Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31999R2163

Kommissionens forordning (EF) nr. 2163/1999 af 12. oktober 1999 om fastsættelse for produktionsåret 1999 af det anslåede indkomsttab, det anslåede præmiebeløb, der skal betales pr. moderfår og moderged, og det andet forskud på dette præmiebeløb

EFT L 265 af 13.10.1999, pp. 18–19 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 11/12/2004

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1999/2163/oj

31999R2163

Kommissionens forordning (EF) nr. 2163/1999 af 12. oktober 1999 om fastsættelse for produktionsåret 1999 af det anslåede indkomsttab, det anslåede præmiebeløb, der skal betales pr. moderfår og moderged, og det andet forskud på dette præmiebeløb

EF-Tidende nr. L 265 af 13/10/1999 s. 0018 - 0019


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2163/1999

af 12. oktober 1999

om fastsættelse for produktionsåret 1999 af det anslåede indkomsttab, det anslåede præmiebeløb, der skal betales pr. moderfår og moderged, og det andet forskud på dette præmiebeløb

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2467/98 af 3. november 1998 om den fælles markedsordning for fåre- og gedekød(1), særlig artikel 5, stk. 6,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1601/92 af 15. juni 1992 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer(2), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1257/1999(3), særlig artikel 13, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) I artikel 5, stk. 1 og 5, i forordning (EF) nr. 2467/98 er det fastsat, at der ydes en præmie for at kompensere fårekødsproducenter og i visse områder gedekødsproducenter for et eventuelt indkomsttab; disse områder er fastlagt nærmere i bilag I til forordning (EF) nr. 2467/98 og i artikel 1 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 1065/86 af 11. april 1986 om fastlæggelse af de bjergområder, i hvilke præmien til gedekødsproducenterne ydes(4), ændret ved forordning (EØF) nr. 3519/86(5);

(2) ifølge artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2467/98 anslås, for at muliggøre en forudbetaling til fåre- og gedekødsproducenter, det sandsynlige indkomsttab i forhold til den anslåede udvikling i markedspriserne;

(3) i henhold til artikel 5, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2467/98 beregnes præmiebeløbet pr. moderfår for producenter af tunge lam ved at multiplicere det i nævnte artikel, stk. 1, andet afsnit, omhandlede indkomsttab med en koefficient, der angiver den årlige gennemsnitlige produktion af kød af tunge lam pr. moderfår, udtrykt i 100 kg slagtet vægt; da der ikke foreligger fuldstændige EF-statistikker, har det endnu ikke været muligt at fastsætte koefficienten for 1999; indtil det sker, bør der anvendes en midlertidig koefficient; i henhold til nævnte forordnings artikel 5, stk. 3, fastsættes ligeledes præmiebeløbet pr. moderfår for producenter af lette lam og pr. moderged til 80 % af præmien pr. moderfår for producenter af tunge lam;

(4) i henhold til artikel 13 i forordning (EF) nr. 2467/98 skal præmien nedsættes med den virkning, som den koefficient, der omhandles i nævnte artikels stk. 2, har på basisprisen; denne koefficient er blevet fastsat til 7 % i samme forordnings artikel 13, stk. 4;

(5) efter artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2467/98 fastsættes det halvårlige forskud til 30 % af den anslåede præmie; efter artikel 4, stk. 3, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2700/93(6), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1410/1999(7), udbetales forskuddet kun, hvis beløbet er på 1 EUR og derover;

(6) i henhold til forordning (EØF) nr. 1601/92 anvendes der særlige foranstaltninger til fordel for landbruget på De Kanariske Øer; foranstaltningerne indebærer, at der ydes en tillægspræmie til producenter af lette lam og til gedeproducenter på samme betingelser som dem, der er fastsat for ydelsen af den præmie, der er omhandlet i artikel 5 i forordning (EF) nr. 2467/98; ifølge disse betingelser kan Spanien yde et forskud på nævnte tillægspræmie;

(7) af budgetmæssige grunde må det andet forskud på præmien ikke udbetales før den 16. oktober 1999;

(8) de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Fåre- og Gedekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den anslåede forskel mellem basisprisen, nedsat med virkningen af den i artikel 13, stk. 2, i forordning (EF) nr. 2467/98 fastsatte koefficient, og den forventede markedspris for produktionsåret 1999 er 143,785 EUR/100 kg.

Artikel 2

1. Det anslåede præmiebeløb, der skal betales pr. moderfår, udgør:

- producenter af tunge lam: 22,545 EUR

- producenter af lette lam: 18,036 EUR.

2. I medfør af artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2467/98 fastsættes det andet forskud, som medlemsstaterne bemyndiges til at udbetale til producenterne, til følgende beløb:

- producenter af tunge lam: 6,764 EUR pr. moderfår

- producenter af lette lam: 5,411 EUR pr. moderfår.

Artikel 3

1. Det anslåede præmiebeløb, der skal betales pr. moderged i de områder, der er fastlagt i bilag I til forordning (EF) nr. 2467/98 og i artikel 1 i forordning (EØF) nr. 1065/86, er 18,036 EUR.

2. I medfør af artikel 5, stk. 6, i forordning (EF) nr. 2467/98 fastsættes det andet forskud, som medlemsstaterne bemyndiges til at udbetale til gedekødsproducenter i de i stk. 1 omhandlede områder, til 5,411 EUR pr. moderged.

Artikel 4

I medfør af artikel 13, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 1601/92 fastsættes det andet forskud på tillægspræmien for produktionsåret 1999 til producenterne af lette lam og geder på De Kanariske Øer inden for de lofter og satser, der er fastsat i artikel 1, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 3493/90(8), således:

- 1,353 EUR pr. moderfår for de i forordning (EF) nr. 2467/98, artikel 5, stk. 3, omhandlede producenter

- 1,353 EUR pr. moderged for de i forordning (EF) nr. 2467/98, artikel 5, stk. 5, omhandlede producenter.

Artikel 5

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 16. oktober 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 12. oktober 1999.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 312 af 20.11.1998, s. 1.

(2) EFT L 173 af 27.6.1992, s. 13.

(3) EFT L 160 af 26.6.1999, s. 80.

(4) EFT L 97 af 12.4.1986, s. 25.

(5) EFT L 325 af 20.11.1986, s. 17.

(6) EFT L 245 af 1.10.1993, s. 99.

(7) EFT L 164 af 30.6.1999, s. 53.

(8) EFT L 337 af 4.12.1990, s. 7.

Top