Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004L0078R(01)

    Berigtigelse til Kommissionens direktiv 2004/78/EF af 29. april 2004 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/56/EF om opvarmningsanlæg til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og af Rådets direktiv 70/156/EØF med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling (EUT L 153 af 30.4.2004)

    EUT L 231 af 30.6.2004, p. 69–74 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2004/78/corrigendum/2004-06-30/oj

    30.6.2004   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    L 231/69


    Berigtigelse til Kommissionens direktiv 2004/78/EF af 29. april 2004 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/56/EF om opvarmningsanlæg til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og af Rådets direktiv 70/156/EØF med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling

    ( Den Europæiske Unions Tidende L 153 af 30. april 2004 )

    Direktiv 2004/78/EF læses således:

    KOMMISSIONENS DIREKTIV 2004/78/EF

    af 29. april 2004

    om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/56/EF om opvarmningsanlæg til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil og af Rådets direktiv 70/156/EØF med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling

    (EØS-relevant tekst)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil (1), særlig artikel 13, stk. 2,

    under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/56/EF af 27. september 2001 om opvarmningsanlæg til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil (2), særlig artikel 5, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1)

    Direktiv 2001/56/EF er et af de særdirektiver om EF-typegodkendelse, som er udstedt i medfør af direktiv 70/156/EØF. I direktiv 2001/56/EF fastlægges kravene til typegodkendelse af køretøjer udstyret med anlæg til opvarmning ved forbrænding og til typegodkendelse af anlæg til opvarmning ved forbrænding som komponenter.

    (2)

    I henhold til artikel 5 i direktiv 2001/56/EF skal Kommissionen undersøge supplerende sikkerhedsmæssige krav med hensyn til anlæg til opvarmning af motorkøretøjer med autogas (LPG).

    (3)

    Indtil nu har medlemsstaterne anvendt individuelle nationale krav til køretøjer udstyret med LPG-opvarmningsanlæg. For at sikre en harmoniseret fremgangsmåde med hensyn til de tekniske krav til LPG-udstyr og LPG-opvarmningsanlæg bør to europæiske standarder, der nu foreligger, anvendes inden for typegodkendelsessystemet for motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil. På baggrund af denne tekniske udvikling anses det derfor for nødvendigt at indføre disse to EN-standarder og de vigtigste dele af FN/ECE-regulativ nr. 67 i direktiv 2001/56/EF.

    (4)

    Direktiv 2001/56/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed, og navnlig bør bilag VIII udskiftes for at opnå større klarhed.

    (5)

    Som følge af indførelsen af krav til LPG-opvarmningsanlæg er det er ikke længere nødvendigt med undtagelser vedrørende opvarmningsanlæg til køretøjer til særlig anvendelse, især campingbiler og campingvogne, der ofte er udstyret med LPG-opvarmningsanlæg. De harmoniserede sikkerhedsbestemmelser i direktiv 2001/56/EF skal derfor anvendes på alle køretøjer, herunder køretøjer til særlige formål, som omhandlet i bilag XI i direktiv 70/156/EØF.

    (6)

    Direktiv 70/156/EØF bør følgelig ændres i overensstemmelse hermed.

    (7)

    De i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg for tilpasning til den tekniske udvikling, som er nedsat i henhold til artikel 13 i direktiv 70/156/EØF —

    UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

    Artikel 1

    Ændring af direktiv 2001/56/EF

    I direktiv 2001/56/EF foretages følgende ændringer:

    1)

    Bilag I og II affattes som del A i bilag I til dette direktiv

    2)

    Bilag VIII affattes som del B i bilag I til dette direktiv.

    Artikel 2

    Ændring af direktiv 70/156/EØF

    Direktiv 70/156/EØF ændres i overensstemmelse med bilag II til nærværende direktiv.

    Artikel 3

    Overgangsbestemmelser

    1.   Med virkning fra den 1. oktober 2004 må medlemsstaterne, når det gælder en ny køretøjstype, der er udstyret med et LPG-fyret opvarmningsanlæg, der overholder kravene i bilag I, II og IV til VIII til direktiv 2001/56/EF, som ændret ved dette direktiv, ikke af grunde, der vedrører opvarmningsanlæg:

    a)

    nægte at bevilge EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse

    eller

    b)

    forbyde registrering, salg eller ibrugtagning.

