Agħżel il-karatteristiċi sperimentali li tixtieq tipprova

Dan id-dokument hu mislut mis-sit web tal-EUR-Lex

Dokument 32005A0401(01)

    Rådets udtalelse af 18. januar 2005 om Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram, 2004-2007

    EUT C 79 af 1.4.2005, p. 1–2 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)

    Status legali tad-dokument Fis-seħħ

    1.4.2005   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 79/1


    RÅDETS UDTALELSE

    af 18. januar 2005

    om Luxembourgs opdaterede stabilitetsprogram, 2004-2007

    (2005/C 79/01)

    RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 af 7. juli 1997 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker (1), særlig artikel 5, stk. 3,

    under henvisning til Kommissionens henstilling,

    efter høring af Det Økonomiske og Finansielle Udvalg —

    AFGIVET FØLGENDE UDTALELSE:

    Den 18. januar 2005 gennemgik Rådet opdateringen af Luxembourgs stabilitetsprogram, der dækker perioden 2004-2007. Opdateringen opfylder i det store og hele datakravene i den reviderede »adfærdskodeks for stabilitets- og konvergensprogrammernes indhold og form«. Især mangler der visse obligatoriske data om de makroøkonomiske forudsætninger.

    I opdateringen prognosticeres der en vækst i det reale BNP på 4,4 % i 2004, fra 2,9 % i 2003. I 2005 og 2006 forventes væksten at falde til henholdsvis 3,8 % og 3,3 % for derefter igen at stige til 4,3 % i 2007. På grundlag af de oplysninger, der nu er til rådighed, lader dette scenario til at afspejle sandsynlige vækstforudsætninger.

    Formålet med budgetstrategien bag opdateringen er at mindske underskuddet en anelse til 1,0 % af BNP i 2005 sammenlignet med 1,4 % af BNP i 2004. Underskuddet for 2006 og 2007 forventes at ligge på samme niveau som i 2005, og ifølge prognosen vil både indtægter og udgifter være konstante som en procentdel af BNP. Det står i positiv modsætning til opdateringen fra 2003, der byggede på et markant mindre optimistisk vækstskøn end det fra 2004, og ifølge hvilket det samlede offentlige underskud ville vokse fra 0,6 % af BNP i 2003 til ca. 2 % i den resterende del af programperioden. I konjunkturkorrigerede termer forventes der i beregningerne fra Kommissionens tjenestegrene, som er foretaget efter den almindeligt anerkendte metode, et overskud på omkring 0,3 % af BNP i 2005, som gradvis vil stige til 2,0 % af BNP i 2007, hvilket afspejler et forventet stigende negativt outputgab. Prognoserne for outputgabene og dermed for de konjunkturkorrigerede saldi udviser imidlertid usædvanlige usikkerhedsmargener i Luxembourgs tilfælde, som skyldes økonomiens helt særlige kendetegn, hvilket betyder, at sådanne indikatorer skal anvendes meget forsigtigt. For den relevante periode forventes den offentlige investeringskvote at ligge forholdsvis konstant på omkring 5 % af BNP, hvilket er pænt over EU-gennemsnittet.

    Risiciene ved budgetmålene i programmet er stort set afbalancerede. På den ene side er indtægtsprognoserne i Luxembourg normalt forsigtige, så budgetresultatet for 2004 kan vise sig at blive væsentlig bedre end forudset indtil nu, hvilket kan give et gunstigt udgangspunkt for resten af programperioden. På den anden side er der i programmet indregnet en lavere stigningstakt i de offentlige udgifter, som har været særlig høj i de seneste år, uden at der blev givet detaljer om, hvilke foranstaltninger der skulle hjælpe med at opnå dette. Budgetstillingen i programmet lader til at give tilstrækkelig sikkerhedsmargen mod at overskride tærsklen på 3 % af BNP for underskudskvoten ved normale konjunkturudsving. Den lader også til at være tilstrækkelig til at opnå den mellemlange målsætning i stabilitets- og vækstpagten om en konjunkturkorrigeret budgetstilling tæt på balance i programperioden (fra 2005).

