EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005R0611

Kommissionens forordning (EF) nr. 611/2005 af 20. april 2005 om ændring af forordning (EF) nr. 823/2000 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier) (EØS-relevant tekst).

EUT L 101 af 21.4.2005, p. 10–11 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
EUT L 327M af 5.12.2008, p. 350–353 (MT)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 25/04/2010

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2005/611/oj

21.4.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 101/10


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 611/2005

af 20. april 2005

om ændring af forordning (EF) nr. 823/2000 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier)

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 479/92 af 25. februar 1992 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis mellem linjerederier (konsortier) (1), særlig artikel 1,

efter offentliggørelse af udkast til denne forordning (2),

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål på Søtransportområdet, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 823/2000 (3) fik linjerederikonsortier på visse betingelser indrømmet en generel fritagelse fra forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1.

(2)

Forordning (EF) nr. 823/2000 udløber den 25. april 2005. Kommissionens erfaringer med anvendelsen af forordningen har vist, at en gruppefritagelse for konsortier fortsat er berettiget. Anvendelsen af forordning (EF) nr. 823/2000 bør derfor forlænges med yderligere fem år.

(3)

På en række punkter tilgodeser bestemmelserne i forordning (EF) nr. 823/2000 imidlertid ikke i tilstrækkelig grad den praksis, der i dag følges i branchen. Der bør derfor, i afventning af resultatet af revisionen af Rådets forordning (EØF) nr. 4056/86 af 22. december 1986 om fastsættelse af de nærmere retningslinjer for anvendelse af traktatens artikel 85 og 86 på søtransport (4), foretages en række mindre ændringer for at sikre, at forordning (EF) nr. 823/2000 kan opfylde sit formål.

(4)

I særdeleshed fastsætter forordning (EF) nr. 823/2000, at konsortieaftalen skal give medlemsrederierne mulighed for med et vist, nærmere fastsat varsel at træde ud af konsortiet uden nogen økonomisk eller anden form for sanktion. Erfaringerne har vist, at det er uklart, hvordan denne bestemmelse skal fortolkes i tilfælde af, at konsortieaftalens ikrafttræden ligger forud for det tidspunkt, hvor konsortiet faktisk begynder at fungere, f.eks. fordi der mangler skibe, eller disse endnu er under bygning. Der bør derfor indføjes bestemmelser, der tager højde for denne situation.

(5)

Det er berettiget, at konsortier søger at sikre nye investeringer foretaget i eksisterende farter. Muligheden for, at parterne i en konsortieaftale kan forpligte sig ved en klausul om »ikke-udtræden« af konsortiet, bør derfor også gælde, når parterne i en eksisterende konsortieaftale er enedes om at foretage betydelige nye investeringer, og omkostningerne ved disse nye investeringer berettiger en ny klausul om »ikke-udtræden«.

(6)

Forordning (EF) nr. 823/2000 fastsætter, at fritagelsen er betinget af, at visse betingelser er opfyldt, bl.a. at der mellem medlemmerne af den konference, inden for hvilken konsortiet opererer, består en effektiv priskonkurrence, idet konferenceaftalen udtrykkeligt giver konsortiemedlemmerne mulighed for en uafhængig fragtratefastsættelse for alle fragtrater i konferencens tarif. Kommissionen er blevet gjort opmærksom på, at en uafhængig fragtratefastsættelse ikke længere kan anses for at være almindelig praksis på markedet. Derimod spiller individuelle fortrolige kontrakter i dag en større rolle i mange farter. Sådanne fortrolige kontrakter kan også skabe effektiv konkurrence mellem medlemmerne af linjekonferencerne. Eksistensen af individuelle fortrolige kontrakter bør derfor også betragtes som et tegn på en effektiv priskonkurrence mellem konferencemedlemmerne.

(7)

Forordning (EF) nr. 823/2000 bør følgelig ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 823/2000 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2 indsættes som nr. 6) og 7):

»6)

»konsortiedriftens begyndelse«: den dato, hvor det første skib sejler i konsortiedriften, eller — såfremt der er foretaget betydelige nye investeringer — den dato, hvor det første skib sejler under betingelser direkte affødt af denne betydelige nye investering

7)

»betydelig ny investering«: en investering, der resulterer i bygning, køb eller langfristet befragtning af et eller flere nye skibe, der er specielt udformet til og af afgørende betydning for konsortiedriften, og som udgør mindst halvdelen af de samlede investeringer, som konsortiemedlemmerne har foretaget i forbindelse med konsortiedriften«.

2)

I artikel 5 affattes litra a) således:

»a)

at der mellem medlemmerne af den konference, inden for hvilken konsortiet opererer, består en effektiv priskonkurrence, idet konferenceaftalen i henhold til en lovfæstet eller ikke-lovfæstet pligt udtrykkeligt giver konsortiet eller dets medlemmer mulighed for uafhængig fragtratefastsættelse for alle fragtrater i konferencens tarif og/eller for at indgå individuelle fortrolige kontrakter«.

3)

I artikel 8 affattes litra b) således:

»b)

Konsortieaftalen skal give medlemsrederierne mulighed for at træde ud af konsortiet uden nogen økonomisk eller anden form for sanktion, som f.eks. påbud om at ophøre med at sejle i den eller de pågældende farter, uanset om der åbnes mulighed for at genoptage sejladsen efter udløbet af et vist tidsrum. Udtrædelse skal kunne finde sted med højst seks måneders varsel, og opsigelsesvarsel skal kunne gives 18 måneder efter konsortieaftalens ikrafttræden eller efter ikrafttrædelsen af aftalen om at foretage en betydelig ny investering i den fælles konsortiedrift. Såfremt aftalens ikrafttræden ligger forud for konsortiedriftens begyndelse, er varigheden af den periode, hvor aftalen ikke kan opsiges, højst 24 måneder efter aftalens ikrafttræden eller ikrafttrædelsen af en forpligtelse til at foretage betydelige nye investeringer i den fælles konsortiedrift.

I stærkt integrerede konsortier, der omfatter en nettoindtjeningspool, og/eller hvor der er foretaget omfattende investeringer, fordi medlemmerne har måttet købe eller befragte skibe med henblik på konsortiets oprettelse, må opsigelsesvarslet højst være på seks måneder, og opsigelse kan først finde sted tidligst 30 måneder efter konsortieaftalens ikrafttræden eller efter ikrafttrædelsen af aftalen om at foretage en betydelig ny investering i den fælles konsortiedrift. Såfremt aftalens ikrafttræden ligger forud for konsortiedriftens begyndelse, må varigheden af den periode, hvor aftalen ikke kan opsiges, højst være på 36 måneder efter konsortieaftalens ikrafttræden eller ikrafttrædelsen af en forpligtelse til at foretage betydelige nye investeringer i den fælles konsortiedrift«.

4)

I artikel 14, stk. 2, erstattes datoen »25. april 2005« med »25. april 2010«.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 26. april 2005.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. april 2005.

På Kommissionens vegne

Neelie KROES

Medlem af Kommissionen


(1)  EFT L 55 af 29.2.1992, s. 3. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1/2003 (EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).

(2)  EUT C 319 af 23.12.2004, s. 2.

(3)  EFT L 100 af 20.4.2000, s. 24. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 463/2004 (EUT L 77 af 13.3.2004, s. 23).

(4)  EFT L 378 af 31.12.1986, s. 4. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1/2003.


Top