    2.   Med virkning fra den 1. oktober 2004 må medlemsstaterne, når det gælder en ny type LPG-fyret anlæg til opvarmning ved forbrænding som komponent, der overholder kravene i bilag I, II og IV til VIII til direktiv 2001/56/EF, som ændret ved dette direktiv, ikke:

    a)

    nægte at bevilge EF-typegodkendelse eller national typegodkendelse

    eller

    b)

    forbyde salg eller ibrugtagning.

    3.   Med virkning fra den 1. januar 2006 skal medlemsstaterne, når det gælder en køretøjstype, der er udstyret med et LPG-fyret opvarmningsanlæg eller en type LPG-fyret anlæg til opvarmning ved forbrænding som komponent, som ikke overholder kravene i bilag I, II og IV til VII til til direktiv 2001/56/EF, som ændret ved dette direktiv, afslå at bevilge EF-typegodkendelse eller må nægte at bevilge national typegodkendelse.

    4.   Med virkning fra den 1. januar 2007 skal medlemsstaterne, når det gælder køretøjer, der er udstyret med LPG-fyrede opvarmningsanlæg, der ikke er i overensstemmelse med kravene i bilag I, II og IV til VIII til direktiv 2001/56/EF, som ændret ved dette direktiv, af grunde, der vedrører opvarmningsanlæg:

    a)

    anse de typeattester, der ifølge bestemmelserne i direktiv 70/156/EØF ledsager fabriksnye køretøjer, for ikke længere at være gyldige for så vidt angår samme direktivs artikel 7, stk. 1,

    og

    b)

    nægte indregistrering, salg eller ibrugtagning af nye køretøjer, som ikke er ledsaget af en typeattest i henhold til direktiv 70/156/EØF.

    5.   Med virkning fra den 1. januar 2007 finder kravene i bilag I, II og IV til VIII til direktiv 2001/56/EF, som ændret ved dette direktiv, anvendelse for så vidt angår artikel 7, stk. 2, i direktiv 70/156/EØF med hensyn til LPG-fyrede anlæg til opvarmning ved forbrænding som komponenter.

    Artikel 4

    Gennemførelse af direktivet

    1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme nærværende direktiv senest den 30. september 2004. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser og en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og nærværende direktiv.

    Når medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til nærværende direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne fastlægger reglerne for denne henvisning.

    2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

    Artikel 5

    Ikrafttræden

    Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

    Artikel 6

    Adressater

    Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 29. april 2004.

    På Kommissionens vegne

    Erkki LIIKANEN

    Medlem af Kommissionen

    BILAG I

    ÆNDRINGER I DIREKTIV 2001/56/EF

    DEL A

    1.   I bilag I foretages følgende ændringer:

    a)

    I tillæg 1 indsættes punkt 9.10.5.3 og 9.10.5.3.1 som nye punkter:

    9.10.5.3.   En kort beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til anlægget til opvarmning ved forbrænding og dets automatiske styring:………………….

    9.10.5.3.1.   skitsetegning over anlægget til opvarmning ved forbrænding, luftindsugningssystemet, udstødningssystemet, brændstoftilførselssystemet (herunder ventiler) og de elektriske tilslutninger, hvoraf disses placering i køretøjet fremgår.«

    Punkt 9.10.5.3. (tidligere) nummereres som punkt 9.10.5.4.

    b)

    I tillægget til tillæg 2 indsættes punkt 1.2.1 og 1.2.2 som nye punkter:

    1.2.1.   Fabrikat og type:………………………………………………

    1.2.2.   Evt. komponent- og godkendelsesnummer:……………………«

    c)

    I tillæg 3 erstattes punkt 1.2 af:

    1.2.   Detaljeret beskrivelse, skitsetegninger og monteringsvejledning for anlægget til opvarmning ved forbrænding og alle dettes komponenter:«

    d)

    I punkt 1.1.2 i tillæg 5 til bilag I erstattes »direktiv 78/548/EØF« af »direktiv 2001/56/EF«.

    2.   Punkt 3.2.1 i bilag II ændres som følger:

    a)

    I rækken »Gasfyret opvarmningsanlæg« i tabellen erstattes »Se bemærkning 2 og 3« af »Se bemærkning 3«.

    b)

    Bemærkning 2 slettes.

