13.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 182/20

(1)

Denne beslutning er rettet til Chisso Corporation (herefter »Chisso«), Daicel Chemical Industries Ltd (herefter »Daicel«), Hoechst AG (herefter »Hoechst«), The Nippon Synthetic Chemical Industry Co. Ltd (herefter »Nippon«) og Ueno Fine Chemicals Industry Ltd (herefter »Ueno«).

(2)

Adressaterne deltog i en enkelt vedvarende overtrædelse af artikel 81, stk. 1, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (herefter »EF-traktaten« eller »traktaten«) og efter den 1. januar 1994, artikel 53, stk. 1, i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (herefter »EØS-aftalen«), i hele EØS’s territorium ved at:

(3)

Virksomhederne deltog i overtrædelse senest fra den 31. december 1978 til mindst den 30. november 1995 for Nippons vedkommende, og til mindst den 31. oktober 1996 for de øvrige parters vedkommende.

(4)

Sorbater er kemiske konserveringsmidler (antimikrobielle stoffer), som kan forsinke eller forhindre vækst af mikroorganismer, f.eks. gær, bakterier, mug eller svamp, og som hovedsagelig anvendes i føde- og drikkevarer. De fungerer hovedsagelig ved at mindske adgangen til vand og øge surheden. Undertiden bevarer disse tilsætningsstoffer desuden andre vigtige karakteristika ved fødevarer som smag, farve, konsistens og næringsværdi. Sorbater anvendes ikke blot som konserveringsmiddel i føde- og drikkevarer, men også som stabilisatorer af andre produkttyper som lægemidler, kosmetik, foder til kæledyr og andre dyr.

(5)

Der findes tre hovedtyper af sorbater: sorbinsyre, kaliumsorbat og calciumsorbat.

(6)

Sorbinsyre er basisproduktet. Det er en fedtsyre, der opløses og udnyttes i kroppen, og som er fysiologisk inert. Den påvirker ikke lugten eller smagen af de produkter, den anvendes til at konservere. Den anvendes i vid udstrækning i margarine, mayonnaise, salater, ost, fiskerivarer, kødprodukter og pølser, frugtprodukter, drikkevarer, sukkervarer og bagværk og til fungistatisk emballage. Det er en teknisk kompleks substans at fremstille, men andre sorbatprodukter er resultatet af en teknisk enklere konvertering af sorbinsyre. Til fremstilling af sorbinsyre kræves to råmaterialer, nemlig keten og crotonaldehyd. Keten (en gasart) skal fremstilles på stedet. De store investeringer, der er nødvendige for at etablere et produktionsanlæg, udgør betydelige adgangshindringer for potentielle nye markedsaktører.

(7)

Kaliumsorbat bruges, når man ønsker høj vandopløselighed. Anvendelsen af sorbinsyre er begrænset på grund af dens lave vandopløselighed. Derfor er kaliumsorbat den form, der anvendes i de fleste produkter med højt vandindhold.

(8)

Calciumsorbat fremstilles i små mængder og anvendes til overtrækning af indpakningspapir til ost i Frankrig og Italien.

(9)

Sorbinsyre og dens salte (herunder kaliumsorbat) er blandt de mest udbredte konserveringsmidler i Vesteuropa. Sorbinsyre tegner sig for 30 % af sorbatsalget, mens kaliumsorbat udgør de resterende 70 %.

(10)

Konserveringsmidler er modne produkter, som ikke er forsknings- og udviklingsintensive, og udsigterne til at få nye konserveringsmidler ind på markedet er meget begrænsede.

(11)

Sorbater er det førende produktsegment i sektoren for konserveringsmidler. De vigtigste substituerbare produkter for sorbater er natrium- og kaliumbenzoat samt parebener. Mange producenter foretrækker imidlertid sorbater af kvalitetshensyn på trods af den højere pris. Ingen af disse produkter er perfekte erstatningsprodukter, og især parabener udgør kun et nichemarked i sektoren for fødevarekonservering. Efterspørgslen efter sorbater er ikke priselastisk, da der i bedste fald kun findes nogle få alternative produkter.

(12)

Det relevante geografiske marked er verdensomspændende. Dermed overskrider det det geografiske område, hvor santionerne gælder, nemlig EØS.

(13)

Kartellets struktur, organisation og drift var baseret på en fælles vurdering af markedet med Hoechst som repræsentant for det europæiske marked, mens Daicel, Chisso, Nippon og Ueno repræsenterede det japanske marked under ét.

(14)

Der blev hold kartelmøder på flere forskellige niveauer. To gange om året mødtes Hoechst med de fire japanske producenter (»fællesmøder«). De japanske producenter holdt forberedende møder (»forberedende møder« eller »formøder«). Der var desuden tale om bilaterale møder og telefonkontakt (»bilateral kontakt«).

(15)

Inden fællesmøderne afholdt de japanske producenter i reglen en række forberedende møder for at aftale de priser og kvoter, der skulle drøftes med Hoechst.

(16)

Ud over fællesmøderne blev der afholdt en række bilaterale møder og telefoneret mellem Hoechst og de japanske producenter.

