27.7.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 195/36

(1)

I brev af 9. december 2005, registreret den 14. december 2005, anmeldte Slovakiet Kommissionen, at den havde til hensigt at yde regional investeringsstøtte til skibsværftet Slovenské lodenice Komárno. Kommissionen udbad sig oplysninger i brev af 23. december 2005 og 27. februar 2006, som Slovakiet besvarede ved brev af henholdsvis 26. januar 2006, registreret 31. januar 2006, og 23. marts 2006, registreret 4. april 2006.

(2)

I brev af 7. juni 2006 underrettede Kommissionen Slovakiet om dens beslutning om at indlede proceduren efter EF-traktatens artikel 88, stk. 2, vedrørende ovennævnte støtte.

(3)

Kommissionens beslutning om at indlede proceduren i medfør af EF-traktatens artikel 88, stk. 2, blev offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende  (2). Kommissionen opfordrede interesserede parter til at indsende deres bemærkninger til den omhandlede foranstaltning.

(4)

I brev af 6. juli 2006, registreret 12. juli 2006, fremsendte Slovakiet støttemodtagerens, Slovenské lodenice Komárnos, bemærkninger. Eftersom det var Slovakiet, der fremsendte disse betragtninger til Kommissionen, mener Kommissionen, at medlemsstaten havde haft mulighed for at reagere på bemærkningerne. Slovakiet fremsendte ikke yderligere bemærkninger. I brev af 30. oktober 2006 bad Kommissionen Slovakiet om at bekræfte Kommissionens forståelse af modtagerens bemærkninger. Støttemodtageren fremlagde yderligere redegørelser på et møde den 14. december 2006. Slovakiet besvarede Kommissionens anmodning af 30. oktober 2006 med brev af 10. januar 2007, registreret samme dag, hvor den bekræftede de redegørelser, som støttemodtageren havde fremlagt på ovennævnte møde.

(5)

Støttemodtageren er det slovakiske skibsværft Slovenské lodenice Komárno (SLK), et aktieselskab i Bratislava, der ligger ved floden Donau i en region, som er berettiget til regionalstøtte i henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 3, litra a). Selskabet blev etableret i 2000, og dets aktionærer er Euram Bank AG Vienna (70 %) og den slovakiske stat (30 %). Euram Bank AG Vienna blev hovedaktionær gennem to kapitaltilførsler i 2003. SLK er et stort selskab med en omsætning på 1 424 mia. SKK (3) (2004) og 910 ansatte (2005). Efter en delvis privatisering i 2003 tredoblede selskabet sin produktion (i årlige kompenserede bruttotons, KBT), og i 2004 realiserede det et overskud på 26 mio. SKK. Selskabet er ikke i økonomiske vanskeligheder.

(6)

SLK fremstiller små, søgående containerskibe og styrtgodscontainere med en maksimal lastekapacitet på 6 000 dwt. Ifølge Slovakiets oplysninger er de førende skibe på Damen-skibsværftet i Nederlandene og Flensborg skibsværft i Tyskland, som producerer mellem 4 000 og 20 000 dwt. Skibsværftet Stocznia Północna i Polen har også specialiseret sig i containerskibe af lignende størrelse. SLK foretager ikke skibsreparationer eller -ombygninger af søgående fartøjer. SLK’s samlede produktion eksporteres til EU's medlemsstater.

(7)

Mellem 2006 og 2008 påtænker SLK at gennemføre et investeringsprojekt med titlen »Modernisering af SLK's tekniske grundlag«. Formålet med projektet er at modernisere selskabets produktion. Investeringsprojektet består af 9 delprojekter, der benævnes DP 01 til DP 09, som beskrives nedenfor. I beskrivelserne er der taget hensyn til de bemærkninger, støttemodtageren har fremsendt efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure, da disse var afgørende for at få afklaret investeringens karakter.

