EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32006D0507

2006/507/EF: Rådets afgørelse af 14. oktober 2004 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte

EUT L 209 af 31.7.2006, p. 1–2 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 76M af 16.3.2007, p. 144–145 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2006/507/oj

Related international agreement

31.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 209/1


RÅDETS AFGØRELSE

af 14. oktober 2004

om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte

(2006/507/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, sammenholdt med artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum, og artikel 300, stk. 3, første afsnit,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Et af målene for Fællesskabets politik på miljøområdet er i henhold til traktatens artikel 174 på internationalt plan at fremme foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer.

(2)

Rådet bemyndigede i 1998 Kommissionen til på Fællesskabets vegne at deltage i forhandlingerne om en konvention om persistente organiske miljøgifte under De Forenede Nationers Miljøprograms auspicier. Kommissionen deltog i disse forhandlinger sammen med medlemsstaterne.

(3)

Konventionen om persistente organiske miljøgifte (»konventionen«) blev vedtaget i Stockholm den 22. maj 2001.

(4)

Konventionen opstiller med udgangspunkt i forsigtighedsprincippet rammebestemmelser for afvikling af fremstillingen, anvendelsen, importen og eksporten af i første omgang tolv prioriterede persistente organiske miljøgifte, for sikker håndtering og bortskaffelse heraf og for forhindring eller mindskelse af udslip af visse utilsigtede persistente organiske miljøgifte. Endvidere opstiller konventionen regler for optagelse af nye kemikalier i konventionen.

(5)

Fællesskabet, de femten daværende medlemsstater samt otte af de nye medlemsstater undertegnede konventionen på en konference for befuldmægtigede i Stockholm den 22.-23. maj 2001.

(6)

Konventionen er åben for ratifikation, accept eller godkendelse for stater og for organisationer for regional økonomisk integration.

(7)

Ifølge konventionen skal organisationer for regional økonomisk integration i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument angive omfanget af deres kompetence på de områder, der er omfattet af konventionen.

(8)

Fællesskabet har allerede vedtaget retsakter på områder, der er omfattet af konventionen, bl.a. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte og om ændring af direktiv 79/117/EØF (3), Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003 af 28. januar 2003 om eksport og import af farlige kemikalier (4) samt Rådets direktiv 96/59/EF af 16. september 1996 om bortskaffelse af polychlorbiphenyler og polychlorterphenyler (PCB/PCT) (5).

(9)

Konventionen bidrager til gennemførelsen af Fællesskabets miljøpolitiske mål. Fællesskabet bør derfor godkende konventionen snarest muligt.

(10)

I tilfælde af en ændring i konventionens bilag A, B eller C eller i yderligere bilag, der vedtages, bør Kommissionen sørge for gennemførelsen heraf inden for rammerne af forordning (EF) nr. 850/2004 eller anden relevant fællesskabslovgivning. Gennemføres ændringen ikke senest et år efter datoen for depositarens underretning om vedtagelsen heraf, bør Kommissionen for at undgå overtrædelse af konventionens bestemmelser afgive meddelelse til depositaren i overensstemmelse hermed —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Stockholm-konventionen om persistente organiske miljøgifte, i det følgende benævnt »konventionen«, godkendes herved på Fællesskabets vegne.

Teksten til konventionen er knyttet til denne afgørelse.

Artikel 2

1.   Gennemføres en ændring til konventionens bilag A, B eller C eller yderligere bilag ikke i bilagene til forordning (EF) nr. 850/2004 eller anden relevant fællesskabslovgivning senest et år efter datoen for depositarens underretning om vedtagelsen heraf, afgiver Kommissionen meddelelse til depositaren i overensstemmelse med konventionens artikel 22.

2.   Gennemføres en ændring til konventionens bilag A, B eller C eller yderligere bilag, efter at Kommissionen har afgivet meddelelse som omhandlet i stk. 1, trækker Kommissionen straks meddelelsen tilbage.

Artikel 3

1.   Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til på Fællesskabets vegne at deponere godkendelsesinstrumentet hos Generalsekretæren for De Forenede Nationer i overensstemmelse med konventionens artikel 25, stk. 1.

2.   Formanden for Rådet bemyndiges til at udpege den eller de personer, der er beføjet til på Fællesskabets vegne at deponere kompetenceerklæringen i bilaget til denne afgørelse i overensstemmelse med konventionens artikel 25, stk. 3.

Udfærdiget i Luxembourg, den 14. oktober 2004.

På Rådets vegne

P. VAN GEEL

Formand


(1)  EUT C 87 E af 7.4.2004, s. 495.

(2)  EUT C 32 af 5.2.2004, s. 45.

(3)  EUT L 158 af 30.4.2004, s. 7.

(4)  EUT L 63 af 6.3.2003, s. 1. Senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 777/2006 (EUT L 136 af 24.5.2006, s. 9).

(5)  EFT L 243 af 24.9.1996, s. 31.


BILAG

Erklæring fra Fællesskabet i henhold til artikel 25, stk. 3, i konventionen

Fællesskabet erklærer, at det i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1, har kompetence til at indgå internationale miljøaftaler og opfylde de heraf følgende forpligtelser, når de bidrager til forfølgelsen af følgende mål:

bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten

beskyttelse af menneskers sundhed

forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne

fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer.

Desuden erklærer Det Europæiske Fællesskab, at det allerede har vedtaget retsakter, der forpligter dets medlemsstater på områder, som omfattes af denne konvention, og at det i overensstemmelse med konventionens artikel 15, stk. 1, vil forelægge partskonferencen en, om nødvendigt ajourført, fortegnelse over disse retsakter.

Fællesskabet er ansvarligt for opfyldelsen af forpligtelser, der følger af konventionen, og som er omfattet af EF-retten.

Udøvelsen af Fællesskabets kompetence er i sagens natur til stadighed under udvikling.


Top

31.7.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 209/3


(OVERSÆTTELSE)

STOCKHOLM-KONVENTIONEN OM PERSISTENTE ORGANISKE MILJØGIFTE

PARTERNE I DENNE KONVENTION —

SOM ERKENDER, at persistente organiske miljøgifte udviser toksiske egenskaber, modstår nedbrydning, bioakkumulerer og transporteres gennem luft, vand og migrerende arter på tværs af internationale grænser og deponeres langt fra udslipsstedet, hvor de ophobes i terrestriske og akvatiske økosystemer,

SOM ER KLAR OVER de sundhedsproblemer, specielt i udviklingslandene, som lokal eksponering for persistente organiske miljøgifte kan medføre, navnlig for kvinder og derigennem for de kommende generationer,

SOM ERKENDER, at de arktiske økosystemer og oprindelige folk er særligt udsatte på grund af biomagnifikationen af persistente organiske miljøgifte, og at forurening af deres traditionelle fødevarer er en trussel mod folkesundheden,

SOM ER KLAR OVER behovet for en global indsats over for persistente organiske miljøgifte,

SOM ER OPMÆRKSOMME på beslutning 19/13 C af 7. februar 1997 fra Styrelsesrådet for De Forenede Nationers Miljøprogram om iværksættelse af en international indsats til beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed gennem foranstaltninger, der tager sigte på at mindske og/eller forhindre emissioner og udledninger af persistente organiske miljøgifte,

SOM MINDER OM vedkommende bestemmelser i de relevante internationale miljøkonventioner, særlig Rotterdam-konventionen om forudgående informeret samtykke for visse farlige kemikalier og pesticider i international handel og Basel-konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf samt regionale aftaler udarbejdet inden for rammerne af konventionens artikel 11,

SOM OGSÅ MINDER OM de vedkommende bestemmelser i Rio-erklæringen om miljø og udvikling samt Agenda 21,

SOM ERKLÆRER, at forsigtighedshensynet ligger til grund for indsatsen for samtlige parters vedkommende, og at det udmøntes i denne konvention,

SOM ERKENDER, at denne konvention og andre internationale aftaler på handels- og miljøområdet gensidigt understøtter hinanden,

SOM BEKRÆFTER, at staterne, i overensstemmelse med De Forenede Nationers Pagt og principperne i international ret, har suveræn ret til at udnytte deres egne ressourcer i henhold til deres egen miljø- og udviklingspolitik og pligt til at sikre, at aktiviteter, der hører under deres jurisdiktion eller kontrol, ikke forårsager miljøskader i andre lande eller områder uden for grænserne for deres nationale jurisdiktion,

SOM TILGODESER de særlige omstændigheder og behov, der gør sig gældende for udviklingslandene, navnlig de mindst udviklede heraf, og lande med overgangsøkonomi, især behovet for, at deres muligheder for at håndtere kemikalier styrkes, bl.a. gennem teknologioverførsel, teknisk og finansiel bistand og fremme af samarbejdet mellem parterne,

SOM TIL FULDE TAGER HENSYN TIL Handlingsprogrammet for bæredygtig Udvikling i de små østater blandt Udviklingslandene, vedtaget i Barbados den 6. maj 1994,

SOM MÆRKER SIG industri- og udviklingslandenes respektive muligheder, samt landenes fælles, men differentierede ansvar, som fastsat i princip 7 i Rio-erklæringen om miljø og udvikling,

SOM ERKENDER de vigtige bidrag, som den private sektor og ikke-statslige organisationer kan yde i indsatsen for at mindske og/eller forhindre emissioner og udledninger af persistente organiske miljøgifte,

SOM UNDERSTREGER vigtigheden af, at producenter af persistente organiske miljøgifte påtager sig ansvaret for at reducere de skadelige virkninger forårsaget af deres produkter og for at informere brugerne, myndighederne og offentligheden om de pågældende kemikaliers farlige egenskaber,

SOM ER KLAR OVER nødvendigheden af, at der træffes foranstaltninger til at forhindre skadelige virkninger forårsaget af persistente organiske miljøgifte på alle stadier af deres livscyklus,

SOM BEKRÆFTER princip 16 i Rio-erklæringen om miljø og udvikling, hvori det hedder, at de nationale myndigheder bør bestræbe sig på at fremme internalisering af miljøomkostningerne og anvendelse af økonomiske virkemidler, idet de tilgodeser princippet om, at forureneren bør afholde forureningsomkostningerne, med behørig hensyntagen til offentlighedens interesse og uden fordrejning af international handel og investeringer,

SOM OPFORDRER parter, der ikke har systemer til regulering og vurdering af pesticider og industrikemikalier, til at udvikle sådanne systemer,

SOM ERKENDER vigtigheden af udvikling og anvendelse af miljøforsvarlige alternative processer og kemikalier,

SOM ER BESLUTTET PÅ at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod skadevirkninger fra persistente organiske miljøgifte,

ER BLEVET ENIGE OM FØLGENDE:

Artikel 1

Målsætning

Formålet med denne konvention er at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod persistente organiske miljøgifte, under hensyntagen til den forsigtige tilgang, der er fremsat i princip 15 i Rio-erklæringen om miljø og udvikling.

Artikel 2

Definitioner

I denne konvention forstås ved:

a)

»part«: en stat eller en regional organisation for økonomisk integration, der har givet sit samtykke til at være bundet denne konvention, og for hvilken konventionen er trådt i kraft

b)

»regional organisation for økonomisk integration«: en organisation oprettet af suveræne stater i et givet geografisk område, som af dens medlemsstater har fået tildelt kompetence på de af denne konvention omfattede områder, og som, efter organisationens interne procedurer, er behørigt bemyndiget til at undertegne, ratificere, acceptere, godkende eller tiltræde denne konvention

c)

»tilstedeværende og stemmeafgivende parter«: parter, der er til stede og afgiver stemme for eller imod.

