveligt har kinesisk DCD også et højere indhold af urenheder.

(17)

Undersøgelsen viste imidlertid, at skønt der kan være visse kvalitetsforskelle, kan disse ikke måles, og de påvirker desuden ikke de grundlæggende kemiske, fysiske og tekniske egenskaber ved den DCD, der fremstilles og sælges af EF-ervhvervsgrenen i Fællesskabet, og den DCD, som importeres til Fællesskabet fra Kina, og det konstateredes, at de udgør samme vare og har samme slutbrugere.

(18)

Det blev derfor konkluderet, at disse varer er samme vare i henhold til grundforordningens artikel 1, stk. 4.

3.   DUMPING

3.1.   Markedsøkonomisk behandling

(19)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), skal den normale værdi i antidumpingundersøgelser vedrørende import fra Kina fastsættes i overensstemmelse med samme artikels stk. 1 til 6 for de producenter, som viste sig at opfylde kriterierne i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c).

(20)

Kriterierne for markedsøkonomisk behandling anføres nedenfor i kortfattet form udelukkende for at gøre det lettere at referere til dem:

1)

Virksomhedens beslutninger og omkostninger bestemmes på grundlag af markedsvilkår og uden nogen omfattende statslig indgriben.

2)

Virksomhederne har ét klart sæt regnskaber, der revideres uafhængigt i overensstemmelse med internationale standarder og anvendes til alle formål.

3)

Ingen væsentlig konkurrenceforvridning er overført fra det tidligere ikke-markedsøkonomiske system.

4)

Konkurslove og love om ejendomsrettigheder er en garanti for retssikkerhed og stabile forhold.

5)

Valutaomregninger finder sted til markedskurs.

(21)

Tre eksporterende producenter i Kina anmodede om markedsøkonomisk behandling i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra b), og besvarede ansøgningsformularen herom for eksporterende producenter inden for den fastsatte frist. Kommissionen efterprøvede i nødvendigt omfang alle oplysningerne i ansøgningerne om markedsøkonomisk behandling ved at aflægge kontrolbesøg på virksomhederne.

(22)

Det fremgik af undersøgelsen, at anmodningen om markedsøkonomisk behandling måtte afvises for alle tre eksporterende producenters vedkommende. Ved gennemgangen af de fem kriterier, der er anført i grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra c), fremgik det, at virksomhederne ikke opfyldte det første, andet og tredje kriterium.

(23)

Da hovedaktionæren i det ene tilfælde er en statsejet virksomhed og i det andet tilfælde et medlem af folkekongressen, blev det fastslået, at staten kunne udøve betydelig indflydelse på virksomhedernes erhvervsmæssige beslutninger vedrørende ledelsesspørgsmål, som f.eks. overskudsfordelingen, udstedelse af nye aktier, forøgelse af kapitalen og ændring af vedtægterne, og at sådanne beslutninger således ikke blev truffet ud fra markedsvilkårene. Der konstateredes betydelige forskelle i forbruget af elenheder og enhedspriser mellem de tre virksomheder, og ingen af de tre virksomheder kunne påvise, at elomkostningerne var en følge af udbud og efterspørgsel, og at de i alt væsentligt afspejler markedsværdierne.

(24)

Endvidere afspejlede regnskaberne i ingen af de tre tilfælde den virkelige økonomiske situation. Navnlig var der en lang række brud på grundlæggende regnskabsprincipper, der er omfattet af internationale regnskabsstandarder (IAS), og da ingen af dem var omtalt i revisorens rapport, kan virksomhederne ikke betragtes som havende ét klart sæt regnskaber i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder og at blive revideret uafhængigt i overensstemmelse med internationale regnskabsstandarder.

(25)

For så vidt angår vurderingen af de oprindelige aktiver, kunne de tre virksomheder ikke redegøre for grundlaget for denne vurdering. Endelig var to af virksomhederne ikke i stand til at dokumentere alle udgifter til brugsretten til jord. Begge disse mangler tyder på, at der er overført væsentlige fordrejninger fra det ikke-markedsøkonomiske system.

(26)

Det rådgivende udvalg blev hørt, og de direkte berørte parter fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger til ovennævnte resultater. EF-erhvervsgrenen og de tre eksporterende producenter modtog alle en orientering om vurderingen vedrørende markedsøkonomisk behandling og fik lejlighed til at fremsætte bemærkninger. De eksporterende producenter fremsatte en række bemærkninger til resultaterne, og Kommissionen reagerede på dem uden dog at ændre vurderingen overordnet set. De eksporterende producenter hævdede navnlig, at deres erhvervsmæssige beslutninger blev taget uden statslig indgriben. Endvidere gjorde de indsigelse imod bestemte resultater vedrørende omkostninger og vurdering af aktiver. Der blev imidlertid ikke fremlagt dokumentation for disse påstande, som derfor blev afvist.

(27)

På grundlag af ovenstående blev det konkluderet, at de kinesiske producenter ikke burde indrømmes markedsøkonomisk behandling.

3.2.   Individuel behandling

(28)

Ifølge grundforordningens artikel 9, stk. 5, kan en individuel told anføres for de virksomheder, som kan påvise, at de opfylder alle kriterierne i grundforordningens artikel 9, stk. 5, for at opnå individuel behandling, såfremt grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), finder anvendelse.

(29)

De kinesiske producenter, som ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling, anmodede også om individuel behandling, hvis der ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling. Det konstateredes dog, at staten øvede betydelig indflydelse, hvilket i to tilfælde førte til, at erhvervsmæssige beslutninger ikke kunne betragtes som værende blevet taget frit, og at statens indgriben kunne være af en sådan art, at der ville være en høj risiko for omgåelse af foranstaltningerne. For så vidt angår den tredje, kollektivt ejede, tidligere statsejede, virksomhed, er der stærke indicier for, at der stadig er væsentlig potentiel indgriben fra statens side, som kan føre til mulig risiko for omgåelse af foranstaltningerne.

(30)

Sidstnævnte eksporterende producent hævdede, at potentiel statslig indgriben ikke ville være tilstrækkelig grund til at afvise individuel behandling, fordi en sådan konklusion udelukkende ville bygge på antagelser.

(31)

Ifølge grundforordningens artikel 9, stk. 5, litra e), kan, såfremt grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), finder anvendelse, en individuel told kun anføres, hvis en eksportør på grundlag af behørigt dokumenterede påstande kan påvise, at statens indgriben ikke er af en sådan art, at der er mulighed for omgåelse af foranstaltningerne, hvis der fastsættes forskellige toldsatser for individuelle eksportører. For det første kunne den pågældende virksomhed ikke præcisere sin administrerende direktørs rolle og ansvar. Den kunne heller ikke præcisere, om de nuværende aktionærer faktisk har betalt for de aktier, de ejer i den tidligere statsejede virksomhed. På det grundlag var det rimeligt at drage den konklusion, at betydelig statslig indgriben ikke i tilstrækkeligt omfang kunne udelukkes. Risikoen for omgåelse blev derfor betragtet som værende for høj, og den eksporterende producents påstande måtte afvises.