    Gældskvoten ligger meget lavt og forventes derudover at falde en anelse i den periode, som opdateringen dækker, fra 5,0 % af BNP i 2004 til 4,5 % af BNP i 2007. Den samlede nettoaktivstilling er endnu gunstigere på grund af de betydelige finansielle aktiver, som anslås til omkring 50 % af BNP, og som er blevet akkumuleret som følge af de forløbne års overskud.

    Luxembourg lader til at stå med et gunstigt udgangspunkt med hensyn til de offentlige finansers bæredygtighed på længere sigt. Den store positive nettoaktivstilling kan i hvert fald delvis forventes at opveje de fremtidige udgifter som følge af en aldrende befolkning. Forholdet mellem bidragydere og modtagere inden for pensionssystemet vil imidlertid blive forskudt i negativ retning, selv hvis der sker den positive udvikling, at beskæftigelsesvæksten kan forblive på samme usædvanlige niveau som i de to seneste årtier. Der er derfor behov for en vis tilbageholdenhed for at sikre, at de offentlige udgifter fortsat matcher indtægterne, og at politikken med opbygning af reserver kan videreføres sammen med gennemførelse af foranstaltninger med henblik på at hæve de fastboendes for tiden lave erhvervsfrekvens, især blandt de ældre.

    Sammenligning af centrale makroøkonomiske og budgetmæssige fremskrivninger

     

    2004

    2005

    2006

    2007

    Real BNP-vækst

    (ændring i %)

    SP november 2004

    4,4

    3,8

    3,3

    4,3

    KOM efterår 2004

    4,0

    3,5

    3,6

    n.a.

    SP november 2003

    2,0

    3,0

    3,8

    n.a.

    HICP-inflation

    (%)

    SP november 2004

    2,6

    3,2

    1,5

    1,7

    KOM efterår 2004

    3,0

    2,3

    1,6

    n.a.

    SP november 2003

    1,5

    1,3

    1,2

    n.a.

    Offentlig saldo

    (% af BNP)

    SP november 2004

    – 1,4

    – 1,0

    – 0,9

    – 1,0

    KOM efterår 2004 (3)

    – 0,8

    – 1,6

    – 2,0

    n.a.

    SP november 2003

    – 1,8

    – 2,3

    – 1,5

    n.a.

    Primær saldo

    (% af BNP)

    SP november 2004 (3)

    – 1,2

    – 0,9

    – 0,8

    – 0,9

    KOM efterår 2004

    – 0,6

    – 1,4

    – 1,8

    n.a.

    SP november 2003

    – 1,6

    – 2,1

    – 1,5

    n.a.

    Konjunkturkorrigeret saldo

    (% af BNP)

    SP november 2004 (2)

    – 0,7

    0,3

    1,4

    2,0

    KOM efterår 2004 (3)

    0,4

    0,3

    0,7

    n.a.

    SP november 2003 (2)

    0,9

    1,0

    2,2

    n.a.

    Offentlig bruttogæld

    (% af BNP)

    SP november 2004

    5,0

    5,0

    4,6

    4,5

    KOM efterår 2004 (3)

    4,9

    4,8

    4,7

    n.a.

    SP november 2003

    5,2

    5,0

    4,4

    n.a.

    Kilder:

    Stabilitetsprogrammet (SP), Kommissionens tjenestegrenes økonomiske prognoser (KOM), beregninger fra Kommissionens tjenestegrene.


    (1)  EFT L 209 af 2.8.1997, s. 1.

    (2)  Kommissionens tjenestegrenes beregninger på grundlag af oplysninger i programmet.

    (3)  Afsluttet før forelæggelsen af budgettet for 2005.

    Kilder:

    Stabilitetsprogrammet (SP), Kommissionens tjenestegrenes økonomiske prognoser (KOM), beregninger fra Kommissionens tjenestegrene.


    Fuq