Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0028

    2001/28/EF: Kommissionens beslutning af 27. december 2000 om ændring af beslutning 1999/465/EF om fastlæggelse af status for kvægbesætningerne i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt er fri for enzootisk kvægleukose (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2000) 4146)

    EFT L 6 af 11.1.2001, p. 21–21 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 22/06/2003; stiltiende ophævelse ved 32003D0467

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/28(1)/oj

    32001D0028

    2001/28/EF: Kommissionens beslutning af 27. december 2000 om ændring af beslutning 1999/465/EF om fastlæggelse af status for kvægbesætningerne i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt er fri for enzootisk kvægleukose (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2000) 4146)

    EF-Tidende nr. L 006 af 11/01/2001 s. 0021 - 0021


    Kommissionens beslutning

    af 27. december 2000

    om ændring af beslutning 1999/465/EF om fastlæggelse af status for kvægbesætningerne i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt er fri for enzootisk kvægleukose

    (meddelt under nummer K(2000) 4146)

    (EØS-relevant tekst)

    (2001/28/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 64/432/EØF af 26. juni 1964 om veterinærpolitimæssige problemer ved handel inden for Fællesskabet med kvæg og svin(1), senest ændret ved direktiv 2000/20/EF(2), særlig bilag D, kapitel I, punkt E, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Ved Kommissionens beslutning 1999/465/EF af 13. juli 1999 om fastlæggelse af status for kvægbesætningerne i visse medlemsstater eller regioner i medlemsstater som officielt er fri for enzootisk kvægleukose(3) tillagdes visse medlemsstater og regioner denne status.

    (2) De svenske myndigheder har forelagt Kommissionen dokumentation, der viser, at alle betingelserne i bilag D, kapitel I, punkt E, i direktiv 64/432/EØF er opfyldt.

    (3) Det vil derfor være rimeligt at betragte Sverige som officielt fri for enzootisk kvægleukose i henhold til nævnte direktiv og at ændre beslutning 1999/465/EF i overensstemmelse hermed.

    (4) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    I beslutning 1999/465/EF indsættes ordet "Sverige" i den i bilag I anførte liste over medlemsstater.

    Artikel 2

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 27. december 2000.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT 121 af 29.7.1964, s. 1977/64.

    (2) EFT L 163 af 4.7.2000, s. 35.

    (3) EFT L 181 af 16.7.1999, s. 32.

    Top