Artikel 3

Foranstaltninger til at reducere eller forhindre udslip fra tilsigtet fremstilling og anvendelse

1.   Hver part forpligter sig til:

a)

at forbyde og/eller træffe de fornødne retslige og administrative foranstaltninger til at udfase:

i)

fremstilling og anvendelse af de i bilag A opførte kemikalier, i overensstemmelse med bestemmelserne i samme bilag, og

ii)

import og eksport af de i bilag A opførte kemikalier, i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. 2, og

b)

at begrænse fremstilling og anvendelse af de i bilag B opførte kemikalier, i overensstemmelse med bestemmelserne i samme bilag.

2.   Hver part træffer foranstaltninger til at sikre:

a)

at et kemikalie i bilag A eller bilag B kun importeres:

i)

med henblik på miljøforsvarlig bortskaffelse, som fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d), eller

ii)

med henblik på anvendelser eller formål, der er tilladt for den pågældende part i medfør af bilag A eller bilag B

b)

at et kemikalie i bilag A, som er omfattet af en fremstillings‐ eller anvendelsesspecifik undtagelse, eller et kemikalie i bilag B, som er omfattet af en fremstillings‐ eller anvendelsesspecifik undtagelse, eller for hvilket der findes et acceptabelt formål, under hensyntagen til de relevante bestemmelser i de gældende internationale aftaler om forudgående informeret samtykke, kun eksporteres:

i)

med henblik på miljøforsvarlig bortskaffelse, som fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d)

ii)

til en part, der har tilladelse til at anvende det pågældende kemikalie i medfør af bilag A eller bilag B, eller

iii)

til en stat, der ikke er part i denne konvention, og som har udstedt et årscertifikat til den eksporterende part. Certifikatet specificerer den tilsigtede anvendelse af kemikaliet og indeholder en erklæring, om, at den importerende stat for det pågældende kemikalies vedkommende forpligter sig til:

a.

at beskytte menneskers sundhed og miljøet ved at træffe de fornødne foranstaltninger til at minimere eller forhindre udslip

b.

at overholde bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, og

c.

om relevant, at overholde bestemmelserne i bilag B, del II, stk. 2.

Certifikatet omfatter endvidere fornøden understøttende dokumentation, som f.eks. lovgivning, regler og administrative eller politiske retningslinjer. Den eksporterende part fremsender certifikatet til sekretariatet senest 60 dage efter modtagelsen

c)

at et kemikalie i bilag A, som ikke længere er omfattet af fremstillings‐ eller anvendelsesspecifikke undtagelser for nogen af parterne, ikke eksporteres, medmindre det sker med henblik på miljøforsvarlig bortskaffelse, som fastsat i artikel 6, stk. 1, litra d).

d)

I dette stykke omfatter »stat, der ikke er part i denne konvention« for så vidt angår et givet kemikalie, en stat eller en regional organisation for økonomisk integration, som ikke har indvilliget i at være bundet af konventionen for så vidt angår det pågældende kemikalie.

3.   Hver part, der har et eller flere systemer til regulering og vurdering af nye pesticider eller nye industrikemikalier, træffer med henblik på at forhindre fremstilling og anvendelse foranstaltninger til at regulere nye pesticider eller nye industrikemikalier, som under hensyntagen til kriterierne i bilag D, stk. 1, udviser egenskaber, der er karakteristiske for persistente organiske miljøgifte.

4.   Hver part, der har et eller flere systemer til regulering og vurdering af pesticider eller industrikemikalier, tager inden for rammerne af disse systemer i givet fald hensyn til kriterierne i bilag D, stk. 1, ved vurderingen af ibrugværende pesticider eller industrikemikalier.

5.   Medmindre andet er fastsat i denne konvention, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse på mængder af et kemikalie, der skal anvendes til laboratorieforskning eller som referencestandard.

6.   Enhver part, der har en specifik undtagelse i medfør af bilag A eller en specifik undtagelse eller et acceptabelt formål i medfør af bilag B, træffer passende foranstaltninger til, at fremstilling eller anvendelse i medfør af sådanne undtagelser eller acceptable formål sker på en måde, der forhindrer eller minimerer eksponering af mennesker og udslip til miljøet. Ved anvendelser i medfør af undtagelser eller acceptable formål, der ved normal brug indebærer tilsigtet udslip til miljøet, skal sådanne udslip begrænses mest muligt, under hensyntagen til gældende normer og retningslinjer.

Artikel 4

Register over specifikke undtagelser

1.   Der oprettes hermed et register til identifikation af parter, som har specifikke undtagelser opført i bilag A eller bilag B. Registret omfatter ikke parter, der gør brug af de bestemmelser i bilag A eller bilag B, som kan gøres gældende af alle parter. Registret føres af sekretariatet og er tilgængeligt for offentligheden.

2.   Registret omfatter:

a)

en liste over de i bilag A og bilag B anførte typer af specifikke undtagelser

b)

en liste over parter, der har en specifik undtagelse som anført i bilag A eller bilag B, og

c)

en liste med udløbsdatoerne for hver enkelt registreret specifik undtagelse.

3.   Enhver stat kan, når den bliver part, ved skriftlig meddelelse til sekretariatet blive registreret for en eller flere typer specifikke undtagelser som anført i bilag A eller bilag B.

4.   Alle registreringer af specifikke undtagelser for et givet kemikalie udløber fem år efter datoen for denne konventions ikrafttræden, medmindre en part har anført en tidligere dato i registret, eller en forlængelse er meddelt i medfør af stk. 7.

5.   Partskonferencen træffer på sit første møde beslutning om proceduren for revision af registrets registreringer.

6.   Forud for revisionen af en registrering sender den pågældende part sekretariatet en rapport med en begrundelse for behovet for fortsat registrering af den pågældende undtagelse. Rapporten rundsendes af sekretariatet til samtlige parter. Revisionen af undtagelsen gennemføres på grundlag af alle tilgængelige oplysninger. Derefter kan partskonferencen fremsætte de henstillinger til den pågældende part, den skønner passende.

7.   Partskonferencen kan på anmodning af den pågældende part beslutte at udskyde udløbsdatoen for en specifik undtagelses med op til fem år. Partskonferencen træffer sin beslutning under behørigt hensyn til de særlige omstændigheder, der gør sig gældende for parter i udviklingslande og for parter i lande med overgangsøkonomi.

8.   En part kan når som helst trække en registrering af en specifik undtagelse tilbage fra registret efter skriftlig meddelelse herom til sekretariatet. Tilbagetrækningen har virkning fra den i meddelelsen anførte dato.

9.   Når ingen parter længere er registreret for en given type specifik undtagelse, kan der ikke foretages nye registreringer for den pågældende type undtagelse.

Artikel 5

Foranstaltninger til at mindske eller forhindre udslip fra utilsigtet fremstilling

Hver part træffer mindst følgende foranstaltninger for at reducere de samlede udslip fra antropogene kilder for hver af de i bilag C opførte kemikalier med henblik på fortsat minimering og, hvor det er muligt, endelig eliminering:

a)

udarbejdelse af en handlingsplan eller, hvor det er hensigtsmæssigt, en regional eller subregional handlingsplan herfor senest to år efter denne konventions ikrafttræden, og efterfølgende gennemførelse heraf som led i den i artikel 7 omhandlede gennemførelsesplan, som skal tjene til at identificere, beskrive og imødegå udslip af de i bilag C opførte kemikalier og lette gennemførelsen af litra b) til e). Handlingsplanen skal indeholde følgende elementer:

i)

en evaluering af aktuelle og beregnede udslip, herunder udarbejdelse og ajourføring af fortegnelser over kilder og skøn over udslip, under hensyntagen til kildekategorierne i bilag C

ii)

en evaluering af effektiviteten af den pågældende parts lovgivning og politik vedrørende håndtering af sådanne udslip

iii)

strategier for opfyldelse af kravene i dette stykke, under hensyntagen til evalueringerne i i) og ii)

iv)

foranstaltninger til at fremme oplysning om disse strategier og til fremme af undervisning og uddannelse på området

v)

en revision af disse strategier hvert femte år med en vurdering af deres bidrag til opfyldelse af kravene i dette stykke; resultaterne af sådanne revisioner medtages i de rapporter, der aflægges i medfør af artikel 15

vi)

en tidsplan for gennemførelse af handlingsplanen, herunder for de heri anførte strategier og foranstaltninger

b)

fremme brugen af tilgængelige og praktisk mulige foranstaltninger, der hurtigt kan resultere i en realistisk og signifikant reduktion af udslip eller eliminering af kilder

c)

fremme udviklingen af og, hvor det skønnes relevant, foreskrive anvendelse af alternative eller modificerede materialer, produkter og metoder, der kan forhindre dannelse og udslip af de i bilag C opførte kemikalier, under hensyntagen til den generelle vejledning i bilag C om foranstaltninger til forebyggelse og mindskelse af udslip og til de retningslinjer, der vedtages af partskonferencen

d)

fremme og, i overensstemmelse med tidsplanen for gennemførelsen af partens handlingsplan, foreskrive brug af de bedste tilgængelige teknikker for nye kilder i de kildekategorier, som parten i sin handlingsplan har identificeret som berettiget hertil, i første omgang med særligt fokus på kildekategorierne i bilag C, del II. Under alle omstændigheder indfases kravet om brug af de bedste tilgængelige teknikker for nye kilder i kildekategorierne bilag C, del II, hurtigst muligt, dog senest fire år efter konventionens ikrafttræden for den pågældende part. Parterne fremmer brugen af den bedste miljøpraksis for de identificerede kategorier. Når parterne anvender de bedste tilgængelige teknikker og den bedste miljøpraksis, tager de hensyn til den generelle vejledning i bilag C om foranstaltninger til forebyggelse og mindskelse af udslip og til de retningslinjer om de bedste tilgængelige teknikker og den bedste miljøpraksis, der vedtages af partskonferencen

e)

i overensstemmelse med partens handlingsplan fremme brugen af de bedste tilgængelige teknikker og den bedste miljøpraksis for:

i)

eksisterende kilder i de i bilag C, del II, opførte kildekategorier og i kildekategorier såsom de i bilag C, del III, opførte og

ii)

nye kilder i kildekategorier såsom de i bilag C, del III, opførte, som parten ikke har tilgodeset i henhold til litra d)

Når parterne anvender de bedste tilgængelige teknikker og den bedste miljøpraksis, tager de hensyn til den generelle vejledning i bilag C om foranstaltninger til forebyggelse og reduktion af udslip og til de retningslinjer om de bedste tilgængelige teknikker og den bedste miljøpraksis, der vedtages af partskonferencen

f)

i dette litra og bilag C forstås ved:

i)

»den bedste tilgængelige teknik«: det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks principielle praktiske egnethed som grundlag for udslipsbegrænsning med henblik på at forhindre eller, hvor dette ikke er muligt, generelt begrænse udslip af de i bilag A, del I, opførte kemikalier og deres indvirkning på miljøet som helhed. Der forstå ved:

ii)

»teknik«: både den anvendte teknologi og den måde, hvorpå anlæg konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned

iii)

»tilgængelig«: disponibel for operatøren og udviklet i en målestok, der medfører, at den pågældende teknik kan anvendes i den relevante industrisektor på økonomisk og teknisk holdbare vilkår, idet der tages højde for omkostninger og fordele og

iv)

»bedste«: den mest effektive teknik til at opnå et højt generelt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed

v)

»bedste miljøpraksis«: anvendelsen af den mest egnede kombination af miljøbeskyttelsesstrategier og ‐foranstaltninger

vi)

»ny kilde«: enhver kilde, hvis opførelse eller væsentlige ændring påbegyndes mindst et år efter datoen for:

a.

ikrafttrædelsen af denne konvention for den pågældende part eller

b.

ikrafttrædelsen for den pågældende part af en ændring i bilag C, hvorved kilden alene i medfør af denne ændring underkastes bestemmelserne i denne konvention.

g)

en part kan anvende grænseværdier for udslip eller præstationsnormer til at opfylde sine forpligtelser med hensyn til de bedste tilgængelige teknikker i medfør af dette stykke.