(8)

De samlede omkostninger udgør 80 325 658 SKK svarende til de støtteberettigede omkostninger for regional investeringsstøtte. Omkostningerne omfatter udgifter til køb af maskiner og udstyr. Værdien af de støtteberettigede investeringsomkostninger udgør 76 100 000 SKK (diskontosats 7,55 %). Disse omkostninger er fordelt over tre forskellige år som følger:

Tabel

Den nuværende værdi af de støtteberettigede omkostninger

(9)

Ifølge Slovakiet er delprojekterne DP 02-DP 09 selvstændige projekter, som SLK vil gennemføre, også selv om delprojekt DP 01 ikke gennemføres.

(10)

Investeringsprojektet vil øge skibsværftets tekniske kapacitet fra 24 000 KBT til 28 500 KBT i 2009, hvilket svarer til en produktionsstigning på op til to skibe årligt. Andre følger af projektets gennemførelse vil være en afkortning af produktionsforløbet, omkostningsbesparelser og kvalitetsforbedringer. Værftets produktivitet øges fra de nuværende 67 mandetimer/KBT til 58 mandetimer/KBT i 2009 under hensyntagen til arbejde, der er givet i underentreprise.

(11)

Som følge af investeringen skabes der 140 arbejdspladser på selve værftet (112 arbejdspladser i direkte tilknytning til produktionen, 20 arbejdspladser blandt underleverandører og 8 kontorarbejdspladser), og der skabes 50 indirekte arbejdspladser i regionen, der har en arbejdsløshed på 14 %. Efter gennemførelsen af delprojekt DP 09 vil en stor del af de arbejdspladser, som er direkte knyttet til produktionen, blive skabt i form af insourcing. Den årlige produktion udtrykt i til rådighed værende mandetimer stiger fra 1 590 300 til 1 653 200 efter investeringen.

(12)

Støttemodtageren har erklæret, at den vil opretholde resultaterne af investeringen i mindst fem år. SLK ansøgte om støtte ved brev af 10. oktober 2005. Investeringen begyndte i 2006.

(13)

Den anmeldte foranstaltning omfatter den sociale sikringsstyrelses eftergivelse af en tvangsbøde, som var pålagt SLK, fordi virksomheden ikke betalte sine sociale sikringsbidrag mellem 31. oktober 2003 og 31. marts 2004. Den gæld, som skulle eftergives, udgør i alt 17 117 957 SKK. Socialsikringsstyrelsen iværksætter ikke eftergivelsen, førend den modtager Kommissionens godkendelse. Støttens nuværende værdi udgør 17 117 957 SKK, hvilket svarer til en støtteintensitet på 22,49 % af de støtteberettigede omkostninger.

(14)

De resterende finansieringskilder er SLK's egne ressourcer (19 025 000 SKK) og et lån fra en privat bank (39 957 043 SKK).

(15)

Kommissionen indledte den formelle undersøgelsesprocedure på følgende grundlag. For det første nærede Kommissionen tvivl om, hvorvidt DP 01, DP 05 og DP 09 var investeringer i modernisering af det eksisterende værft med det sigte at øge de eksisterende anlægs kapacitet, og derfor om, hvorvidt delprojekterne opfyldte betingelserne for at være berettiget til regionalstøtte.

(16)

Kommissionen nærede særlig tvivl om, hvorvidt delprojekt DP 01, som åbenbart skulle generere en ny produktionskapacitet, også skulle forbedre produktiviteten i de anlæg, der allerede eksisterer på værftet.

(17)

Kommissionen nærede desuden mistanke om, at delprojekt DP 05 alene drejede sig om at udskifte det lejede udstyr med selskabets eget, da det ikke klart fremgik, om investeringerne ville medføre en effektivitetsforøgelse. Kommissionen nærede samme tvivl med hensyn til delprojekt DP 09.

(18)

For det andet nærede Kommissionen tvivl om, hvorvidt delprojekt DP 01, DP 02 og DP 03 var berettigede til at modtage regionalstøtte, da de så ud til at øge støttemodtagerens tekniske kapacitet. Kommissionen konkluderede, at den havde behov for at uddybe analysen af indvirkningen på værftets kapacitet af den investering, hvortil der var ydet støtte.

(19)

For det tredje nærede Kommissionen også tvivl om, hvorvidt bestemmelserne om den maksimale tilladte støtteintensitet var overholdt, for så vidt angik de enkelte dele af investeringsprojektets berettigelse til at modtage regionalstøtte.