(17)

På baggrund af karakteren af den foreliggende overtrædelse, dens faktiske virkninger for sorbatmarkedet og den kendsgerning, at den omfattede hele fællesmarkedet, og efter EØS’ oprettelse også hele EØS-markedet, finder Kommissionen, at de virksomheder, der er berørt af denne beslutning, har gjort sig skyldige i en meget alvorlig overtrædelse af EF-traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1.

(18)

Inden for kategorien af meget alvorlige overtrædelser gør bødeskalaen det muligt at behandle virksomheder forskelligt afhængigt af deres faktiske økonomiske muligheder for at begrænse konkurrencen væsentligt. Dette er særligt påkrævet, når der, som i den foreliggende sag, er tale om betydelige forskelle mellem de deltagende virksomheders markedsandele.

(19)

I den foreliggende sag, der omfatter en række virksomheder, må grundbeløbet for bøderne fastsættes under hensyntagen til den specifikke vægt af den enkelte virksomheds konkurrencebegrænsende adfærd og dermed dens reelle negative virkning for konkurrencen. Med henblik herpå kan de berørte virksomheder opdeles i forskellige grupper efter deres relative indflydelse på det relevante marked.

(20)

I denne sag finder Kommissionen det derfor passende at tage den globale produktomsætning i det sidste hele år inden overtrædelsen (1995) som udgangspunkt for en sammenligning af de enkelte virkomheders relative indflydelse på det pågældende marked.

(21)

Ifølge virksomhedernes egne oplysninger om deres globale produktomsætning i deres svar på Kommissionens anmodning om oplysninger var Hoechst i 1995 verdens langt største producent af sorbater med en markedsandel på […]* (2) % (i EØS […] * %). Hoechst placeres derfor i første gruppe. Daicel, Chisso Nippon og Ueno har alle markedsandele på mellem […] * % og […] * % (i EØS mellem […] * % og […] * %). De placeres derfor i anden gruppe.

(22)

På grundlag af ovenstående er følgende startbeløb for de bøder, der skal pålægges i denne sag, fastsat under hensyntagen til kriteriet om relativ indflydelse på det pågældende marked, for hver af de to grupper:

(23)

For at sikre at bøden har en tilstrækkelig afskrækkende virkning på store virksomheder og tage højde for, at store virksomheder har en juridisk og økonomisk indsigt og infrastrukturer, der gør det lettere for dem at fastslå, at deres adfærd udgør en overtrædelse og at være klar over de konkurrenceretlige konsekvenser af en sådan adfærd, bør startbeløbet for Hoechst justeres yderligere.

(24)

Eftersom Hoechst er langt den største virksomhed, der er berørt af denne beslutning, finder Kommissionen, at det passende startbeløb for en bøde efter anvendelse af kriteriet om relativ markedsindflydelse bør justeres yderligere opad af hensyn til virksomhedens størrelse og samlede ressourcer. Derfor opskrives det startbeløb for bøden, der er anført i betragtning 22, med 100 % til 40 mio. EUR.

(25)

Kommissionen finder, at Chisso, Daicel, Hoechst og Ueno overtrådte traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, fra den 31. december 1978 til den 31. oktober 1996. De gjorde sig skyldige i en langfristet overtrædelse på 17 år og 10 måneder. Startbeløbet for bøderne bør af hensyn til alvorligheden derfor hæves med 175 % for Chisso, Daicel, Ueno og for Hoechst.

(26)

Nippon overtrådte traktatens artikel 81, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 53, stk. 1, fra den 31. december 1978 til den 30. november 1995. Virksomheden gjorde sig skyldig i en langfristet overtrædelse på 16 år og 11 måneder. Startbeløbet for dens bøde, der er anført i betragtning 22, bør derfor af hensyn til alvorligheden hæves med 165 %.

(27)

Kommissionen fastsætter derfor følgende grundbeløb for bøderne: Chisso 18,315 mio. EUR, Daicel 18,315 mio. EUR, Hoechst 110 mio. EUR, Nippon 17,649 mio. EUR og Ueno 18,315 mio. EUR.

(28)

Hoechsts ledende rolle i kartellet og virksomhedens tidligere overtrædelser bør således betragtes som skærpende omstændigheder, der begrunder forhøjelser med henholdsvis 30 % og 50 % af bødens grundbeløb.

(29)

Daicel var sammen med Hoechst en af drivkræfterne bag kartellet. De to virksomheder var langt de mest indflydelsesrige kartelmedlemmer med den største markedsandel og med de samme interesser. At Hoechst spillede en ledende rolle i overtrædelsen, betyder ikke, at Daicel ikke også gjorde det. Kommissionen erkender dog, at andre medlemmer af kartellet tog visse initiativer for at nå deres fælles konkurrencebegrænsende mål. På baggrund heraf bør grundbeløbet for Daicels vedkommende hæves med 30 %.

(30)

Der er ikke tale om skærpende omstændigheder i forbindelse med overtrædelsen i Chissos tilfælde.

(31)

Der er ikke tale om skærpende omstændigheder i forbindelse med overtrædelsen i Nippons tilfælde.