Artikel 6

Foranstaltninger til at mindske eller forhindre udslip fra lagre og affald

1.   For at sikre, at lagre, der består af eller indeholder kemikalier opført i bilag A eller bilag B og affald, herunder produkter og artikler der, når de bliver til affald, består af, indeholder eller er forurenet af kemikalier opført i bilag A, B eller C, håndteres på en måde, der beskytter miljøet og menneskers sundhed, skal hver part:

a)

udvikle egnede strategier til at identificere:

i)

lagre, der består af eller indeholder kemikalier opført i bilag A eller bilag B, og

ii)

ibrugværende produkter og artikler samt affald, der består af, indeholder eller er forurenet af kemikalier opført i bilag A, B eller C

b)

så vidt muligt identificere lagre, der består af eller indeholder kemikalier opført i bilag A eller B, på grundlag af de i litra a) nævnte strategier

c)

om relevant håndtere lagre på en sikker, effektiv og miljøforsvarlig måde. Lagre af kemikalier opført i bilag A eller B, som ikke længere må anvendes i henhold til en specifik undtagelse i bilag A eller en specifik undtagelse eller et acceptabelt formål i bilag B, undtagen lagre, der må eksporteres i henhold til artikel 3, stk. 2, anses for at være affald og håndteres i overensstemmelse med litra d)

d)

træffe passende foranstaltninger til, at sådant affald, herunder produkter og artikler, når de bliver til affald:

i)

håndteres, indsamles, transporteres og lagres på en miljøforsvarlig måde

ii)

bortskaffes på en sådan måde, at indholdet af persistente organiske miljøgifte destrueres eller omdannes irreversibelt, så det ikke udviser egenskaber, der er karakteristiske for persistente organiske miljøgifte, eller bortskaffes på anden miljøforsvarlig måde, hvis destruktion eller irreversibel omdannelse ikke udgør den miljømæssigt foretrukne mulighed, eller hvis indholdet af persistente organiske miljøgifte er lavt, under hensyntagen til internationale regler, normer og retningslinjer, herunder sådanne, der måtte blive udarbejdet i medfør af stk. 2, samt relevante globale og regionale ordninger til regulering af håndtering af farligt affald

iii)

ikke må underkastes bortskaffelsesoperationer, der kan føre til nyttiggørelse, genanvendelse og regenerering, direkte genbrug eller alternative anvendelser af persistente organiske miljøgifte, og

iv)

ikke må transporteres over internationale grænser, uden at de relevante internationale regler, normer og retningslinjer tilgodeses

e)

bestræbe sig på at udvikle passende strategier til identifikation af områder forurenet med kemikalier opført i bilag A, B eller C, og ved oprensning af disse områder sørge for, at det sker på en miljøforsvarlig måde.

2.   Partskonferencen indgår et tæt samarbejde med de relevante organer under Basel-konventionen om kontrol med grænseoverskridende transport af farligt affald og bortskaffelse heraf, bl.a. for at:

a)

fastslå, hvilke niveauer for destruktion og irreversibel omdannelse der kræves til at sikre, at egenskaberne ved persistente organiske miljøgifte, som specificeret i bilag D, stk. 1, ikke længere udvises

b)

afgøre, hvilke metoder de anser for at være metoder til miljøforsvarlig bortskaffelse, som anført ovenfor, og

c)

om relevant bestræbe sig på at fastslå koncentrationsniveauerne for de i bilag A, B og C opførte kemikalier for at definere det i stk. 1, litra d), nr. ii), omhandlede lave indhold af persistente organiske miljøgifte.

Artikel 7

Gennemførelsesplaner

1.   Hver part forpligter sig til:

a)

at udvikle og tilstræbe at gennemføre en plan for gennemførelsen af sine forpligtelser i henhold til denne konvention

b)

at sende sin gennemførelsesplan til partskonferencen inden to år efter datoen for konventionens ikrafttræden for den pågældende part og

c)

regelmæssigt at revidere og i nødvendigt omfang ajourføre gennemførelsesplanen på en måde, som beskrives nærmere i en beslutning, der træffes af partskonferencen.

2.   Parterne samarbejder i fornødent omfang, direkte eller gennem globale, regionale og subregionale organisationer, og hører nationale interessenter, herunder kvindegrupper og grupper, der arbejder med børns sundhed, med henblik på at fremme udarbejdelsen, gennemførelsen og ajourføringen af deres gennemførelsesplaner.

3.   Parterne tilstræber at benytte og om nødvendigt udvikle midler til at integrere deres nationale gennemførelsesplaner for persistente organiske miljøgifte i deres strategier for bæredygtig udvikling, hvor dette er hensigtsmæssigt.

Artikel 8

Opførelse af kemikalier i bilag A, B og C

1.   En part kan indgive forslag til sekretariatet om opførelse af kemikalier i bilag A, B og/eller C. Forslaget skal indeholde de i bilag D anførte oplysninger. En part kan bistås af andre parter og/eller sekretariatet med udarbejdelsen af et forslag.

2.   Sekretariatet kontrollerer, om forslaget indeholder de i bilag D anførte oplysninger. Finder sekretariatet, at forslaget indeholder de anførte oplysninger, sender det forslaget til Komitéen for vurdering af persistente organiske Miljøgifte.

3.   Komitéen undersøger forslaget og anvender de i bilag D anførte screeningskriterier på en fleksibel og gennemsigtig måde, idet den tager hensyn til alle de tilvejebragte oplysninger på en integreret og afbalanceret måde.

4.   Hvis komitéen konkluderer:

a)

at screeningskriterierne er opfyldt, stiller den gennem sekretariatet forslaget og komitéens evaluering til rådighed for alle parter og observatører og opfordrer dem til at indgive de i bilag E anførte oplysninger

b)

at screeningskriterierne ikke er opfyldt, underretter den gennem sekretariatet alle parter og observatører herom og stiller forslaget og komitéens evaluering til rådighed for alle parter, hvorefter forslaget forkastes.

5.   Enhver part kan i medfør af stk. 4 genfremsætte et forkastet forslag for komitéen. Det genfremsatte forslag kan indeholde partens bemærkninger og en begrundelse for, at forslaget bør tages op til yderligere behandling i komitéen. Hvis komitéen efter denne procedure atter forkaster forslaget, kan parten anfægte komitéens beslutning, og partskonferencen behandler sagen på sit næste møde. Partskonferencen kan, ud fra de i bilag D anførte screeningskriterier og under hensyntagen til komitéens evaluering samt eventuelle yderligere oplysninger forelagt af en part eller observatør, beslutte, at forslaget skal viderebehandles.

6.   Har komitéen konkluderet, at screeningskriterierne er opfyldt, eller har partskonferencen konkluderet, at forslaget skal viderebehandles, undersøger komitéen atter forslaget under hensyntagen til yderligere relevante oplysninger, den måtte have modtaget, og udarbejder i overensstemmelse med bilag E et udkast til en risikoprofil. Komitéen stiller gennem sekretariatet udkastet til rådighed for alle parter og observatører, indsamler tekniske kommentarer fra disse og færdiggør risikoprofilen under hensyntagen til disse kommentarer.

7.   Hvis komitéen på grundlag af risikoprofilen udarbejdet i overensstemmelse med bilag E konkluderer:

a)

at kemikaliet som følge af dets transport i miljøet over store afstande kan ventes at ville resultere i en betydelig negativ indvirkning på menneskers sundhed og/eller miljøet og således berettiger til global handling, viderebehandles forslaget. Mangel på fuldstændig videnskabeligt baseret sikkerhed skal ikke forhindre, at forslaget viderebehandles. Komitéen opfordrer gennem sekretariatet alle parter og observatører til at indgive oplysninger i overensstemmelse med bilag F. Derefter udarbejder den en risikohåndteringsevaluering, der omfatter en analyse af mulige kontrolforanstaltninger for kemikaliet i overensstemmelse med det nævnte bilag

b)

at forslaget ikke skal viderebehandles, stiller den gennem sekretariatet risikoprofilen til rådighed for alle parter og observatører og forkaster forslaget.

8.   For ethvert forslag, der er forkastet i medfør af stk. 7, litra b), kan en part anmode partskonferencen om at overveje at give komitéen pålæg om at opfordre den forslagsstillende part og andre parter til at indgive yderligere oplysninger i en periode på op til et år. Komitéen genbehandler, efter periodens udløb og på grundlag af de indgivne oplysninger, forslaget i medfør af stk. 6 efter en prioritering, der fastsættes af partskonferencen. Hvis komitéen efter denne procedure atter forkaster forslaget, kan parten anfægte komitéens beslutning, og partskonferencen behandler sagen på sit næste møde. Partskonferencen kan, ud fra den i overensstemmelse med bilag E udarbejdede risikoprofil og under hensyntagen til komitéens evaluering samt eventuelle yderligere oplysninger fremlagt af en part eller observatør, beslutte, at forslaget skal viderebehandles. Hvis partskonferencen beslutter, at forslaget skal viderebehandles, udarbejder komitéen risikohåndteringsevalueringen.

9.   Komitéen afgiver ud fra den i stk. 6 omhandlede risikoprofil og den i stk. 7, litra a), eller stk. 8 omhandlede risikohåndteringsevaluering, anbefaling om, hvorvidt partskonferencen skal tage opførelse af kemikaliet i bilag A, B og/eller C i betragtning. Partskonferencen beslutter under behørig hensyntagen til komitéens anbefalinger, herunder eventuel videnskabelig usikkerhed, og efter en forsigtig tilgang, om kemikaliet skal opføres i bilag A, B og/eller C, med angivelse af hertil knyttede kontrolforanstaltninger.

Artikel 9

Udveksling af oplysninger

1.   Hver part fremmer eller sørger for udveksling af oplysninger vedrørende:

a)

mindskelse eller udfasning af fremstilling, anvendelse og udslip af persistente organiske miljøgifte og

b)

alternativer til persistente organiske miljøgifte, herunder oplysninger om dermed forbundne risici samt økonomiske og sociale omkostninger.

2.   Parterne udveksler de i stk. 1 anførte oplysninger direkte eller igennem sekretariatet.

3.   Hver part udpeger et nationalt forbindelsesorgan for udveksling af sådanne oplysninger.

4.   Sekretariatet fungerer som clearing house for oplysninger vedrørende persistente organiske miljøgifte, herunder for oplysninger, der indgives af parter, mellemstatslige og ikke-statslige organisationer.

5.   I forbindelse med denne konvention betragtes oplysninger om sikkerhed og sundhed for mennesker og miljø ikke som fortrolige. Parter, der udveksler andre oplysninger i medfør af denne konvention, beskytter eventuelle fortrolige oplysninger efter indbyrdes aftale.

Artikel 10

Folkeoplysning, bevidstgørelse og undervisning

1.   Hver part fremmer og letter efter formåen:

a)

bevidstgørelse blandt partens politisk ansvarlige og beslutningstagere om persistente organiske miljøgifte

b)

tilrådighedsstillelse for offentligheden af alle tilgængelige oplysninger om persistente organiske miljøgifte, under hensyntagen til artikel 9, stk. 5

c)

udvikling og gennemførelse af undervisnings- og oplysningsprogrammer om persistente organiske miljøgifte og deres indvirkning på sundhed og miljø samt om alternativer hertil, specielt rettet mod kvinder, børn og lavtuddannede

d)

offentlighedens deltagelse i spørgsmål vedrørende persistente organiske miljøgifte og deres indvirkning på sundhed og miljø samt i udviklingen af passende forholdsregler, herunder mulighed for at yde bidrag på nationalt plan til gennemførelsen af denne konvention

e)

uddannelse af arbejdstagere, videnskabsfolk og undervisere samt teknisk og administrativt personale

f)

udvikling og udveksling af undervisnings- og oplysningsmateriale på nationalt og internationalt plan og

g)

udvikling og gennemførelse af undervisnings- og uddannelsesprogrammer på nationalt og internationalt plan.

