EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000D0426

2000/426/EF: Kommissionens beslutning af 26. juni 2000 om ændring af beslutning 1999/659/EF om den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne af bevillinger fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne for perioden 2000-2006 (meddelt under nummer K(2000) 1648)

EFT L 165 af 6.7.2000, p. 33–35 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2000/426/oj

32000D0426

2000/426/EF: Kommissionens beslutning af 26. juni 2000 om ændring af beslutning 1999/659/EF om den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne af bevillinger fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne for perioden 2000-2006 (meddelt under nummer K(2000) 1648)

EF-Tidende nr. L 165 af 06/07/2000 s. 0033 - 0035


Kommissionens beslutning

af 26. juni 2000

om ændring af beslutning 1999/659/EF om den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne af bevillinger fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne for perioden 2000-2006

(meddelt under nummer K(2000) 1648)

(2000/426/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL)(1), særlig artikel 46, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionen fastsatte i sin beslutning 1999/659/EF(2) de foreløbige bevillinger til medlemsstaterne til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, som medfinansieres af EUGFL, Garantisektionen, for perioden 2000-2006.

(2) Af hensyn til klarheden og gennemskueligheden bør det præciseres, hvilke udgifter der dækkes af bevillingerne til medlemsstaterne inden for rammerne af nævnte beslutning.

(3) Ledsageforanstaltningerne under Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92, (EØF) nr. 2079/92 og (EØF) nr. 2080/92(3), der blev ophævet pr. 1. januar 2000, er forsat genstand for udbetalinger fra EUGFL, Garantisektionen, vedrørende regnskabsåret 2000 og efterfølgende regnskabsår. Bevillingerne til medlemsstaterne for perioden 2000-2006 dækker ligeledes disse udgifter.

(4) Artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 296/96 af 16. februar 1996 om de oplysninger, som medlemsstaterne skal fremsende, og om månedlig bogføring af de udgifter, der finansieres gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen (EUGFL)(4), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2761/1999(5), præciserer, at der i forbindelse med regnskabsåret n tages hensyn til de udgifter, som medlemsstaterne har afholdt fra den 16. oktober i år n-1 til den 15. oktober i år n. Derfor falder udgifter for EUGFL, Garantisektionen, til foranstaltninger vedrørende forordning (EØF) nr. 2078/92, (EØF) nr. 2079/92 og (EØF) nr. 2080/92, som påløber fra og med den 16. oktober 1999, under regnskabsåret 2000 og bogføres inden for rammerne af tildelingen for perioden 2000-2006. I øvrigt skal betalinger, som de udbetalende organer foretager i perioden fra 16. oktober 2006 til den 31. december 2006, bogføres i regnskabsåret 2007.

(5) Det har endvidere vist sig, at den tabel, der findes i bilaget til beslutningen, og som fastlægger de foreløbige bevillinger til medlemsstaterne, ikke giver mulighed for at foretage en nøjagtig beregning af de årlige budgetlofter. Nævnte tabel bør derfor erstattes af en mere detaljeret tabel, der indeholder de lofter, som medlemsstaterne hvert år skal overholde -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 1999/659/EF foretages følgende ændringer:

1) I artikel 1 indsættes følgende stykker:"De i stk. 1 nævnte bevillinger dækker ligeledes:

a) de påløbne udgifter for EUGFL, Garantisektionen til ledsageforanstaltninger under Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92, (EØF) nr. 2079/92 og (EØF) nr. 2080/92 med virkning fra regnskabsåret 2000, hvori de betalinger, som de udbetalende organer foretager fra og med den 16. oktober 1999, ifølge bestemmelserne i artikel 7 i Kommissionens forordning (EF) nr. 296/96 skal bogføres

b) de øvrige foranstaltninger vedrørende udvikling af landdistrikterne, der er godkendt inden den 1. januar 2000 og medtaget i den nye programmering i henhold til artikel 4, stk. 2 og 3, i Kommissionens forordning (EF) nr. 2603/1999(6).

For perioden fra 16. oktober 2006 til 31. december 2006 kan det maksimale beløb som er berettiget til EUGFL-finansiering af udgifter, som de udbetalende organer i en medlemsstat har afholdt, ikke overstige de udgifter, som samme medlemsstat i alt har afholdt i perioden fra 16. oktober 1999 til 31. december 1999."

2) Tabellen i bilaget affattes som angivet i bilaget til nærværende beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 26. juni 2000.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

(2) EFT L 259 af 6.10.1999, s. 27.

(3) EFT L 215 af 30.7.1992, s. 85, 91 og 96.

(4) EFT L 39 af 17.2.1996, s. 5.

(5) EFT L 331 af 23.12.1999, s. 57.

(6) EFT L 316 af 10.12.1999, s. 26.

BILAG

Støtte til udvikling af landdistrikterne (2000-2006)

Årlig bevilling pr. medlemsstat

>TABELPOSITION>

Top