(20)

Endelig anførte Kommissionen i sin foreløbige konklusion på grundlag af de oplysninger, den havde til rådighed på daværende tidspunkt, at de resterende delprojekter opfyldte kriterierne for støtteberettigelse i rammebestemmelserne for statsstøtte til skibsbygning (i det følgende benævnt »rammebestemmelserne«) (4).

(21)

Støttemodtageren uddybede begrundelserne for og indvirkningen af investeringsprojektet i de breve, den fremsendte efter indledningen af den formelle undersøgelsesprocedure.

(22)

Den forklarede, at hovedårsagen til investeringsprojektet var værftets nuværende uhensigtsmæssige indretning, som gjorde det afhængigt af naturforhold såsom vandstanden i Donau. Nu samles skrogdelene både i overdækkede produktionshaller og under åben himmel på spor 4 og 5. Problemet med den nuværende indretning er, at disse deles størrelse dels begrænses af produktionshallernes højde, dels af kranens løftekapacitet på spor 4 og 5 (27 t). Dette har to konsekvenser: For det første skal de større dele til dels samles på vand. For det andet når delene ofte ikke op på den kritiske størrelse til at muliggøre aptering, især af rørsystemer. Dette foregår derfor på vand og sker først, når skroget er færdigbygget, hvilket er ineffektivt.

(23)

Det forhold, at samling og aptering til dels skal udføres på vand, gør værftet meget følsomt over for vandstanden og naturforholdene på Donau. Ved lav vandstand skal produktionen afbrydes, fordi det både er teknisk umuligt at fortsætte samlingen i hallerne (begrænset højde og plads) og i de eksisterende udendørs faciliteter (begrænset krankapacitet).

(24)

Dette problem søges løst med delprojekterne DP 01 og DP 03. Investeringen vil øge samlekapaciteten og således sætte værftet i stand til at producere større skrogdele. Den udendørs samlekapacitet vil blive øget med en ny enhed på spor 8, som udstyres med en kran med en kapacitet på 50 t, hvilket svarer til apteringsdokkens krankapacitet. På denne måde strømlines processen. Desuden moderniseres den eksisterende samlekapacitet på spor 4 og 5.

(25)

Følgelig flyttes en del af byggeriet af skrogdele uden for produktionshallerne. Tidligere blev produktionshallerne overfyldt, når Donaus vandstand var for lav til at muliggøre arbejde til vands, med det resultat at produktionen måtte afbrydes. Den således frigivne plads vil blive brugt til at strømline produktionsflowet i samlehallerne og gøre det muligt for værftet at udføre andet arbejde end samlearbejde, f.eks. maling, fremstilling af forskellige mindre skibsdele osv.

(26)

Gennemførelsen af delprojekt DP 03 vil afkorte forsyningsnettet, hvilket vil mindske energitabet.

(27)

Med hensyn til delprojekt DP 02 understregede støttemodtageren de effektivitetsforøgelser, som udskiftningen af det eksisterende højtryksrenseanlæg med et nyt ville medføre.

(28)

Med hensyn til DP 05 sammenlignede støttemodtageren de tekniske karakteristika for hhv. det gamle og det nye boreværktøj som beskrevet i ovenstående betragtning 7.

(29)

Endelig forklarede støttemodtageren vedrørende DP 09, at det bliver problematisk at give svejsearbejde med aluminium og stål i underentreprise, når de tekniske specifikationer for de fremstillede dele ændres under produktionsprocessen. Der foretages åbenbart ofte sådanne ændringer, og støttemodtageren var derfor tit helt afhængig af underentreprenørernes tidsplan for svejsearbejdet. Hvis støttemodtageren selv ejede svejseudstyret, ville han kunne reagere hurtigt på sådanne ændringer, hvilket i høj grad ville forbedre arbejdsprocessen (omkostningsreduktion på 20 % for produktion af dele, der ikke er af stål). Dette var så meget desto vigtigere, fordi der i stigende grad blev anvendt aluminium og rustfrit stål i stedet for stål.