2.   Hver part sikrer efter formåen, at offentligheden har adgang til den i stk. 1 nævnte folkeoplysning, og at oplysningerne holdes ajour.

3.   Hver part opfordrer efter formåen industrien og professionelle brugere til at fremme og lette tilrådighedsstillelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger på nationalt plan og, om relevant, på subregionalt, regionalt og globalt plan.

4.   Til tilrådighedsstillelse af oplysninger om persistente organiske miljøgifte og deres alternativer kan parterne anvende sikkerhedsdatablade, rapporter, massemedier og andre kommunikationsmidler, og de kan oprette informationscentre på nationalt og regionalt plan.

5.   Hver part overvejer velvilligt muligheden for at udvikle mekanismer, såsom registre over udslip og overførsel af miljøgifte, til indsamling og formidling af mængdemæssige oplysninger om de anslåede årlige udslip eller eliminering af de i bilag A, B eller C opførte kemikalier.

Artikel 11

Forskning, udvikling og overvågning

1.   Parterne fremmer og/eller gennemfører efter formåen, på nationalt og internationalt plan, forskning, udvikling, overvågning og samarbejde vedrørende persistente organiske miljøgifte og, hvor det er relevant, deres alternativer samt potentielle persistente organiske miljøgifte, herunder vedrørende disses:

a)

kilder og udslip til miljøet

b)

forekomst, niveauer og udviklingstendenser hos mennesker og i miljøet

c)

transport, skæbne og omdannelse i miljøet

d)

miljø- og sundhedseffekter

e)

socioøkonomiske og kulturelle konsekvenser

f)

reduktion og/eller forhindring af udslip og

g)

harmoniserede metoder til udarbejdelse af fortegnelser over kilder og analyseteknikker til måling af udslip.

2.   Ved gennemførelsen af foranstaltninger i henhold til stk. 1 sørger parterne efter formåen for:

a)

at støtte og eventuelt videreudvikle internationale programmer, netværk og organisationer, der har til formål at definere, gennemføre, vurdere og finansiere forskning, dataindsamling og overvågning, under hensyntagen til behovet for at begrænse dobbeltarbejde mest muligt

b)

at støtte nationale og internationale bestræbelser på at styrke den videnskabelige og tekniske forskningskapacitet på nationalt plan, navnlig i udviklingslande og lande med overgangsøkonomi, samt at fremme adgang til og udveksling af data og analyser

c)

at tage hensyn til de problemer og behov, særligt med hensyn til finansielle og tekniske ressourcer, som gør sig gældende i udviklingslande og lande med overgangsøkonomi, og samarbejde om at forbedre disse landes muligheder for at deltage i de bestræbelser, der henvises til i litra a) og b)

d)

at gennemføre forskning, der sigter mod at mindske de persistente organiske miljøgiftes indvirkning på formeringsevnen

e)

rettidigt og regelmæssigt at gøre resultaterne af de i dette stykke nævnte forsknings-, udviklings- og overvågningsaktiviteter tilgængelige for offentligheden og

f)

at opfordre til og/eller gennemføre samarbejde om opbevaring og ajourføring af oplysninger, der fremkommer i forbindelse med forskning, udvikling og overvågning.

Artikel 12

Teknisk assistance

1.   Parterne erkender, at det for en vellykket gennemførelse af denne konvention er nødvendigt at yde rettidig og hensigtsmæssig teknisk assistance på anmodning af udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomi.

2.   Parterne samarbejder om at yde rettidig og hensigtsmæssig teknisk assistance til udviklingslandsparter og til parter med overgangsøkonomi for, under hensyntagen til deres særlige behov, at bistå dem med at udvikle og styrke deres muligheder for at opfylde deres forpligtelser efter denne konvention.

3.   I denne forbindelse skal teknisk assistance, der ydes af industrilandsparter og, efter formåen, af andre parter, efter behov og efter gensidig aftale, omfatte teknisk assistance til kapacitetsopbygning med henblik på gennemførelsen af deres forpligtelser efter denne konvention. Yderligere vejledning på dette område ydes af partskonferencen.

4.   Parterne etablerer efter behov ordninger med henblik på at yde teknisk assistance og fremme teknologioverførsel til udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomi med henblik på gennemførelsen af denne konvention. Sådanne ordninger omfatter regionale og subregionale centre for kapacitetsopbygning og teknologioverførsel, der kan bistå udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomi med at opfylde deres forpligtelser efter denne konvention. Yderligere vejledning på dette område ydes af partskonferencen.

5.   I forbindelse med denne artikel tilgodeser parterne i deres foranstaltninger med henblik på teknisk assistance til fulde de særlige behov og vilkår, der gør sig gældende i de mindst udviklede lande og i de små østater under udvikling.

Artikel 13

Finansielle ressourcer og mekanismer

1.   Hver part forpligter sig til efter formåen at tilvejebringe finansiel støtte og incitamenter til nationale aktiviteter, der sigter mod at virkeliggøre denne konventions mål, i overensstemmelse med partens nationale planer, prioriteringer og programmer.

2.   Industrilandsparterne tilvejebringer nye og supplerende finansielle ressourcer, således at udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomi kan dække de godkendte samlede ekstraomkostninger ved gennemførelsen af foranstaltninger til opfyldelse af deres forpligtelser efter denne konvention, som aftalt mellem en modtagerpart og en instans, der deltager i den i stk. 6 beskrevne mekanisme. Andre parter kan også frivilligt og efter formåen yde sådanne finansielle ressourcer. Der bør også anspores til bidrag fra andre kilder. Ved gennemførelsen af disse forpligtelser tages der hensyn til, at tilførslen af midler skal være adækvat, forudsigelig og rettidig, og vigtigheden af, at byrden fordeles mellem de bidragydende parter.

3.   Industrilandsparter og andre parter kan efter formåen og i overensstemmelse med deres nationale planer, prioriteringer og programmer også tilvejebringe finansielle ressourcer gennem andre bilaterale, regionale og multilaterale kilder eller kanaler, og udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomi kan få del i sådanne ressourcer med henblik på gennemførelsen af denne konvention.

4.   Udviklingslandsparternes mulighed for at opfylde deres forpligtelser efter konventionen fyldestgørende vil afhænge af industrilandsparternes opfyldelse af deres forpligtelser efter konventionen for så vidt angår finansielle ressourcer, teknisk assistance og teknologioverførsel. At bæredygtig økonomisk og social udvikling og bekæmpelse af fattigdom er udviklingslandsparternes første og væsentligste prioritering, vil blive tilgodeset til fulde, under behørig hensyntagen til behovet for at beskytte menneskers sundhed og miljøet.

5.   Parterne tilgodeser i deres foranstaltninger med hensyn til finansiering til fulde de særlige behov og vilkår, der gør sig gældende i de mindst udviklede lande og i de små østater under udvikling.

6.   Der fastlægges hermed en mekanisme for tilvejebringelse af adækvate og bæredygtige finansielle ressourcer til udviklingslandsparter og til parter med overgangsøkonomi i form af tilskud eller lån på favorable betingelser som bistand til gennemførelsen af denne konvention. Med henblik på denne konvention sorterer mekanismen under partskonferencens myndighed eller ledelse og står til ansvar over for denne. Mekanismens drift overdrages til en eller flere instanser, herunder allerede eksisterende internationale instanser, alt efter partskonferencens afgørelse. Mekanismen kan også omfatte andre instanser, der tilvejebringer multilateral, regional og bilateral finansiering og teknisk assistance. Bidrag til mekanismen supplerer øvrige finansielle overførsler til udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomi som anført i stk. 2 og i overensstemmelse hermed.

7.   Partskonferencen vedtager på sit første møde, i henhold til denne konventions mål og stk. 6, passende vejledning til mekanismen, og træffer med den eller de instanser, der deltager i den finansielle mekanisme, dispositioner til gennemførelse deraf. Vejledningen omfatter bl.a.:

a)

fastlæggelse af de politiske, strategiske og programmæssige prioriteringer såvel som klare og detaljerede kriterier og retningslinjer for vilkårene for adgang til og anvendelse af de finansielle ressourcer, herunder regelmæssig overvågning og evaluering af ressourcernes anvendelse

b)

den eller de pågældende instansers forelæggelse af regelmæssige rapporter for partskonferencen om, hvorvidt finansieringen af aktiviteter, der er relevante for gennemførelsen af denne konvention, er fyldestgørende og bæredygtig

c)

fremme af fremgangsmåder, mekanismer og ordninger til flerkilde-finansiering

d)

metoder til forudsigelig og gennemskuelig beregning af, hvilket finansieringsbeløb der er nødvendigt og disponibelt til gennemførelse af konventionen, under hensyntagen til, at udfasningen af persistente organiske miljøgifte kan kræve vedvarende finansiering, og vilkårene for regelmæssig revision af dette beløb og

e)

metoder til at yde interesserede parter assistance med vurdering af behov, oplysninger om tilgængelige finansieringskilder og om finansieringsmønstre med henblik på bedre koordinering mellem dem.

8.   Partskonferencen vurderer senest på sit andet møde og derefter med jævne mellemrum effektiviteten af den i henhold til denne artikel oprettede mekanisme, dens evne til at imødegå de skiftende behov hos udviklingslandsparterne og parterne med overgangsøkonomi, de i stk. 7 omhandlede kriterier og retningslinjer, finansieringsniveauet samt effektiviteten af indsatsen fra de institutionelle instanser, der har fået finansieringsmekanismens drift i opdrag. På grundlag af denne vurdering træffer den om nødvendigt passende foranstaltninger til at forbedre mekanismens effektivitet, herunder gennem anbefalinger og vejledning om foranstaltninger til at sikre adækvat og bæredygtig finansiering til imødekommelse af parternes behov.

Artikel 14

Midlertidige finansielle ordninger

Den Globale Miljøfacilitet (GEF), der drives i overensstemmelse med akten om oprettelse af den omstrukturerede GEF, er, på midlertidigt grundlag, den hovedinstans, der forestår driften af den i artikel 13 omhandlede finansieringsmekanisme, i tidsrummet mellem konventionens ikrafttræden og partskonferencens første møde, eller indtil partskonferencen afgør, hvilken institutionel enhed der skal udpeges i overensstemmelse med artikel 13. Den Globale Miljøfacilitet bør opfylde denne funktion ved hjælp af operative foranstaltninger specielt rettet mod persistente organiske miljøgifte, under hensyntagen til behovet for eventuelle nye ordninger på dette område.

Artikel 15

Indberetning

1.   Hver part aflægger regelmæssigt rapport for partskonferencen om de foranstaltninger, den har truffet for at gennemføre denne konventions bestemmelser, og om disses effektivitet med hensyn til at opfylde konventionens mål.

2.   Hver part meddeler sekretariatet:

a)

statistiske data om de samlede mængder, der er fremstillet, importeret og eksporteret af hvert af de i bilag A og bilag B opførte kemikalier, eller et realistisk skøn over disse mængder, og

b)

så vidt det er praktisk muligt, en liste over de stater, hvorfra den har importeret hvert af disse stoffer, samt de stater, hvortil den har eksporteret hvert af disse stoffer.

3.   Disse rapporter aflægges med jævne mellemrum og i et format, partskonferencen fastsætter på sit første møde.

Artikel 16

Effektivitetsevaluering

1.   Partskonferencen evaluerer denne konventions effektivitet, første gang fire år efter konventionens ikrafttræden og derefter med jævne mellemrum, der fastsættes af partskonferencen.

