32003R0882

Rådets forordning (EF) nr. 882/2003

af 19. maj 2003

om en overvågnings- og kontrolordning for tun

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Da Fællesskabet har fiskeriinteresser i den østlige del af Stillehavet og har indledt proceduren for tiltrædelse af Den Interamerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk, i det følgende benævnt "IATTC", har det i overensstemmelse med sin forpligtelse til samarbejde, jf. De Forenede Nationers havretskonvention, besluttet at anvende de foranstaltninger, IATTC har vedtaget, indtil det kan tiltræde organisationen.

(2) Fællesskabet har undertegnet aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner(3), i det følgende benævnt "AIDCP", og har indtil dens godkendelse besluttet at anvende den foreløbigt ved hjælp af afgørelse 1999/386/EF(4). Fællesskabet skal derfor anvende bestemmelserne i denne aftale, som IATTC er sekretariat for.

(3) Parterne i AIDCP besluttede i juli 1999 at indføre en overvågnings- og kontrolordning for tun, der fanges i det område, aftalen dækker. I overensstemmelse hermed bør Fællesskabet indføre en overvågnings- og kontrolordning for tun, som fanges i det område, aftalen dækker, af fartøjer, der fisker under AIDCP. Formålet med denne ordning er at gøre det muligt at skelne "tun fanget uden risiko for delfiner" fra "tun fanget med risiko for delfiner" fra fangsttidspunktet, indtil den er klar til detailsalg. Ordningen bygger på den forudsætning, at "tun fanget uden risiko for delfiner" fra fangsttidspunktet, ved landing, stuvning, omladning og forarbejdning identificeres som "tun fanget uden risiko for delfiner".

(4) Da denne beslutning er blevet bindende for parterne i AIDCP, skal Fællesskabet også iværksætte den.

(5) Ansvaret for overvågning af landing og transport af fangster påhviler hver enkelt medlemsstat, som dog ved en administrativ ordning eller aftale kan uddelegere dette ansvar til den medlemsstat, hvor landingen finder sted.

(6) Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik(5) gælder for enhver form for fiskeri og dertil knyttet virksomhed på medlemsstaternes område og inden for de farvande, der hører under deres produktion eller højhedsområde, herunder virksomhed, der udøves fra EF-fiskerfartøjer, som fisker i tredjelandsfarvande eller på åbent hav, jf. dog fiskeriaftaler, der er indgået mellem Fællesskabet og tredjelande, eller internationale konventioner, som Fællesskabet har undertegnet.

(7) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen(6) -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Formål

Ved denne forordning fastsættes de generelle principper og betingelser for Fællesskabets anvendelse af den overvågnings- og kontrolordning for tun, som er vedtaget i aftalen om det internationale program for bevarelse af delfiner (AIDCP).

Artikel 2

Anvendelsesområde

Bestemmelserne i denne forordning gælder for fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet, i det følgende benævnt "EF-fiskerfartøjer", og som fisker efter tun i aftaleområdet.

Bestemmelserne i denne forordning gælder også EF-fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag og er registreret i Fællesskabet, og som transporterer tun, der er registreret i et overvågningsdokument. De gælder også for tun fanget i aftaleområdet, som landes, stuves, omlades eller forarbejdes i Fællesskabet.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1) "tun": arter af underordenen Scombridae, bortset fra slægten Scomber

2) "delfin": arter af Delphinidae-familien, der optræder i tilknytning til fiskeriet efter gulfinnet tun i aftaleområdet

3) "aftaleområde": de farvande i den østlige del af Stillehavet, der er defineret i artikel 3 i AIDCP

4) "tun fanget uden risiko for delfiner": tun fanget ved notfiskeri, hvor der ikke forekommer døde eller alvorligt kvæstede delfiner

5) "tun fanget med risiko for delfiner": tun fanget ved notfiskeri, hvor der forekommer døde eller alvorligt kvæstede delfiner; tun fanget ved notfiskeri, hvor delfiner forsætligt er blevet omringet af fartøjer uden et loft for delfindødelighed (DML) eller hvis fartøjsfører ikke er på den liste over kompetente fartøjsførere, som føres af sekretariatet, betragtes ikke som "tun fanget uden risiko for delfiner"

6) "observatør": en person, der gennem IATTC eller et nationalt program, som den kontraherende part har iværksat, påmønstrer et fiskerfartøj for at registrere fartøjets fiskeriaktiviteter

7) "overvågningsdokument": et dokument i overensstemmelse med model A i bilag I ("tun fanget uden risiko for delfiner") og model B i bilag II ("tun fanget med risiko for delfiner")

8) "notfiskeri": udsætning og indhaling af not med henblik på fangst af tun

9) "beholder": enhver beholder, der anvendes til opbevaring af tunen efter landing, under nedfrysning eller under transport med henblik på forarbejdning.