(30)

Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt formålet med delprojekterne DP 01, DP 02 og DP 03 var at øge værftets tekniske kapacitet, fremførte støttemodtageren, at den øgede tekniske kapacitet alene var en følge af de produktivitetsforbedringer, som disse investeringer medførte. Støttemodtageren bekræftede, at den samlede kapacitet ville stige fra 24 000 KBT til 28 500 KBT i 2009, hvilket svarer til en gennemsnitlig stigning på to skibe om året afhængigt af fartøjets størrelse og art. Den teoretiske stålforarbejdningskapacitet stiger fra 12 450 t til 15 700 t. Den nuværende stålforarbejdningskapacitet vil dog fortsat være 12 450 t på grund af flaskehalse i de tidligere produktionstrin, som kun kan fjernes med meget store investeringer, som værftet ikke pt. har planer om at foretage på mellemlangt sigt.

(31)

Som svar på spørgsmålet om, hvorvidt formålet med delprojekterne DP 01, DP 05 og DP 09 ikke var at øge de eksisterende anlægs produktivitet, fremsendte støttemodtageren tal for den faktiske produktivitetsstigning til Kommissionen. Støttemodtageren beskrev den samlede produktivitetsstigning med følgende tal: afkortning af produktionsforløbet med 20, 12 eller 8 dage afhængigt af skibstype, reduktion af arbejdsmængde på ca. 12 000 mandetimer pr. fartøj, øget produktivitet i stålpræfabrikationsanlægget mht. forarbejdet stål (t) pr. produktionsarbejder på 14 % (13,65 til 15,60) og mandetimer pr. ton forarbejdet stål på 31 % (fra 127 til 97).

(32)

Slovakiet sendte støttemodtagerens bemærkninger til Kommissionen uden at føje egne bemærkninger til, hvilket betød, at den tilsluttede sig støttemodtagerens.

(33)

I henhold til EF-traktatens artikel 87, stk. 1, er statsstøtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, uforenelig med fællesmarkedet i det omfang, den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne. Ifølge EF-Domstolenes retspraksis er kriteriet om, at samhandelen påvirkes, opfyldt, hvis modtagervirksomheden udfører en økonomisk aktivitet, som omfatter handel mellem medlemsstater.

(34)

I det foreliggende tilfælde ydes gældseftergivelsen af socialsikringsstyrelsen, der er den centrale myndighed, som forvalter socialsikringssystemet. Det betyder, at den økonomiske foranstaltning involverer statsmidler og kan tilregnes staten. Socialsikringsstyrelsen har beføjelse til helt eller delvist at give afkald på tvangsbøder i »begrundede tilfælde«. Dette selektivitetskriterium er derfor opfyldt. Foranstaltninger giver SLK en økonomisk fordel, som selskabet ikke ville have haft på markedet, da det normalt skulle have betalt tvangsbøden. SLK fremstiller søgående fartøjer. Da disse produkter handles, truer foranstaltningen med at forvride konkurrencen og påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Skønt SLK opererer på et nichemarked med små fartøjer på op til 6 000 dwt, er selskabet i potentiel konkurrence med mindst et lille polsk værft, det nederlandske værft Damen samt det tyske værft i Flensborg. Den økonomiske foranstaltning udgør derfor statsstøtte ifølge EF-traktatens artikel 87, stk. 1, og skal følgelig vurderes som sådan.

(35)

Statsstøtten udgør i alt 17 117 957 SKK.

(36)

Som det fremgår af beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, besluttede Kommissionen at undlade at vurdere, om den manglende inddrivelse af sikringsbidrag mellem 31. oktober 2003 og 31. marts 2004 udgjorde statsstøtte som omhandlet i EF-traktatens artikel 87, stk. 1. Denne begivenhed indtraf før Slovakiets tiltrædelse af EU og fandt ikke anvendelse derefter. Kommissionen har derfor ikke beføjelse til at vurdere denne foranstaltnings forenelighed med fællesmarkedet. De fremsendte data viser, at SLK betalte alle socialsikringsbidrag i perioden 31. oktober 2003-31. marts 2004, hvilket er en forudsætning for afkaldet på at inddrive tvangsbøder.

