31999R2655

KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2655/1999

af 16. december 1999

om ændring af forordning (EF) nr. 2221/95 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 386/90 for så vidt angår fysisk kontrol ved udførsel af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner, samt ændring af forordning (EF) nr. 3122/94 om fastlæggelse af kriterierne for risikoanalysen for så vidt angår landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitution

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 386/90 af 12. februar 1990 om kontrol i forbindelse med udførsel af landbrugsprodukter, der giver ret til udbetaling af restitutioner eller andre beløb(1), som ændret ved forordning (EF) nr. 163/94(2), særlig artikel 6, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2221/95(3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1167/97(4), blev der fastsat gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 386/90. Set i lyset af den opnåede erfaring og Revisionsrettens henstillinger på området er det nødvendigt at ændre disse regler for at gøre kontrollen mere effektiv;

(2) det er mindre væsentligt, hvor stor en del af det samlede restitutionsbeløb, der tildeles varer uden for traktatens bilag I. På den anden side foretages en stor del af den fysiske kontrol på varer uden for bilag I. Der bør rettes op på denne uligevægt, så kontrolmidlerne udnyttes bedre. Dette kan til dels opnås ved at reducere kontrolsatsen for varer uden for bilag I til 0,5 %. Derudover bør medlemsstaterne også have mulighed for ved beregning af minimumssatsen for den kontrol, der skal foretages i overensstemmelse med artikel 3 i forordning (EF) nr. 386/90, at se bort fra udførselsangivelser, som vedrører små mængder eller mindre restitutionsbeløb;

(3) i artikel 21, stk. 1, i Kommissionens forordning (EF) nr. 800/1999(5) er det fastsat, at der ingen restitution ydes, hvis produkterne ikke er af sund og sædvanlig handelskvalitet den dag, udførselsangivelsen antages. Skønt det ikke er muligt at undersøge alle de varer, som skal udføres, da laboratoriekapaciteten er begrænset, bør der dog foretages yderligere kontrol, hvis der er en konkret mistanke om, at varen ikke er af sund og sædvanlig handelskvalitet. Om nødvendigt gennemføres der laboratorieanalyser;

(4) en undersøgelse af laboratorieanalyserne har vist, at der bør slækkes på kravet om obligatoriske laboratorieanalyser, hvor der foreligger tilstrækkelig sikkerhed på grundlag af gentagne tilfredsstillende resultater for samme vare fra samme eksportør;

(5) der sondres mellem den behandling, som eksportforsendelser får i store havne, hvor der er mange forskellige produkter og eksportører, og den behandling, som eksportforsendelser får på toldsteder, hvor der kun behandles et lille antal produkter fra et lille antal eksportører. I sidstnævnte tilfælde er kontrollen af eksportforsendelserne meget mere intensiv. Det skal for sådanne toldsteders vedkommende tages i betragtning, at udvælgelsen af forsendelser, der skal kontrolleres fysisk, sker på basis af en repræsentativ prøve, der er meget mindre;

(6) bestemmelserne om kontrol af ombytning bør også gøres mere fleksible, så kontrollen kan foretages i overensstemmelse med risikoanalysen;

(7) for at kunne evaluere anvendelsen af forordning (EØF) nr. 386/90 bør medlemsstaterne være forpligtet til at indsende årlige evalueringer af gennemførelsen og effektiviteten af den kontrol, som er udført i henhold til denne forordning;

(8) for at lette den praktiske anvendelse af de nye bestemmelser og af hensyn til klarheden bør artikel 4 i Kommissionens forordning (EF) nr. 3122/94(6) erstattes af artikel 5a, stk. 1;

(9) de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra den pågældende forvaltningskomité -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 2221/95 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 2, stk. 3, affattes således: "Ved beregning af minimumssatsen for den kontrol, der skal foretages i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 386/90, kan medlemsstaterne vælge at se bort fra udførselsangivelser, som omfatter mængder på højst:

- 5000 kg for korn og ris

- 1000 kg for frugt og grøntsager samt varer uden for traktatens bilag I

- 500 kg for øvrige varer.