Artikel 4

Medlemsstaternes forpligtelser

1. Medlemsstaterne er ansvarlige for i overensstemmelse med nærværende forordning at overvåge og kontrollere tun, der fanges, transporteres og landes til forarbejdning på deres område.

2. Forpligtelsen i stk. 1 gælder også for tun, der landes uden for aftaleområdet af fartøjer, der driver fiskeri i det pågældende område. For sådanne fartøjer indebærer overvågningsordningen, at den landede vægt skal bekræftes.

3. AIDCP's sekretariatet udsteder tunovervågningsdokumenterne til de påmønstrede observatører, medmindre den medlemsstat, der har jurisdiktion over fartøjet, har iværksat et nationalt observatørprogram. I så fald forsyner medlemsstaterne den påmønstrede observatør med overvågningsdokumenter for hvert af de fartøjer, der fører deres flag, og som har tilladelse til at fiske efter tun i aftaleområdet.

4. Medlemsstaterne træffer de nødvendig foranstaltninger til at sikre, at tun, der er fanget i aftaleområdet, og som stuves, forarbejdes eller markedsføres på deres område, indtil den er klar til detailsalg, tydeligt identificeres alt efter tilfældet som "tun fanget uden risiko for delfiner" eller "tun fanget med risiko for delfiner". Disse procedurer skal opfylde følgende krav:

a) Enhver ændring i ejerskabet til uforarbejdet tun, som er identificeret ved et overvågningsdokumentnummer, skal behandles i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, 5 og 7.

b) "Tun fanget uden risiko for delfiner" og "tun fanget med risiko for delfiner" må ikke forarbejdes samtidig i samme produktionsanlæg.

c) Forarbejdningsindustrierne skal føre registre, der er tilstrækkeligt tydelige til, at numrene på partierne af forarbejdet tun kan spores tilbage til nummeret på det tilsvarende overvågningsdokument.

Artikel 5

Forpligtelser under fiskeriet

1. Observatøren afgør, om den fangede tun er "tun fanget uden risiko for delfiner" eller ikke, og alt efter denne afgørelse stuves tunen ned i de respektive i forvejen indrettede og mærkede lastrum.

2. Efter stuvningen anfører observatøren i det relevante overvågningsdokument i samråd med fartøjsføreren eller dennes repræsentant, hvilke arter tun og hvor stor en anslået mængde der for hvert net er stuvet ned i de enkelte lastrum. Fartøjsføreren eller dennes repræsentant paraferer sammen med observatøren hvert udfyldt overvågningsdokument.

3. Ved enhver omladning på havet af tun fra et fiskerfartøjs net til et andet fiskerfartøj skal observatøren på hvert af de to fartøjer i overvågningsdokumentet anføre, hvor stor en mængde tun der er omladet, hvilke arter det drejer sig om, og om der er tale om "tun fanget uden risiko for delfiner" eller "tun fanget med risiko for delfiner".

4. Ved fangstrejsens afslutning gennemgår fartøjsføreren og observatøren i fællesskab overvågningsdokumentet, anfører eventuelle yderligere bemærkninger deri og underskriver det. En fangstrejse slutter, når et fartøj lander to tredjedele eller mere af sin fangst ved en enkelt landing eller en række dellandinger.

5. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 10, stk. 2.

Artikel 6

Landing, transport, opbevaring og forarbejdning

1. Fartøjsføreren, rederen eller dennes repræsentant underretter mindst 72 timer før den forventede landingsdato deres nationale myndigheder om dato og sted for landing af hele eller dele af fangsten, så der åbnes mulighed for at kontrollere den pågældende landing.

2. Hvis fangstrejsen er afsluttet med landingen, udleveres der et nyt overvågningsdokument til fartøjet med henblik på en ny fangstrejse, og den mængde tun, der eventuelt fortsat er om bord, anføres øverst i dette dokument.

3. Hvis en fangstrejse ikke er afsluttet med landingen, opbevares det originale overvågningsdokument om bord på fartøjet, og der sendes en kopi med originalunderskrifter til de nationale myndigheder i landingshavnen.

4. Hvis et fiskerfartøj lander tun, som et transportfartøj derpå laster med henblik på at transportere tunen til et andet sted, hvor den skal forarbejdes, påhviler det transportfartøjets flagstat at fremskaffe overvågningsdokumentet for den pågældende last, at opbevare oplysningerne om landingen, herunder den samlede landede vægt, hvis den er blevet kontrolleret, at kontrollere, at "tun fanget uden risiko for delfiner" hele tiden holdes adskilt fra "tun fanget med risiko for delfiner" under lastning og transport, samt at meddele alle relevante oplysninger til AIDCP's sekretariat med kopi til Kommissionen. De to kategorier kan under transport opbevares i samme lastrum, forudsat at de holdes fysisk adskilt ved hjælp af net eller tilsvarende materiale, og at "tun fanget med risiko for delfiner" er tydeligt identificeret som sådan.