(32)

Følgelig og fordi det blev fastslået, at de kinesiske producenter ikke levede op til alle kravene for at blive indrømmet individuel behandling, jf. grundforordningens artikel 9, stk. 5, måtte anmodningen om individuel behandling afvises, og der måtte indføres en landsdækkende told.

3.3.   Normal værdi

3.3.1.   Referenceland

(33)

I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), fastsættes den normale værdi for eksporterende producenter, som ikke indrømmes markedsøkonomisk behandling, på grundlag af prisen eller den beregnede værdi i et referenceland eller prisen ved salg fra et sådant tredjeland til andre lande, herunder Fællesskabet, eller, hvis dette ikke er muligt, på ethvert andet rimeligt grundlag, herunder den pris, der faktisk er betalt eller skal betales i Fællesskabet for samme vare, om nødvendigt justeret for at indregne en rimelig fortjenstmargen.

(34)

Da den pågældende vare ikke fremstilles uden for Fællesskabet og Kina, gjorde Kommissionen i indledningsmeddelelsen opmærksom på, at den ved fastsættelsen af den normale værdi havde til hensigt at tage udgangspunkt i de priser, der faktisk er betalt eller skal betales i Fællesskabet for samme vare, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a).

(35)

De tre kinesiske producenter modsatte sig dette forslag og fremførte det synspunkt, at der ikke var tilstrækkelig konkurrence i Fællesskabet, og at fremstillingsprocessen i Fællesskabet ikke var sammenlignelig med den i Kina. De hævdede, at den normale værdi skulle tage udgangspunkt i klagerens eksportpris til Kina eller i fremstillingsomkostningerne for DCD i Kina.

(36)

EF-erhvervsgrenens eksportpris til tredjelande kunne ikke danne udgangspunkt, da det ikke kunne udelukkes, at det også var dumpingpriser. De pågældende eksporterende producenter kunne imidlertid ikke påvise, at denne metode ville være mere rimelig end den, som fællesskabsinstitutionerne anvendte. Navnlig kunne det ikke påvises, og der var heller ikke anden tilgængelig dokumentation for, at der var utilstrækkelig konkurrence på fællesskabsmarkedet, og at oplysninger om EF-erhvervsgrenen derfor ikke ville være pålidelige. For så vidt angår forskelle i fremstillingsprocessen, blev de ikke anset for at være betydelige.

(37)

Endvidere blev ingen af de tre virksomheder indrømmet markedsøkonomisk behandling, og derfor blev de kinesiske eksporterende producenters fremstillingsomkostninger ikke betragtet som værende pålidelige.

(38)

Ud fra ovenstående ansås det mest rimelige grundlag for fastsættelse af den normale værdi at være EF-erhvervsgrenens fremstillingsomkostninger i forbindelse med samme vare, evt. justeret, navnlig for at tage hensyn til forskelle i fremstillingsprocessen og adgangen til råmaterialer.

(39)

De eksporterende producenter hævdede, at fastsættelsen af den normale værdi tog udgangspunkt i foreliggende oplysninger og dermed i grundforordningens artikel 18. Det hævdedes endvidere, at eftersom de samarbejdede fuldt ud i forbindelse med denne undersøgelse, var en sådan tilgang ikke berettiget.

(40)

Disse eksporterende producenters påstand om, at den normale værdi blev fastsat i henhold til grundforordningens artikel 18, er ikke korrekt. Som nævnt ovenfor fastsættes den normale værdi nemlig i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 7, litra a), som skaber mulighed for at benytte ethvert andet rimeligt grundlag, hvis det ikke er muligt at fastsætte den normale værdi på grundlag af omkostninger og priser fra et referenceland eller eksportpriser fra et sådant land til andre tredjelande. Derfor blev denne påstand afvist.

3.3.2.   Fastsættelse af den normale værdi

(41)

Den samme vare blev solgt af EF-erhvervsgrenen i repræsentative mængder. EF-erhvervsgrenens hjemmemarkedssalg var imidlertid tabsgivende. Derfor blev den normale værdi fastsat med udgangspunkt i EF-erhvervsgrenens fremstillingsomkostninger plus et rimeligt beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. EF-erhvervsgrenens fremstillingsomkostninger blev justeret for at udligne de ekstra transportomkostninger, der skyldes den fysiske afstand mellem produktionsenhederne, manglende direkte adgang til råmaterialer, som derfor må transporteres fra fjerne produktionsanlæg, og bortskaffelse af biproduktet (sort kalk). Endvidere blev der lagt en beregnet fortjeneste til, svarende til EF-erhvervsgrenens fortjeneste i 2001, plus 4,3 % til SA&G, på grundlag af oplysninger fra EF-erhvervsgrenen.

3.4.   Eksportpriser

(42)

Alt eksportsalget til Fællesskabet fra de kinesiske producenter fandt sted direkte til uafhængige kunder i Fællesskabet, og eksportprisen blev derfor i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 8, fastsat på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales.

3.5.   Sammenligning

(43)

Den ovenfor fastsatte vejede gennemsnitlige normale værdi blev sammenlignet med den vejede gennemsnitlige eksportpris ved salg til Fællesskabet fra de samarbejdende virksomheder, der ikke blev indrømmet markedsøkonomisk behandling, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 11.

3.6.   Dumpingmargen

(44)

På dette grundlag udgør den landsdækkende dumpingmargen udtrykt i procent af cif-importprisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, 91,8 %.

4.   SKADE

4.1.   Indledende bemærkning

(45)

De fleste indikatorer er af fortrolighedshensyn angivet i indeks- eller intervalform, fordi analysen kun vedrører en virksomhed.

4.2.   Produktionen i Fællesskabet

(46)

Den samlede EF-produktion lå i UP på mellem 15 000 og 20 000 tons.

4.3.   Definition af EF-erhvervsgren

(47)

EF-producenten AlzChem GmbH’s produktion udgør 100 % af DCD-produktionen i Fællesskabet. Denne udgør derfor erhvervsgrenen i Fællesskabet (EF-erhvervsgrenen), jf. grundforordningens artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 4.

4.4.   Forbruget i Fællesskabet

(48)

Forbruget i Fællesskabet blev fastlagt på grundlag af EF-erhvervsgrenens salgsmængde på Fællesskabets marked plus import fra Kina og andre tredjelande under den relevante KN-kode ifølge Eurostats oplysninger. Som vist i nedenstående tabel var forbruget i Fællesskabet af den pågældende vare stabilt (+ 1 %) i den betragtede periode. I den forbindelse bør det bemærkes, at oplysningerne for 2002 også omfatter import fra den norske producent ODDA, som indstillede sin virksomhed samme år.

(49)

Ifølge en importør førte ODDA’s lukning til, at nogle af virksomhedens store kunder opbyggede et reservelager i 2003, hvilket også forklarer, hvorfor forbruget toppede det år.