(37)

EF-traktatens artikel 87, stk. 2 og 3, fastlægger undtagelserne fra den generelle bestemmelse om uforenelighed, der er fastlagt i stk. 1 i samme artikel.

(38)

Kommissionen udstedte rammebestemmelserne som hjælp til at vurdere støtte til skibsbygning. Ifølge rammebestemmelserne betyder skibsbygning bygning i Fællesskabet af selvdrevne, søgående kommercielle skibe. SLK's aktiviteter er omfattet af denne definition, og støtten til SLK skal derfor vurderes i lyset af rammebestemmelserne.

(39)

Det hedder i rammebestemmelsernes punkt 26, at regionalstøtte til skibsbygning eller reparation eller ombygning af skibe kun kan betragtes som forenelig med fællesmarkedet, hvis støtten ydes til investeringer i opgradering eller modernisering af bestående værfter og ikke er kædet sammen med en finansiel omstrukturering af de(t) pågældende værft(er) og har til formål at forbedre de eksisterende anlægs produktivitet.

(40)

Støtteintensiteten må ikke overstige 22,5 % i områder omhandlet i traktatens artikel 87, stk. 3, litra a) eller det gældende loft for regionalstøtte, alt efter hvilket af disse der er lavest. I dette tilfælde finder loftet på 22,5 % anvendelse. Desuden skal støtten være begrænset til støtteberettigede udgifter som fastlagt i de gældende retningslinjer for statsstøtte med regionalt sigte (5).

(41)

Kommissionens tvivl om, hvorvidt disse delprojekter udgør investeringer i modernisering af det eksisterende værft med det formål at forbedre det eksisterende anlægs produktivitet, er blevet fjernet.

(42)

Kommissionen mener, at delprojekt DP 01 er et moderniseringsprojekt, da det bidrager til at strømline produktionsprocessen og har til formål at løse de grundlæggende problemer med værftets nuværende indretning. For det første vil det sætte værftet i stand til at fremstille større dele på land og dermed fjerne afhængigheden af naturforholdene på Donau. For det andet vil samleprocessen blive mere effektiv, da værftet vil kunne lave større skrogdele. For det tredje vil delene blive apteret på et tidligere stadium i produktionsprocessen, hvilket vil øge effektiviteten i forhold til den nuværende praksis, hvor apteringen af navnlig rørsystemerne sker på de færdige skrog. Endelig bliver det med det nye anlæg lettere at sikre en bedre udnyttelse af produktionshallerne, som nu bruges til at bygge skibsdelene og fremover vil blive brugt til andre aktiviteter, der ligger på et tidligere trin i produktionsprocessen.

(43)

På grundlag af disse overvejelser konkluderer Kommissionen, at delprojekt DP 01, selv om det vedrører et nyt anlæg, faktisk er et projekt vedrørende modernisering af et værft som helhed (især samleprocessen) og også forbedrer produktiviteten i de eksisterende anlæg, især i produktionshallerne.

(44)

Med hensyn til delprojekt DP 05, den mere moderne og hurtigere boremaskine, kan denne takket være dens tekniske karakteristika bruges til flere forskellige dele, hvilket øger fleksibiliteten i »produktions- og systemapteringsfasen«. Investeringen skal bruges til en reel modernisering og ikke blot en udskiftning af den lejede maskine, som værftet hidtil har brugt. Delprojektet forbedrer effektiviteten i de eksisterende anlæg, og selv om de lejede værktøjer ikke vurderes som eksisterende anlæg, forbedrer delprojektet produktiviteten i »produktions- og systemapteringsfasen«.

(45)

Delprojekt DP 09 skaber produktivitetsforbedringer i svejseværkstedet for aluminium og rustfrit stål i form af tydelige omkostningsbesparelser, og værftet kan tilpasse driften til de hyppige ændringer i kundespecifikationerne og dermed undgå de nuværende afbrydelser i arbejdsprocesserne. Investeringen, som skaber mulighed for insourcing, medfører en reel modernisering af produktionsprocessen. Projektet forbedrer effektiviteten i de eksisterende anlæg, og selv om det lejede anlæg ikke vurderes som et eksisterende anlæg, forbedrer projektet produktionsprocessen som helhed.

