Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000D0574

    2000/574/EF: Kommissionens beslutning af 14. september 2000 om beskyttelsesforanstaltninger over for infektiøs lakseanæmi hos laksefisk på Færøerne (meddelt under nummer K(2000) 2688) (EØS-relevant tekst)

    EFT L 240 af 23.9.2000, p. 26–26 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

    Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 02/02/2003; ophævet ved 32003D0071

    ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2000/574/oj

    32000D0574

    2000/574/EF: Kommissionens beslutning af 14. september 2000 om beskyttelsesforanstaltninger over for infektiøs lakseanæmi hos laksefisk på Færøerne (meddelt under nummer K(2000) 2688) (EØS-relevant tekst)

    EF-Tidende nr. L 240 af 23/09/2000 s. 0026 - 0026


    Kommissionens beslutning

    af 14. september 2000

    om beskyttelsesforanstaltninger over for infektiøs lakseanæmi hos laksefisk på Færøerne

    (meddelt under nummer K(2000) 2688)

    (EØS-relevant tekst)

    (2000/574/EF)

    KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

    under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

    under henvisning til Rådets direktiv 91/496/EØF af 15. juli 1991 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for dyr, der føres ind i Fællesskabet fra tredjelande, og om ændring af direktiv 89/662/EØF, 90/425/EØF og 90/675/EØF(1), senest ændret ved direktiv 96/43/EF(2), særlig artikel 18, stk. 7, og

    under henvisning til Rådets direktiv 97/78/EF af 18. december 1997 om fastlæggelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet(3), særlig artikel 22, og

    ud fra følgende betragtninger:

    (1) Den 2. april 2000 blev der konstateret infektiøs lakseanæmi (ISA) hos en gruppe laks (Salmo salar) på et havbrug i Fuglafjordur på Færøerne. Det er det første registrerede udbrud af ISA på Færøerne.

    (2) Ifølge de første oplysninger har de færøske myndigheder taget foreløbige skridt til at undgå en spredning af sygdommen, herunder ved at destruere alle fisk, der er angrebet af ISA, og slagte alle resterende fisk på det angrebne havbrug.

    (3) En epidemiologisk undersøgelse af mulige infektionsruter er ved at blive foretaget. Til at begynde med var der ikke mistanke om, at andre akvakulturbrug var angrebet af ISA.

    (4) På denne baggrund skal der træffes beskyttelsesforanstaltninger for at sikre, at ISA ikke slæbes ind i Fællesskabet. De omfatter et forbud mod at indføre levende fisk af slægten Salmonidae samt æg og mælke heraf til Fællesskabet og nærmere betingelser for at indføre slagtede laks.

    (5) Foranstaltningerne anvendes indtil den 1. april 2001.

    (6) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

    VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

    Artikel 1

    1. Medlemsstaterne forbyder indførsel af slagtede laks (Salmo salar), havørred og regnbueørred med oprindelse på Færøerne, medmindre de er rensede.

    2. Medlemsstaterne forbyder indførsel fra Færøerne af levende fisk af slægten Salmonidae, samt æg og mælke heraf.

    Artikel 2

    Uanset artikel 1 kan medlemsstaterne tillade, at prøver indføres til videnskabelige formål.

    Artikel 3

    Medlemsstaterne ændrer de bestemmelser, de anvender for samhandelen, for at efterkomme denne beslutning. De underretter straks Kommissionen herom.

    Artikel 4

    Denne beslutning anvendes indtil den 1. april 2001.

    Artikel 5

    Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

    Udfærdiget i Bruxelles, den 14. september 2000.

    På Kommissionens vegne

    David Byrne

    Medlem af Kommissionen

    (1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 56.

    (2) EFT L 162 af 1.7.1996, s. 1.

    (3) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 9.

    Top