Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R0741

    Kommissionens forordning (EF) nr. 741/2004 af 21. april 2004 om fastlæggelse af de mængder, som importørerne tildeles af Fællesskabets kvantitative kontingenter, for visse varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og som omfordeles i henhold til forordning (EF) nr. 308/2004

    EUT L 116 af 22.4.2004, p. 15–18 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document In force

    ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/741/oj

    32004R0741

    Kommissionens forordning (EF) nr. 741/2004 af 21. april 2004 om fastlæggelse af de mængder, som importørerne tildeles af Fællesskabets kvantitative kontingenter, for visse varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og som omfordeles i henhold til forordning (EF) nr. 308/2004

    EU-Tidende nr. L 116 af 22/04/2004 s. 0015 - 0018


    Kommissionens forordning (EF) nr. 741/2004

    af 21. april 2004

    om fastlæggelse af de mængder, som importørerne tildeles af Fællesskabets kvantitative kontingenter, for visse varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina, og som omfordeles i henhold til forordning (EF) nr. 308/2004

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 427/2003 af 3. marts 2003 om en varespecifik overgangsbeskyttelsesordning for indførsel med oprindelse i Folkerepublikken Kina og om ændring af forordning (EF) nr. 519/94 om den fælles ordning for indførsel fra visse tredjelande(1),

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 520/94 af 7. marts 1994 om fastlæggelse af en fællesskabsprocedure for forvaltning af de kvantitative kontingenter(2), særlig artikel 9 og 13,

    under henvisning til Kommissionens forordning (EF) nr. 308/2004 af 20. februar 2004 om omfordeling af de uudnyttede mængder af de kvantitative kontingenter i 2003 for visse varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina(3), særlig artikel 6, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Andelen af hvert af de pågældende kontingenter, der er forbeholdt traditionelle og ikke-traditionelle importører, samt betingelserne og de nærmere regler for at blive tildelt de disponible mængder blev fastlagt ved forordning (EF) nr. 308/2004. Importørerne har indsendt ansøgninger om importtilladelser til de kompetente nationale myndigheder mellem den 21. februar 2004 og den 10. marts 2004, kl. 15.00 (belgisk tid), i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 308/2004.

    (2) Kommissionen har i overensstemmelse med artikel 5 i forordning (EF) nr. 308/2004 modtaget oplysninger fra medlemsstaterne om antallet og den samlede mængde af indkomne ansøgninger om importtilladelser samt om den samlede mængde af de traditionelle importørers import i referenceårene 1998 eller 1999.

    (3) Kommissionen kan på grundlag af disse oplysninger fastlægge ensartede kvantitative kriterier, efter hvilke de kompetente nationale myndigheder kan imødekomme de ansøgninger om importtilladelse, som er indgivet af importørerne i medlemsstaterne vedrørende de kvantitative kontingenter, der omfordeles i henhold til forordning (EF) nr. 308/2004.

    (4) Det fremgår af medlemsstaternes oplysninger, at den samlede mængde i de ansøgninger, som de traditionelle importører har indgivet for varerne i bilag I til denne forordning, overstiger den del af kontingentet, de kan tildeles. Ansøgningerne må derfor imødekommes således, at den ensartede nedsættelsessats, der er angivet i bilag I, udtrykt i mængde, anvendes på de mængder, som hver importør har indført i referenceperioden.

    (5) Det fremgår af medlemsstaternes oplysninger, at den samlede mængde i ansøgningerne, der er indgivet af de ikke-traditionelle importører for varerne i bilag II til denne forordning, overstiger eller er lavere end den del af kontingentet, de kan tildeles. Disse ansøgninger bør derfor imødekommes således, at der på de mængder, hver importør har ansøgt om, anvendes den ensartede nedsættelsessats, der er angivet i bilag II, med de begrænsninger, der er fastlagt ved forordning (EF) nr. 308/2004.

    (6) Mængder, som ikke er aftaget af ikke-traditionelle importører, er overført til traditionelle importører -

    UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

    Artikel 1

    På grundlag af ansøgningerne om importtilladelse til varer med oprindelse i Folkerepublikken Kina anført i bilag I, som er behørigt indgivet af de traditionelle importører, tildeler de kompetente nationale myndigheder hver importør en mængde svarende til den import, denne har angivet enten for 1998 eller 1999, justeret med den nedsættelsessats, der er anført i nævnte bilag for hvert kontingent.

    Medfører anvendelsen af dette mængdekriterium, at der tildeles en større mængde end den, der ansøges om, begrænses mængden til den mængde, der er ansøgt om.

    Artikel 2

    På grundlag af ansøgningerne om importtilladelser til varer med oprindelse i Kina anført i bilag II, som er behørigt indgivet af ikke-traditionelle importører, tildeler de kompetente nationale myndigheder hver importør en mængde svarende til den mængde, der er ansøgt om, med de begrænsninger, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 308/2004, og justeret med den nedsættelsessats, der er anført i nævnte bilag for hvert kontingent.

    Artikel 3

    Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 21. april 2004.

    På Kommissionens vegne

    Pascal Lamy

    Medlem af Kommissionen

    (1) EUT L 65 af 8.3.2003, s. 1. Ændret ved forordning (EF) nr. 1985/2003 (EUT L 295 af 13.11.2003, s. 43).

    (2) EFT L 66 af 10.3.1994, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

    (3) EUT L 52 af 21.2.2004, s. 37.

    BILAG I

    Nedsættelsessats for importen i 1998 eller 1999

    (traditionelle importører)

    >TABELPOSITION>

    BILAG II

    Nedsættelsessats for den mængde, der anmodes om inden for de maksimumsmængder, der er fastsat ved forordning (EF) nr. 308/2004

    (ikke-traditionelle importører)

    >TABELPOSITION>

    Top