2.   For at lette denne evaluering tager partskonferencen på sit første møde skridt til at etablere ordninger, hvorved den kan tilvejebringe sammenlignelige overvågningsdata om tilstedeværelsen af de i bilag A, B og C opførte kemikalier og om deres regionale og globale transport i miljøet. Disse ordninger:

a)

bør om relevant gennemføres af parterne på regionalt plan, efter deres tekniske og finansielle formåen, idet de så vidt muligt anvender eksisterende overvågningsprogrammer og mekanismer og fremmer harmonisering af fremgangsmåderne

b)

kan om nødvendigt suppleres under hensyntagen til forskellene mellem regionerne og deres muligheder for at gennemføre overvågningsaktiviteter og

c)

skal, med mellemrum, der fastlægges af partskonferencen, omfatte rapporter til partskonferencen om resultaterne af overvågningsaktiviteterne regionalt og globalt.

3.   Den i stk. 1 beskrevne evaluering foretages på grundlag af de tilgængelige videnskabelige, miljømæssige, tekniske og økonomiske data, herunder:

a)

rapporter og andre overvågningsoplysninger tilvejebragt i medfør af stk. 2

b)

nationale rapporter indgivet i medfør af artikel 15 og

c)

oplysninger om mangelfuld overholdelse tilvejebragt efter de i medfør af artikel 17 indførte procedurer.

Artikel 17

Manglende overensstemmelse

Partskonferencen udarbejder og vedtager hurtigst muligt procedurer og institutionelle mekanismer til konstatering af mangelfuld overholdelse af bestemmelserne i denne konvention og til behandling af parter, der har overtrådt bestemmelserne.

Artikel 18

Bilæggelse af tvister

1.   Parterne bilægger eventuelle tvister vedrørende fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention ved forhandling eller ved andre fredelige midler efter eget valg.

2.   En part, som ikke er en regional organisation for økonomisk integration, kan, når den ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder denne konvention eller når som helst herefter, i et skriftligt instrument over for depositaren erklære, at den i tilfælde af tvister vedrørende fortolkning eller anvendelse af konventionen accepterer et eller begge følgende midler til bilæggelse som bindende over for enhver part, der accepterer samme forpligtelse:

a)

voldgift i overensstemmelse med procedurer, som partskonferencen snarest muligt vedtager i et bilag

b)

indbringelse af tvisten for Den Internationale Domstol.

3.   En part, som er en regional organisation for økonomisk integration, kan fremsætte en erklæring med tilsvarende virkning vedrørende voldgift efter proceduren i stk. 2, litra a).

4.   En erklæring fremsat i medfør af stk. 2 eller stk. 3 forbliver i kraft, indtil den udløber i medfør af bestemmelserne heri eller indtil tre måneder efter deponering hos depositaren af et skriftligt varsel om opsigelse af erklæringen.

5.   Udløbet af en erklæring, et opsigelsesvarsel eller en ny erklæring har ingen indflydelse på sager, der er indbragt for en voldgiftsret eller Den Internationale Domstol, medmindre parterne i tvisten bliver enige om andet.

6.   Har parterne i en tvist ikke accepteret den samme eller nogen anden procedure i medfør af stk. 2, og har de ikke kunnet bilægge deres tvist inden 12 måneder efter at en af parterne har meddelt den anden part, at der er opstået en tvist mellem dem, indgives tvisten til en forligskommission på anmodning af en hvilken som helst af tvistens parter. Forligskommissionen afgiver en rapport med henstillinger. Yderligere procedurer vedrørende forligskommissionen indføjes i et bilag, som partskonferencen vedtager senest på sit andet møde.

Artikel 19

Partskonferencen

1.   Hermed indstiftes en partskonference.

2.   Partskonferencens første møde indkaldes af eksekutivdirektøren for De Forenede Nationers Miljøprogram senest et år efter denne konventions ikrafttræden. Derefter afholder partskonferencen ordinære møder med regelmæssige mellemrum, som fastsættes af konferencen.

3.   Partskonferencen kan når som helst afholde ekstraordinære møder, såfremt konferencen anser det for nødvendigt, eller på skriftlig anmodning af en af parterne, forudsat at denne anmodning støttes af mindst en tredjedel af parterne.

4.   Partskonferencen når på sit første møde til konsensus om og vedtager en forretningsorden og finansielle bestemmelser for sig selv og for eventuelle hjælpeorganer, såvel som finansielle bestemmelser om finansiering af sekretariatet.

5.   Partskonferencen gør løbende status over og evaluerer konventionens gennemførelse. Den påtager sig de opgaver, den tildeles ved konventionen, og i dette øjemed:

a)

opretter den, ud over det i stk. 6 nævne hjælpeorgan, de hjælpeorganer, den anser for nødvendige til konventionens gennemførelse

b)

samarbejder den i nødvendigt omfang med kompetente internationale organisationer og mellemstatslige og ikke-statslige organer og

c)

gennemgår den regelmæssigt alle de oplysninger, parterne får meddelt i medfør af artikel 15, idet den bl.a. vurderer effektiviteten af artikel 3, stk. 2, litra b), nr. iii)

d)

overvejer og træffer den yderligere foranstaltninger, der måtte være nødvendige for at opfylde konventionens mål.

6.   Partskonferencen opretter på sit første møde et hjælpeorgan, der benævnes 'Komitéen for undersøgelse af persistente organiske Miljøgifte', som skal udføre de opgaver, den tildeles i henhold til konventionen. I denne forbindelse:

a)

udpeges medlemmerne af Komitéen for undersøgelse af persistente organiske Miljøgifte af partskonferencen. Komitéen skal bestå af regeringsudpegede eksperter inden for vurdering og håndtering af kemikalier. Komitéens medlemmer udpeges på basis af en ligelig geografisk fordeling

b)

fastlægger partskonferencen komitéens kommissorium, organisation og drift

c)

gør komitéen alt for at vedtage sine henstillinger ved konsensus. Hvis alle bestræbelser på at opnå konsensus er udtømt, og der ikke nås til konsensus, vedtages henstillingen som en sidste udvej med et flertal på to tredjedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter.

7.   Partskonferencen vurderer på sit tredje møde, om der fortsat er behov for den i artikel 3, stk. 2, litra b), omhandlede procedure, idet den bl.a. vurderer effektiviteten heraf.

8.   De Forenede Nationer, dets særorganisationer og Det Internationale Atomenergiagentur såvel som enhver stat, der ikke er part i denne konvention, kan som observatører være repræsenteret på partskonferencens møder. Alle andre organer eller organisationer, nationale eller internationale, statslige eller ikke-statslige, som har kvalifikationer på områder, der er omfattet af konventionen, og som over for sekretariatet har tilkendegivet deres ønske om at være repræsenteret som observatør ved partskonferencen, kan få adgang dertil, medmindre mindst en tredjedel af de tilstedeværende parter gør indsigelse herimod. Spørgsmålet om observatørers adgang og deltagelse behandles i overensstemmelse med den forretningsorden, som er vedtaget af partskonferencen.

Artikel 20

Sekretariatet

1.   Der oprettes herved et sekretariat.

2.   Sekretariatets opgaver er følgende:

a)

at tilrettelægge møder i partskonferencen og dens hjælpeorganer og yde dem den fornødne service

b)

efter anmodning at formidle bistand til parterne, navnlig udviklingslandsparter og parter med overgangsøkonomi, med at gennemføre konventionen

c)

at sikre den nødvendige samordning med sekretariaterne for andre relevante internationale organer

d)

at udarbejde og jævnligt stille rapporter, der er baseret på oplysninger modtaget i medfør af artikel 15 og andre relevante oplysninger, til rådighed for parterne

e)

under partskonferencens overordnede vejledning at indgå administrative og kontraktlige aftaler, der måtte kræves til effektiv udførelse af dets opgaver og

f)

at udføre de andre sekretariatsopgaver, der er anført i konventionen, og andre opgaver, som partskonferencen måtte pålægge det.

3.   Sekretariatsopgaverne for denne konvention varetages af eksekutivdirektøren for De Forenede Nationers Miljøprogram, medmindre partskonferencen, med et flertal på tre fjerdedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter, beslutter at overdrage sekretariatsopgaverne til en eller flere andre internationale organisationer.

Artikel 21

Ændringer til konventionen

1.   Enhver part kan foreslå ændringer til denne konvention.

2.   Ændringer til konventionen vedtages på et møde i partskonferencen. Ordlyden af enhver foreslået ændring meddeles parterne af sekretariatet mindst seks måneder forud for det møde, hvor det foreslås vedtaget. Sekretariatet sender ligeledes de foreslåede ændringer til konventionens signatarer og, til orientering, til depositaren.

3.   Parterne gør alt for at nå til enighed ved konsensus om enhver foreslået ændring til denne konvention. Er alle bestræbelser på at opnå konsensus udtømt, og nås der ikke til konsensus, vedtages ændringen som en sidste udvej med et flertal på tre fjerdedele af de tilstedeværende og stemmeafgivende parter.

4.   Depositaren sender ændringen til samtlige parter med henblik på ratifikation, accept eller godkendelse.

5.   Ratifikation, accept eller godkendelse af en ændring meddeles depositaren skriftligt. En ændring, der er vedtaget i overensstemmelse med stk. 3, træder i kraft for de parter, der har accepteret den, på den halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af et ratifikations-, accept- eller godkendelsesinstrument fra mindst tre fjerdedele af konventionens parter. Ændringerne træder i kraft for enhver anden part 90 dage efter, at den pågældende part har deponeret sit instrument til ratifikation, accept eller godkendelse af ændringerne.

Artikel 22

Vedtagelse og ændring af bilag

1.   Bilag til denne konvention er en integrerende del heraf, og medmindre andet er udtrykkeligt anført, er enhver henvisning til denne konvention ligeledes en henvisning til bilagene hertil.

2.   Eventuelle supplerende bilag begrænses til proceduremæssige, videnskabelige, tekniske og administrative spørgsmål.

3.   Følgende procedure finder anvendelse, når supplerende bilag til denne konvention foreslås, vedtages og træder i kraft:

a)

supplerende bilag foreslås og vedtages efter proceduren i artikel 21, stk. 1, 2 og 3

b)

parter, som ikke kan godkende et supplerende bilag, giver depositaren skriftlig meddelelse herom senest et år efter, at depositaren har givet underretning om bilagets vedtagelse. Depositaren underretter straks alle parterne, hvis den modtager en sådan meddelelse. En part kan når som helst trække en tidligere meddelelse om ikke-godkendelse af eventuelle supplerende bilag tilbage, og bilaget træder derefter i kraft for den pågældende part, jf. dog litra c)

c)

et år efter, at depositaren har givet underretning om vedtagelsen af et supplerende bilag, træder bilaget i kraft for alle parter, som ikke har indgivet meddelelse i medfør af bestemmelserne i litra b).

4.   Fremsættelse af forslag til og vedtagelse af ændringer til bilag A, B eller C og ændringernes ikrafttræden finder sted efter samme procedurer som for forslag til og vedtagelse af supplerende bilag til konventionen. Dog træder en ændring til bilag A, B eller C ikke i kraft for en part, der har fremsat en erklæring om ændringer til disse bilag i medfør af artikel 25, stk. 4, i hvilket tilfælde en sådan ændring træder i kraft for den pågældende part på den halvfemsindstyvende dag efter datoen for deponering af partens ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

5.   Følgende procedure finder anvendelse, når en ændring af bilag D, E eller F foreslås, vedtages og træder i kraft:

a)

ændringer foreslås efter proceduren i artikel 21, stk. 1 og 2

b)

parterne vedtager ændringer til bilag D, E eller F ved konsensus

c)

en afgørelse om ændring af bilag D, E eller F meddeles straks parterne af depositaren. Ændringen træder i kraft for alle parterne på en i afgørelsen fastsat dato.