5. Hvis tunen landes til umiddelbar forarbejdning, er det den medlemsstat, hvor forarbejdning finder sted, der er ansvarlig for at opbevare dokumenterne vedrørende landing og for at registrere den kontrollerede vægt af "tun fanget uden risiko for delfiner" og "tun fanget med risiko for delfiner". Denne medlemsstat anvender det originale overvågningsdokument, når den skal indlæse de krævede oplysninger i databasen og følge den forarbejdede tun, og sender en kopi af dette dokument til flagmedlemsstaten for det fiskerfartøj, der har fanget den pågældende tun.

6. Den landede tun anbringes i forskellige beholdere, alt efter om der er tale om "tun fanget uden risiko for delfiner" eller "tun fanget med risiko for delfiner", og på hver beholder anføres overvågningsdokumentets nummer, tunens status og den kontrollerede vægt.

7. Ved salg af et parti af fangsten tildeles partiet overvågningsdokumentets referencenummer, og dette nummer skal følge tunen i alle forarbejdningsled. Enhver omladning af fangster skal indberettes til myndighederne i den medlemsstat, hvor tunen landes og/eller forarbejdes, med angivelse af overvågningsdokumentets nummer, den omladede tuns art og mængde og modtagerens identitet.

8. Ved landing i en tredjelandshavn kan medlemsstaten i henhold til specifikke aftaler uddelegere overvågningen af landing og transport til myndighederne i det land, hvor den pågældende havn ligger.

Når havnestaten er et tredjeland, der er part i AIDCP, overgår ansvaret for overvågningsdokumentet til denne havnestat.

Når havnestaten er et tredjeland, der ikke er part i AIDCP, forbliver fartøjets flagmedlemsstat ansvarlig for overvågningsdokumentet, medmindre andet er fastsat i en specifik bilateral aftale.

9. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesbestemmelser til denne artikel efter proceduren i artikel 10, stk. 2.

Artikel 7

Dataoverførsel

1. Med henblik på gennemførelsen af disse regler opretter medlemsstaterne en edb-database, som Kommissionen skal have elektronisk adgang til.

2. Senest ti dage efter modtagelse af overvågningsdokumenterne underskrevet af observatøren og fartøjsføreren sender medlemsstaterne disse til AIDCP's sekretariat med kopi til Kommissionen.

3. Medlemsstaterne underretter med kopi til Kommissionen AIDCP's sekretariat om ændringer i ejerskabet til uforarbejdet tun, jf. artikel 4, stk. 4.

4. Medlemsstaterne skal hvert år inden den 1. maj sende en rapport om gennemførelsen af overvågnings- og kontrolordningen for tun til Kommissionen, som derpå på grundlag heraf sender en rapport til AIDCP's sekretariat inden hvert årsmøde.

5. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen navn og adresse på de embedsmænd, der er ansvarlige for gennemførelsen af den overvågnings- og kontrolordning for tun, der er indført ved denne forordning.

6. Kommissionen meddeler AIDCP's sekretariat navn og adresse på de tjenestemænd i Kommissionen, der er ansvarlige for gennemførelsen af den overvågnings- og kontrolordning for tun, der er indført ved denne forordning.

Artikel 8

Bilag

Bilag I og II kan ændres efter proceduren i artikel 10, stk. 3, for at tage hensyn til de AIDCP-bevarelsesforanstaltninger, der bliver bindende for Fællesskabet.

Artikel 9

Gennemførelse

Gennemførelsesforanstaltningerne til artikel 5, stk. 5, og artikel 6, stk. 9, vedtages efter proceduren i artikel 10, stk. 2.

Foranstaltninger, der skal træffes i henhold til artikel 8, vedtages efter proceduren i artikel 10, stk. 3.

Artikel 10

Komitéprocedure

1. Kommissionen bistås af den komité, der er nedsat ved artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002(7).

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

4. Perioden i artikel 4, stk. 3, og artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

5. Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 11

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 2003.

På Rådets vegne

A.-A. Tsochatzopoulos

Formand

(1) EFT C 304 E af 30.10.2001, s. 212.

(2) Udtalelse af 27.3.2003 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3) EFT L 132 af 27.5.1999, s. 3.

(4) EFT L 147 af 12.6.1999, s. 23.

(5) EFT L 261 af 20.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 2846/98 (EFT L 358 af 31.12.1998, s. 5).

(6) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(7) EFT L 358 af 31.12.2002, s. 59.

BILAG I

Tracking document (Model A) for dolphin-safe tuna/Overvågningsdokument (model A): tun fanget uden risiko for delfiner

>PIC FILE= "L_2003127DA.000502.TIF">

>PIC FILE= "L_2003127DA.000601.TIF">

BILAG II

Tracking document (Model B) for non-dolphin-safe tuna/Overvågningsdokument (model B): Tun fanget med risiko for delfiner

>PIC FILE= "L_2003127DA.000702.TIF">

>PIC FILE= "L_2003127DA.000801.TIF">