Som et alternativ kan medlemsstaterne vælge at se bort fra udførselsangivelser, der vedrører restitutionsbeløb på under 200 EUR."

2) I artikel 5 indsættes som stk. 5: "5. Hvis der er en konkret mistanke om, at varen ikke er af sund og sædvanlig handelskvalitet, kontrollerer det pågældende toldsted overensstemmelsen med de gældende EF-forskrifter, navnlig hvad angår EF's sundheds- og plantesundhedsregler. Når toldstedet finder det nødvendigt, iværksætter det eller sørger det for, at der iværksættes laboratorieanalyser, idet det angiver formålet med analyserne."

3) Som artikel 5a indsættes: "Artikel 5a

Hvis medlemsstaten anvender en ordning med risikoanalyse i henhold til artikel 3, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EØF) nr. 386/90, gælder følgende regler:

1) Der tages ikke hensyn til procentsatsen for den fysiske kontrol, der er foretaget af varer uden for bilag l, ved beregningen af den samlede procentsats på 5 % for alle sektorer. I så fald er en minimumssats på 0,5 % obligatorisk for varer uden for bilag I.

2) Hvis restitutionssatsen afhænger af et særligt indhold, og en vare med samme restitutionskode eller KN-kode udføres regelmæssigt af samme eksportør, og der i forbindelse med laboratorieanalyserne i de seneste seks måneder ikke er konstateret manglende overholdelse af bestemmelserne med økonomiske konsekvenser på over 200 EUR for bruttorestitutionsbeløbet, er det som undtagelse fra artikel 5, stk. 4, kun nødvendigt at udtage repræsentative prøver i 50 % af de tilfælde, hvor der udføres fysisk kontrol. Hvis resultatet af laboratorieanalyserne viser en manglende overholdelse af bestemmelserne med økonomiske konsekvenser på over 200 EUR for bruttorestitutionsbeløbet, skal der udtages prøver ved alle tilfælde af fysisk kontrol i de efterfølgende seks måneder.

3) Når der på udførselstoldstederne til eksport frembydes et begrænset udvalg af produkter (fra maksimalt to varesektorer) fra et lille antal eksportører (maksimalt fem eksportører), kan den fysiske kontrol begrænses til en minimumssats på 2 % pr. varesektor. Sektorer med mindre end 20 udførselsangivelser pr. år pr. toldsted skal ikke medregnes ved fastsættelsen af antallet af sektorer. Toldstederne kan anvende disse bestemmelser i et helt kalenderår baseret på statistikkerne for det foregående kalenderår, også når der i løbet af året bliver indgivet nye udførselsangivelser af nye eksportører eller for nye varesektorer."

4) Artikel 9, stk. 2, affattes således: "Hvis udførselstoldstedet ikke har forseglet transportmidlet eller kolliet

a) uden at anvendelsen af kontrolforanstaltninger i henhold til andre bestemmelser i øvrigt indskrænkes, foretages kontrollen af ombytning så vidt muligt ved anvendelse af risikoanalyse,

og

b) skal det antal tilfælde, hvor der er udført kontrol af ombytning, mindst svare til det antal dage, hvor restitutionsvarer forlader Fællesskabets toldområde gennem det særlige udgangstoldsted."

5) Som artikel 9a indsættes: "Artikel 9a

Hvert år inden den 1. april sender medlemsstaterne Kommissionen en evalueringsrapport om forordningens gennemførelse og effektivitet."

Artikel 2

Artikel 4 i forordning (EF) nr. 3122/94 udgår.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2000.

Bestemmelserne i artikel 9a anvendes første gang for den kontrol, som udføres i år 2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 16. december 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 42 af 16.2.1990, s. 6.

(2) EFT L 24 af 29.1.1994, s. 2.

(3) EFT L 224 af 21.9.1995, s. 13.

(4) EFT L 169 af 27.6.1997, s. 12.

(5) EFT L 102 af 17.4.1999, s. 11.

(6) EFT L 330 af 21.12.1994, s. 31.