This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32000R2697
Commission Regulation (EC) No 2697/2000 of 27 November 2000 concerning the provisional authorisations of additives in feedingstuffs (Text with EEA relevance.)
Kommissionens forordning (EF) nr. 2697/2000 af 27. november 2000 om de foreløbige tilladelser for tilsætningsstoffer i foderstoffer (EØS-relevant tekst.)
Kommissionens forordning (EF) nr. 2697/2000 af 27. november 2000 om de foreløbige tilladelser for tilsætningsstoffer i foderstoffer (EØS-relevant tekst.)
EFT L 319 af 16.12.2000, pp. 1–59
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
No longer in force, Date of end of validity: 30/09/2001; ophævet ved 32001R2200
Kommissionens forordning (EF) nr. 2697/2000 af 27. november 2000 om de foreløbige tilladelser for tilsætningsstoffer i foderstoffer (EØS-relevant tekst.)
EF-Tidende nr. L 319 af 16/12/2000 s. 0001 - 0059
Kommissionens forordning (EF) nr. 2697/2000 af 27. november 2000 om de foreløbige tilladelser for tilsætningsstoffer i foderstoffer (EØS-relevant tekst) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer(1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1887/2000(2), ("direktivet"), særlig artikel 3, 9e og 9i, og ud fra følgende betragtninger: (1) Efter artikel 9e, stk. 1, og artikel 9i, stk. 1, i direktivet kan der gives en foreløbig tilladelse til anvendelse af et nyt tilsætningsstof eller til en ny anvendelse af et tilsætningsstof for en bestemt periode. (2) Artikel 4 i direktivet fastsætter proceduren for en sådan tilladelse. (3) I henhold til artikel 9e, stk. 2 og 3, og artikel 9i, stk. 1, i direktivet kan gyldighedsperioden for de foreløbige tilladelser ikke være over fire eller fem år, afhængigt af datoen for den første foreløbige tilladelse. Hvis denne blev givet inden den 1. april 1998, kan gyldighedsperioden for den foreløbige tilladelse ikke være over fem år. For tilsætningsstoffer, der første gang blev foreløbigt tilladt efter den 1. april 1998, kan gyldighedsperioden for den foreløbige tilladelse ikke være over fire år. (4) Den første foreløbige tilladelse gives indtil den 30. september i det løbende år eller næste år og kan derefter forlænges hvert år med et år. Det sidste år kan den foreløbige tilladelse kun forlænges indtil henholdsvis den femte eller den fjerde årsdag for den oprindelige foreløbige tilladelse. (5) De foreløbige tilladelser af mange tilsætningsstoffer udløber den 30. september, og gyldighedsperioden for disse tilladelser bør forlænges med et år eller indtil henholdsvis den femte eller den fjerde årsdag for den oprindelige foreløbige tilladelse, så at de data, der er nødvendige for at give en tilladelse for ti år eller en tidsubegrænset tilladelse (afhængigt af arten af det pågældende tilsætningsstof), kan fremskaffes. (6) Forlængelsen af gyldighedsperioden for de foreløbige tilladelser må betragtes som en rent administrativ foranstaltning, der ikke indebærer en ny evaluering af de pågældende tilsætningsstoffer. (7) Foreløbige tilladelser efter denne forordning gives for en bestemt periode, uden at dette anfægter muligheden af, at de når som helst kan trækkes tilbage, jf. direktivets artikel 9m og 11. Således er tilladelserne til at anvende antibiotika som tilsætningsstoffer til foderstoffer for øjeblikket ved at blive revurderet, på baggrund af, at Kongeriget Sverige med hjemmel i direktivets artikel 11 har forbudt anvendelse af alle former for antibiotika som tilsætningsstoffer til foderstoffer på sit territorium, og på baggrund af Den Videnskabelige Styringskomités udtalelse om antimikrobiel resistens den 28. maj 1999. Desuden er Kommissionen ved at undersøge det mere generelle spørgsmål om anvendelsen af antibiotika som tilsætningsstoffer til foderstoffer. (8) I lyset af de fremlagte data, der er blevet undersøgt af medlemsstaterne, er betingelserne opfyldt med henblik på foreløbig tilladelse af den nye anvendelse af tilsætningsstofferne "Tartrazin" (E 102), "Sunset Yellow FCF" (E 110), "Patent Blue V" (E 131), og "Chlorophyllin-kobber-kompleks" (E 141), der tilhører gruppen "Farvestoffer, herunder pigmenter", på de betingelser, der er beskrevet i bilaget. (9) I lyset af de fremlagte data, der er blevet undersøgt af medlemsstaterne, er betingelserne opfyldt med henblik på en ændring af de fysiske former af de tidligere foreløbigt tilladte enzympræparater nr. 7 og 8 på de betingelser, der er beskrevet i bilaget. (10) De foreløbige tilladelser, der udløber den 30. september 2000 for præparater af mikroorganismer nr. 1 Bacillus cereus var. toyoi (NCIMB 40112) og nr. 4 Bacillus cereus (ATCC 14893), bør forlænges foreløbigt indtil den 20. februar 2001 for at give tilstrækkelig tid til at fremskaffe supplerende data og for en nyvurdering af sikkerheden for disse stammer med hensyn til produktion af toksiner, således som det blev krævet i Opinion of the Scientific Committee for Animal Nutrition on the safety of use of Bacillus species in Animal Nutrition, afgivet den 17. februar 2000. (11) Kommissionen har hørt Den Videnskabelige Komité for Foder om sikkerheden i forbindelse med de enzympræparater, der er opført i bilaget til denne forordning; komitéen har afgivet en positiv udtalelse i Report of the Scientific Committee for Animal Nutrition on the use of certain enzymes in animal feedingstuffs, der blev vedtaget den 4. juni 1998 og opdateret den 3. december 1999. (12) Kommissionen har hørt Den Videnskabelige Komité for Foder om sikkerheden i forbindelse med de præparater af mikroorganismer, der er opført i bilaget til denne forordning; komitéen har afgivet en positiv udtalelse i Report on the use of certain micro-organisms as additives in feedingstuffs, der blev vedtaget den 26. september 1997 og opdateret den 27. april 1999. (13) Med henblik på at fremlægge et læsevenligt og komplet dokument bør alle foreløbige tilladelser for tilsætningsstoffer i foderstoffer præsenteres samlet i denne forordning. (14) De foreløbige tilladelser for de fleste tilsætningsstoffer udløber den 30. september 2000; det er derfor nødvendigt, at denne forordning anvendes fra den 1. oktober 2000. (15) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Foderstofkomité - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 De tilsætningsstoffer, der er omhandlet i bilaget til denne forordning, tillades foreløbigt efter direktiv 70/524/EØF på betingelserne i bilaget. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 1. oktober 2000. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den 27. november 2000. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1. (2) EFT L 227 af 7.9.2000, s. 13. BILAG Fortegnelse over tilsætningsstoffer, der er knyttet til en ansvarlig for markedsføringen, og for hvilke der er givet en foreløbig tilladelse for højst fem år >TABELPOSITION> Fortegnelse over andre tilsætningsstoffer, for hvilke der er givet foreløbig tilladelse før højst fire år, eller fem år for så vidt angår tilsætningsstoffer, for hvilke der blev givet foreløbig tilladelse inden den 1. april 1998 >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION> >TABELPOSITION>