(32)

Der er ikke tale om skærpende omstændigheder i forbindelse med overtrædelsen i Uenos tilfælde.

(33)

Der er ikke tale om formildende omstændigheder i forbindelse med overtrædelsen i Hoechsts tilfælde.

(34)

Der er ikke tale om formildende omstændigheder i forbindelse med overtrædelsen i Daicels tilfælde.

(35)

Der er ikke tale om formildende omstændigheder i forbindelse med overtrædelsen i Chissos tilfælde.

(36)

Der er ikke tale om formildende omstændigheder i forbindelse med overtrædelsen i Nippons tilfælde.

(37)

I Uenos tilfælde vil Kommissionen betragte det som en formildende omstændighed, at virksomheden i praksis ikke udnyttede de aftalte kvoter.

(38)

Meddelelsen fra 2002 om bødenedsættelse eller bødefritagelse kan afgjort ikke anvendes i denne sag. Skæringsdatoen for anvendelsen af meddelelserne fra henholdsvis 1996 og 2002 er fastsat i meddelelsens punkt 28, der lyder således:

»Denne meddelelse erstatter (fra og med den 14. februar 2002) 1996-meddelelsen for så vidt angår alle sager, hvor der ikke er nogen virksomheder, der har henvendt sig til Kommissionen for at nyde godt af den favorable behandling, der er omhandlet i meddelelsen.«

(39)

I den foreliggende sag havde flere virksomheder — bl.a. Hoechst — allerede »henvendt sig til« Kommissionen inden denne dato. Meddelelsen fra 1996 gælder derfor fortsat.

(40)

I overensstemmelse med afsnit B i meddelelsen fra 1996 indrømmer Kommissionen Chisso en nedsættelse på 100 % af den bøde, virksomheden ville være blevet pålagt, hvis den ikke havde samarbejdet med Kommissionen.

(41)

Kommissionen pålægger således ikke Chisso nogen bøde.

(42)

Under behørig hensyntagen til Hoechsts samarbejde indrømmer Kommissionen i overensstemmelse med første og andet led i afsnit D, punkt 2, i meddelelsen fra 1996 om bødenedsættelse eller bødefritagelse Hoechst en nedsættelse på 50 % af den bøde, virksomheden ville være blevet pålagt, hvis den ikke havde samarbejdet med Kommissionen.

(43)

Under behørig hensyntagen til Nippons samarbejde indrømmer Kommissionen i overensstemmelse med første og andet led i afsnit D, punkt 2, i meddelelsen fra 1996 om bødenedsættelse eller bødefritagelse Nippon en nedsættelse på 40 % af den bøde, virksomheden ville være blevet pålagt, hvis den ikke havde samarbejdet med Kommissionen.

(44)

Under behørig hensyntagen til Daicels samarbejde indrømmer Kommissionen i overensstemmelse med første og andet led i afsnit D, punkt 2, i meddelelsen fra 1996 om bødenedsættelse eller bødefritagelse Daicel en nedsættelse på 30 % af den bøde, virksomheden ville være blevet pålagt, hvis den ikke havde samarbejdet med Kommissionen.

(45)

Under behørig hensyntagen til Uenos samarbejde indrømmer Kommissionen i overensstemmelse med første og andet led i afsnit D, punkt 2, i meddelelsen fra 1996 om bødenedsættelse eller bødefritagelse Ueno en nedsættelse på 25 % af den bøde, virksomheden ville være blevet pålagt, hvis den ikke havde samarbejdet med Kommissionen.

(46)

Således nedsættes bøderne til de virksomheder, denne beslutning er rettet til, på baggrund af samarbejdet og i lyset af de betingelser, der er opstillet i meddelelsen fra 1996, med følgende procentsatser:

(47)

Chisso fremfører, at virksomhedens økonomiske situation er forværret i de senere år på grund af den alvorlige vedvarende økonomiske krise i Japan i de sidste to årtier samt Chissos enorme udgifter til erstatning og oprydning efter Minamata-katastrofen. I sit indlæg af 10. juni 2003 redegør Chisso yderligere for sin prekære økonomiske situation og giver Kommissionen finansielle data.

(48)

Kommissionen bemærker, at Ueno ikke har fremlagt konsoliderede tal. Efter at have undersøgt Uenos økonomiske situation på grundlag af ikke-konsoliderede tal konkluderer Kommissionen, at det ikke er passende at justere bødestørrelsen i Uenos tilfælde. Det ville indebære en urimelig konkurrencemæssig fordel for de virksomheder, der er dårligst tilpasset markedsvilkårene, at tage hensyn til en virksomheds alvorlige økonomiske situation. Da Kommissionen ikke pålægger Chisso nogen bøde, er virksomhedens argument irrelevant.

(49)

Der pålægges virksomhederne følgende bøder i medfør af artikel 23, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1/2003:

(50)

De nævnte virksomheder skal øjeblikkelig afslutte overtrædelserne, hvis de ikke allerede har gjort det. De skal afholde sig fra at gentage nogen handling eller adfærd påtalt i denne sag og nogen handling eller adfærd, der har samme eller lignende formål eller virkning.