(46)

På grundlag af disse overvejelser konkluderer Kommissionen, at delprojekt DP 05 og DP 09 er en modernisering af det eksisterende værft og giver mulighed for produktivitetsforbedringer sammenholdt med de eksisterende anlæg.

(47)

Kommissionen gav i sin beslutning om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure udtryk for bekymring over, om delprojekterne DP 01, DP 02 og DP 03 ville medføre en kapacitetsstigning på værftet, og nærede tvivl om, hvorvidt en sådan stigning ville være i overensstemmelse med rammebestemmelserne.

(48)

Kommissionen konkluderede, at disse tre delprojekter alle opfyldte kravene om, at investeringen skal sigte mod at modernisere det eksisterende værft med det formål at forbedre de eksisterende anlægs produktivitet. Vedrørende delprojekt DP 01 blev dette påvist i ovenstående betragtning 42. Med hensyn til delprojekt DP 02 konstaterer Kommissionen, at det nye højtryksrenseanlæg er en kvalitativ forbedring takket være en hurtigere arbejdsproces samt lavere materiale- og energiforbrug og miljøindvirkning. Der er to fordele ved delprojekt DP 03. For det første medfører det kortere forsyningsnet besparelser i energiforbrug. For det andet medfører forbedringerne i samlelinjen på spor 4 og 5 de samme produktivitetsforbedringer som delprojekt DP 01 (mulighed for at bygge større dele, frigivelse af plads i produktionshallerne og ingen afhængighed af vejrforhold).

(49)

Vedrørende spørgsmålet om kapacitet vil Kommissionen først undersøge følgerne af disse delprojekter for værftets tekniske kapacitet (nedenstående betragtning 50-51) og så beslutte, om der er tale om en kapacitetsstigning, og — i bekræftende fald — om den kan betragtes som værende berettiget (betragtning 52-53).

(50)

Kommissionen bemærker på baggrund af oplysningerne fra støttemodtageren, at selv om delprojekt DP 02 faktisk medfører en kapacitetsforøgelse i et eksisterende anlæg (det automatiserede stålpræfabrikationssystem), er denne forøgelse af rent teoretisk art. Den nye kapacitet på 15 700 t forarbejdet stål er dette bestemte anlægs nye maksimale kapacitet. På grund af andre flaskehalse i de øvrige produktionsfaser vil den faktisk forarbejdede mængde stål fortsat være 12 450 t. Støttemodtageren bekræftede, at der ville blive behov for betydelige investeringer for at fjerne flaskehalsene i stålpræfabrikationen, og at der ikke for indeværende var planer om sådanne investeringer. Kommissionen konkluderer derfor, at delprojekt DP 02 ikke medfører en kapacitetsstigning for værftet som helhed, og at muligheden for en forøgelse til 15 700 t er helt teoretisk.

(51)

Vedrørende delprojekt DP 01 og DP 03 er det blevet bekræftet, at de tilsammen vil medføre en kapacitetsstigning for værftet i størrelsesordenen 24 000-28 500 KBT, hvilket svarer til en stigning på op til to skibe årligt afhængigt af størrelsen på og arten af de pågældende fartøjer. Kommissionen bemærker, at da stålforarbejdningskapaciteten ikke stiger (se betragtning 50 ovenfor), vil værftets øgede tekniske kapacitet kun kunne tilskrives produktivitetsforbedringer i processerne efter stålpræfabrikationen. Delprojekterne DP 01 og DP 03 medfører rent faktisk en produktivitetsstigning i samlelinjen og betydelige besparelser i henseende til byggeprocessens varighed (produktionsprocessen afkortes med gennemsnitligt 30 %, idet det gennemsnitligt tager 36 dage at samle et fartøj, og dette tidsforbrug gennemsnitligt reduceres med 13 dage pr. fartøj, jf. betragtning 31). Kapacitetsstigningen skyldes, at der kan samles større skibsdele, hvilket vil reducere den tid, det tager at samle hele skroget. Følgelig stiger værftets færdige output i KBT pr. kalenderår.