 

2002

2003

2004

2005

UP

Forbruget i Fællesskabet (tons)

13 258

15 594

13 119

12 469

13 417

Indeks 2002 = 100

100

118

99

94

101

4.5.   Import til Fællesskabet fra Kina

4.5.1.   Mængde og markedsandel for importen fra Kina

(50)

Importen fra Kina voksede ifølge Eurostat fra 2 476 tons i 2002 til 6 002 tons i UP. Markedsandelen voksede fra 15-25 % til 40-50 % i samme periode, da de kinesiske producenter overtog en stor del af den markedsandel, som den norske producent ODDA tidligere havde haft. Den voksende import var navnlig markant i 2003.

 

2002

2003

2004

2005

UP

Importmængde (tons)

2 476

6 173

4 283

5 218

6 002

Indeks 2002 = 100

100

249

173

211

241

Markedsandel

15-25 %

35-45 %

30-40 %

35-45 %

40-50 %

4.5.2.   Importpriser og underbud

(51)

Ifølge Eurostat faldt importpriserne med 11 % i den betragtede periode fra 1 149 EUR pr. ton i 2002 til 1 022 EUR pr. ton i undersøgelsesperioden.

 

2002

2003

2004

2005

UP

Importpriser på varer fra Kina (EUR pr. ton)

1 149

1 071

1 338

980

1 022

Indeks 2002 = 100

100

93

116

85

89

(52)

Med henblik på at fastsætte prisunderbuddet blev der foretaget en sammenligning mellem EF-erhvervsgrenens salgspriser på fællesskabsmarkedet i UP og de kinesiske eksporterende producenters. Eftersom de kinesiske producenter ikke eksporterede det såkaldte mikro-DCD, blev denne type holdt ude af beregningen af prisunderbuddet.

(53)

EF-erhvervsgrenens relevante salgspriser var priserne ved salg til uafhængige kunder, om nødvendigt justeret til niveauet ab fabrik. Disse priser blev sammenlignet med de eksporterende producenters salgspriser, netto efter fradrag af rabatter og om nødvendigt justeret til priser cif, Fællesskabets grænse, med passende justering for toldklareringsomkostninger og omkostninger påløbet efter importen. Den gældende konventionelle tredjelandstoldsats på 6,5 % blev lagt oven i cif-prisen for at opnå enhedsprisen i fri omsætning.

(54)

I UP lå den vejede gennemsnitlige underbudsmargen, udtrykt i procent af EF-erhvervsgrenens gennemsnitlige salgspriser ab fabrik, på mellem 25 % og 35 % for de samarbejdende kinesiske producenter.

4.6.   EF-erhvervsgrenens situation

(55)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 5, omfattede undersøgelsen af virkningerne af dumpingimporten for EF-erhvervsgrenen en analyse af alle økonomiske faktorer, der kunne have indflydelse på EF-erhvervsgrenens situation fra 2002 til UP.

(56)

Nedenstående skadesfaktorer vedrører kun salg på det frie marked, som omfatter 85 % af EF-erhvervsgrenens fremstilling af DCD. Det bør bemærkes, at de resterende 15 % af fremstillingen af DCD anvendes internt til bundne formål. EF-erhvervsgrenen er en integreret producent, der anvender DCD til videreforarbejdning og fremstilling af varer i senere produktionsled uden at udstede handelsfakturaer. Det bundne forbrug forblev stabilt i den betragtede periode og kunne derfor ikke have haft indvirkning på situationen i EF-erhvervsgrenen.

4.6.1.   Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse

(57)

Produktionskapaciteten øgedes med 33 % mellem 2002 og UP. Kapacitetsforøgelsen fandt sted i 2003 og 2004 efter den norske producent ODDA’s lukning ultimo 2002. Den øgede produktionskapacitet bør ses i lyset af, at ODDA indstillede sin produktion, og at denne virksomhed allerede havde en markedsandel på omkring 25 % på fællesskabsmarkedet og også solgte til andre markeder. Den øgede produktionskapacitet blev opnået gennem investeringer og tekniske forbedringer.

(58)

Som følge af øget kapacitet og salg voksede produktionsmængden med 37 % mellem 2002 og UP. Den største vækst fandt sted mellem 2002 og 2003. Produktionen toppede i 2004, faldt drastisk i 2005 for igen at vokse i UP.

(59)

Kapacitetsudnyttelsen øgedes med 3 procentpoint i den betragtede periode:

 

2002

2003

2004

2005

UP

Produktion (indeks)

100

133

143

124

137

Produktionskapacitet (indeks)

100

120

133

133

133

Kapacitetsudnyttelse

84 %

93 %

91 %

78 %

87 %

4.6.2.   Lagerbeholdninger

(60)

Lagrene voksede betydeligt i den betragtede periode. Dette skyldtes, at EF-erhvervsgrenen på grund af dumpingimporten ikke kunne øge sin salgsmængde så meget, som den forventede efter ODDA’s lukning, jf. nedenfor.

 

2002

2003

2004

2005

UP

Lagerbeholdninger (indeks)

100

151

187

91

178

4.6.3.   Salgsmængde, markedsandele og gennemsnitlige enhedspriser i Fællesskabet

(61)

Fællesskabsforbruget forblev stabilt, hvorimod EF-erhvervsgrenens salg af DCD til uafhængige kunder på fællesskabsmarkedet øgedes med 6 % i den betragtede periode. Det toppede i 2003 og faldt støt i 2004 og 2005 for igen at vokse lidt i UP. Dette salg foregik imidlertid til priser, som lå betydeligt under fremstillingsomkostningerne, bortset fra salget af mikro-DCD, som udgør mellem 0 % og 10 % af det samlede salg (af fortrolighedshensyn opgives ingen præcise tal) på fællesskabsmarkedet, og som var meget udbyttegivende.

(62)

Desuden er det værd at minde om, at EF-erhvervsgrenen anvender sin egenproduktion af DCD til fremstilling af andre videreforarbejdede kemiske produkter, f.eks. NCN-derivater. Disse bundne formål udgør omkring 15 % af EF-erhvervsgrenens fremstilling af DCD.

(63)

Salgsmængderne og markedsandelene var som følger:

 

2002

2003

2004

2005

UP

Salgsmængder i Fællesskabet (indeks)

100

123

118

104

106

Markedsandel (%)

50-60 %

50-60 %

60-70 %

50-60 %

50-60 %

(64)

EF-erhvervsgrenens markedsandel øgedes med 3 procentpoint i den betragtede periode. Dette bør imidlertid ses i lyset af det hul på markedet, som ODDA efterlod sig, da den lukkede ultimo 2002, eftersom den havde en markedsandel på omkring 25 % forud for sin lukning.

(65)

Trods konkurrence fra kinesisk DCD og prissvingninger mellem 2002 og udgangen af UP formåede EF-erhvervsgrenen at øge sin gennemsnitlige enhedssalgspris til uafhængige kunder på fællesskabsmarkedet med 2 % i den betragtede periode. Det bør imidlertid bemærkes, at disse priser også omfatter mikro-DCD, som ikke er udsat for konkurrence fra de kinesiske eksporterende producenter, og som der kan opnås højere priser for.

