Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003D0313

    2003/313/EF: Kommissionens beslutning af 7. maj 2003 om afslutning af medlemsstaternes regnskaber over udgifter, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, for regnskabsåret 2002 (meddelt under nummer K(2003) 1519)

    EUT L 114 af 8.5.2003, p. 55–58 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 11/12/2010

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2003/313/oj

    32003D0313

    2003/313/EF: Kommissionens beslutning af 7. maj 2003 om afslutning af medlemsstaternes regnskaber over udgifter, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, for regnskabsåret 2002 (meddelt under nummer K(2003) 1519)

    EU-Tidende nr. L 114 af 08/05/2003 s. 0055 - 0058


    Kommissionens beslutning

    af 7. maj 2003

    om afslutning af medlemsstaternes regnskaber over udgifter, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen, for regnskabsåret 2002

    (meddelt under nummer K(2003) 1519)

    (2003/313/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(1), særlig artikel 7, stk. 3,

    efter høring af EUGFL-Komitéen, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Efter artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1258/1999 afslutter Kommissionen regnskaberne for de i artikel 4, stk. 1, i nævnte forordning omhandlede udbetalende organer på grundlag af medlemsstaternes årsregnskaber, ledsaget af de for deres regnskabsafslutning nødvendige oplysninger, af attester om, at de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige, og af de attesterende organers rapporter.

    (2) Efter artikel 7, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 296/96 af 16. februar 1996 om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende, og om månedlig bogføring af de udgifter, der finansieres gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (EUGFL)(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1997/2002(3) skal de udgifter, der bogføres for regnskabsåret 2002, svare til de udgifter, som medlemsstaterne afholdt mellem den 16. oktober 2001 og den 15. oktober 2002.

    (3) Fristerne er udløbet for medlemsstaternes indgivelse til Kommissionen af de dokumenter, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 1258/1999 og i artikel 4, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 729/70 for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2025/2001(5).

    (4) Kommissionen har kontrolleret de fremsendte oplysninger og inden den 31. marts 2003 meddelt medlemsstaterne resultaterne af dens kontrol af disse oplysninger, vedlagt de nødvendige ændringer.

    (5) Efter artikel 7, stk. 1, første afsnit, i forordning (EF) nr. 1663/95 fastlægges ved den i artikel 7, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1258/1999 omhandlede beslutning om regnskabsafslutning, jf. dog senere beslutninger efter nævnte artikel 7, stk. 4, de udgifter, der blev afholdt i hver medlemsstat i det pågældende regnskabsår, og som skal anerkendes som påhvilende EUGFL, Garantisektionen, på grundlag af de i ovennævnte forordnings artikel 6, stk. 1, litra b) omhandlede regnskaber samt nedsættelser og suspensioner af forskud for det pågældende regnskabsår, herunder de i artikel 4, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 296/96 omhandlede nedsættelser. Efter artikel 154 til Rådets forordning (EF, Euratom), nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6), opføres resultatet af beslutningen om regnskabsafslutning, som eventuelt viser, at de samlede udgifter, der efter artikel 151, stk. 1, og artikel 152 er bogført under det pågældende regnskabsår, afviger fra de samlede udgifter, som Kommissionen har anerkendt ved nærværende beslutning om regnskabsafslutning, under én artikel med saldobeløbet.

    (6) For visse udbetalende organer gør årsregnskaberne og ledsagedokumenterne det muligt for Kommissionen at træffe afgørelse, om de fremsendte regnskaber er fuldstændige, nøjagtige og pålidelige i lyset af de foretagne kontroller. Bilag I opregner de beløb, der kan anerkendes for hver medlemsstat. Disse beløb er nærmere beskrevet i den sammenfattende rapport, som er forelagt EUGFL-Komitéen på samme tidspunkt som nærværende beslutning.

    (7) Den foretagne kontrol har vist, at information fremsendt af visse udbetalende organer kræver yderligere undersøgelser, og deres regnskaber kan derfor ikke afsluttes ved nærværende beslutning. Bilag II opregner de pågældende udbetalende organer.