6.   Hvis et supplerende bilag til eller en ændring af et bilag har tilknytning til en ændring af konventionen, træder det supplerende bilag eller ændringen ikke i kraft, før ændringen til konventionen træder i kraft.

Artikel 23

Stemmeret

1.   Hver part i denne konvention har én stemme, jf. dog stk. 2.

2.   Regionale organisationer for økonomisk integration tildeles, til udøvelse af deres stemmeret på områder, der henhører under deres kompetence, et antal stemmer svarende til antallet af de af deres medlemsstater, der er parter i konventionen. Disse organisationer anvender ikke deres stemmeret, såfremt deres medlemsstater anvender deres stemmeret, og vice versa.

Artikel 24

Underskrift

Denne konvention er åben for undertegnelse i Stockholm for alle stater og regionale organisationer for økonomisk integration den 23. maj 2001, og i De Forenede Nationers hovedkvarter i New York fra den 24. maj 2001 til den 22. maj 2002.

Artikel 25

Ratifikation, accept, godkendelse eller tiltrædelse

1.   Denne konvention forelægges til ratifikation, accept og godkendelse for stater og for regionale organisationer for økonomisk integration. Den er åben for tiltrædelse af stater og regionale organisationer for økonomisk integration fra dagen efter den dato, hvor konventionen lukkes for undertegnelse. Ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrumenterne deponeres hos depositaren.

2.   Enhver regional organisation for økonomisk integration, som bliver part i konventionen, uden at nogen af den pågældende organisations medlemsstater selv er part i konventionen, er bundet af alle de i konventionen fastsatte forpligtelser. Hvis en eller flere medlemsstater af en sådan organisation er part i konventionen, afgør organisationen og dens medlemsstater fordelingen af deres respektive ansvarsområder, for så vidt angår opfyldelsen af deres forpligtelser i medfør af konventionen. I tilfælde af denne art er organisationen eller medlemsstaterne ikke berettiget til at udøve deres rettigheder i medfør af konventionen samtidigt.

3.   Regionale organisationer for økonomisk integration angiver i deres ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument omfanget af deres kompetence på de områder, der omfattes af konventionen. Disse organisationer meddeler ligeledes depositaren, som derefter meddeler parterne, enhver væsentlig ændring i omfanget af deres kompetence.

4.   Enhver part kan i sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument erklære, at en ændring til bilag A, B eller C først træder i kraft for den, når den har deponeret sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument desangående.

Artikel 26

Ikrafttrædelse

1.   Denne konvention træder i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter deponeringen af det halvtredsindstyvende ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

2.   For hver stat eller regional organisation for økonomisk integration, som ratificerer, accepterer, godkender eller tiltræder konventionen efter deponeringen af det halvtredsindstyvende ratifikations‐, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument, træder konventionen i kraft på den halvfemsindstyvende dag efter den dato, hvor den pågældende stat eller regionale organisation for økonomisk integration har deponeret sit ratifikations-, accept- godkendelses- eller tiltrædelsesinstrument.

3.   Hvad angår stk. 1 og 2, kan intet instrument, der deponeres af en regional organisation for økonomisk integration, føjes til de instrumenter, som medlemsstater af den nævnte organisation allerede har deponeret.

Artikel 27

Forbehold

Der kan ikke tages forbehold for denne konvention.

Artikel 28

Opsigelse

1.   Efter tre år at regne fra datoen for konventionens ikrafttræden for en part kan den pågældende part når som helst opsige konventionen ved skriftlig meddelelse til depositaren.

2.   Enhver opsigelse får virkning efter udløbet af en frist på et år efter datoen for depositarens modtagelse af opsigelsesmeddelelsen eller på en hvilken som helst anden senere dato, som måtte være anført i meddelelsen.

Artikel 29

Depositar

Generalsekretæren for De Forenede Nationer er depositar for denne konvention.

Artikel 30

Autentiske tekster

Originaleksemplarer af denne konvention, hvis arabiske, engelske, franske, kinesiske, russiske og spanske versioner er lige autentiske, deponeres hos De Forenede Nationers Generalsekretær.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har undertegnede, som er behørigt bemyndiget hertil, undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Stockholm, den toogtyvende maj 2001.


BILAG A

UDFASNING

Del I

Kemikalie

Aktivitet

Specifik undtagelse

Aldrin*

CAS nr.: 309-00-2

Fremstilling

Ingen

 

Anvendelse

Lokal ektoparasiticid

Insekticid

Chlordan*

CAS-Nr.: 57-74-9

Fremstilling

Ifølge tilladelse for de i registret opførte parter

 

Anvendelse

Lokal ektoparasiticid

Insekticid

Termiticid

Termiticid i bygninger og dæmninger

Termiticid i veje

Additiv i finérklæbemidler

Dieldrin*

CAS-Nr.: 60-57-1

Fremstilling

Ingen

 

Anvendelse

I landbrug

Endrin*

CAS-Nr.: 72-20-8

Fremstilling

Ingen

 

Anvendelse

Ingen

Heptachlor*

CAS-Nr.: 76-44-8

Fremstilling

Ingen

 

Anvendelse

Termiticid

Termiticid i huskonstruktioner

Termiticid (underjordisk)

Træbehandling

Bruges i nedgravede kabelkasser

Hexachlorbenzen

CAS-Nr.: 118-74-1

Fremstilling

Tilladt for de i registret opførte parter

 

Anvendelse

Mellemprodukt

Opløsningsmiddel i pesticider

Som mellemprodukt i lukket system i afgrænset område

Mirex*

CAS-Nr.: 2385-85-5

Fremstilling

Ifølge tilladelse for de i registret opførte parter

 

Anvendelse

Termiticid

Toxaphen*

CAS-Nr.: 8001-35-2

Produktion

Ingen

 

Anvendelse

Ingen

Polychlorerede biphenyler (PCB)*

Fremstilling

Ingen

 

Anvendelse

Artikler, der anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilag, del II

Anmærkninger:

i)

Medmindre andet er fastsat i denne konvention, anses mængder af et kemikalie, der forekommer som utilsigtede sporforureninger i produkter og artikler, ikke for at være opført i dette bilag.

ii)

Denne anmærkning skal ikke betragtes som en fremstillings- og anvendelsesspecifik undtagelse til formål omhandlet i artikel 3, stk. 2. Mængder af et kemikalie, der forekommer som bestanddele af artikler, der var fremstillet eller allerede var i brug før eller på ikrafttrædelsesdatoen for det pågældende krav vedrørende det pågældende kemikalie, anses ikke for at være opført i dette bilag, forudsat at en part har meddelt sekretariatet, at et en nærmere angivet type artikel stadig er i brug i denne part. Sekretariatet gør sådanne meddelelser tilgængelige for offentligheden

iii)

Denne anmærkning, der ikke omfatter kemikalier, hvis navn er efterfulgt af en stjerne i spalten med kemikalier i del I i dette bilag, skal ikke betragtes som en fremstillings‐ og anvendelsesspecifik undtagelse til formål omhandlet i artikel 3, stk. 2. I betragtning af at ingen betydelig mængde af kemikaliet ventes at nå mennesker eller miljøet ved fremstilling eller anvendelse af et mellemprodukt, der bruges i et lukket system i et afgrænset område, kan en part efter meddelelse til sekretariatet tillade fremstilling og anvendelse af mængder af et kemikalie, der er opført i dette bilag som mellemprodukt i lukket system i afgrænset område, der omdannes kemisk i fremstillingen af andre kemikalier, som, under hensyntagen til kriterierne i bilag D, stk. 1, ikke udviser egenskaber, der er karakteristiske for persistente organiske miljøgifte. En sådan meddelelse skal indeholde oplysninger om samlet fremstilling og anvendelse af det pågældende kemikalie eller et rimeligt skøn herover samt nærmere oplysninger om processen for det pågældende mellemprodukt anvendt i lukket system i afgrænset område, herunder mængden af eventuel ikke-omdannet og utilsigtet sporforurening af slutproduktet med det persistente organiske forurenende udgangsmateriale. Denne procedure finder anvendelse, medmindre andet er anført i dette bilag. Sekretariatet gør sådanne meddelelser tilgængelige for partskonferencen og for offentligheden. Sådan fremstilling eller anvendelse skal ikke betragtes som fremstilling eller anvendelse i medfør af en specifik undtagelse. Sådan fremstilling eller anvendelse skal ophøre efter en periode på ti år, medmindre den pågældende part indsender en ny meddelelse til sekretariatet, hvorefter perioden forlænges i yderligere ti år, medmindre partskonferencen efter en revision af kemikaliets fremstilling og anvendelse træffer anden afgørelse. Meddelelsesproceduren kan gentages.

iv)

Alle de specifikke undtagelser i dette bilag kan benyttes af parter, der for deres vedkommende har registreret sådanne undtagelser i medfør af artikel 4, bortset fra anvendelsen af polychlorerede biphenyler i artikler, der anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne i dette bilags del II, hvilken undtagelse kan benyttes af alle parter.

Del II

Polychlorerede biphenyler

Hver part forpligter sig til:

a)

med hensyn til udfasning af anvendelsen af polychlorerede biphenyler i udstyr (f.eks. transformere, kondensatorer eller andre beholdere, der indeholder væsker), inden 2025 og med forbehold af partskonferencens revision, at træffe foranstaltninger i følgende prioriteringsrækkefølge:

i)

en beslutsom indsats for at identificere, mærke og tage udstyr ud af brug, der indeholder mere end 10 pct. polychlorerede biphenyler og mængder på over 5 liter

ii)

en beslutsom indsats for at identificere, mærke og tage udstyr ud af brug, der indeholder mere end 0,05 pct. polychlorerede biphenyler og mængder på over 5 liter

iii)

en indsats for at identificere, mærke og tage udstyr ud af brug, der indeholder mere end 0,005 pct. polychlorerede biphenyler og mængder på over 0,05 liter

b)

i overensstemmelse med prioriteringen i litra a), at fremme følgende foranstaltninger til at reducere eksponering og risici ved at begrænse anvendelsen af polychlorerede biphenyler:

i)

anvendelse udelukkende i intakt og tæt udstyr og kun i områder, hvor risikoen for udslip til miljøet kan minimeres og hurtigt afhjælpes

ii)

ingen anvendelse i udstyr i områder, som har tilknytning til fremstilling eller forarbejdning af fødevarer eller foder

iii)

ved anvendelse i befolkede områder, herunder skoler og hospitaler, alle rimelige foranstaltninger til at forhindre strømsvigt, som kan medføre brand, samt løbende kontrol af udstyr for lækager

c)

uanset artikel 3, stk. 2, at sikre at udstyr, der indeholder polychlorerede biphenyler som beskrevet i litra a), ikke eksporteres eller importeres, undtagen med henblik på miljøforsvarlig affaldshåndtering

d)

ikke at tillade genvinding med henblik på genbrug i andet udstyr af væsker, der indeholder mere end 0,005 pct. polychlorerede biphenyler, medmindre formålet er vedligeholdelse og servicering

e)

i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1, at gøre en beslutsom indsats med henblik på miljøforsvarlig affaldshåndtering af væsker, der indeholder polychlorerede biphenyler, og udstyr, der er forurenet med polychlorerede biphenyler, og som indeholder mere end 0,005 pct. polychlorerede biphenyler, snarest muligt, dog ikke senere end 2028, med forbehold af partskonferencens revision

f)

i stedet for anmærkning ii) i dette bilags del I, at bestræbe sig på at identificere andre artikler, der indeholder mere end 0,005 pct. polychlorerede biphenyler (såsom kabelkapper, lagret kalfatring og malede genstande), og håndtere dem i overensstemmelse med artikel 6, stk. 1

g)

hvert femte år at udarbejde en statusrapport om udfasningen af polychlorerede biphenyler og fremlægge denne for partskonferencen i medfør af artikel 15

h)

de i litra g) omtalte rapporter vurderes, efter behov, af partskonferencen i forbindelse med dens revision af polychlorerede biphenyler. Partskonferencen tager fremskridtene med hensyn til udfasning af polychlorerede biphenyler op til revision hvert femte år eller om nødvendigt med anden hyppighed, under hensyntagen til disse rapporter.