 

2002

2003

2004

2005

UP

Salgspris i Fællesskabet (indeks)

100

109

105

108

102

4.6.4.   Rentabilitet og likviditet

(66)

EF-erhvervsgrenens rentabilitet var i hele den betragtede periode negativ. Tabene toppede i UP, hvor de lå på mellem – 20 % og – 30 %. Ifølge EF-erhvervsgrenen bør referenceåret 2002 betragtes som ekstraordinært på grund af den særlige markedssituation efter ODDA’s lukning. I 2003 formåede EF-erhvervsgrenen at nedbringe sine tab, på trods af at importen fra Kina toppede.

 

2002

2003

2004

2005

UP

Rentabilitet

– 20 % til – 30 %

0 % til – 10 %

– 10 % til – 20 %

– 10 % til – 20 %

– 20 % til – 30 %

(67)

Likviditeten var negativ i hele den betragtede periode, med undtagelse af 2003, svarende til nedbringelsen af EF-erhvervsgrenens tab det år.

 

2002

2003

2004

2005

UP

Likviditet (indeks)

– 100

82

– 136

– 208

– 244

4.6.5.   Investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital

(68)

EF-erhvervsgrenen nåede betydelige investeringsniveauer, navnlig i 2003. Investeringerne hang især sammen med den øgede produktionskapacitet, jf. ovenfor.

 

2002

2003

2004

2005

UP

Investeringer (indeks)

100

171

69

44

54

(69)

Investeringsafkastet fra produktion og salg af samme vare var negativt og faldt betydeligt i den betragtede periode, hvilket afspejler ovennævnte negative tendens for rentabiliteten.

 

2002

2003

2004

2005

UP

Investeringsafkast

– 10 % til – 20 %

0 % til – 10 %

– 20 % til – 30 %

– 20 % til – 30 %

– 20 % til – 30 %

(70)

EF-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital blev ikke væsentlig påvirket i den pågældende periode, da DCD kun udgjorde en lille del af EF-erhvervsgrenens samlede virksomhed.

4.6.6.   Beskæftigelse, produktivitet, vækst og lønninger

(71)

EF-erhvervsgrenens beskæftigelse, produktivitet og arbejdskraftomkostninger udviklede sig således:

 

2002

2003

2004

2005

UP

Antal ansatte (indeks)

100

128

122

117

114

Produktivitet (tons pr. ansat) (indeks)

100

104

118

106

121

Arbejdskraftomkostninger pr. ansat (indeks)

100

100

103

103

106

(72)

Antallet af ansatte i EF-erhvervsgrenen voksede med 14 % mellem 2002 og undersøgelsesperioden. Parallelt hermed øgedes produktiviteten som et resultat af rationaliseringsprocessen og øget produktion.

(73)

De gennemsnitlige lønniveauer øgedes med 6 % i den betragtede periode.

4.6.7.   Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping

(74)

For så vidt angår virkningerne på EF-erhvervsgrenen af den faktiske dumpingmargens størrelse kan de ikke anses for at være ubetydelige i betragtning af mængden af og priserne på dumpingimporten fra Kina.

(75)

Der var endvidere intet, der tydede på, at EF-erhvervsgrenen var ved at overvinde følgerne af tidligere dumping.

4.7.   Konklusion om skade

(76)

Forbruget toppede i 2003, men forblev i øvrigt stabilt i den betragtede periode. I samme periode voksede dumpingimporten af den pågældende vare drastisk, og dens markedsandel øgedes ligeledes fra mellem 15 % og 25 % i 2002 til mellem 40 % og 50 % i UP. Gennemsnitspriserne på dumpingimporten var betydelig lavere end EF-erhvervsgrenens priser i den betragtede periode. På grundlag af et vejet gennemsnit underbød priserne på denne import EF-erhvervsgrenens med 25-35 % i UP.

(77)

I samme periode led EF-erhvervsgrenen svære tab, som toppede i UP, hvor de lå på mellem – 20 % og – 30 %. I overensstemmelse med den negative udvikling i rentabiliteten udviste de dermed forbundne indikatorer, som f.eks. investeringsafkast og likviditet, en negativ tendens.

(78)

Visse skadesindikatorer, som f.eks. produktionsmængde, produktionskapacitet, salgsmængde, markedsandel og salgspris på fællesskabsmarkedet udviste en positiv tendens i den betragtede periode. I denne vurdering blev der ikke taget hensyn til bundne formål, da de forblev stabile i den betragtede periode og derfor ikke havde nogen indvirkning på skadesanalysen.

(79)

Den positive udvikling af visse skadesindikatorer bør imidlertid ses i lyset af den norske producent ODDA’s lukning ultimo 2002 og den efterfølgende konkurrence mellem EF-erhvervsgrenen og de kinesiske eksporterende producenter om at overtage ODDA’s markedsandel. Det er nemlig bemærkelsesværdigt, at den kinesiske import udfyldte størstedelen af det hul, som ODDA efterlod sig ved sin lukning. EF-erhvervsgrenen opnåede i første omgang i 2003 at overtage ca. 1/3 af ODDA’s markedsandel. Denne svandt betydeligt til omkring 1/7 i UP. Selv om visse indikatorer viste en svagt positiv tendens, kunne de derfor i virkeligheden have forventedes at udvikle sig meget mere favorabelt, hvis de ikke var blevet udsat for dumpingimport fra Kina. Under alle omstændigheder udviste indikatorerne vedrørende EF-erhvervsgrenens økonomiske resultater (rentabilitet, investeringsafkast, likviditet) en så negativ tendens, at de fuldstændig udligner enhver form for positiv udvikling. Som EF-erhvervsgrenens økonomiske situation viser, kunne den nemlig slet ikke drage fordel af ODDA’s lukning og befinder sig nu i en situation, hvor dens eksistens er truet, hvis der ikke indføres foranstaltninger.

(80)

Kommissionen har derfor konkluderet, at EF-erhvervsgrenen har lidt væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3.

5.   ÅRSAGSSAMMENHÆNG

5.1.   Indledning

(81)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 3, stk. 6 og 7, blev det undersøgt, om der var en årsagssammenhæng mellem dumpingimporten af den pågældende vare fra Kina og den skade, der forvoldtes EF-erhvervsgrenen. Andre kendte faktorer end dumpingimporten, der samtidig kunne have tilføjet EF-erhvervsgrenen skade, er også blevet undersøgt for at sikre, at en eventuel skade forårsaget af disse andre faktorer ikke blev tilskrevet dumpingimporten.

5.2.   Dumpingimportens virkning

(82)

Der mindes om, at al import af den pågældende vare fra Kina vedrører DCD-standardvaren, som også tegner sig for størstedelen af EF-erhvervsgrenens salg på fællesskabsmarkedet. EF-erhvervsgrenens salg af det såkaldte mikro-DCD, som de kinesiske eksportører ikke eksporterer, måtte holdes udenfor i forbindelse med beregningen af underbuddet.

(83)

Importen fra Kina voksede med 141 % i den betragtede periode. Som følge heraf voksede Kinas markedsandel fra 15-25 % i 2002 til 40-50 % i UP. Det er værd at bemærke, at mængden af dumpingimport toppede i 2003 med 6 173 tons, hvilket afspejler virkningerne af den norske producents lukning, dernæst faldt den i 2004 for støt at vokse igen i 2005 og i UP, hvor den nåede op på 6 002 tons.