    DEL B

    Bilag VIII erstattes af følgende:

    »BILAG VIII

    SIKKERHEDSKRAV TIL LPG-ANLÆG TIL OPVARMNING VED FORBRÆNDING OG LPG-OPVARMNINGSANLÆG

    1.   LPG-FYREDE OPVARMNINGSANLÆG TIL BRUG UNDER KØRSEL

    1.1.   Hvis et LPG-opvarmningsanlæg i et motorkøretøj også kan anvendes, når køretøjet er i bevægelse, skal LPG-anlægget til opvarmning ved forbrænding og dettes tilførselssystem opfylde følgende krav:

    1.1.1.   LPG-anlægget til opvarmning ved forbrænding skal opfylde kravene i den harmoniserede standard for flaskegasapperater — Rumforseglede flaskegas-opvarmningsapparater til installering i køretøjer og både (EN 624:2000) (3).

    1.1.2.   Hvis der er tale om en permanent monteret LPG-tank, skal alle de af anlæggets komponenter, der er i kontakt med LPG i den flydende fase (alle komponenter fra påfyldningsenheden til fordamper/trykregulator), og den tilhørende installation for den flydende fase opfylde de tekniske forskrifter i FN/ECE-regulativ nr. 67-01, del I og II samt bilag 3 til 10, 13 og 15 til 17 (4).

    1.1.3.   Et LPG-opvarmningsanlægs luftfase-installation i et køretøj skal opfylde kravene i den harmoniserede standard for montering af LPG-systemer til beboelsesformål i campingvogne og andre køretøjer (EN 1949:2002) (5).

    1.1.4.   LPG-tilførselssystemet skal være konstrueret således, at LPG tilføres med det påkrævede tryk og i den korrekte fase til det monterede LPG-anlæg til opvarmning ved forbrænding. Det er tilladt at tappe LPG fra den permanent monterede LPG-tank i enten den luftformige fase eller den flydende fase.

    1.1.5.   Den permanent monterede LPG-tanks væskeudgang for tilførsel af LPG til opvarmningsanlægget skal forsynes med en fjernbetjent serviceventil med overstrømsventil, som foreskrevet i punkt 17.6.1.1 i FN/ECE-regulativ nr. 67-01. Den fjernbetjente serviceventil med overstrømsventil skal fungere således, at den uanset tændingskontaktens stilling lukkes inden for fem sekunder efter at motoren standses. Hvis anlægget til opvarmning ved forbrænding eller LPG-tilførselssystemets tændingskontakt aktiveres inden for disse fem sekunder, kan opvarmningsanlægget forblive i funktion. Opvarmningen kan altid startes igen.

    1.1.6.   Hvis LPG tilføres i den luftformige fase fra den permanent monterede LPG-tank eller en eller flere separate LPG-gasflasker, skal der træffes passende foranstaltninger til at sikre

    1.1.6.1.   at LPG i væskefasen ikke kan trænge ind i trykregulatoren eller LPG-anlægget til opvarmning ved forbrænding. Der kan anvendes en udskiller, og

    1.1.6.2.   at der ikke kan finde en ukontrolleret frigivelse sted som følge af en uheld. Der skal sikres en mulighed for at stoppe LPG-strømmen ved at installere en anordning direkte efter en regulator monteret på gasflaske eller -beholder eller, hvis regulatoren ikke er monteret i umiddelbar nærhed af gasflasken eller -tanken, ved at installere en anordning direkte før slangen fra gasflasken eller -tanken samt yderligere en anordning efter regulatoren.

    1.1.7.   Hvis LPG tilføres i den flydende fase, skal fordamperen og trykregulatorenheden opvarmes i fornødent omfang ved hjælp af en egnet varmekilde.

    1.1.8.   I motorkøretøjer, der anvender LPG i deres fremdrivningssystem, kan LPG-anlægget til opvarmning ved forbrænding tilsluttes samme permanent monterede LPG-tank, som tilfører LPG til motoren, forudsat at sikkerhedsforskrifterne for fremdrivningssystemet er opfyldt. Hvis der anvendes en separat LPG-tank til opvarmning, skal denne tank være forsynet med egen påfyldningsenhed.

