EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32000D0113(01)

Rådets afgørelse af 17. december 1999 om Rådets udpegelse af jurymedlemmer i forbindelse med fællesskabsaktionen vedrørende «Den Europæiske Kulturhovedstad»

EFT C 9 af 13.1.2000, p. 1–1 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Dokumentet er offentliggjort i en specialudgave (CS, ET, LV, LT, HU, MT, PL, SK, SL, BG, RO, HR)

Legal status of the document In force

32000D0113(01)

Rådets afgørelse af 17. december 1999 om Rådets udpegelse af jurymedlemmer i forbindelse med fællesskabsaktionen vedrørende «Den Europæiske Kulturhovedstad»

EF-Tidende nr. C 009 af 13/01/2000 s. 0001 - 0001


RÅDETS AFGØRELSE

af 17. december 1999

om Rådets udpegelse af jurymedlemmer i forbindelse med fællesskabsaktionen vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad"

(2000/C 9/01)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1419/1999/EF af 25. maj 1999 om en fællesskabsaktion vedrørende "Den Europæiske Kulturhovedstad" 2005-2019(1), særlig artikel 2, stk. 2, og

ud fra følgende betragtning:

I artikel 2, stk. 2, i afgørelse nr. 1419/1999/EF fastsættes det, at Kommissionen hvert år indkalder en jury, som udarbejder en rapport om ansøgningen eller ansøgningerne i lyset af aktionens mål og karakteristika, og at juryen består af syv uafhængige højtstående personer, som er eksperter inden for den kulturelle sektor, hvoraf to udpeges af Rådet -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

1. I første halvdel af hvert år og første gang i år 2000 udpeger de to medlemsstater, der varetager formandskabet i løbet af året, hver en højtstående person, der giver de garantier for uafhængighed og ekspertindsigt, som kræves for at deltage i den i artikel 2, stk. 2, i afgørelse nr. 1419/1999/EF omhandlede jury med henblik på udpegelse af en by til Europæisk Kulturhovedstad fra år 2005.

2. I anden halvdel af hvert år og første gang i år 2000 udpeger Rådet med simpelt flertal de to højtstående personer, der det følgende år skal deltage i juryen.

3. Formandskabet underretter Kommissionen om udpegelsen.

Artikel 2

Denne afgørelse offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. december 1999.

På Rådets vegne

K. HEMILÄ

Formand

(1) EFT L 166 af 1.7.1999, s. 1.

Top