Tabel 1

Import fra Kina

Image

(84)

Gennemsnitsprisen på dumpingimporten var betydelig lavere end EF-erhvervsgrenens og underbød den med 25-35 % i UP. De kinesiske eksportpriser faldt med 11 % i den betragtede periode, men fulgte ikke en klar nedadgående tendens. De kinesiske eksporterende producenter satte deres priser ned med 7 % i 2003 i deres bestræbelser på at overtage ODDA’s markedsandel. Da de havde erhvervet størstedelen af den, satte de deres priser op med 25 % i 2004, ned med 27 % i 2005 og op igen med 4 % i UP.

(85)

Samtidig faldt priserne på dumpingimporten med 11 % i den betragtede periode, hvorimod EF-erhvervsgrenens priser forblev relativt stabile (vækst på 2 %). Man skal imidlertid huske på, at disse priser omfatter mikro-DCD uden konkurrence fra Kina og til langt højere priser. EF-erhvervsgrenens årlige gennemsnitlige salgspriser påvirkes således af svingninger i salgsmængder og priser på henholdsvis standard-DCD og mikro-DCD.

Tabel 2

Enhedsprisernes udvikling

Image

(86)

I betragtning af det betydelige underbud, der blev konstateret for standard-DCD (25-35 % i UP), er det klart, at dumpingimporten har presset EF-erhvervsgrenens salgspriser på standard-DCD, som tegner sig for størstedelen af salget, i nedadgående retning og dermed forhindret EF-erhvervsgrenen i at fastsætte sine priser på et niveau, som ville dække produktionsomkostningerne. Dette har så igen haft en negativ indvirkning på EF-erhvervsgrenens rentabilitet og været årsag til en væsentlig del af de betydelige tab i den betragtede periode.

(87)

Da EF-erhvervsgrenen havde tab på salg af DCD allerede i 2002, blev det undersøgt, om tabene var af strukturel art snarere end udelukkende forårsaget af dumpingimporten. I den forbindelse skal man huske på, at dumpingimporten allerede fandt sted i 2002 og havde en markedsandel på 15-25 %. Endvidere fremlagde EF-erhvervsgrenen dokumentation, som viste, at den takket være et program til sænkning af omkostningerne formåede at holde sine enhedsomkostninger på et stabilt niveau i den betragtede periode trods stigende råmaterialepriser. På grund af pristrykket fra den kinesiske import havde dette imidlertid ikke den ønskede virkning, nemlig at begrænse tabet, men bevirkede kun, at det ikke voksede.

(88)

Takket være bestræbelserne på at sænke omkostningerne, og fordi ODDA forlod markedet ultimo 2002, var EF-erhvervsgrenen ved at komme sig, før den kinesiske import toppede i 2003. Da importen toppede, fik kineserne mulighed for at overtage størstedelen af ODDA’s markedsandele, og EF-erhvervsgrenens tab voksede efterfølgende til mellem – 10 % og – 20 % i 2004 og fortsatte med at vokse støt i 2005 og i UP i takt med den voksende dumpingimportmængde og faldet i de gennemsnitlige importpriser.

Tabel 3

EF-erhvervsgrenens rentabilitet

Image

(89)

Årsagssammenhængen mellem dumpingimporten og forværringen af EF-erhvervsgrenens økonomiske situation synes at blive yderligere styrket derved, at EF-erhvervsgrenen er fortjenstgivende på den type (mikro-DCD), hvor der ikke er nogen import fra Kina, hvorimod den har store tab på standard-DCD, hvor den er udsat for illoyal konkurrence fra Kina.

(90)

I lyset af ovenstående og navnlig udviklingen i dumpingimportens markedsandel, se nedenfor, til priser, som væsentligt underbød EF-erhvervsgrenens priser, konkluderes det, at dumpingimporten spillede en afgørende rolle i forbindelse med den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

Tabel 4

Markedsandelenes udvikling

 

2002

2003

2004

2005

UP

Dumpingimport fra Kina

15-25 %

35-45 %

30-40 %

35-45 %

40-50 %

EF-erhvervsgrenen

50-60 %

50-60 %

60-70 %

50-60 %

50-60 %

5.3.   Andre faktorers indvirkning

5.3.1.   Indledende bemærkning

(91)

I den betragtede periode var forbruget i Fællesskabet stabilt, og der var ingen import fra andre tredjelande, da de eneste kendte producenter af DCD er EF-erhvervsgrenen og nogle få kinesiske producenter, så der er meget få andre kendte faktorer, som kunne have bidraget til den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen.

5.3.2.   EF-erhvervsgrenens eksportresultater

(92)

Det blev undersøgt, om EF-erhvervsgrenens eksport til lande uden for EU kan have bidraget til den skade, der blev forvoldt i den betragtede periode. Eksport til lande uden for EU tegnede sig for en væsentlig andel, mellem 30 % og 50 % af EF-erhvervsgrenens salg af den pågældende vare i den betragtede periode. Eksporten voksede betydeligt i mængde — med 58 % — mellem 2002 og UP, mens den gennemsnitlige enhedspris faldt med 2 %. Dette viser, at trods skarp konkurrence fra de kinesiske eksportører er der også på markeder uden for Fællesskabet stærk efterspørgsel efter DCD produceret af EF-erhvervsgrenen, selv til priser et stykke over de kinesiske eksportørers, skønt de højere gennemsnitspriser, jf. ovenfor, kan forklares ved de højere priser, der opnås for mikro-DCD.

(93)

For at blive i stand til at konkurrere med kinesisk standard-DCD til lave priser også på markeder uden for EU foregik EF-erhvervsgrenens eksportsalg til priser et stykke under fremstillingsomkostningerne, hvilket underminerede dens samlede fortjeneste. Denne eksport havde imidlertid ikke nogen direkte indvirkning på fortjenesten på fællesskabsmarkedet.

5.3.3.   Påstået selvforskyldt skade

(94)

I betragtning af, at EF-erhvervsgrenen havde haft tab på den pågældende vare i en årrække og alligevel besluttede at investere i yderligere kapacitet i 2003 og 2004, hvilket førte til øgede produktionsmængder og lagre, blev det undersøgt, om i) tabene er af strukturel art, og om ii) beslutningen om at investere i øget kapacitet bidrog til den skade, der blev forvoldt EF-erhvervsgrenen. Det sidste argument blev også fremført af en importør, som hævdede, at EF-erhvervsgrenens beslutning om at øge sin produktionskapacitet med en tredjedel på baggrund af kendskab til den allerede eksisterende import fra Kina forøgede trykket på markedet betydeligt.

(95)

For så vidt angår tabsniveauerne, dokumenterer oplysninger fra EF-erhvervsgrenen, at den som følge af sit program til sænkning af omkostningerne har formået at bibeholde sine enhedsomkostninger på et stabilt niveau i den betragtede periode trods stigende råmaterialepriser. EF-erhvervsgrenen har imidlertid en række meromkostninger, f.eks. i forbindelse med sine tre forskellige produktionsanlæg, der ikke er beliggende tæt på kulminer, og sin dyre produktionsproces, selv om det ikke er muligt at sammenligne EF-erhvervsgrenens omkostningsstruktur med nogen anden DCD-producents, eftersom ingen af de kinesiske eksporterende producenter opnåede markedsøkonomisk behandling. EF-erhvervsgrenens lille fortjeneste i 2001 og dens fortjeneste på mikro-DCD, som ikke eksporteres af de kinesiske producenter, viser imidlertid klart, at EF-erhvervsgrenen under normale konkurrencevilkår muligvis ville kunne klare sig meget bedre, og at tabene derfor ikke udelukkende er af strukturel art.