    2.   LPG-FYREDE OPVARMNINGSANLÆG UDELUKKENDE TIL STATIONÆR BRUG

    2.1.   Hvis et LPG-opvarmningsanlæg i et motorkøretøj kun er beregnet til at blive anvendt, når køretøjet ikke er i bevægelse, skal LPG-anlægget til opvarmning ved forbrænding og dettes tilførselssystem opfylde følgende krav:

    2.1.1.   Der skal fastgøres permanente mærkninger på det »rum«, hvor LPG-gasflaskerne opbevares, samt i nærheden af opvarmningsanlæggets kontrolanordning med instruktioner om, at LPG-opvarmningsanlægget ikke må være i drift, og at ventilen på LPG-gasflasken skal være lukket, når køretøjet er i bevægelse.

    2.1.2.   LPG-anlægget til opvarmning ved forbrænding skal være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 1.1.1.

    2.1.3.   LPG-anlæggets luftfase-installation skal være i overensstemmelse med forskrifterne i punkt 1.1.3.

    BILAG II

    Direktiv 70/156/EØF ændres som følger:

    1.

    I bilag I tilføjes følgende punkter:

    9.10.5.3.   En kort beskrivelse af køretøjstypen med hensyn til anlægget til opvarmning ved forbrænding og dets automatiske styring:

    9.10.5.3.1.   skitsetegning over anlægget til opvarmning ved forbrænding, luftindsugningssystemet, udstødningssystemet, brændstoftilførselssystemet (herunder ventiler) og de elektriske tilslutninger, hvoraf disses placering i køretøjet fremgår.«

    Punkt 9.10.5.3 (tidligere) nummereres som punkt 9.10.5.4.

    2.

    Bilag XI ændres som følger:

    a)

    I tillæg 1 affattes punkt 36 således:

    Punkt

    Emne

    Direktiv nr.

    M1 ≤ 2 500 (1) kg

    M1 > 2 500 (1) kg

    M2

    M3

    »36

    Opvarmningsanlæg

    2001/56/EF

    X

    X

    X

    b)

    I tillæg 2 affattes punkt 36 således:

    Punkt

    Emne

    Direktiv nr.

    M1

    M2

    M3

    N1

    N2

    N3

    O1

    O2

    O3

    O4

    »36

    Opvarmningsanlæg

    2001/56/EF

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    c)

    I tillæg 3 tilføjes følgende punkt 36:

    Punkt

    Emne

    Direktiv nr.

    M1

    M2

    M3

    N1

    N2

    N3

    O1

    O2

    O3

    O4

    »36

    Opvarmningsanlæg

    2001/56/EF

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    X

    d)

    I tillæg 4 tilføjes følgende punkt 36:

    Punkt

    Emne

    Direktiv nr.

    Mobilkran klasse N

    »36

    Opvarmningsanlæg

    2001/56/EF

    e)

    I »Forklaring på bogstavsymboler« slettes følgende symboler:

    »I

    Anvendelsen begrænset til opvarmningsanlæg, som ikke er specielt konstrueret til beboelsesformål.«

    »P

    Anvendelsen begrænset til opvarmningsanlæg, som ikke er specielt konstrueret til beboelsesformål. Køretøjet skal være forsynet med et passende system fortil.«


    (1)  EFT L 42 af 23.2.1970, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/3/EF (EUT L 49 af 19.2.2004, s. 36).

    (2)  EFT L 292 af 9.11.2001, s. 21. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

    (3)  Meddelelse fra Kommissionen inden for rammerne af iværksættelsen af Rådets direktiv 90/396/EØF af 29. juni 1990 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater, EFT C 202 af 18.7.2001, s. 5.

    (4)  FN/ECE-regulativ nr. 67:

    I.

    Godkendelse af særligt udstyr til motorkøretøjer, som anvender LPG i fremdrivningssystemet

    II.

    Godkendelse af køretøjer, som er monteret med særligt udstyr til anvendelse af LPG i fremdrivningssystemet, hvad angår montering af sådant udstyr.

    E/ECE/324

    Rev.1/Add.66/Rev.1

    E/ECE/TRANS/505

    E/ECE/324

    Rev.1/Add.66/Rev.1/Amend.1

    E/ECE/TRANS/505

    E/ECE/324

    Rev.1/Add.66/Rev.1/Corr.1

    E/ECE/TRANS/505

    E/ECE/324

    Rev.1/Add.66/Rev.1/Corr.2

    E/ECE/TRANS/505

    E/ECE/324

    Rev.1/Add.66/Rev.1/Amend.2

    E/ECE/TRANS/505

    (5)  EN 1949:2002 udarbejdes af Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN). EN 624:2000 henviser til EN 1949:2002 (jf. punkt 1.1.1).«


    Top