Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32007R0455

    Kommissionens forordning (EF) nr. 455/2007 af 25. april 2007 om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    EUT L 56M af 29.2.2008, p. 335–336 (MT)
    EUT L 109 af 26.4.2007, p. 30–31 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (HR)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/455/oj

    26.4.2007   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 109/30


    KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 455/2007

    af 25. april 2007

    om tarifering af visse varer i den kombinerede nomenklatur

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    For at sikre en ensartet anvendelse af den kombinerede nomenklatur, der er knyttet som bilag til forordning (EØF) nr. 2658/87, bør der vedtages bestemmelser vedrørende tariferingen af de i bilaget omhandlede varer.

    (2)

    Forordning (EØF) nr. 2658/87 har fastsat almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende den kombinerede nomenklatur. Disse bestemmelser finder også anvendelse ved fortolkningen af enhver anden nomenklatur, der helt eller delvist er baseret på den kombinerede nomenklatur, eller som tilføjer yderligere underopdelinger, og som er fastlagt på grundlag af specifikke fællesskabsforskrifter med henblik på anvendelsen af tarifmæssige eller andre foranstaltninger vedrørende samhandelen med varer.

    (3)

    Ved anvendelse af nævnte almindelige tariferingsbestemmelser skal de varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i de i kolonne 2 nævnte KN-koder i henhold til de begrundelser, der er anført i kolonne 3.

    (4)

    Det er hensigtsmæssigt, at bindende tariferingsoplysninger, der er meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder i forbindelse med tarifering af varer i den kombinerede nomenklatur, og som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, fortsat kan påberåbes af modtageren i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (2), i et tidsrum på tre måneder.

    (5)

    De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldkodeksudvalget —

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    De varer, der er anført i kolonne 1 i skemaet i bilaget, tariferes i den kombinerede nomenklatur i de i kolonne 2 i skemaet nævnte KN-koder.

    Artikel 2

    Bindende tariferingsoplysninger meddelt af medlemsstaternes toldmyndigheder, som ikke er i overensstemmelse med fællesskabsretten fastsat i denne forordning, kan fortsat påberåbes i henhold til bestemmelserne i artikel 12, stk. 6, i forordning (EØF) nr. 2913/92 i et tidsrum på tre måneder.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 25. april 2007.

    På Kommissionens vegne

    László KOVÁCS

    Medlem af Kommissionen


    (1)  EFT L 256 af 7.9.1987, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 301/2007 (EUT L 81 af 22.3.2007, s. 11).

    (2)  EFT L 302 af 19.10.1992, s. 1. Senest ændret forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006 s. 1).


    BILAG

    Varebeskrivelse

    Tarifering

    (KN-kode)

    Begrundelse

    (1)

    (2)

    (3)

    1.

    Et præparat i form af en alkoholholdig opløsning, der er emballeret i pipetter til detailsalg. Det har følgende sammensætning:

    fipronil (ISO)

    10 g

    butylhydroxyanisol (BHA, E 320)

    0,02 g

    butylhydroxytoluen (BHT, E 321)

    0,01 g

    vand op til

    100 ml

    Præparatet indeholder et stof, der har virkning som både insecticid og acaricid mod parasitter såsom lopper, tæger og lus. Præparatet anvendes udvortes til kæledyr (hunde og katte).

    3808 91 90

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 a) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 3808, 3808 91 og 3808 91 90.

    Se også de forklarende bemærkninger til HS til position 3808 og underposition 3808 91 til 3808 99.

    Præparatet har ingen terapeutisk eller profylaktisk virkning som omhandlet i position 3004.

    2.

    Et præparat i form af en alkoholholdig opløsning i spraydåse med pumpe, til detailsalg. Det har følgende sammensætning:

    fipronil (ISO)

    0,25 g

    vand op til

    100 ml

    Præparatet indeholder et stof, der har virkning som både insecticid og acaricid mod parasitter såsom lopper, tæger og lus. Præparatet anvendes udvortes til kæledyr (hunde og katte).

    3808 91 90

    Tarifering i henhold til almindelig tariferingsbestemmelse 1, 3 a) og 6 vedrørende den kombinerede nomenklatur og teksten til KN-kode 3808, 3808 91 og 3808 91 90.

    Se også de forklarende bemærkninger til HS til position 3808 og underposition 3808 91 til 3808 99.

    Præparatet har ingen terapeutisk eller profylaktisk virkning som omhandlet i position 3004.

    Præparatet indeholder ingen komponenter, som kan give præparatet karakter af et toiletmiddel til dyr. Det udelukkes derfor fra position 3307.


    Top