(52)

Kommissionen skal nu fastslå, om denne kapacitetsstigning står i et rimeligt forhold til produktivitetsstigningen. Kommissionen bemærker i den sammenhæng, at investeringsprojektet medfører en betydelig produktionsstigning. Produktionsprocessen afkortes gennemsnitligt med 30 %. Alle produktivitetsindikatorer forbedres: en stigning på 15 % (fra 67 til 58) i værftets samlede produktivitet udtrykt i mandetimer pr. KBT samt en stigning i produktiviteten for stålpræfabrikationsanlægget udtrykt i forarbejdet stål (t) pr. produktionsarbejder (fra 13,65 til 15,60) og i mandetimer pr. ton forarbejdet stål på 1 % (fra 127 til 97). Kommissionen bemærker ligeledes, at der vil blive skabt 140 nye direkte arbejdspladser på værftet, hvilket svarer til en stigning på 15 %, mens det årlige input udtrykt i mandetimer kun vil stige med 3,9 % (fra 1 590 300 til 1 653 200). Det betyder, at de nye direkte arbejdspladser i vid udstrækning er en følge af insourcing af svejseaktiviteten (DP 09). Den øgede kapacitet skyldes derfor ikke jobskabelsen, men moderniseringen af anlægget og strømliningen af produktionsflowet.

(53)

Da 1) investeringerne opfylder kravet om modernisering af et eksisterende værft og har til formål og virkning at forbedre produktiviteten i de eksisterende anlæg, 2) kapacitetsforøgelsen alene er resultatet af værftets modernisering og de tilpasninger af produktionsprocessen, som dette medfører, og 3) disse produktivitetsforbedringer er betydelige, står kapacitetsstigningen i et rimeligt forhold til produktivitetsstigningen.

(54)

Kommissionen konkluderer derfor, at delprojekterne DP 01, DP 02 og DP 03 er berettigede til støtte med regionalt sigte.

(55)

Kommissionen bekræfter sin foreløbige konklusion fra beslutningen om at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, at de resterende delprojekter (DP 04, DP 06, DP 07 og DP 08) er berettigede til at modtage støtte med regionalt sigte.

(56)

Kommissionen noterer sig ligeledes, at alle de anmeldte delprojekter opfylder støtteberettigelseskriterierne i retningslinjerne for regionalstøtte (investering i fast ejendom, dvs. udstyr og maskiner, der skal købes på markedsvilkår og ikke blot er en udskiftning af afskrevne aktiver). Investeringen er ikke knyttet til finansiel omstrukturering.

(57)

Da Kommissionens tvivl om, hvorvidt en del af investeringsprojektet var berettiget til at modtage regionalstøtte, er blevet fjernet, konkluderer den, at kravet om en maksimal støtteintensitet på 22,5 % af de støtteberettigede omkostninger i retningslinjerne er overholdt.

(58)

Da den foreliggende sag drejer sig om en ad hoc-statsstøtte til et enkeltstående projekt, vurderede Kommissionen også dens følger for den regionale udvikling i overensstemmelse med retningslinjerne for regionalstøtte. Kommissionen konkluderer, at projektet bidrager til den regionale udvikling, fordi det drejer sig om en vigtig modernisering af værftet, som bidrager til at styrke dets konkurrencemæssige position på markedet og bevarer arbejdspladser i en region med en arbejdsløshedsprocent på 14. Investeringen vil blive opretholdt i mindst fem år.

(59)

SLK ansøgte om statsstøtte, før arbejdet med projektet blev iværksat, og bidrager med over 25 % til projektets finansiering, hvilket er i overensstemmelse med retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte.

(60)

Kommissionen konkluderer, at den påtænkte regionalstøtte til SLK på i alt 22,5 % af 76 100 000 SKK, dvs. 17 117 957 SKK, er i overensstemmelse med betingelserne for regionalstøtte i rammebestemmelserne. Den planlagte støtte opfylder derfor betingelserne for at kunne betragtes som værende forenelig med fællesmarkedet —