(96)

For så vidt angår EF-erhvervsgrenens beslutning om at øge sin produktionskapacitet, bør det bemærkes, at dette skete efter lukningen af ODDA, som før sin lukning havde en betydelig markedsandel på fællesskabsmarkedet. Hvis ikke det havde været for den kinesiske import, som formåede at erhverve størstedelen af ODDA’s tabte markedsandel med sine dumpingpriser, kunne EF-erhvervsgrenen have forventet at overtage en langt større del af den. På den anden side kan en aktør aldrig forvente, at enhver forøgelse af forbruget inden for hans område vil komme ham til gode og ikke en anden aktør.

(97)

Af ovenstående fremgår det klart, at selv om EF-erhvervsgrenens vanskelige finansielle og økonomiske situation ikke kan betragtes som værende selvforskyldt, skyldes den pågældende vares manglende rentabilitet også delvis høje produktionsomkostninger og investeringsbeslutninger.

5.4.   Konklusion om årsagssammenhæng

(98)

Afslutningsvis bekræftes det, at dumpingimporten fra Kina, der øgede de kinesiske producenters markedsandel betydeligt i den betragtede periode til priser, som underbød EF-erhvervsgrenens, i høj grad bidrog til EF-erhvervsgrenens vanskelige finansielle og økonomiske situation. Dette førte isoleret betragtet til væsentlig skade for EF-erhvervsgrenen. Det kan imidlertid ikke nægtes, at de betydelige tab, der indtraf i den betragtede periode, også delvis må tilskrives EF-erhvervsgrenens omkostningsstruktur.

(99)

Undersøgelsen viste, at de andre kendte faktorer, som f.eks. EF-erhvervsgrenens omkostninger, øgede kapacitet og eksportresultater, ganske vist har været medvirkende årsager til skaden, men ikke rokker ved årsagssammenhængen mellem den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, og dumpingimporten fra Kina.

(100)

Det konkluderes derfor, at dumpingimporten med oprindelse i Kina har forvoldt EF-erhvervsgrenen væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 6.

6.   FÆLLESSKABETS INTERESSER

(101)

I overensstemmelse med grundforordningens artikel 21 blev det undersøgt, om der er tvingende årsager til at konkludere, at det ikke er i Fællesskabets interesse at indføre antidumpingforanstaltninger i dette tilfælde. De sandsynlige virkninger af at indføre foranstaltninger for alle interesserede parter og også konsekvenserne af ikke at indføre foranstaltninger blev undersøgt.

6.1.   EF-erhvervsgrenens interesser

(102)

Den skade, der er forvoldt EF-erhvervsgrenen, skyldes dens vanskelighed ved at konkurrere med den dumpingimport, som voksede drastisk i den betragtede periode, forårsagede et stærkt pristryk på fællesskabsmarkedet og forhindrede EF-erhvervsgrenen i at fastsætte sine priser på et niveau, som ville have dækket dens omkostninger.

(103)

Indførelse af foranstaltninger må anses for at sætte EF-erhvervsgrenen i stand til at hæve prisen på DCD til et niveau, som ville skabe mulighed for at gøre virksomheden fortjenstgivende og bibeholde dens tilstedeværelse på fællesskabsmarkedet.

(104)

Hvis der ikke indføres foranstaltninger, ville EF-erhvervsgrenen blive tvunget til fortsat at afstemme sine priser efter dumpingimportens for at forblive på markedet. Det ville føre til yderligere økonomiske tab. Da den nuværende situation, som er karakteriseret ved manglende fortjeneste i en årrække, ikke er holdbar, ville manglende indførelse af foranstaltninger i sidste ende føre til, at den produktlinje forsvinder, og deraf følgende tab af arbejdspladser.

(105)

I lyset af ovenstående konkluderes det derfor, at det er i EF-erhvervsgrenens interesse, at der indføres antidumpingforanstaltninger.

6.2.   Konkurrence og handelsforvridende virkninger

(106)

De samarbejdende eksporterende producenter og en række brugere og importører har fremført, at indførelse af antidumpingforanstaltninger ville udelukke den kinesiske import fra fællesskabsmarkedet og i mangel af import fra andre lande føre til, at EF-erhvervsgrenen fik en monopolstilling. De eksporterende producenter og en importør har endvidere peget på risikoen for en kritisk forsyningssituation på fællesskabsmarkedet, hvis der bliver indført foranstaltninger på et niveau, som ville forhindre import fra Kina.

(107)

I betragtning af den stærke markedsposition, som de kinesiske eksporterende producenter har opnået ved deres dumpingpraksis og -priser, der underbyder EF-erhvervsgrenens betydeligt, er det imidlertid opfattelsen, at indførelse af foranstaltninger på det nedenfor beskrevne niveau ikke ville fortrænge dem fra fællesskabsmarkedet, men blot genoprette redelige konkurrencevilkår, så EF-erhvervsgrenen og de kinesiske eksporterende producenter får mulighed for at konkurrere på lige fod. Tilmed vil konkurrencen mellem de kinesiske eksportører og EF-erhvervsgrenen på fællesskabsmarkedet bestå og sikre fortsat leverance fra forskellige kilder.

(108)

Hvis der ikke bliver indført antidumpingforanstaltninger, kan det på den anden side ikke udelukkes, at EF-erhvervsgrenen må indstille sin fremstillingsvirksomhed på dette særlige område, hvilket ville føre til det omvendte scenarie, nemlig en monopolstilling for den kinesiske import. Begge scenarier, nemlig en monopolstilling til den ene af de to forsyningskilder, bør undgås. Begge samarbejdende brugere har faktisk understreget behovet for to forsyningskilder.

(109)

Derfor anses indførelse af antidumpingforanstaltninger på det nedenfor beskrevne niveau for nochvendige at sikre opretholdelsen af to forsyningskilder på fællesskabsmarkedet.

6.3.   Brugernes interesser

(110)

To industrielle brugere, en i lægemiddelsektoren og en i sektoren for farvning af læder, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Begge brugere køber den pågældende vare direkte fra Kina og også af EF-erhvervsgrenen. En tredje bruger, som fremstiller papirkemikalier, reagerede på redegørelsen for undersøgelsens endelige resultater ved at kommentere de forventede virkninger af indførelsen af antidumpingtold.