    (8) I artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 296/96 er det i forbindelse med artikel 14 i Rådets forordning (EF) nr. 2040/2000 af 26. september 2000 om budgetdisciplin(7) fastsat, at medlemsstaternes betaling af udgifterne efter udløbet af de foreskrevne frister medfører nedsættelse af forskuddene på bogføringen. Efter artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 296/96 tages overskridelserne af fristerne i august, september og oktober dog i betragtning ved beslutningen om regnskabsafslutning, undtagen hvis de kan konstateres inden den sidste beslutning om forskud i regnskabsåret. En del af de udgifter, som visse medlemsstater anmeldte i ovennævnte periode og for foranstaltninger, for hvilke Kommissionen ikke har accepteret nogen formildende omstændigheder, blev afholdt efter udløbet af de foreskrevne frister. Der bør derfor i nærværende beslutning træffes afgørelse om de tilhørende nedsættelser. Disse nedsættelser og andre udgifter, som er blevet afholdt efter udløbet af tidsfristerne, vil på et senere tidspunkt blive omfattet af en beslutning efter artikel 7, stk. 4, i forordning (EF) nr. 1258/1999, hvor de udgifter, der skal afvises fra fællesskabsfinansiering, vil blive fastsat definitivt.

    (9) Kommissionen har efter artikel 14 i forordning (EF) nr. 2040/2000 og artikel 4, stk. 2, i forordning (EF) nr. 296/96 reduceret eller suspenderet visse månedlige forskud på bogføring af udgifter i regnskabsåret 2002 og foretager ved nærværende beslutning de reduktioner, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 296/96. I lyset af det foregående og for at undgå en forhastet eller kun midlertidig tilbagebetaling af de pågældende beløb bør de ikke godkendes i forbindelse med nærværende beslutning, under forbehold af, at de undersøges senere i henhold til artikel 7 stk. 4, i forordning (EF) nr. 1258/1999.

    (10) I artikel 7, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EF) nr. 1663/95 er det fastsat, at de beløb der, som følge af beslutningen om regnskabsafslutning omhandlet i det første afsnit, skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat, fastsættes ved, at det forskud, der er udbetalt for det pågældende regnskabsår, dvs. 2002, trækkes fra de udgifter, der er anerkendt for samme regnskabsår i henhold til første afsnit. Disse beløb trækkes fra eller lægges til forskuddene for udgifterne i den anden måned efter den måned, hvor beslutningen om regnskabsafslutning træffes.

    (11) Efter artikel 7, stk. 3, sidste afsnit, i forordning (EF) nr. 1258/1999 og artikel 7, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1663/95 foregriber nærværende beslutning, der træffes på grundlag af regnskabsoplysninger, ikke Kommissionens senere beslutninger om afvisning af fællesskabsfinansiering for udgifter, der ikke er afholdt i henhold til fælleskabsbestemmelserne -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    For regnskabsåret 2002 afsluttes regnskaberne for de udbetalende organer i medlemsstaterne vedrørende udgifter, der finansieres af EUGFL, Garantisektionen, med undtagelse af de udbetalende organer, der er nævnt i artikel 2. De beløb, der skal tilbagebetales af eller udbetales til den enkelte medlemsstat i henhold til nærværende beslutning er angivet i bilag I.

    Artikel 2

    Regnskaberne for de udbetalende organer i medlemsstaterne vedrørende udgifter, der finansieres af EUGFL, Garantisektionen, for regnskabsåret 2002, som angivet i bilag II, udskilles fra nærværende beslutning og vil blive omfattet af en senere beslutning.

    Artikel 3

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 7. maj 2003.

    På Kommissionens vegne

    Franz Fischler

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 103.

    (2) EFT L 39 af 17.2.1996, s. 5.

    (3) EFT L 308 af 9.11.2002, s. 9.

    (4) EFT L 158 af 8.7.1995, s. 6.

    (5) EFT L 274 af 17.10.2001, s. 3.

    (6) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

    (7) EFT L 244 af 29.9.2000, s. 27.

    BILAG I

    Afslutning af de udbetalende organers regnskaber

    Regnskabsåret 2002

    Beløb, der skal tilbagebetales af eller betales til medlemsstaten

    >TABELPOSITION>

    (1) Ved beregningen af det beløb, som skal tilbagebetales af medlemsstaten eller betales til den (kolonne g), er det beløb, der tages i betragtning, enten de samlede udgifter i den årlige anmeldelse, der afsluttes (kolonne a), eller de samlede udgifter, der er meddelt i de månedlige anmeldelser, som udskilles (kolonne b).

    (2) Reduktionerne og suspensionerne udgør de beløb, som er konteret under forskudsordningen hvortil lægges korrektionerne for de ikke overholdte betalingsfrister, der blev konstateret i august, september og oktober 2002.

    BILAG II

    Afslutning af de udbetalende organers regnskaber

    Regnskabsåret 2002

    Fortegnelse over de udbetalende organer, for hvilke regnskaberne udskilles og bliver omfattet af en senere beslutning

    >TABELPOSITION>

    Top