Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000R1929

Kommissionens forordning (EF) nr. 1929/2000 af 12. september 2000 om ændring af forordning (EF) nr. 2603/1999 om overgangsregler for støtte til udvikling af landdistrikterne for så vidt angår transformation af forpligtelser til miljøvenlig landbrugsdrift indgået i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92

EFT L 231 af 13.9.2000, p. 5–5 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

⏵Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 08/11/2011

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2000/1929/oj

32000R1929

Kommissionens forordning (EF) nr. 1929/2000 af 12. september 2000 om ændring af forordning (EF) nr. 2603/1999 om overgangsregler for støtte til udvikling af landdistrikterne for så vidt angår transformation af forpligtelser til miljøvenlig landbrugsdrift indgået i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92

EF-Tidende nr. L 231 af 13/09/2000 s. 0005 - 0005


Kommissionens forordning (EF) nr. 1929/2000

af 12. september 2000

om ændring af forordning (EF) nr. 2603/1999 om overgangsregler for støtte til udvikling af landdistrikterne for så vidt angår transformation af forpligtelser til miljøvenlig landbrugsdrift indgået i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger(1), særlig artikel 53, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Med den nuværende lovgivning kan en forpligtelse til miljøvenlig landbrugsdrift indgået i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92(2), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2772/95(3), ikke transformeres til en ny forpligtelse inden for rammerne af den nye forordning (EF) nr. 1257/1999. Ifølge artikel 13 i Kommissionens forordning (EF) nr. 746/96(4), ændret ved forordning (EF) nr. 435/97(5), om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2078/92 tillades en forpligtelse kun transformeret til en anden forpligtelse inden for en og samme femårsperiode.

(2) For at sikre en bedre gennemførelse af den nye programmering for så vidt angår foranstaltningerne vedrørende miljøvenligt landbrug viser det sig nødvendigt at give medlemsstaterne mulighed for at tillade, at en forpligtelse til miljøvenlig landbrugsdrift indgået på grundlag af den gamle lovgivning transformeres til en ny forpligtelse gældende i fem år eller mere inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1257/1999, forudsat at den nye forpligtelse klart er til gavn for miljøet.

(3) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for Landbrugsstrukturerne og Udvikling af Landdistrikterne -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I artikel 3 i Kommissionens forordning (EF) nr. 2603/1999(6) indsættes som nyt stk. 4:

"4. Inden udgangen af gyldighedsperioden for en forpligtelse indgået i henhold til forordning (EØF) nr. 2078/92 kan medlemsstaterne tillade, at denne forpligtelse transformeres til en ny forpligtelse gældende i fem år eller mere inden for rammerne af forordning (EF) nr. 1257/1999, forudsat:

a) omdannelsen indebærer klare fordele for miljøet, og

b) den eksisterende forpligtelse skærpes væsentligt."

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. september 2000.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

(2) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 91.

(3) EFT L 288 af 1.12.1995, s. 35.

(4) EFT L 102 af 25.4.1996, s. 19.

(5) EFT L 67 af 7.3.1997, s. 2.

(6) EFT L 316 af 10.12.1999, s. 26.

Top