(111)

Brugeren i lægemiddelsektoren, hvor DCD er et vigtigt råmateriale i fremstillingen af metformin, en diabetesmedicin, fremførte det argument, at enhver prisstigning som følge af indførelse af antidumpingforanstaltninger ville have en negativ indvirkning på dennes konkurrenceevne over for producenter uden for Fællesskabet, navnlig i Indien. I betragtning af, at DCD tegner sig for en ret betydelig del af denne brugers omkostninger, er vedkommende af den opfattelse, at selv en lille prisstigning på DCD ville påvirke salgspriserne på metformin og dermed have en negativ indvirkning på dennes markedsandele og konkurrenceevne. De oplysninger, som Kommissionen har fået adgang til om ovennævnte brugers omkostninger og fortjeneste, tyder imidlertid på, at en told på det foreslåede niveau i det mindste delvis kunne absorberes.

(112)

Ovennævnte bruger fremførte i sine bemærkninger til fremlæggelsen af de endelige resultater af undersøgelsen, at han ikke ville være i stand til at absorbere omkostningsstigningen på råmaterialer som følge af indførelse af antidumpingtold på det foreslåede niveau. Han påstod, at han for at forblive konkurrencedygtig på markedet havde været tvunget til konstant at nedbringe sine produktionsomkostninger. I den forbindelse havde det allerede tidligere været nødvendigt at foretage en omstrukturering. Han havde tilmed forhandlet med sin hovedleverandør, EF-erhvervsgrenen, om prisnedsættelser. Den samme bruger konkluderer, at indførelsen af en antidumpingtold på det foreslåede niveau udgør en konkret risiko for, at virksomheden må lukke sine to produktionsanlæg i Frankrig, som begge er specialiseret i fremstilling af metformin. Dette ville angiveligt føre til, at 270 medarbejdere mister deres job.

(113)

Kommissionen fastholder imidlertid, at selv om det ikke kan bestrides, at indførelsen af told ville have en negativ indvirkning på ovennævnte bruger i form af lavere fortjenstmargener i forbindelse med salget på fællesskabsmarkedet, bør det fremhæves, at en betydelig del af den metformin, som denne bruger i Fællesskabet fremstiller, eksporteres og derfor er fritaget for told. Derfor ville indførelsen af told kun have indvirkning på en del af metforminvirksomheden. Ud fra den fortjenstmargen, som denne bruger har oplyst i sin besvarelse af spørgeskemaet, fremgår det endvidere, at tolden i det mindste delvis kunne absorberes og ikke burde føre til betydelige prisstigninger på metformin solgt på fællesskabsmarkedet. Derfor synes risikoen for tab af arbejdspladser at være minimal. Det bør også bemærkes, at manglende indførelse af told kunne føre til en situation, hvor denne brugers hovedleverandør ville blive nødt til at nedlægge sin virksomhed, så brugeren var henvist til en enkelt forsyningskilde.

(114)

Brugeren i sektoren for papirkemikalier påstod også, at en antidumpingtold på det foreslåede niveau ville nedbringe virksomhedens konkurrenceevne på fællesskabsmarkedet, eftersom dens konkurrenter uden for Fællesskabet fortsat ville have adgang til DCD uden at skulle betale antidumpingtold. Da denne bruger imidlertid ikke besvarede spørgeskemaet eller yderligere dokumenterede sin påstand, er det umuligt at vurdere eller sætte tal på virkningen af en told på dennes virksomhed.

(115)

Som anført ovenfor understregede begge samarbejdende brugere betydningen af at bibeholde to forsyningskilder. Derfor er det Kommissionens opfattelse, at indførelse af antidumpingforanstaltninger på nedennævnte niveau ville sikre tilstedeværelsen af alternative forsyningskilder til slutbrugersektorer på lang sigt. Manglende indførelse af foranstaltninger ville på den anden side medføre risiko for, at en forsyningskilde ville forsvinde.

6.4.   Ikke-forretningsmæssigt forbundne importørers interesser

(116)

Fire importører, hvoraf en også anvender den pågældende vare, samarbejdede i forbindelse med undersøgelsen. Den største af dem, hvis import tegner sig for omkring 30 % af den samlede import af DCD fra Kina i UP, pegede på, at indførelsen af antidumpingtold uvægerligt ville have en negativ indvirkning på hans aktiviteter, som i sidste ende kunne føre til, at han trak sig ud af DCD-virksomhed, eftersom han i mangel af DCD-fremstilling i andre tredjelande ikke har en alternativ forsyningskilde. Dette kunne føre til en række organisationsændringer i virksomheden.

(117)

Det kan ikke udelukkes, at indførelse af antidumpingforanstaltninger ville få negative følger for en række importører. Eftersom antidumpingforanstaltninger imidlertid blot ville føre til genoprettelse af konkurrence på fællesskabsmarkedet, og eftersom slutbrugerne endvidere har understreget behovet for to forsyningskilder, er det Kommissionens opfattelse, at antidumpingforanstaltninger på det niveau, som foreslås nedenfor, ikke burde afholde importører fra at sælge den pågældende vare i Fællesskabet.

(118)

Eftersom importører tilmed forsyner en række forskellige slutbrugersektorer, hvor DCD udgør en variabel del af slutvarens omkostninger, er det Kommissionens opfattelse, at enhver prisforhøjelse som følge af indførelse af antidumpingforanstaltninger i hvert fald delvis ville kunne overvæltes på brugerne. Det bør også i den forbindelse bemærkes, at ifølge tilgængelig information forsyner importørerne ikke den største slutbrugersektor, lægemiddelsektoren, hvor yderligere omkostningsforøgelser angiveligt ville være vanskelige at overvælte på slutkunderne på grund af konkurrencen med tredjelande.

(119)

En importør, der leverer DCD til tekstil-, papir-, vandbehandlings- og gødningsindustrien, hævdede, at denne produktion ikke kræver den højkvalitets-DCD, som EF-erhvervsgrenen fremstiller. Han fremførte endvidere det argument, at ovennævnte industrier ville have vanskeligt ved at overvælte en yderligere omkostningsforøgelse på sine slutkunder.

(120)

Det benægtes ikke, at den DCD, som fremstilles af EF-erhvervsgrenen, er af en bedre kvalitet end den, der fremstilles af de kinesiske eksporterende producenter. Undersøgelsen har imidlertid vist, at den pågældende vare og samme vare i alt væsentligt er den samme og har samme grundlæggende kemiske, fysiske og tekniske egenskaber og samme anvendelsesformål. For så vidt angår påstanden om, at ovennævnte industrier ikke kunne vælte stigende råmaterialepriser over på deres kunder, skal det understreges, at hvis disse slutbrugere ikke ønsker at samarbejde, kan påstanden ikke undersøges, og man må derfor se bort fra den.

(121)

Det er også bemærkelsesværdigt, at fortjenstmargenerne blandt de samarbejdende importører er forskellige. Ifølge de oplysninger, importørerne har afgivet, ville i det mindste en del af prisforhøjelserne i forbindelse med indførelsen af antidumpingtold kunne absorberes.

(122)

Derfor er det Kommissionens opfattelse, at indførelse af antidumpingforanstaltninger ikke ville få en alvorlig negativ indvirkning for importørerne.