Bilag B

BEGRÆNSNING

Del I

Kemikalie

Aktivitet

Acceptabelt formål eller specifik undtagelse

DDT

(1,1,1-trichlor-2,2-bis(4-chlorphenyl)ethan)

CAS-Nr.: 50-29-3

Fremstilling

Acceptabelt formål:

Anvendelse til bekæmpelse af smittebærende insekter i overensstemmelse med dette bilag, del II

Specifik undtagelse:

Mellemprodukt i fremstillingen af dicofol

Mellemprodukt

 

Anvendelse

Acceptabelt formål:

Anvendelse til bekæmpelse af smittebærende insekter i overensstemmelse med dette bilag, del II

Specifik undtagelse:

Fremstilling af dicofol

Mellemprodukt

Anmærkninger:

i)

Medmindre andet er fastsat i denne konvention, anses mængder af et kemikalie, der forekommer som utilsigtede sporforureninger i produkter og artikler, ikke for at være opført i dette bilag.

ii)

Denne anmærkning skal ikke betragtes som et accepteret formål for fremstilling og anvendelse eller som en specifik undtagelse for formål omhandlet i artikel 3, stk. 2. Mængder af et kemikalie, der forekommer som bestanddele af artikler, der var fremstillet eller allerede var i brug før eller på ikrafttrædelsesdatoen for det pågældende krav vedrørende det pågældende kemikalie, anses ikke for at være opført i dette bilag, forudsat at en part har meddelt sekretariatet, at et en nærmere angivet type artikel stadig er i brug i denne part. Sekretariatet gør sådanne meddelelser tilgængelige for offentligheden

iii)

Denne anmærkning skal ikke betragtes som en specifik undtagelse for fremstilling og anvendelse til formål omhandlet i artikel 3, stk. 2. I betragtning af at ingen betydelig mængde af kemikaliet ventes at nå mennesker eller miljøet ved fremstilling eller anvendelse af et mellemprodukt, der anvendes i et lukket system i et afgrænset område, kan en part efter meddelelse til sekretariatet tillade fremstilling og anvendelse af mængder af et kemikalie, der er opført i dette bilag som mellemprodukt i lukket system i afgrænset område, der omdannes kemisk i fremstillingen af andre kemikalier, som, under hensyntagen til kriterierne i bilag D, stk. 1, ikke udviser egenskaber, der er karakteristiske for persistente organiske miljøgifte. En sådan meddelelse skal indeholde oplysninger om samlet fremstilling og anvendelse af det pågældende kemikalie eller et rimeligt skøn herover samt nærmere oplysninger om processen for det pågældende mellemprodukt anvendt i lukket system i afgrænset område, herunder mængden af eventuel ikke-omdannet og utilsigtet sporforurening af slutproduktet med det persistente organiske forurenende udgangsmateriale. Denne procedure finder anvendelse, medmindre andet er anført i dette bilag. Sekretariatet gør sådanne meddelelser tilgængelige for partskonferencen og for offentligheden. Sådan fremstilling eller anvendelse skal ikke betragtes som fremstilling eller anvendelse i medfør af en specifik undtagelse. Sådan fremstilling eller anvendelse skal ophøre efter en periode på ti år, medmindre den pågældende part indsender en ny meddelelse til sekretariatet, hvorefter perioden forlænges i yderligere ti år, medmindre partskonferencen efter en revision af kemikaliets fremstilling og anvendelse træffer anden afgørelse. Meddelelsesproceduren kan gentages.

iv)

Alle de specifikke undtagelser i dette bilag kan benyttes af alle parter, der for deres vedkommende har registreret sådanne undtagelser i medfør af 4.

Del II

DDT (1,1,1-trichlor-2,2-bis(4-chlorphenyl)ethan)

1.

Fremstilling og anvendelse af DDT udfases, undtagen for parter, der har meddelt sekretariatet deres intention om at fremstille og/eller anvende det. Der oprettes hermed et DDT-register, der er tilgængeligt for offentligheden. Sekretariatet fører dette DDT-register.

2.

Hver part, der fremstiller og/eller anvender DDT, begrænser denne fremstilling og/eller anvendelse til bekæmpelse af smittebærende insekter i overensstemmelse med WHO's henstillinger og retningslinjer for anvendelse af DDT, dog kun såfremt den pågældende part ikke har adgang til lokalt sikre, effektive og økonomisk overkommelige alternativer.

3.

Konstaterer en part, der ikke er optaget i DDT-registret, at den har behov for DDT til bekæmpelse af smittebærende insekter, underretter parten hurtigst muligt sekretariatet herom for straks at blive optaget i registret. Parten underretter samtidig WHO.

4.

Hver part, der anvender DDT, oplyser hvert tredje år sekretariatet og WHO om, hvor meget der er anvendt, omstændighederne ved anvendelsen og dens betydning for parternes sygdomsbekæmpelsesstrategi. Oplysningerne meddeles i et format, der fastsættes af partskonferencen i samarbejde med WHO.

5.

Med det mål at reducere og i sidste ende udfase anvendelsen af DDT skal partskonferencen:

a.

opfordre hver part, der anvender DDT, til at udarbejde og gennemføre en handlingsplan som led i den i artikel 7 omhandlede gennemførelsesplan. Denne handlingsplan skal omfatte:

i)

udvikling af regulerende og andre mekanismer til sikring af, at anvendelse af DDT begrænses til bekæmpelse af smittebærende insekter

ii)

indførelse af egnede alternative produkter, metoder og strategier, herunder resistenshåndteringsstrategier, til sikring af, at disse alternativer fortsat er virksomme

iii)

foranstaltninger til at styrke sundhedspleje og reducere forekomsten af den pågældende sygdom

b.

opfordre parterne til, efter formåen, at fremme forskning og udvikling af sikre alternative kemikalier og ikke-kemiske produkter, metoder og strategier for parter, der anvender DDT, under hensyntagen til vilkårene i de pågældende lande og med sigte på at mindske den menneskelige og økonomiske byrde, der er forbundet med sygdom. Af de faktorer, der skal tages hensyn til i forbindelse med undersøgelsen af alternativer eller kombinationer af alternativer, lægges der særlig vægt på den risiko for menneskers sundhed og for miljøet, som de pågældende alternativer kan indebære. Holdbare alternativer til DDT skal medføre mindre risiko for menneskers sundhed og miljøet, de skal være egnede til sygdomsbekæmpelse under hensyntagen til vilkårene i de pågældende parter, og de skal underbygges med overvågningsdata.

6.

Partskonferencen evaluerer, første gang på sit første møde og derefter mindst hvert tredje år, i samarbejde med WHO det fortsatte behov for DDT til bekæmpelse af smittebærende insekter, på grundlag af de tilgængelige videnskabelige, tekniske, miljømæssige og økonomiske oplysninger, herunder:

a)

fremstillingen og anvendelsen af DDT og de i stk. 2 omhandlede betingelser

b)

adgangen til DDT-alternativer, deres egnethed og anvendelse og

c)

fremskridt med opbygningen af landenes kapacitet til at anvende disse alternativer på sikre vilkår.

7.

En part kan når som helst trække sit navn tilbage fra DDT-registret efter skriftlig meddelelse til sekretariatet. Tilbagetrækningen har virkning fra den i meddelelsen anførte dato.


BILAG C

UTILSIGTET FREMSTILLING

Del I: Persistente organiske miljøgifte underlagt kravene i artikel 5

Dette bilag gælder for følgende persistente organiske miljøgifte, der utilsigtet dannes og udslippes fra antropogene kilder:

Kemikalie

Polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner (PCDD/PCDF)

Hexachlorbenzen (HCB) (CAS nr.: 118-74-1)

Polychlorerede biphenyler (PCB)

Del II: Kildekategorier

Polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner, hexachlorbenzen og polychlorerede biphenyler dannes og udslippes utilsigtet fra termiske processer, hvori indgår organiske stoffer og chlor, som følge af ufuldstændig forbrænding eller kemiske reaktioner. Følgende industrielle kildekategorier har et relativt stort potentiale for dannelse og udslip af disse kemikalier til miljøet:

a)

affaldsforbrændingsanlæg, herunder anlæg til forbrænding af kommuneaffald, farligt affald og medicinsk affald eller spildevandsslam

b)

cementovne, der fyres med farligt affald

c)

fremstilling af papirmasse med anvendelse af frit chlor eller kemikalier, der danner frit chlor, til blegningsformål

d)

følgende termiske processer i metalindustrien:

i)

sekundær fremstilling af kobber

ii)

sintringsanlæg i jern- og stålindustrien

iii)

sekundær fremstilling af aluminium

iv)

sekundær fremstilling af zink.

Del III: Kildekategorier

Polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner, hexachlorbenzen og polychlorerede biphenyler kan også dannes og udslippes utilsigtet fra blandt andet følgende kildekategorier:

a)

åben afbrænding af affald, herunder afbrænding på deponeringsanlæg

b)

termiske processer i metalindustrien, der ikke er nævnt i del II

c)

forbrænding i husholdninger

d)

fyring med fossilt brændsel i kraftværker og industri

e)

anlæg til afbrænding af træ og andet biobrændsel

f)

specifikke kemiske fremstillingsprocesser, der udleder utilsigtet dannede persistente organiske miljøgifte, især fremstilling af chlorphenoler og chloranil

g)

krematorier

h)

motorkøretøjer, især køretøjer, der bruger blyholdig benzin

i)

destruktion af dyrekroppe

j)

farvning af tekstil og læder (med chloranil) og efterbehandling (med alkalisk ekstraktion)

k)

anlæg til ophugning af kasserede køretøjer

l)

varmenedbrydning af kobberkabler

m)

spildolieraffinaderier.

Del IV: Definitioner

1.

I dette bilag forstås ved:

a)

»polychlorerede biphenyler«: aromatiske forbindelser, der er dannet på en sådan måde, at biphenylmolekylets brintatomer (to benzenringe forbundet med en enkelt kulstof-kulstof-binding) kan erstattes af op til ti chloratomer og

b)

»polychlorerede dibenzo-p-dioxiner« og »polychlorerede dibenzofuraner«: tricykliske aromatiske forbindelser, der er dannet af to benzenringe forbundet med to ilt-atomer i polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og af et ilt-atom og en kulstof-kulstof-binding i polychlorerede dibenzofuraner, og hvor brintatomerne kan erstattes af op til otte chloratomer.

2.

I dette bilag udtrykkes de polychlorerede dibenzo-p-dioxiners og dibenzofuraners toksicitet med begrebet toksisk ækvivalens, der måler den relative dioxinlignende toksiske aktivitet af forskellige kongener af polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner og koplanare polychlorerede biphenyler sammenlignet med 2,3,7,8-tetrachlordibenzo-p-dioxin. Værdierne for de toksiske ækvivalensfaktorer, der i forbindelse med denne konvention skal bruges for polychlorerede dibenzo-p-dioxiner og dibenzofuraner og koplanare polychlorerede biphenyler, skal være i overensstemmelse med accepterede internationale standarder, indledningsvist med WHO's værdier fra 1998 for toksicitetsækvivalensfaktorer for pattedyr. Koncentrationerne er udtrykt i toksiske ækvivalenter.

Del V: Generel vejledning om de bedste tilgængelige teknikker og den bedste miljøpraksis

Denne del indeholder en generel vejledning til brug for parterne om forebyggelse eller mindskelse af udslip af de i del I opførte kemikalier.

