Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0766

2001/766/EF: Kommissionens beslutning af 25. oktober 2001 om ændring af beslutning 93/197/EØF for så vidt angår indførsel af enhovede dyr fra Falklandsøerne (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 3198)

EFT L 288 af 1.11.2001, p. 50–50 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2018; stiltiende ophævelse ved 32018R0659

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/766/oj

32001D0766

2001/766/EF: Kommissionens beslutning af 25. oktober 2001 om ændring af beslutning 93/197/EØF for så vidt angår indførsel af enhovede dyr fra Falklandsøerne (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 3198)

EF-Tidende nr. L 288 af 01/11/2001 s. 0050 - 0050


Kommissionens beslutning

af 25. oktober 2001

om ændring af beslutning 93/197/EØF for så vidt angår indførsel af enhovede dyr fra Falklandsøerne

(meddelt under nummer K(2001) 3198)

(EØS-relevant tekst)

(2001/766/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/426/EØF af 26. juni 1990 om dyresundhedsmæssige betingelser for enhovede dyrs bevægelser og indførsel af enhovede dyr fra tredjelande(1), senest ændret ved Kommissionens beslutning 2001/298/EF(2), særlig artikel 13, stk. 2, artikel 15, litra a), artikel 16, stk. 2, og artikel 19, nr. i), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Falklandsøerne er opført i del 1 i bilaget til Rådets beslutning 79/542/EØF af 21. december 1976 om opstilling af en liste over de tredjelande, hvorfra medlemsstaterne tillader indførsel af kvæg, svin, enhovede dyr, får og geder samt fersk kød og kødprodukter(3), senest ændret ved beslutning 2001/731/EF(4). Derved er der principielt givet tilladelse til sådanne indførsler på betingelse af, at de dyre- og folkesundhedsmæssige krav er opfyldt.

(2) På grundlag af et EF-veterinærbesøg på Falklandsøerne kan det konstateres, at dyresundhedssituationen og navnlig sundhedssituationen, når det gælder enhovede dyr, kontrolleres tilfredsstillende af veterinærtjenesterne.

(3) Veterinærmyndighederne på Falklandsøerne har skriftligt forpligtet sig til at underrette Kommissionen og medlemsstaterne pr. fax, telegram eller telex inden for 24 timer, hvis nogen af de i bilag A til direktiv 90/426/EØF nævnte infektiøse eller kontagiøse sygdomme hos enhovede dyr, som er anmeldelsespligtige i landet, bekræftes, og snarest muligt, hvis vaccinations- eller importpolitikken for enhovede dyr ændres.

(4) Der bør vedtages dyresundhedsmæssige betingelser og bestemmelser om udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel til medlemsstaterne af enhovende dyr alt efter dyresundhedssituationen i det pågældende tredjeland. Kommissionens beslutning 93/197/EØF af 5. februar 1993 om dyresundhedsmæssige betingelser og udstedelse af sundhedscertifikat ved indførsel af registrerede hovdyr(5), senest ændret ved beslutning 2001/754/EF(6), bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5) Af klarhedshensyn bør ISO-landekoden anvendes ved ændringer af lister over tredjelande.

(6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 93/197/EØF foretages følgende ændringer:

1) Listen over tredjelande i gruppe A i bilag I affattes således: "Schweiz (CH), Falklandsøerne (FK), Grønland (GL), Island (IS)."

2) Titlen på sundhedscertifikatet i bilag II (A) affattes således: "SUNDHEDSCERTIFIKAT

for indførsel til EF's område af registrerede enhovede dyr samt enhovede avls- og brugsdyr fra Schweiz, Falklandsøerne, Grønland, Island."

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. oktober 2001.

På Kommissionens vegne

David Byrne

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 224 af 18.8.1990, s. 42.

(2) EFT L 102 af 12.4.2001, s. 63.

(3) EFT L 146 af 14.6.1979, s. 15.

(4) EFT L 274 af 17.10.2001, s. 22.

(5) EFT L 86 af 6.4.1993, s. 16.

(6) EFT L 282 af 26.10.2001, s. 81.

Top