6.5.   Konklusion vedrørende Fællesskabets interesser

(123)

Indførelse af antidumpingforanstaltninger kan forventes at give EF-erhvervsgrenen mulighed for igen at blive rentabel inden for DCD-virksomhed og dermed blive på markedet. I lyset af EF-erhvervsgrenens stadigt forværrede økonomiske situation, som har ført til, at hele forretningsområdet er urentabelt, er der en høj risiko for, at hvis der ikke indføres foranstaltninger, ville EF-erhvervsgrenen skulle overveje at trække sig ud af DCD-virksomhed med et uundgåeligt tab af arbejdspladser til følge. Dette ville føre til en monopolsituation for de kinesiske eksporterende producenter, som ville være til skade for slutbrugerne af DCD, der har understreget betydningen af at bibeholde en forsyningskilde i Fællesskabet.

(124)

I lyset af det betydelige underbud, som er konstateret for dumpingimporten, er det Kommissionens opfattelse, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger blot ville genoprette redelige konkurrencevilkår og skabe mulighed for at bibeholde to forsyningskilder for brugerne.

(125)

Kommissionen konkluderer derfor, at hensynet til Fællesskabets interesser ikke betyder, at der er tvingende årsager til ikke at indføre antidumpingforanstaltninger.

7.   ENDELIGE ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER

7.1.   Skadestærskel

(126)

I lyset af de ovenfor beskrevne resultater og for korrekt at afspejle den særlige markedssituation for DCD findes det hensigtsmæssigt at indføre antidumpingforanstaltninger.

(127)

Foranstaltningerne bør indføres på et niveau, der er tilstrækkeligt til genoprette en situation med loyal konkurrence mellem EF-erhvervsgrenen og de eksporterende producenter i Kina.

(128)

Det fremgik, at forholdene i dette bestemte tilfælde nødvendiggør en særlig tilgang til fastlæggelse af skadestærsklen. I den forbindelse er der tre væsentlige aspekter, som der skal tages hensyn til:

i)

Ud fra konklusionen om årsagssammenhæng bør foranstaltningerne ikke kompensere for faktorer, som ikke kan tilskrives dumpingimporten. Det er imidlertid umuligt præcist at afgøre, hvilken indvirkning disse elementer har haft.

ii)

Dumpingmargenen blev beregnet på en usædvanlig måde: Eftersom de samarbejdende eksporterende producenter i Kina ikke kunne indrømmes markedsøkonomisk behandling/individuel behandling og i mangel af et referenceland, måtte den normale værdi beregnes ud fra EF-erhvervsgrenens produktionsomkostninger.

iii)

Der er kun to forsyningskilder til DCD i verden: EF-erhvervsgrenen i Tyskland og en række eksporterende producenter i Kina. Det kræver en forsigtig tilgang for ikke at skabe et monopol og/eller en kritisk forsyningssituation på fællesskabsmarkedet.

(129)

Det bør også bemærkes, at fra 1. juli 2007 blev momsrefusionssatsen for eksport af DCD med oprindelse i Kina sat ned fra 13 % til 5 %. Dette fører højst sandsynligt til en stigning i eksportpriserne på kinesisk DCD, eftersom omkostningerne til fremstilling af DCD til eksport bliver højere.

(130)

Under de omstændigheder måtte der anvendes en mere relevant metode til fastsættelse af skadestærsklen i forbindelse med dumpingimporten. Det blev anset for hensigtsmæssigt at fokusere på de skadelige virkninger, som var en direkte følge af de kinesiske eksporterende producenters underbudspraksis, og at basere skadestærsklen på et beløb, der var tilstrækkeligt til at undgå det nuværende prisunderbud og hertil at lægge et element af fortjeneste (mellem 0 og 5 %) svarende til EF-erhvervsgrenens fortjenstmargen i 2001 på den pågældende vare. Denne tilgang vil give EF-erhvervsgrenen mulighed for at sætte sine priser op og dermed forbedre sin finansielle og økonomiske situation, i det omfang dumpingimporten klart har haft indvirkning herpå.

(131)

Efter underretningen om undersøgelsens endelige resultater hævdede EF-erhvervsgrenen, at det foreslåede toldniveau ikke ville sikre dens eksistens, eftersom det ikke ville skabe mulighed for, at den kunne hæve sine priser til et niveau, som ville dække alle dens produktionsomkostninger. Den foreslog i stedet at anvende en metode, der ville føre til et balancepunkt for hele DCD-produktionskæden. Denne metode måtte imidlertid afvises, da den i vidt omfang byggede på ikke-efterprøvede oplysninger og ville have omfattet andre varer end den pågældende vare.

(132)

Det fastholdes derfor, at tolden med udgangspunkt i underbuddet plus fortjeneste vil afhjælpe den skade, som er en direkte virkning af dumpingimporten, selv om den ikke fuldt ud fjerner EF-erhvervsgrenens finansielle og økonomiske vanskeligheder. Dækning af alle produktionsomkostninger ville være en overkompensation i betragtning af de faktorer, som ikke vedrører dumpingimporten. Det bør også tages i betragtning, at EF-erhvervsgrenen nyder godt af sin særlige position på markedet, der er karakteriseret ved, at den er tæt på sine kunder.

(133)

På grundlag af ovenstående blev den nødvendige prisforhøjelse fastlagt ved anvendelse af den vejede gennemsnitlige importpris som fastsat ved beregningerne af underbud og med et tillæg til fortjeneste. Resultatet blev dernæst udtrykt som en procentdel af den samlede cif-importværdi.

(134)

I betragtning af de særlige omstændigheder, der er beskrevet ovenfor, vil Kommissionen nøje overvåge markedet. Hvis foranstaltningen viser sig at være uhensigtsmæssig eller føre til knaphed på fællesskabsmarkedet og/eller en monopolsituation for den ene af de to parter, vil Kommissionen straks tage hånd om situationen ved at indlede en undersøgelse på eget initiativ i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 3, og/eller grundforordningens artikel 14, stk. 4.

7.2.   Endelige foranstaltninger

(135)

I betragtning af ovenstående finder Kommissionen, at der i overensstemmelse med grundforordningens artikel 9 bør indføres endelige antidumpingforanstaltninger over for importen af den pågældende vare.

(136)

Da skadestærsklen er lavere end den konstaterede dumpingmargen, bør de endelige foranstaltninger baseres på skadestærsklen.

(137)

Med udgangspunkt i ovenstående er toldsatsen udtrykt i procent af cif-prisen, Fællesskabets grænse, ufortoldet, følgende:

Land

Virksomhed

Toldsats (%)

Kina

Alle virksomheder

49,1 %

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1.   Der indføres en endelig antidumpingtold på importen af 1-cyanoguanidin (dicyandiamid) henhørende under KN-kode 2926 20 00 og med oprindelse i Folkerepublikken Kina.

2.   Den endelige antidumpingtold på den ovenfor beskrevne vare fastsættes til 49,1 % af nettoprisen, frit Fællesskabets grænse, ufortoldet.

3.   Gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet fastsættes.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 13. november 2007.

På Rådets vegne

F. TEIXEIRA DOS SANTOS

Formand


(1)  EFT L 56 af 6.3.1996, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2117/2005 (EUT L 340 af 23.12.2005, s. 17).

(2)  EUT C 193 af 17.8.2006, s. 3.


Top