A.   Generelle forebyggelsesforanstaltninger med anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker og den bedste miljøpraksis

Hovedvægten bør lægges på løsninger, der forhindrer dannelse og udslip af de i del I opførte kemikalier.

a)

brug af teknologi, der skaber mindst muligt affald

b)

brug af mindre farlige stoffer

c)

fremme af genanvendelse og genvinding af affald og af stoffer, der er frembragt og anvendt i en proces

d)

erstatning af udgangsmaterialer, der selv er persistente organiske miljøgifte, eller hvor der er en direkte forbindelse mellem materialerne og udslip af persistente organiske miljøgifte fra kilden

e)

programmer for god husholdning og forebyggende vedligeholdelse

f)

forbedringer af affaldshåndtering med sigte på, at åben og anden ukontrolleret afbrænding af affald ophører, herunder afbrænding på deponeringsanlæg. I forbindelse med behandlingen af forslag til opførelse nye affaldsbortskaffelsesanlæg, bør alternativer såsom tiltag til at minimere dannelsen af kommunalt og medicinsk affald, herunder genvinding, genbrug og genanvendelse af ressourcer, affaldssortering og fremme af produkter, der skaber mindre affald, tages i betragtning. I denne forbindelse bør der tages nøje hensyn til folkesundheden

g)

minimering af disse kemikalier som kontaminanter i produkter

h)

undgåelse af anvendelse af frit chlor eller kemikalier, der danner frit chlor, til blegningsformål.

B.   Den bedste tilgængelige teknologi

Begrebet »bedste tilgængelige teknik« er ikke tænkt som en recept på en specifik teknik eller teknologi, men går på, at der tages hensyn til det pågældende anlægs tekniske egenskaber, den geografiske placering og de lokale miljøforhold. Passende forebyggende teknikker til at mindske udslip af de i del I opførte kemikalier er generelt de samme. Ved valget af den bedste tilgængelige teknik, generelt eller i specifikke tilfælde, tages der navnlig hensyn til følgende faktorer, idet de sandsynlige omkostninger og fordele ved en foranstaltning samt hensynet til forsigtighed og forebyggelse tages i betragtning:

a)

Generelle betragtninger:

i)

de pågældende udslips beskaffenhed, effekter og omfang: teknikkerne kan variere afhængigt af kildens størrelse

ii)

datoerne for ibrugtagning af nye eller eksisterende anlæg

iii)

den tid, der behøves for at introducere den bedste tilgængelige teknik

iv)

forbruget og beskaffenheden af de råmaterialer, der bruges i processen, samt dennes energieffektivitet

v)

behovet for at forebygge eller minimere udslippenes samlede påvirkning af miljøet og risikoen for miljøet

vi)

behovet for at forebygge ulykker og minimere konsekvenserne for miljøet

vii)

behovet for at sikre sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen

viii)

tilsvarende processer, driftsfaciliteter eller driftsmetoder, der er afprøvet i industriel målestok med gode resultater

ix)

teknologiske fremskridt og ændringer inden for den videnskabelige viden og indsigt

b)

Generelle foranstaltninger til mindskelse af udslip:

Ved behandlingen af forslag til opførelse af nye anlæg eller væsentlige ændringer i bestående anlæg, som anvender processer, der udleder kemikalier opført i dette bilag, bør der gives forrang til alternative processer, teknikker eller praksis med tilsvarende anvendelighed, men hvor dannelse og udslip af sådanne kemikalier undgås. I forbindelse med opførelse af eller væsentlige ændringer i sådanne anlæg kan man ved valget af de bedste tilgængelige teknikker, ud over de forebyggende foranstaltninger omhandlet i del V, afsnit A, også overveje følgende foranstaltninger til mindskelse af udslip:

i)

brug af forbedrede metoder til røggasrensning, såsom termisk eller katalytisk oxidation, støvfiltrering eller adsorption

ii)

behandling af restprodukter, spildevand, affald og spildevandsslam, f.eks. ved termisk behandling eller behandling, der gør stofferne inerte, eller kemiske processer, der afgifter dem

iii)

ændringer i processerne med henblik på at mindske eller forhindre udslip, som f.eks. overgang til anvendelse af lukkede systemer

iv)

ændring af procesdesign for at forbedre forbrændingen og forebygge dannelse af de i dette bilag opførte kemikalier gennem styring af parametre som f.eks. forbrændingstemperatur eller opholdstider.

C.   Bedste miljøpraksis

Partskonferencen kan udarbejde vejledninger vedrørende den bedste miljøpraksis.


Bilag D

KRAV OM OPLYSNINGER OG SCREENINGSKRITERIER

1.

En part, der indgiver forslag om opførelse af et kemikalie i bilag A, B og/eller C, identificerer kemikaliet på den i litra a) beskrevne måde og giver de oplysninger om stoffet og, hvor det er relevant, om dets omdannelsesprodukter, der har relation til de i litra b) til e) fastlagte screeningskriterier:

a)

Kemisk identitet:

i)

navne, herunder handelsnavn eller -navne, kommercielt navn eller ‐navne og synonymer, CAS-nr. (»Chemical Abstracts Service«), IUPAC-navn (»International Union of Pure and Applied Chemistry«), og

ii)

struktur, herunder specifikation af isomerer, hvor det er relevant, og den kemiske klasses struktur

b)

Persistens:

i)

bevis på at kemikaliets halveringstid i vand er over to måneder, eller at halveringstiden i jord er over seks måneder, eller at halveringstiden i sediment er over seks måneder, eller

ii)

bevis på at kemikaliet på anden måde er tilstrækkeligt persistent til at begrunde, at det tages i betragtning inden for rammerne af denne konvention

c)

Bioakkumulering:

i)

bevis på at biokoncentrationsfaktoren eller bioakkumuleringsfaktoren i akvatiske arter for kemikaliet er større end 5 000 eller, hvis sådanne data ikke foreligger, at log Kow er større end 5

ii)

bevis på at et kemikalie udviser andre grunde til bekymring, såsom høj bioakkumulering i andre arter, høj toksicitet eller økotoksicitet eller

iii)

overvågningsdata fra biota, der viser, at kemikaliets bioakkumuleringspotentiale er tilstrækkeligt til at begrunde, at det tages i betragtning inden for rammerne af denne konvention

d)

Potentiale for transport i miljøet over store afstande:

i)

bekymringsvækkende koncentrationer af kemikaliet målt i områder langt fra udslipskilderne

ii)

overvågningsdata, der viser, at kemikaliets transport i miljøet over store afstande, med potentiale for overførsel til et recipientmiljø, kan have fundet sted gennem luft, vand eller migrerende arter, eller

iii)

kemikaliets egenskaber med hensyn til skæbne i miljøet og/eller modelresultater, der viser at kemikaliet har potentiale for transport i miljøet over store afstande gennem luft, vand eller migrerende arter, og potentiale for overførsel til et recipientmiljø i områder langt fra dets udslipskilder. For kemikalier, der i betydeligt omfang bevæger sig gennem luften, skal halveringstiden i luften være mere end to dage og

e)

Skadelige virkninger:

i)

bevis på skadelige virkninger på menneskers sundhed eller miljøet, der begrunder at kemikaliet tages i betragtning inden for rammerne af denne konvention, eller

ii)

toksicitets- eller økotoksicitetsdata, der viser potentiale for skade på menneskers sundhed eller miljøet.

2.

Den forslagsstillende part indgiver en redegørelse for grundene til bekymring, herunder om muligt en sammenligning af toksicitets- eller økotoksicitetsdata med påviste eller beregnede koncentrationer af kemikaliet, der er forekommet eller kan ventes at forekomme som følge af dets transport i miljøet over store afstande, samt en kort redegørelse for behovet for global begrænsning.

3.

Den forslagsstillende part giver, så vidt muligt og efter formåen, supplerende oplysninger til støtte for den i artikel 8, stk. 6, omhandlede undersøgelse af forslaget. En part kan ved udarbejdelsen af et sådant forslag trække på faglige ekspertise af enhver art.


Bilag E

KRAV OM OPLYSNINGER MED HENBLIK PÅ RISIKOPROFILEN

Formålet med undersøgelsen er at evaluere, om kemikaliet som følge af dets transport i miljøet over store afstande kan ventes at ville resultere i betydelige skadelige virkninger på menneskers sundhed og/eller miljøet og derfor berettiger til global handling. I dette øjemed udarbejdes en risikoprofil, der indeholder en nærmere præcisering og vurdering af de i bilag D omhandlede oplysninger og så vidt muligt omfatter følgende typer af oplysninger:

a)

kilder, herunder om relevant:

i)

produktionsdata, herunder mængde og placering

ii)

anvendelse og

iii)

udslip, såsom udledninger, tab og emissioner

b)

vurdering af faren ved de frygtede toksiske effekter af kemikaliet, herunder en vurdering af toksikologisk interaktion mellem flere kemikalier

c)

kemikaliets skæbne i miljøet, herunder data og oplysninger om kemikaliets kemiske og fysiske egenskaber samt dets persistens og om, hvordan disse har relation til dets transport i miljøet, overførsel i og mellem miljømedier, nedbrydning og omdannelse til andre kemikalier. Der forelægges også en beregning af biokoncentrationsfaktoren eller bioakkumuleringsfaktoren baseret på målte værdier, medmindre overvågningsdata skønnes at opfylde dette behov

d)

overvågningsdata

e)

eksponering i lokale områder, især som følge af transport i miljøet over store afstande, samt oplysninger om biotilgængelighed

f)

nationale og internationale risikoevalueringer, ‐vurderinger eller ‐profiler og oplysninger om mærkning og fareklassificering, hvor de er tilgængelige og

g)

kemikaliets status inden for rammerne af internationale konventioner.


Bilag F

OPLYSNINGER I TILKNYTNING TIL SAMFUNDSØKONOMISKE HENSYN

Der bør foretages en evaluering af mulige kontrolforanstaltninger for kemikalier, som tages i betragtning med henblik på optagelse i denne konvention, idet alle muligheder tilgodeses, herunder håndtering og udfasning. Til dette formål bør der forelægges relevante oplysninger vedrørende samfundsøkonomiske hensyn i tilknytning til mulige kontrolforanstaltninger, så partskonferencen kan træffe en beslutning på dette grundlag. I disse oplysninger bør der tages behørigt hensyn til parternes forskelligartede muligheder og vilkår, og de bør omfatte en vurdering af punkterne i følgende vejledende liste:

a)

Eventuelle kontrolforanstaltningers effektivitet med hensyn til at opfylde målene om risikoreduktion:

i)

teknisk gennemførlighed og

ii)

omkostninger, herunder miljø- og sundhedsomkostninger

b)

Alternativer (produkter og processer):

i)

teknisk gennemførlighed

ii)

omkostninger, herunder miljø- og sundhedsomkostninger

iii)

effektivitet

iv)

risiko

v)

disponibilitet og

vi)

tilgængelighed

c)

Positive og/eller negative virkninger for samfundet ved implementering af mulige kontrolforanstaltninger:

i)

sundhed, herunder folkesundhed, miljøets sundhed og sundhed på arbejdspladsen

ii)

landbruget, herunder akvakultur og skovbrug

iii)

biota (biologisk mangfoldighed)

iv)

økonomiske aspekter

v)

udvikling hen imod bæredygtig udvikling og

vi)

sociale omkostninger

d)

Konsekvenser for affald og bortskaffelse (i særdeleshed lagre af forældede pesticider og oprensning af forurenede områder):

i)

teknisk gennemførlighed og

ii)

omkostninger

e)

Adgang til oplysninger og almen uddannelse

f)

Status over kontrol- og overvågningskapacitet og

g)

Eventuelle trufne nationale eller regionale kontroltiltag, herunder oplysning om alternativer, og andre relevante oplysninger om risikohåndtering.

Top